Læsetid: 2 min.

Fagforbund og privat selskab overtager velfærdsopgaver

Rederiet DFDS og Dansk Metals Maritime Afdeling har gennem overenskomsten oprettet en såkaldt ’social fond’, der skal hjælpe nedslidte medarbejdere. Arbejdsmarkedets parter vil i stigende grad overtage opgaver, der tidligere blev varetaget af samfundet, forudser forskere
13. juni 2012

Hvis man ønsker hjælp til at blive på arbejdsmarkedet eller ønsker at bevare kontakten til kollegerne, selv om man ikke længere kan arbejde på fuld tid på grund af sygdom, vil det fremover næppe være det offentlige, man skal søge hjælp hos. Det forudser en række eksperter, efter at rederiet DFDS og Dansk Metals Maritime Afdeling i den seneste overenskomst i fællesskab har oprettet en såkaldt ’social fond’.

»Med dette initiativ ser vi i virkeligheden en glidende privatisering af velfærdsstatens opgaver. Når virksomheder og medarbejdere overtager opgaver, der tidligere lå hos det offentlige, er det et udtryk for, at den klassiske velfærdsstat ikke længere har økonomisk mulighed for at gøre de ting, der blev gjort tidligere,« siger Bent Greve, professor og velfærdsforsker ved Roskilde Universitet.

Både DFDS og de af Dansk Metals medlemmer, der er ansat i rederiet, betaler månedlige bidrag til fonden. Begge har konstateret et voksende behov for at hjælpe medarbejderne.

»Igennem en årrække har vi haft situationer, hvor nogle medarbejdere er kommet i klemme, fordi hverken vi eller samfundet har kunnet hjælpe dem. Med de politiske reformer af efterløn og de kommende reformer af førtidspension og fleksjob får vi flere medarbejdere, der har brug for særlige ordninger for at kunne blive på arbejdsmarkedet. Det har vi mulighed for at give nu,« siger Henrik Holck, executive vice president i DFDS.

Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, kalder fonden for en »innovativ nyskabelse«.

»Det vil udfylde et hul i velfærdssamfundet. Samtidig er det noget, der kun kommer Dansk Metals medlemmer til gode, så hvis man laver lignende ordninger på andre områder, kan det lokke flere medlemmer til de traditionelle fagforeninger,« forudser han.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mener, det er positivt, at der bliver lagt sociale hensyn ind i en overenskomst.

»Men det er vigtigt, at det er en opgave for velfærdssamfundet at tage vare på mennesker, som er nedslidte, forhindre nedslidning og passe ordentligt på mennesker, som har svært ved at være på arbejdsmarkedet,« siger hun og understreger, at overenskomster aldrig må erstatte et offentligt sikkerhedsnet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Jensen

"»Med dette initiativ ser vi i virkeligheden en glidende privatisering af velfærdsstatens opgaver. Når virksomheder og medarbejdere overtager opgaver, der tidligere lå hos det offentlige, er det et udtryk for, at den klassiske velfærdsstat ikke længere har økonomisk mulighed for at gøre de ting, der blev gjort tidligere,« siger Bent Greve, professor og velfærdsforsker ved Roskilde Universitet."

Som Greve påpeger, ser vi en fortsat afvikling af den universelle, nordiske velfærdsmodel, hvor staten spiller en ganske afgørende rolle for bl.a. sociale og sundhedsmæssige sikringsordninger - til fordel for en mere centraleuropæisk tankegang, hvor arbejdsmarked i samarbejde med staten faciliterer sikringsordningerne. Tilmed ser vi med udviklingen, som denne anbefales og tilskyndes af EU-institutionen, også en bevægelse af den centraleuropæiske model i retning af den atlantiske model, hvor staten har en residual funktion mens markedet (privat forsikring og virksomhedsordninger) dominerer.

Det er meget muligt at Mette Frederiksen mener hvad hun siger, men hendes udsagn giver - konkret anskuet - såmænd også plads til en udvikling i atlantisk retning. De såkaldt økonomiske nødvendigheder skal nok også hjælpe fint til.

EU-harmoniseringen er i fuld gang, og ethvert påskud gælder.
Det er naturligvis også helt urimeligt, at danskerne har helligdage, som ikke er EU-harmoniserede.

Karsten Aaen

Mht. helligdage så harTyskland og Frankrig altså også helligdage, bl.a. 2.pinsedag og 14.juli som heller ikke er EU-harmoniserede.

Og jeg ved ikke helt hvorfor EUkommissionen vil have de nordiske universelle velfærds-stater til at lægge deres ydelser ud til private. I Tyskland er virksomhederme f.eks. ved at bukke under pga. af de her krav. Bl.a. skyldes Porsches og VW-fabrikkernes økonomiske problemer kæmpestore problemer med at indfri, dvs. betale til medarbejdernes pensioner og det som i Tyskland hedder social-bidrag, altså bidrag som går til at hjælpe og støtte hvis folk bliver syge eller arbejdsløse ,mv.

Ang. det der med at hverken samfundet eller Dansk Metal (dvs. a-kassen) har kunnet hjælpe nogle medlemmer, så er det jo fuldstændig korrekt. Problemet er blot, at med sådan en privat forsikrings-ordning, hvor man indbetaler penge til hver måned, skal der sidde personer og vurdere om nedslidningen nu også skyldes arbejdet eller noget andet. Og det er præcis det som rider f.eks. USA (som stat betragtet) som en mare...

Da de her private forsikrings-selskaber ikke vil betale noget som helst...

Carsten Mortensen

Ja, som Aaen skriver er det store problem private virksomheder med voldsomme økonomiske interesser i at holde folk fra erstatninger og pensioner.
TV har bragt flere interviews med brødebetyngede 'taksatorer' som for åben skærm har bekendt og begrædt deres deltagelse i løgn og bedrag.
Mærkeligt at denne hovedløse begejstring for privatisering stadig har gang på jorden, ....i hvert fald i DK.

Jesper Frimann Ljungberg

@Karsten Aaen

Ellers er f.eks. patient forsikringen jo også meget godt med på vognen herhjemme.
"Ja vi lavede en fejl, men hør nu du lever jo ikke så længe så derfor får du nedslag i erstatningen".

Hvis vi skulle putte et slagord på det her, så er det at kassetænkning (suboptimering) der ødelægger tingene, for det offentlige.
For et samfund med en solidarisk fundament, der er det jo bedre for samfundet at udvise omsorg og hjælpe folk, og tage en udgift der hvor den hører hjemme og man får mest ud af dem.

Et slagord kunne lyde således:

Solidaritet er bare bedre...
og så også billigere

// Jesper

Lise Lotte Rahbek

Nu er søfart en branche, som før i tiden talte rigtig mange danske beskæftigede.
Sådan er det ikke mere.
Der findes stadig danske søfolk, men deres antal er kraftigt minimerede.

Jeg kan ikke lide privatiseringsglidebanen. Overhovedet ikke!
Men jeg kan godt tro, at netop søfarten kunne have særlige hensyn at tage, som det offentlige ikke vil eller kan honorere, fordi det ikke frejer sig om SÅ stor en gruppe borgere.

Og så er der jo ikke andre til at tage sig af problemerne end de involverede parter.
Om de så også gør det, eller de bare leger "nu skal vi bygge en kapitalrig fond"-legen, - det er ikke til at vide.

Vi kan ikke forbruge flere dimser eller spise mere mad, så kapitalen er på jagt efter nye områder hvor de kan tjene penge. Og det eneste sted nogen kan få øje på hvor vi stadig vil bruge mere, er inden for områder som staten tidligere har taget sig af. Områder som man hidtil ikke har ment rentable for kommerciel drift eller områder som man af moralske grunde ikke mente man skulle kunne tjene penge på. Det første er der svaret på, og moral er en foranderlig størrelse, især når der er penge involveret.
Næste mål: Vandforsyningen!