Nyhed
Læsetid: 3 min.

Enhedslistens krav kolliderer med Corydons kugleramme

Enhedslisten og Finansministeriets regneprincipper risikerer at kollidere til finanslovforhandlingerne. Støttepartiet vil have kompensation til de arbejdsløse for de milliarder, de mister med skattereformen, men det bliver meget svært, uden at det rykker ved arbejdsudbuddet, påpeger direktør i Kraka
Enhedslisten og Finansministeriets regneprincipper risikerer at kollidere til finanslovforhandlingerne. Støttepartiet vil have kompensation til de arbejdsløse for de milliarder, de mister med skattereformen, men det bliver meget svært, uden at det rykker ved arbejdsudbuddet, påpeger direktør i Kraka
Indland
27. juni 2012

»Svinestreger« begået mod de arbejdsløse og førtidspensionister, som der skal rettes op på »krone for krone«. Det var den klare besked fra Enhedslisten i fredags, efter regeringen havde overrasket alle ved at indgå aftale om skattereform med Venstre og Konservative. Men med det benhårde fokus regeringen har haft på at øge arbejdsudbuddet på lang sigt, kan det blive mere end vanskeligt for regeringen og støttepartiet at nå hinanden til finansloven. Ifølge Finansministeriets regnemodeller virker selv meget spinkle økonomiske og rettighedsmæssige forbedringer i de arbejdsløses vilkår nemlig stik modsat målsætningen om at øge arbejdsudbuddet. Det øgede arbejdsudbud, man fik ved at spare penge på overførselsindkomsterne, var noget af det afgørende, der adskilte regeringens aftale med Venstre og Konservative fra aftalen med Enhedslisten.

Og Jakob Hald, direktør i tænketanken Kraka, betegner det som »uendeligt svært« at kompensere den gruppe, uden at det har den modsatte effekt.

»Jeg kan ikke se, hvordan man skulle kunne gøre det i den størrelsesorden. Hvis man skal give de milliarder, man ved at afdæmpe reguleringen har aftalt at spare på overførslerne tilbage til den samme gruppe, så vil det sænke tilskyndelsen til at arbejde. Man kommer ikke udenom, at det vil trække den anden vej,« siger Jakob Hald. Han har tidligere arbejdet i Finansministeriet og kender ministeriets arbejde med de økonomiske modeller indgående.

Skattereformens logik i forhold til besparelserne på den såkaldt »mindre opregulering af overførselsindkomster« er, at det skal øge de arbejdsløses tilskyndelse til at få sig et job. Det indebærer, at det såkaldte forskelsbeløb øges mellem dem på og uden for arbejdsmarkedet.

Aktiv arbejdsmarkedspolitik

Alle aftaler, der forøger de arbejdsløses økonomiske råderum, vil altså trække i den anden retning og sænke arbejdsudbuddet, om end størrelsesordenen er usikker. På samme måde som også forbedrede vilkår som for eksempel en forlængelse af dagpengeperioden kommer til, forklarer Jakob Hald.

»En forlængelse af dagpengeperioden har en tendens til at forlænge ledighedsperioden. Så det korte svar er, at det kan man ikke, uden at det har betydning for tilskyndelsen til at arbejde. Når vi har haft relativt lav ledighed i Danmark trods ret høje ydelser, så er det jo blandt andet fordi, vi fører en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og der også stilles nogle krav til os, når vi er ledige,« siger han.

»Vi har normalt også mange jobåbninger, men det ændrer ikke ved, at højere ydelser isoleret set må ventes at trække mod højere ledighed på længere sigt«.

At dømme efter finansminister Bjarne Corydons udtalelser om efterårets finanslovforhandlinger er han ikke særligt imødekommende overfor Enhedslistens snak om forbedringer for de arbejdsløse:

»Når det handler om kompensation, kan jeg ikke se, at skatteaftalen i 2013 medfører nogen form for negative konsekvenser for danskere på overførselsindkomster,« siger Bjarne Corydon til Berlingske med henvisning til, at reguleringen af overførslerne først indfases i 2016. Ifølge Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, er netop den tilgang da også den første, regeringen og støttepartiet skal over, inden man overhovedet kommer til forhandlingerne.

»Hvis de vil lave finanslov med os, så skal de som punkt et sige, at det, de har lavet i skattereformen, skal omgøres på den ene eller anden måde. Ellers er det ikke interessant for os,« siger Frank Aaen og nævner blandt andet dagpengeret og dagpengeperiode som områder, hvor der kan kompenseres. Begge områder er dog ikke noget, der ser ud til at kunne lade sig gøre, uden at det ifølge Finansministeriet vil gå ud over arbejdsudbuddet:

»Det må regeringen finde ud af, hvordan de vil løse. Hvis de vil lave finanslov med os, så må de finde ud af, hvordan den vil kompensere for det røveri, den lige har gennemført. Jeg har forsøgt at komme med mange forslag gennem tiderne, og det har de sagt nej til. Men hvis de vil have en finanslov med os, så må de bøje sig og finde på noget,« siger Frank Aaen og tilføjer, at han ikke anerkender, at den afdæmpede regulering af overførsler har nogen væsentlig betydning for arbejdsudbuddet.

Ifølge Jakob Hald ville det være en mindre skandale, hvis Finansministeriet slækkede på sine regneprincipper for at tækkes regeringens støtteparti eller andre partier.

»De regneprincipper, som anvendes til skattereformen, er på linje med dem, der bruges af Det Økonomiske Råd. De er også ’syretestet’ i Skattekommissionen. Selvfølgelig kan grundlaget altid forbedres, men det bør ikke ske, når forhandlingerne først kører. Samtidig er det imidlertid rimeligt at kræve, at de præcise beregningsantagelser altid er dokumenteret, så de kan diskuteres på et ordentligt grundlag. Og det er ikke altid tilfældet,« siger han

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Se også Anders Lundkvists artikel Historien om et bebudet politisk selvmord:

http://modkraft.dk/artikel/historien-om-et-bebudet-politisk-selvmord

”Den mest dræbende kritik af S og SF er ikke alt det indviklede med milliarderne, men billederne af Barfoed, Peter Christensen og Hjort Frederiksen, der optræder som børn, der helt uventet er blevet inviteret til ikke-fødselsdag med sodavand og kager ad libitum.”

Steffen Gliese

Jeg forstår godt, at økonomer foretrækker arbejdsløshed fremfor deres spekulative og verdensfjerne daglige dont.
Der er brug for nogle politikere, der kommer ud af denne tro på luftige fantasier og tager udgangspunkt i virkeligheden, hvor arbejde opstår, når virksomheder finder på produkter, der kræver arbejdskraft til fremstillingen.
Dette vil selvsagt blive mere og mere sjældent, fordi mere og mere vil blive langt enklere håndteret med robotter, der også kan klare produktion i meget færre arbejdsgange. Det er vitalt for samfundet, at denne arbejdsfrie velstandsforøgelse i samfundet kommer fællesskabet til gode, men det er ikke vitalt, at der er arbejde at udføre for folk, der sagtens kan få tiden til at gå på egen hånd, f.eks. med at bedrive politik.

Karsten Olesen

Personer med disse vanvittige "udbudsøkonomiske" tvangsforestillinger burde aldrig være nået indenfor i den offentlige administration.

Folk på rigtigt lave ydelser tvinges ud i subsistensøkonomi, hvor det er et heldagsjob at overleve.

Dette bidrager ikke til bruttonationalproduktet.

For akut hjemløses vedkommende gælder, at de hverken adgang til at skifte tøj eller vaske sig - hvilket forringer ansættelseschancerne.

Arbejdsgiverne bliver også ubehageligt berørt når de konfronteres med sandheden om samfundet de lever i - hvilket kan føre til at de afviser ansøgerne.

Nogle opsuges af rockerbander og øvrig kriminalitet.

De laveste ydelser øger kriminaliteten og nedbryder retssikkerheden.

Siden 1899 er organisationsretten anerkendt i Danmark, og dermed er "udbud-efterspørgsels"-reglen sat ud af kraft.

For alt, hvad der betragtes som en rettighed, skal denne regel være ude af kraft.

Derefter haver offentlige sagsbehandlere sig at rette.

Dorte Sørensen

Hvad med at tænke andre tanker og lade dagpengestørrelse, perioden osv. være konjunkturbestemt. Fx. ved høj ledighed og ringe arbejdspladsudbud mv. så forlænges dagpengeperioden.
Ligeledes bør den dagpengeforsikrede selv kunne vælge om denne vil have udbetalt en højere dagpengeydelse over en kort periode eller en lavere over en længere periode.
Hvorfor ikke også give de dagpengeforsikrede et særligt skattefradrag,så folk igen kan se at det er et gode for den enkelte lønmodtagere at være dagpengeforsikredet.
Bare et par forslag.

»Svinestreger« begået mod de arbejdsløse og førtidspensionister

Der er en holdningsforstyrrende sammenblanding i ovenstående udsagn – som ifølge tegnsætningen er en konstruktion skabt af artikelforfatteren.

Jeg tror mange af de potentielt røde vælgere, der i disse år stemmer blåt, mener at det er gangbar politik med incitamentsregulering af de arbejdsløses overførelsesindkomst – den der med, at ”man bør tage et arbejde når det byder sig”, og ikke vente på et fagrelevant job, ligger lige på tungespidsen hos de mange. Men at trække førtidspensionisterne med ind i incitamentsreguleringen for at fremme arbejdsviljen - det er jo absurd.

Jonas Jørgensen

Altså; Enhedslisten deler ikke grundholdninger med regeringen. Heller ikke på det økonomiske område.

Ok. Så er jeg med!

Mads Kjærgård

Jamen der er jo ikke nogen jobs! Er folk vanvittige eller hvad? De der er arbejdsløse skal søge arbejde og vi har et drøndyrt jobcenter med et hav af private aktører, som skal skaffe folk i arbejde, men del lykkedes jo kun yderst sjældent.

Leif Højgaard

Karsten Olesen - ...Folk på rigtigt lave ydelser tvinges ud i subsistensøkonomi, hvor det er et heldagsjob at overleve... - helt korrekt set. Jeg tog min kone med på noget, der skulle have været en slags rekreation men som viste sig at blive en uhyggelig oplevelse. På en campingplads i Malmø ved Øresundsbroen havde vi indbrud i vores telt mens vi sov uden at vi vågnede fordi det blæste og var koldt så at vi havde pakket os ind med nathue, halstørklæder og tæpper. De fik fat på min kones taske og var løbet med pengepung, tegnebog med køre- og kreditkort plus to mobiltelefoner. Vi blokkerede straks kreditkortene og telefonerne og anmeldte det til politiet i Malmø.

Det er desværre blevet dagligdag at livet på gaden er blevet så hårdt, at de mest udsatte må ernære sig som en slags landevejsrøvere. Det havde jeg aldrig kunne forestille mig i min vildeste fantase skulle overgå de skandinaviske velfærdsstater.

jasper bertrand

@Leif,
der er ikke meget der tyder på at højere sociale ydelser mindsker den form for kriminalitet du nævner. Ydelserne er meget højere nu end for 50 år siden, og dengang var gadedøre ofte ulåste, og en buschauffør kunne køre med penge og gadeoverfald på andet end fulde svenskere i Nyhavn var ukendt. Så den må du længere ud på landet med.

Benny Larsen

Økonomi for en gift 2003 fp, er 80% pagpenge -minus 30% af det ægtefælde tjener melem ca.17000 og 330000. det må nærmest være minus incitament, har I tid lyst til lidt gru/skræk og godt det ikke mig prøv pensionsberegne på dette link: https://www.borger.dk/Sider/Portalservicesiden.aspx?DomainServiceId=21bb..., indsæt så evt lav indkomst eks. 300000, og se hvor lidt der tilbage.
Men der er også andre fordele som fpér mistro mistænkliggørelse mm, tydeligs på Liberal Alliances Ole Birk Olesens side 180 grader. mider, igler snyltere mm er generelle udtryk på denne side.
Så jo tak, det bar dejligt med udsigt til yderligere incitament til at kvitte fpén, trist udgangen for de fleste er definitiv!
ps: nej der ydes ikke ekstra til evt børn.

Hvordan fa`en kan man tilskynde en syg og handicappet førtidspensionist til at arbejde. De er erklæret arbejds-uduelige. Det er bare en ondsindet og fornæret politik de forsvarer.

Om de så fjernede hele min pension, kom jeg ike i arbejde, jeg kan ikke engang sidde foran brugsen med en lille skål og tigge.

Jeg takker endnu engang Enhedslisten for at de som det eneste parti forsvarer syge og handicappede ret til at eksistere.

Jeg forbander alle de egoister der i selvretfærdighedens navn, fratager syge borgere deres eksistensberettigelse. Jeg erkender Jeres magt, men nægter at se på mig selv og andre syge, som luddoven samfundsnasser og snyltere.

Jeg har gennem mange års været medlem af en samfundsforsikringsordning, men nu misunder visse personer mig min forsikringssum.

Benny Larsen

så debatten på dr2 igår, kan sgu godt forstå Corydons mimik og kropssprog ;for mig; lignede en der var taget med fingrene i kagedåsen!

Men Johanne/Enhedslisten i MÅ ikke svigte os, ved at indgå finanslov på en eller anden symbolsk,kosmetisk regulering, please. (ingen politik ala grænsebommene som DF solgt eflønnen for!)

Martin Madsen

»Vi har normalt også mange jobåbninger, men det ændrer ikke ved, at højere ydelser isoleret set må ventes at trække mod højere ledighed på længere sigt«.
Bemærk lige:
" isoleret set må ventes"
Altså ikke videnskabeligt belæg for!
Rent gætværk!

Benny Larsen

jasper bertrand siger:

@Leif,
der er ikke meget der tyder på at højere sociale ydelser mindsker den form for kriminalitet du nævner.

Lidt udsyn vil hjæpe Jasper, der er mange steder i både syd og nord at vagtseskaber har kronede dage,hvor social desparation tvinger de nederste til fattigdom eller/og kriminalitet. Det gælder i selv meget "rige lande"
Det er derfor vigtigt vi for stoppet forringelserne nu!

Jens Falkesgaard

Forbindelsen mellem rådighedsbeløb og lysten til at tage et arbejde er en spinkel og spekulativ antagelse...

Ingen teoretisk model er stærkere end sine antagelser.

Det er et rent trosspørgsmål. Voodoo - om man vil.

Morten Kjeldgaard

Altså, borgerne er interesseret i arbejde. Det er sådan set en menneskeret at kunne få et arbejde, således at man kan tjene til livets ophold.

Men hvem er egentlig interesseret i "arbejdsudbud"?

Måske skulle politikerene fokusere på det første frem for det sidste.

Mikkel Nielsen

Jasper
du laver en sammenligninger over tid! På to samfund der er yderst forskelligt sammensat, så det er på ingen måder et brugbart argument.

Du ser jo helt bort fra flere ting: Inflation, urbanisering, industrialisering af Dk, Dk i 60'erne var i høj grad et landbrugssamfund hvor store dele af bef. Boede på landet. EU og åbne grænser.

Og sådan kunne man sikkert blive ved, derfor bliver du nød til at sammenligne ting der er sammenlignlige. Og DK i 60 kan ikke sammenlignes på den måde du gør det med dk i 2012.

Det holder altså bare ikke i retten beklager.

Jeg er ret sikker på at det vil have nogle negative konsekvenser for samfundet, især sammenhængskraft vil lide. Om dette og fære penge er nok til at føre til mere kriminalitet kan vi umuligt vide. Men det er plausibelt at det kan føre til det men vi finder først ud af det når vi rent faktisk står i situationen.

Jeg tror dog stadig at det vil være de færeste der vil ty til kriminalitet, eftersom de fleste kun er i systemet i meget kort tid.

Mikkel Nielsen

Hvornår går det op for økonomer at folk arbejder af andre grunde end penge?

Så folk på overførsler skal nok få sig et arbejde, er der noget at få. det er altså minoriteter der hellere vil hænge i hængekøjen.

Desuden hvorfor skal syge mennesker og folk der er igang med at få vurderet deres arbejdsevne straffes økonomisk. De kan altså ikke altid gøre for at de er havnet i en sådan situation. Det er simpelthen ikke solidarisk eller fair for disse individer.

»De regneprincipper, som anvendes til skattereformen, er på linje med dem, der bruges af Det Økonomiske Råd. De er også ’syretestet’ i Skattekommissionen. Selvfølgelig kan grundlaget altid forbedres, men det bør ikke ske, når forhandlingerne først kører. (...) « siger han

Hold kæft hvor er det sørgeligt, at man gemmer sig på en ikke-eksisterende pseudo-videnskabelig regneregel, som overhoved ikke har nogen gyldighed!

Fat dog, at Enhedslisten ikke kan og vil acceptere, at man ikke må forholde sig politisk til politisk økonomi. Der er altså ikke tale om husholdningsbudgetter, hvor det er rimelig nemt at se om antallet af kroner i starten af måneder række til lønningsdag, såfremt man køber X antal varer osv.

Det er nationaløkonomi vi snakker om! Et forskningsområde, der er behæftet med nogenlunde lige så stor usikkerhed som vejrudsigter! Stol aldrig på dem, hvis det handler om noget der sker om mere end 7 dage!

Michael Kongstad Nielsen

Finansministeriets regnemodeller baserer sig på en psykologisk antagelse, som man ikke ved noget om, men som man tror på. Antagelsen går ud på, at hvis man tager penge fra de arbejdsløse, så øger det deres tilskyndelse til at få sig et job. Der er grebet ud af luften, der er en ringeagtende fordom, det er et rædselsfuldt menneskesyn. Regnemodellerne må straks laves om.

Om artiklen:
Hvorfor spørger Information kun direktørJakob Hald fra tænketanken Kraka, og ikke andre udenfor Christiansborg. Kraka er en stinkende borgerlig tænketank bl.a. støttet af Axelborg og Accenture (et multinationalt konsulentfirma med 25,5 mia dollar i omsætning), og direktøren støtter helt og fuldt fordommen om, at de arbejdsløse ikke gider at arbejde., hvis deres rådighedsbeløb og dagpengeperiode opretholdes.

Må vi bede om nogle bedre artikler.

@ Mikkel Serup. Du skriver.

"Jeg tror dog stadig at det vil være de færeste der vil ty til kriminalitet, eftersom de fleste kun er i systemet i meget kort tid."

Førtidspensionisterne er ikke i systemet i kort tid, de er der som regel for resten af deres liv. Men selvfølgelig hvis de er syge og hendicappede nok, bliver det nok begrænset med hvor meget kriminalitet de kan lave. Måske kan de blive hackere? De psykisk syge bliver nok spærret inde igen, ligesom førhen, så ved vi hvor vi har dem, så de ikke render med bonde Jørgensens syge høne.

Det er så behændigt for regeringen af benytte termen mennesker på overførselsindkomst. Det er en bred kategori. Alle får den samme krabask efter devisen: begynd at arbejde. Det ville dog være mere rimeligt at differentiere. F.eks. mellem arbejdsløse, folk på kontanthjælp og førtidspensionister som før i tiden mere retvisende blev kaldt invalidepensionister. Grupperne skal naturligvis behandles forskelligt og ikke bare have med grønthøsteren. Det viser tydeligt hvor lidt regeringen tænker på disse mennesker i deres iver efter skattelettelser.
Folk på højeste førtidspension dækker over mentalt handicappede, psykisk syge og stærkt bevægelseshandicappede. Højeste førtidspension tilkendes man når arbejdsevnen er nul.
Jeg vil gerne se regeringen øge arbejdsudbudet blandt disse.
Man har beregnet at blandt alle på overførselsindkomst skal udbudet øges med 6.200 personer. En temmelig præcis estimering, der derfor antagelig stammer fra regnemodellen DREAM, der i dagens politik virker som værende en moderne form for astrologi med orakeltendenser.
Mennesker med nedsat arbejdsevne som kommer/er i fleksjob står nu for tur i regeringstivoliets blå vogn. Her skal spares et par milliarder som med de 3 sparet på overførsel er ved at kunne dække de 7 der gives til Løkkes "reelle skattelettelser". Så mangler regeringen kun at give folk på SU en tur i vognen. Så passer pengene.
Løkkes gamle 2020 plan er dermed fuldendt tilføjet regeringens nedskæringer på oerførselsindkomster.
I tivoliet tjenes til topskattelettelser på både gynger og karruseller.

Brian Jensen

Logikken synes at være:

Når man tager penge fra folk, der har lidt, arbejder de mere.
Når man giver flere penge til folk, der har meget, arbejder de mere...

Man kunne vel lige så godt bruge argumentet at man må brandbeskatte vellønnede for at få dem til at arbejde hårdere.

Understøttelse, bistand og sociale ydelsers størrelse må da som udgangspunkt sættes på et niveau, hvor man kan have en rimelig levestandard, så man man kan bruge sit krudt på at komme igang eller videre.

Når ydelserne sættes for lavt, har folk ikke det mentale overskud til at tage del af ansvaret for sit liv. Al krudtet bliver brugt til at hutle sig igennem, omgå systemet osv.

En social/Socialistisk politik må tage udgagspunkt i at sørge for at mennesker, der er nede, får overskud nok til at hale sig opad i livet.

Det vi ser nu er en nærmest småfascistisk syn på de svage, der man bare skal lære at tage sig sammen via "moderat økonomisk pres".

Det er klart at der skal stilles krav. Desværre er det sådan nu i systemet at der ikke er ressourcer eller delegeret kompetence til at lave en differentieret sagsbehandling, der gør at svage får en reel og individuel coaching.

Det koster enorme summer i samfundet at have folk gående uden at lade dem bidrage til samfundet.

Alle vi højtlønnede ved godt at vi ikke skulle fungere optimalt hvis vi havde en psykopatisk chef med kontrol, mistillid, detailstyring. Hvorfor er det så at vi selv agerer på samme måde over for de, der ligger lavere i hierakiet?

Michael Kongstad Nielsen

Kan Information og andre medier ikke snart få nok af at fotografere smuttepigen, og bruge billeder af hende som appetitvækker til alt og intet.

I dette tilfælde burde Frank Aaen have været portrætteret, da ikke andre EL-folk udtaler sig i artiklen. Men han er måske ikke lækker nok?

jasper bertrand

@Mikkel
Der er også masser af kriminalitet på landet i dag, og i provinsbyer, der er langt mindre end kbh for 50 år siden. Og mange af de lande der har vagter har også sociale ydelser, i USA er kriminaliteten vel højest i de områder hvor der modtages mest socialhjælp, og bruges flest penge på skoler og hjælp til enlige mødre etc.

Søren Kramer

"Samtidig er det imidlertid rimeligt at kræve, at de præcise beregningsantagelser altid er dokumenteret, så de kan diskuteres på et ordentligt grundlag"

Her taler vi bl.a. om grundantagelser som at
1000 kr. har lige så meget værdi for en kontanthjælpsmodtager som en millionær.

En grundantagelse som 95% af befolkning ville erkende er det rene vås. At man kan blive ved med at holde folk for nar på den måde er ubegribeligt.

Endvidere bygges på logikker som at den værdi markedet sætter på en vare er den rigtige. Dvs. når huspriserne steg 30% på få år, må det være fordi der var produktionsmæssig værdi bag. Markedet søger nemlig mod ligevægt. Det er som om ligevægten er ude af balande.

Dvs. en god blanding af idioti er grundplatformen, med et videnskabsteoretisk niveau som få andre faggrene ville holde til at bygge på. Symptomatisk for teorier der ikke holder, bygges derfor komplicerede modeller oven på. Med finere og finere granularitet, og med mørk alvorsfuld stemme, giver de, de samme standardiserede svar hver gang.

Vi kan erstatte finansministeriet med en telefonsvarer.

Jeg forstår godt at Michael brokker sig over billedet, for den fortælling kan vist ikke illustreres meget flottere. Det er smæk på hele holdet i frisk spurt gennem glasdøren til Finansministeren - lige til en hverveannonce for partiet.

Hvis EL så lige kunne lære at indlede hver eneste sætning med at sige: "De arbejdsløse behøver ikke motiveres yderligere - det er arbejdsgivernes tur" og "Det er jobs der mangler, 160.000 ledige står klar til dem". Det er på tide at sætte en ny dagsorden, tak!

Jeg tror ikke det er kuglerammen der står i vejen, det er hans neoliberale hjerte som er på kollisionskurs med virkeligheden.

Søren Kramer

Den nye dagsorden er at øge arbejdsudbuddet og øge produktiviteten samtidigt med investeringer for flere jobs. Nøgle ordet er samtidigt.

Det kritiske for succes bliver om det etablerede establisment i europa og USA tør gældsætte sig. Den dagsorden der kører nu med besparelser virker bare ikke, og økonomierne er kørt fast. Gældsætningen skal ske samtidigt med, at der i fremtiden skal ske en omfordeling fra det gamle europa til specielt asien !

Skatte reformen er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det helt store problem er lønningernes højde. Store som små. De skal ned med 20%-30%, og den reelle arbejdstid skal op. Alt det skal ske mens der skabes flere jobs.

Det kan virke som et håbløst dilemma, men det er kun ved at skabe et rummeligt arbejdsmarket hvor der er plads til alle, at vi kan beholde den økonomiske velfærd.

Jeg tænker det er på tide i den her debat omkring skattereformen at spekulere lidt over hvilke konsekvenser det har for vores liv, at have de høje krav til økonomisk velfærd både for ens privatøkonomi og den service det offenlige giver?

10 års slasken med økonomi og produktivitet i en pærevælling med fremmedhad, har gjort den her nation til ureflekterede klynkere og krævere.