Læsetid: 3 min.

EU’s opgave i Rio: Sælg grøn økonomi

Grøn økonomi bliver omdrejningspunktet, når verdens ledere om tre uger samles i Rio de Janeiro for at diskutere klodens fremtid. Ulande er skeptiske
2. juni 2012

Med blot tre uger til det store FN-topmøde for bæredygtig udvikling i Rio de Janeiro er hverken dagsorden eller forventninger særligt klare. Men det er udfordringerne:

»Vi står med en kæmpe klimaudfordring. Der er et stigende pres på naturressourcerne, og vi har økonomisk krise. Samtidig er nogen ved at være klimatrætte, og andre har mistet troen på FN-systemet. Og så er der de gamle modsætninger mellem rig og fattig. Det er en tung baggage, vi bærer med os til Rio,« siger udenrigsminister Villy Søvndal, der sammen med miljøminister Ida Auken, udviklingsminister Christian Friis Bach og klima- og energiminister Martin Lidegaard i går havde indkaldt til fælles pressemøde om de danske og europæiske positioner frem mod topmødet, hvor det forventes at verdens ledere i fællesskab finder en opskrift på en bæredygtig verden. 

»Når vi ankommer til Rio, er der nogen, der skal presse på. Vi skal have et fokus på mål for bæredygtig udvikling. Vi skal have fokus på det, der nu kaldes BNP+, hvor man regner i andet end økonomi. Og vi skal have fokus på de institutionelle rammer for bæredygtig udvikling og omstillingen til en grøn økonomi,« siger Villy Søvndal, der erkender, at det bliver en stor opgave at sikre at EU’s synspunkter kommer igennem.

 »Det kræver en blanding af ambitioner, realisme og hårdt arbejde.«

Topmødets store stridspunkt er selve kernen af de forventninger, som de danske politikere har. Nemlig den grønne økonomi. Konceptet flagrer – for hvad er grøn økonomi? – og ulande og store vækstøkonomier som Kina og Brasilien, er utrygge.

»Nogle beskylder den grønne økonomi for at være handelsbarrierer, og det er der selvfølgelig ikke tale om,« siger Ida Auken.

–Men hvad er grøn økonomi?

»Den nuværende økonomiske model er simpelthen ved at løbe imod så mange barrierer, at alle kan se, at det ikke holder. Derfor skal vi have en grøn økonomi, hvor ressourcerne ikke bare bruges, men hvor de cirkulerer,« siger Ida Auken, der videre forklarer, at grøn økonomi egentlig er det samme som at sætte en række mål for bæredygtighed.

»Mange oplever i dag ressourceknaphed i forhold til deres hverdag og udviklingsmuligheder. Det gælder, når folk ikke har vand, ikke har adgang til energi eller deres livsgrundlag forsvinder, når der eksempelvis ikke er fisk i havene. Andre oplever konsekvenserne af klima- og miljøproblemerne, som når folk i Beijing lever ni år kortere end andre kinesere på grund af luftforurening. Derfor bliver det tydeligere, at når vi taler om grøn økonomi, så taler vi i virkeligheden om at sætte mål for, hvordan vi bruger ressourcerne bæredygtigt,« siger Ida Auken, der erkender, at det ser noget svært ud særligt at få overbevidst de store ulande.

»De protesterer. Når folk skal til at lave om på den måde, de lever, så er det altid svært. Men vi er nødt til at forstå, at vi er på et fælles spor i en retning, som ikke bærer meget længere,« siger Ida Auken.

Den danske udviklingsminister kan sagtens se hvorfor mange udviklingslande er skeptiske, når EU og andre rige lande taler om grøn økonomi og mål for bæredygtighed.

Ens mål for alle

»Selvfølgelig. Når vi nu pludselig begynder at tale om, at kloden har sine begrænsninger, og at udviklingen ikke bare kan fortsætte som tidligere, så er der en række lande, der går i baglås,« siger Christian Friis Bach.

»Men en anden historie begynder at vinde frem. At det her også betyder muligheder, at det også er udvikling, selv om vi i fremtiden skal tænke anderledes,« siger han.

Derfor er succes i Rio for Friis Bach, at verdens ledere bliver enige om en række konkrete bæredygtighedsmål, der gælder for alle.

»Nøglen til succes er, at vi får skabt globale bæredygtighedsmål. For med konkrete mål kan vi opsætte indikatorer – gøre udviklingen målbar. Og ud af det vokser så de enkelte landes handlingsplaner. Det giver et nationalt fokus, det giver engagement, ansvar og det giver opbakning og fælles retning. Derfor er det så vigtigt,« siger Christian Friis Bach.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu