Læsetid: 4 min.

Evalueringsrapport kritiseres for at være politisk bestillingsarbejde

Forskerne er konsekvent blevet holdt uden for evalueringen af pointsystemet for forskning. I stedet har universitetsledelserne skullet udtale sig om, hvordan forskerne har taget imod systemet. Efter pres har Uddannelsesministeriet nu sendt rapporten i høring hos forskerne
Forskerne er konsekvent blevet holdt uden for evalueringen af pointsystemet for forskning. I stedet har universitetsledelserne skullet udtale sig om, hvordan forskerne har taget imod systemet. Efter pres har Uddannelsesministeriet nu sendt rapporten i høring hos forskerne
18. juni 2012

Politisk bestillingsarbejde og en rapport præget af åbenlyse svagheder, lyder flere forskeres dom over evalueringen af pointsystemet for forskning. Ikke alene kan der sås tvivl om den konsulent, Uddannelsesministeriet har hyret til jobbet. Ministeriet har også formuleret opdraget for evalueringen så snævert, at pointsystemets hovedpersoner, nemlig forskerne, ikke er kommet til orde.

Derfor er der på forhånd lagt en skævhed ind i resultatet, siger lektor i forskningsevaluering Finn Hansson fra CBS. Han giver ikke meget for rapportens billede af, at der gennemgående er en positiv holdning i forskningsverden til pointsystemet.

»Det er en af de åbenlyse svagheder i evalueringen, at man ikke har interviewet forskere, men kun ledere,« siger Finn Hansson.

Pointsystemet hedder officielt den bibliometriske forskningsindikator. Det belønner forskere og universiteter efter, hvor mange videnskabelige artikler de udgiver og i hvilke tidsskrifter. Modellen vægter 25 pct. i fordelingen af nye basismidler til forskning, hvilket i finansloven for 2012 svarer til 180 millioner kroner. Derudover bliver den på flere universiteter brugt til at fordele økonomiske midler mellem fakulteterne. Det har derfor stor betydning for den enkelte forskers bevillinger, at modellen fungerer så retfærdigt som muligt.

Men evalueringsrapporten kommer kun i ringe grad ind på de mange problemer, der har været med at indrette pointsystemet, så det ikke skævvrider forskningsindsatsen.

Det hænger sammen med, at man kun har interviewet universitetsledelserne, mener lektor Søren Pold, Aarhus Universitet, der selv sidder i en af de 67 faggrupper af forskere, der i praksis har forsøgt at rangordne de mange videnskabelige tidsskrifter, så de giver et retfærdigt antal point.

Fejlslutninger

»Det er en mangel, at man ikke har spurgt dem, der arbejdet med det, men kun deres chefer. På den måde får man mistanke om, at det er politisk bestillingsarbejde. At man nu evaluerer det her, fordi politikerne vedtog, at man skulle, og at det helst ikke må give for meget ballade,« siger Søren Pold. Bl.a. er universitetsledelserne blevet interviewet om, hvordan forskerne har taget imod systemet, og hvordan det har påvirket forskernes publiceringsadfærd. Men det må forskerne i sagens natur være bedre til at svare på, siger professor i sociologi Heine Andersen, Københavns Universitet, der har videnskabsteori som sit forskningsområde.

»Dekanerne sidder på ret stor afstand af forskningen, så mange steder har de ikke føling med, hvad der foregår. Så man får ikke det datagrundlag, man har brug for til evalueringen,« siger Heine Andersen.

Det bekræfter Finn Hansson, der fremhæver et eksempel fra rapporten om sit eget universitet, CBS. Her står, at forskere fra CBS foretrækker internationale tidsskriftslister.

»Men det var noget, vi sloges om for nogle få år siden. Det var et meget blodigt slagsmål, og der var i hvert fald ikke enighed,« siger Finn Hansson.

Det er forsker Gunnar Sivertsen fra det norske analyseinstitut NIFU, der står bag evalueringen. Men beslutningen om, hvem der skulle inddrages, kom fra Uddannelsesministeriet, siger Gunnar Sivertsen.

»Det står i mandatet for evalueringen, at forskningslederne skulle interviewes. Jeg brugte anledningen til at spørge dem om forskernes opfattelser og erfaringer,« siger Gunnar Sivertsen.

»Jeg har forstået det sådan, at der var en begrænset ramme for evalueringen. Opdraget er formuleret pragmatisk i forhold til både den økonomiske ramme og tidsrammen, der lå til rådighed. Det er så enkelt som det,« siger han.

Udelukket fra høring

Nu er evalueringen blevet sendt i høring, inden den skal forelægges Folketinget efter sommerferien. Men også her havde Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (VUS), der står for pointsystemet, i første omgang kun sendt den til universitetsledelserne og ikke direkte til forskerne.

Først da lektor Claus Emmeche fra Københavns Universitet, der er formand for en af de 67 faggrupper, tilfældigt fik nys om evalueringen og klagede til styrelsen, blev faggrupperne inddraget.

»Det er kedeligt at se, at styrelsen ikke har tænkt faggrupperne ind i høringsprocessen fra starten. Men det er ikke første gang, der er kritik af den lukkethed, som VUS kører med,« siger Claus Emmeche.

Direktør for VUS, Inge Mærkedahl, bekræfter, at styrelsen til at begynde med havde valgt at lave en »snæver høring«, men at man nu har sendt rapporten bredere ud, da folk ikke skal føle, at de ikke kan komme til orde.

Men det har været helt bevidst, at forskerne ikke er blevet spurgt i evalueringen, siger hun.

»Vi har haft det synspunkt, at det nok var for tidligt at sige noget særligt om incitamentsvirkninger. Det viser sig også i evalueringen, at den ikke kan konkludere noget på det punkt. Indikatoren har simpelthen fungeret i for få år.« I første sætning af kommissoriet for evalueringen står imidlertid, at »hovedformålet med evalueringen er at vurdere effekten af den bibliometriske forskningsindikator, herunder i hvilket omfang de positive incitamentsvirkninger er blevet indfriet, og i hvilket omfang indikatoren har haft negative incitamentsvirkninger«.

Alligevel er forskerne ikke blevet spurgt.

»Vi har valgt den her mere operationelle form, hvor det også er enklere at spørge færre personer. Men det kan være, der kommer ny information frem i høringen. Så kan det være, vi tager det i betragtning,« siger Inge Mærkedahl med henvisning til, at eventuelle faktuelle rettelser i høringsfasen kan blive skrevet ind i selve rapporten. Flere af de forskere, som Information har talt med, betegner det nuværende pointsystem som den mindst ringe model. Men netop derfor er det synd, at man ikke tager de fejl alvorligt, som modellen har, siger de.

»Det er synd, at sådan en evaluering ikke bliver brugt til at få låget af og undersøge maskinen ordentligt, så vi kan få gjort den bedre,« siger lektor Søren Pold.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu