Læsetid: 2 min.

EU-boykot af formandskab er uden fortilfælde

EU-parlamentarikere gør ret i at protestere mod dansk EU-formandskab, der ikke holder sig til Lissabon-traktatens spilleregler. Sådan lyder vurdering fra tyske EU-eksperter, der betegner opråbet til boykot som en alvorlig situation
EU-parlamentarikere gør ret i at protestere mod dansk EU-formandskab, der ikke holder sig til Lissabon-traktatens spilleregler. Sådan lyder vurdering fra tyske EU-eksperter, der betegner opråbet til boykot som en alvorlig situation
14. juni 2012

Da et flertal af EU-parlamentarikere i går valgte at boykotte det danske EU-formandskab i protest mod manglende indflydelse på en ny Schengen-aftale, varder både tale om en unik handling uden fortilfælde og en forståelig reaktion.

»Der findes efter mit vidende ingen fortilfælde, hvor parlamentet har boykottet rådet. I virkeligheden vil jeg slet ikke betegne det som en boykot. Snarere er der tale om, at parlamentet kræver at blive hørt. Det er snarere rådet, der har boykottet parlamentets inddragelse i lovgivningsarbejdet.«

Sådan lyder vurderingen fra EU-eksperten Ludger Kühnhardt, professor ved Institut für europäische Integrationsforschung ved universitetet i Bonn.

Som sådan betragter Kühnhardt parlamentets vrede som forståelig.

»Parlamentarikerne er med rette ophidset over, at ministerrådet i sine forberedelser til den nye Schengen-aftale i modstrid med Lissabon-traktatens bestemmelser, nærmere betegnet paragraf 77, forbigår parlamentet, der repræsenterer mere end 150 mio. europæere. Så længe rådet ikke accepterer parlamentet som ligeberettiget samtalepartner, kan jeg godt forstå, at det er kommet til en blokade.«

Krav på deltagelse

Schengen-aftalen, der omhandler grænsekontrol og fri bevægelighed mellem EU’s medlemslande, fortsætter således med at skabe europæisk bølgegang.

Tirsdag blev den danske justitsminister Morten Bødskov (S) mødt af buhråb, mens ledere af parlamentets forskellige politiske grupper i hårde vendinger er gået i rette med det danske formandskab. Indledningsvis blev der truet med en total boykot af alle forhandlinger under det danske formandskab, men indtil videre omfatter boykotten udelukkende forhandlinger om Schengen. I løbet af i går forsøgte Europa-parlamentets præsident Martin Schulz at moderere de hårde toner, som »det danske EU-formandskab er del af et komplekst europæisk regeringssystem, hvor parlamentet repræsenterer folket. Derfor har de krav på at blive delagtiggjort. Den, der ikke respekterer eller misbruger dette forhold, gør sig skyldig i at afdemokratisere den europæiske politik. I disse EU-skeptiske tider er der ikke tale om en særlig hensigtsmæssig måde at styrke opbakningen til den europæiske integration.«

Magtkamp om traktat

Ifølge Lissabon-traktaten er EU-parlamentet i udgangspunktet sikret indflydelse på lovgnivning. Det er den indflydelse, som ifølge de utilfredse parlamentarikere er under pres af det danske formandskab, der har forestået en ny aftale i ministerrådet.

Efter planen skal Schengen-landene fremover selv have udvidede beføjelser til at lukke deres grænser i afgrænsede perioder.

Parlamentarikernes utilfredshed kommer i forlængelse af en længere kamp om magt.

»Det er en alvorlig situation«, vurderer Ludger Kühnhardt, »fordi der er tale om en magtkamp om hvordan Lissabon-traktaten skal anvendes. I Europa er der en tilbøjelighed til at tro, at det er vedtagelsen af de store traktater, der markerer vigtige etaper i den europæiske integration. I virkeligheden er det i perioderne mellem traktater, at den europæiske integration tager form og bliver fortolket.«

Kühnhardts vurdering understøttes af Tanja Börzel, leder af Jean Monnet-centeret, Freie Universität Berlin. »Aftalen svækker kommissionen og holder parlamentet helt ude af indlydelse. At parlamentet er rasende, kan man således godt forstå.«

 

Leder side 2

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Man kan også se sådan på det, at Danmark har gjort demokrati og folkestyre i Europa en tjeneste.

Der er al mulig grund til at parlamentet begynder et opgør om magten med ministerrådet og dets uigennemsigtige korridor kabaler, hvor de store vrider armene om på de små. Og nu har vores inkompetente formandsskab tilbudt den perfekte anledning.

Marianne Mandoe

Det er både passende og i orden at Parlamentet reagerer på den måde.

Lad os håbe at det er et vækkeur overfor danske politikeres opfattelse af deres egen magtfuldkommenhed.... uanset partifarve.

Anne Albinus

Rettelse til artiklen:
1. Europa-Parlamentet repræsenterer "mere end 150 mio", der er nemlig cirka 493 mio indbyggere i Eu ;-)

2. Parlamentet boykotter ikke hele det danske formandskab, men kun på retsområdet.

Hele debatten fra 12.6. med Bødskov i Parlamentet kan ses på BBC:
http://news.bbc.co.uk/democracylive/hi/europe/newsid_9727000/9727545.stm

Har forresten lige læst, at Frankrig i Rådet ikke var en af ophavsmændene til at holde Parlamentet ude, men flere andre landes delegationer var..

Steffen Gliese

På mange måder er EU mere præget af demokratisk tænkende repræsentanter end medlemslandenes folkevalgte, hvor man ikke undlader at behandle sine vælgerbefolkninger som kvæg.

Marianne Rasmussen

Har lige set http://news.bbc.co.uk/democracylive/hi/europe/newsid_9727000/9727545.stm
- og jeg undres til stadighed over, at vi ikke har danske politikere som kan begå sig på engelsk.

Nok er de fleste tolke ret dygtige, men der vil alligevel smutte misforståelser ind i simultantolkning. Det var bedre om han mødte op med en veloversat tale.

Og at stikke de andre medlemmer en tekst på dansk er da helt håbløst.

Peter Günther

..er der ingen af jer, der kan sse spillet bag spillet??

Vores lille skrøbelige mindretals-regering må under ingen omstændigheder lande en success under sit formandsskab, det har blå blok og deres internationale kumpaner al mulig interesse i.

EU er en konstruktion, baseret også i høj grad på vore egne folkevalgte politikeres dagsordner. Hvis ikke der er en vilje til samarbejde, også når lokummet brænder, så er det værdiløst..

Benjamin Bach

@Peter Günther
Både europæiske socialdemokrater og andre venstreorienterede er med i angrebet mod det danske formandskab og Det Europæiske Råd. Blå bloks kumpaner kan ikke orkestrere noget som helst på et europæisk plan. Spillet bag handler sikkert mere om europæiske regeringschefer (inkl. de danske), der tjener nationale/nationalistiske interesser.

Anne Albinus

@Marianne Rasmussen
Om at tale dansk i Parlamentet og risiko for misforståelser

- Tolkene i EU er meget dygtige. Man tolker kun fra fremmedsprog til sit modersmål.

Det er ok, hvad Bødskov gør, at tale sit eget sprog. Alle 23 officielle EU-sprog er arbejdssprog. EU vægter sproglig mangfoldighed.

Alle uanset uddanelsesniveau bør jo desuden kunne blive politiker og minister. Men det er da rigtigt at set på baggrund af Bødskovs uddannelsesniveau og de gode muligheder, der er i dag for at træne sine fremmedsprog, kan det undre, at han ikke taler engelsk.

Mht. at dele et papir ud på dansk lige inden mødet, er det meget uprofessionelt, hvad den liberale gruppeformand også hentydede til. "Hvad er det for en administration I har?"

Problemet er, at de danske ministerier - modsat Norge - ikke har en central afdeling med uddannede translatører.

Vedr. mangel på tolke

Om ti år vil der som det fremgår af dette link
ttp://www.språkförsvaret.se/sf/index.php?id=1087

ikke være uddannet nok danske tolke. Dvs. de politikere, der om ti år er medlem af Parlamentet, og de ministre og embedsmænd, der skal til møde i EU, vil ikke kunne få at vide, hvad der bliver sagt på de 22 andre officielle sprog, medmindre de kan en lang række fremmedsprog.

Mht. oversættere

Danmark bruger den del af de penge, der i EU afsættes til det enkelte lands oversættere til andet, da man mener, at danske politikere mfl godt kan læse engelsk.

Dette rejser et meget alvorligt problem om fremmedsprogsundervisning vægtes nok i Danmark. Der er lige som mht naturvidenskabelige fag også færre unge, der vælger fremmedsprog i ungdomsuddannelserne, for mht disse to områder kræver det knofedt at arbejde med dem, så hellere samfundsfag og medier.

Anne Albinus

Korrektion:

1. Danmark bruger ikke "alle" oversætterpenge til andet, men "en del" af oversætterpengene til andet.

2. http://www.språkförsvaret.se/sf/index.php?id=1087

hvor man kan læse "Sprogene i EU - hvornår begynder demokratiet?"