Nyhed
Læsetid: 3 min.

’EU må stoppe med at opføresig som 17 sammenbragte børn’

Hvor stort er behovet for refinansiering i Spaniens banksektor? Efter at have afvist alle rygter om redningspakker beder den spanske regering nu om hjælp til refinansiering af kriseramte banker. De skiftende meldinger vækker bekymring. EU-landene må stå sammen, hvis de europæiske banker skal reddes
En demonstrant pakker sovepose sammen efter en demonstration foran en filial til den spanske bank BBVA i Bilbao. Demonstranterne protesterede mod, at flere hjemløses er døde i gaderne i Bilbao uden at nogen har grebet ind. Krisen har fået antallet af hjemløse i Spanien til at stige voldsomt.

En demonstrant pakker sovepose sammen efter en demonstration foran en filial til den spanske bank BBVA i Bilbao. Demonstranterne protesterede mod, at flere hjemløses er døde i gaderne i Bilbao uden at nogen har grebet ind. Krisen har fået antallet af hjemløse i Spanien til at stige voldsomt.

Vincent West

Indland
7. juni 2012

Hvad ønsker den spanske regering at opnå? Forleden udtalte finansminister Cristóbal Montoro, at spanierne »ikke har brug for udefrakommende hjælp«, men sagde så kort efter, at for de spanske banker er »døren til markerne lukket«,og at »nøglen er i EU’s hænder«: »Det beløb, som den spanske banksektor skal bruge for at blive refinansieret, er ikke astronomisk,« sagde Cristóbal Montoro.

Skønnet for, hvad det vil koste EU at refinansiere de spanske banker, svinger dog mellem 40 mia. euro og 270 mia. euro. Samtidig får angsten for, at også Spaniens største banker kan komme i vanskeligheder, efter at landets fjerdestørste pengeinstitut, Bankia, for en måned siden måtte ty til statslig refinansiering, spaniernes renteudgifter på statsobligationer til at stige.

Men regeringen i Madrid afviser, at landet får brug for en finansiel nødhjælpspakke, som risikerer at overbelaste EU’s finansielle redningsfonde. For mens Grækenland, Portugal og Irland, som allerede har fået hjælp for i alt 455 mia. euro, samlet set kun repræsenterer omkring seks pct. af eurozonen, udgør den spanske økonomi hele 12 pct.

Spaniens premierminister, Mariano Rajoy, går nu helhjertet ind for EU-Kommissionens forslag om en europæisk bankunion:

»Kommissionens tanker om behovet for centralisering af opsynet med banksektoren, garantifonde for indlån og skabelsen instrumenter til direkte refinansiering af europæiske banker, forekommer os at være helt rigtige,« udtaler Mariano Rajoy.

Skæbnestund

Opmærksomheden har længe samlet sig om situationen i Grækenland, men inden det græske omvalg om 10 dage er fokus nu rettet mod de spanske bankers tilstand:

»Spanien er ikke som Grækenland,« hedder det i et notat fra EU-Kommissionen, som sammenligner situationen med finanskrisens konsekvenser i USA og Irland: »Det drejer sig ikke om et problem med offentlige finanser, men om et problem i banksektoren, der skyldes en spekulationsboble.«Den franske avis Libération sammenligner situationen med en anden skæbnestund i Europas historie: Den Spanske Borgerkrig. Ligesom dengang er spørgsmålet nu, hvorvidt og hvordan de europæiske lande skal intervenere for at forhindre et sammenbrud, som kan få store konsekvenser for kontinentets fremtid:

»Det er ærgerligt, at vi skal kigge ned i afgrunden, før EU rykker,« siger Jesper Rangvid, professor i finansiering ved Copenhagen Business School, og tilføjer:

»På den anden side er man også kommet meget langt under gældskrisen, bl.a. med oprettelsen af redningsfonde. Der ligger 500 mia. euro, som man i første omgang kunne give de spanske banker adgang til for at vinde tid. Men hvis man på længere sigt vil bevare euroen, er et bedre integreret banksystem nok afgørende. Der er ingen tvivl om, at presset på Spanien er meget alvorligt for EU. Men derfor tror jeg også, at der bliver gjort noget.«

Frustration

Ifølge Jesper Rangvid kan de forvirrende signaler fra Madrid være udtryk for stigende spansk frustration.

Først svang den socialistiske regering under José Luis Zapateros ledelse sparekniven, og siden valget i november 2011 har Mariano Rajoys konservative regering fulgt samme kurs:»Man har gennemført en række af de tiltag, som EU har bedt om. Man har hævet skatterne, gennemført offentlige nedskæringer og nedbragt underskuddet på betalingsbalancen markant. Men alligevel stiger renterne på statsobligationer,« siger Jesper Rangvid og fortsætter:

»Banksektoren er den store usikkerhedsfaktor. Spørgsmålet er, hvor store tab der ligger og venter i sektoren, og om den spanske stat har råd til at redde bankerne. Det er den spanske regering, der har overblikket. Derfor er det meget uheldigt, at deres meldinger har været så uklare. Først hed det, at bankerne ikke havde brug for redning, så havde Bankia brug for refinansiering for fire mia. euro, men så steg beløbet til 19 mia. euro. Set fra markedernes perspektiv virker det meget underligt og er med til at øge usikkerheden.«

Thomas Klau, seniorforsker ved tænketanken European Council for Foreign Relations, betegner det som »et vigtig skridt«, at EU-Kommissionen nu arbejder i retning af en fælleseuropæisk sikring af bankerne:

»Det er et skift i den langsigtede tænkning, men det er ikke nok til at berolige markederne. Finansmarkederne fører krig mod eurozonen, og for at få fred vil det blive nødvendigt at tilsidesætte den langsommelige beslutningsproces, som karakteriserer EU. Eurozonen er nødt til at holde op med at være 17 sammenbragte børn og må i stedet begynde at agere som en enhed,« udtaler Thomas Klau til Information.

Om den spanske regerings håndtering af bankkrisen siger Klau:

»Mange europæiske regeringsledere er bekymrede over, om uklarheden i den spanske regerings kommunikation afspejler en mangel på en veldefineret politisk strategi.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her