Læsetid: 4 min.

EU er blevet godt stof

Danskerne vil både høre om EU’s patientdirektiv, euroen og krisen set fra et EU-perspektiv – men det har medierne ikke opdaget. Her tror man stadig, at EU kun interesserer befolkningen, hvis unionen bliver set i et dansk perspektiv
Formidling. Danske medieforbrugere er langt mere interesserede i de europæiske vinkler på EU-stoffet. I DR2’s ’Europa eller kaos’ vil de hellere have en ukendt fransk eksperts bud på krisen end DR’s mangeårige europakorrespondent Ole Ryborgs (t.h.). Det er stik mod, de fleste mediers opfattelse af, hvordan det svært tilgængelige stof skal serveres.

Formidling. Danske medieforbrugere er langt mere interesserede i de europæiske vinkler på EU-stoffet. I DR2’s ’Europa eller kaos’ vil de hellere have en ukendt fransk eksperts bud på krisen end DR’s mangeårige europakorrespondent Ole Ryborgs (t.h.). Det er stik mod, de fleste mediers opfattelse af, hvordan det svært tilgængelige stof skal serveres.

21. juni 2012

Det var forbløffende: »Vi måtte tjekke tallene igen,« siger Jens Olaf Jersild, vært på DR2’s nye EU-program Europa eller kaos: »Vi kunne simpelthen ikke tro på seertallene,« siger han om den udsendelse, hvor holdet bag programmet valgte at indlede udsendelsen med en for de fleste danskere ukendt fransk kommentator, der i seks-syv minutter talte om krisen i Syrien og om, hvordan Frankrig og EU så på konflikten. Da udenrigsminister Villy Søvndal (SF) og Dansk Folkepartis Søren Espersen efterfølgende diskuterede Syrien ud fra en dansk vinkel faldt seerne fra.

»Det var virkelig en mærkelig oplevelse. På tv kan du jo følge seertallene minut for minut, og vi gjorde noget her, man normalt ville sige var umuligt: Vi indledte med den europæiske vinkel og fulgte efter med den danske og regnede med en op seerlussing. I stedet var det omvendt. Da må vi bare konstatere, hov, der er noget nyt på vej,« siger Jens Olaf Jersild, der i det hele taget er overrasket over seertallene.

Undervurderer læserne

Europa eller kaos bliver sendt klokken 23 tirsdag aften på DR2, noget, man ud fra et tv-synspunkt normalt ville betragte som et dårligt tidspunkt.

»Det er sent, selv for DR2’s stamkunder er det sent, men da har vi alligevel kunnet trække en seershare på 6-8 procent, og det er godt. Vi ligger mellem 60.-80.000 seere i normaluger. Vores rekord har været på 97.000. Det er meget på det tidspunkt.«

Medierne har ellers i flere år være vant til at fortælle sig selv og hinanden, at danskerne ikke interesserer sig for EU-stof. Og hvis de gør, skal de se det gennem danske briller. I 2009 blev der skrevet om, hvordan danske medier lukkede eller halverede bemandingen påredaktionerne i Bruxelles. Fra 2001 til 2009 var der nedlagt ni danske EU-korrespondentstillinger på danske medier.

»Der er tale om et mediesvigt, fordi vores opgave jo netop er at blotlægge komplicerede og uigennemsigtige magtstrukturer. Og magt er der ingen tvivl om, at Europa-Parlamentet har,« sagde Ask Rostrup, politisk redaktør i DR, dengang til journalisternes fagblad.

Og den holdning er stort set uændret, fortæller Mark Ørsten, der er lektor i journalistik på RUC, har skrevet ph.d.-afhandling om pressens dækning af EU og siden fulgt op med adskillige undersøgelser om mediernes dækning af EU-stoffet. Lige nu er han i gang med en undersøgelse af mediedækningen af det danske EU-formandskab – en undersøgelse, der bliver publiceret i august.

»På en god uge er der i aviserne omkring 11 procent artikler om EU. På tv-nyhederne – både på TV 2 og DR – er det kun omkring tre procent, fordi man betragter det som zapstof, seerne zapper væk fra. Man mener, det er svært at fortælle historierne, det er svært stof at formidle, seerne interesserer sig ikke for det, og det er svært at gøre det på et minut og 30 sekunder, som et tv-indslag må tage,« siger Mark Ørsten, der bestemt mener, at interessen for EU-stoffet er langt større.

»Man undervurderer publikum. Man glemmer, at man eksempelvis som avis ikke længere er et massemedie, men at man skriver til en veluddannet elite, fordi den almindelige læser ikke længere holder avis, men bruger nettet i stedet for. Det ser vi både på seertallene, når det gælder EU-stof, og det ser vi også i de læserundersøgelser, hvor læserne efterlyser mere EU-stof. Den seneste er ikke mere end et par måneder gammel.«

Danske politikere glade

Interessen er blusset op de senere år, mener Rasmus Nørlem Sørensen, der er sekretariatsleder i DEO, oplysningsforbundet Demokrati i Europa. Jævnligt holder DEO debatmøder om europæiske forhold, og de senere år har der været »rockkoncertlignende tilstande«, som han kalder det med langt flere interesserede, end der er plads til, siger han.

»Det er især, efter at krisen er begyndt at kradse,« siger han. Det er her, EU’s beslutninger virkelig er begyndt at påvirke almindelige borgere, og det er danskerne begyndt at se: »Vores oplevelse er, at folk interesserer sig gevaldigt for de her emner, når det bliver stillet op på en måde, hvor de kan engagere sig og tage stilling, og det var langt sværere at se EU’s konkrete indflydelse på almindelige danskere før krisen.«

Derudover har det danske EU-formandskab rykket EU-stoffet en smule frem i aviserne, siger Mark Ørsten. Men det er ikke udtryk for en opprioritering af EU-stoffet, snarere et udtryk for en EU-begivenhed, der samler danskerne, fordi den har en konkret forbindelse til Danmark. EU får derfor noget mere synlighed og noget mere eksponering, men det er konsekvent dansk vinklet. Det er det, man kalder for en domesticeret dækning i stedet for en europæiseret: »Man fokuserer på formandskabet, og det handler i virkeligheden om hjemlige forhold,« siger Ørsten, der har set på dækningen i tre omgange i den nye undersøgelse.

»Det, der får mest dækning er selve overdragelsen af formandskabet. Det er altså en rent ceremoniel dækning og ikke en realpolitisk. Konklusionen må blive: Hvis det er dansk, så er det interessant, og hvis ikke, bliver det ikke prioriteret. EU er kun interessant, fordi Danmark har formandskabet.«

Han nævner eksemplet med Morten Bødskov, der i kraft af det danske formandskab ledede EU-mødet i Bella Center. Da mødet var ved at gå hårdknude, skriver aviserne, at Morten Bødskov var i knibe.

»De store europæiske perspektiver forsvinder til fordel for den danske vinkel,« siger Mark Ørsten, der mener, at den danske mediedækning afspejler de danske politikeres holdninger til dette eller hint.

»Det giver ikke altid et reelt billede af, hvordan diskussionen er ude i Europa. Det er en ekstremt domesticeret dækning, og der forklarer nok også, hvorfor danske politikere er rigtig glade for de danske mediers EU-dækning.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom T. Kristensen

Det er næppe det danske formandsskab, der skaber interesse for EU-spørgsmål, men i højere grad den økonomiske-politiske krise i EU og specielt i Sydeuropa. Og her har specielt gældskrisen og de dramatiske valg i Grækenland sat overskrifter, ikke mindst det venstreradikale parti Syrizas kritik af den herskende neo-liberale uorden i EU.

Kim Øllgaard

Hvis politikerne tror på en øget dansk interesse i EU, så bør de vel fremover sørge for at inddrage EU-relateret politik i valgkampene op til folketingsvalg - i stedet for den nuværende mur af tavshed om alt, hvad der vedrører EU i valgkampe.

Olav Bo Hessellund

Selv ser jeg mere og mere tysk tv, når det gælder europæisk politik.

Dækningen er bredere og som regel mere kvalificeret end dansk tv, hvor vi i for høj grad må trækkes med at se tordenskjolds soldater, Marlene Wind og Ole Ryborg – og når DR så også inviterer typer som Søren Espersen, så slår jeg over på en anden kanal eller slukker, lige med vuns. Gider ikke høre den samme grammofonplade gentaget hele tiden.