Læsetid 2 min.

Farlig tavshedskultur i den offentlige sektor

Den offentlige sektor befinder sig i en krisesituation, hvor flere ydelser for færre penge er blevet et permanent krav, og hvor der er behov for en ny åben kultur og styringsrationale
25. juni 2012

I denne uge slap det ud i pressen, at Glostrup Amtssygehus’ psykiatriafsnit har undladt at indberette alvorlige hændelser, hvor patienter er blevet lagt i respirator efter overmedicinering. En ny undersøgelse dokumenterer, at problemet rækker længere end Glostrup sygehus og peger på, at en farlig tavshedskultur har ramt den offentlige sektor.

FTF har i to undersøgelser fra henholdsvis 2006 og 2010 påpeget alvorlige problemer med de offentlige ansattes ytringsfrihed. I denne uge kom der endnu en undersøgelse fra FTF, og resultatet er nedslående. På et spørgsmål om, hvorvidt krisen har påvirket offentlige ansattes holdning til at ytre deres kritik, svarer 18 pct., at de er blevet mere bange for at udtale sig.

Mister engagement

En kritisk ytring i et medie kan nemlig ifølge de adspurgte betyde en tjenstlig samtale eller i værste fald en fyring. Mange offentligt ansatte som f.eks. folkeskolelærere, politifolk, socialrådgivere og sygeplejersker er som følge af krisen blevet bange for at miste deres arbejde, hvis de gør brug af deres ytringsfrihed og fortæller om kritisable forhold på deres arbejdsplads.

Resultatet af undersøgelsen står i skærende kontrast til behovet for en offentlig sektor, hvis legitimitet hviler på gennemsigtighed. Det kan få alvorlige konsekvenser. For det første at ineffektive dele af den offentlige sektor ikke bliver diskuteret og rationaliseret.

For det andet at dårlige offentlige ledelsesbeslutninger ikke møder den berettigede kritik og derfor ikke kan blive korrigeret. For det tredje at mange offentligt ansatte føler sig censureret og mister engagement og meningen med deres arbejde. Og for det fjerde at offentligheden ikke har gennemsigtighed i forhold til konsekvenserne af de politiske og administrative beslutninger.

Den offentlige sektor befinder sig i en krisesituation, hvor flere ydelser for færre penge er blevet et permanent krav, og hvor der er behov for en ny åben kultur og styringsrationale. Store kriser som den, den offentlige sektor befinder sig i, leder traditionelt ifølge den tyske sociolog Peter Wagner til radikale, kritiske diskussioner, fordi behovet vokser for at afklare, hvad der skal gælde som betingelserne for en offentlig sektor, der kan imødekomme fremtidens udfordringer og behov.

Ny kultur

Hvad der er vigtigt at forstå ifølge Peter Wagner, er, at de kritiske diskussioner ikke nødvendigvis fungerer destabiliserende, men er med til at etablere fundamentet for et nyt rationale.

Selvfølgelig kan kritiske diskussioner vække angst hos selv den bedste offentlige ledelse, men uden åbne diskussioner, ingen fremskridt. Der har endnu ikke været hverken evaluering eller revidering af vejledningen for offentlig ansattes ytringsfrihed fra 2006, men den seneste undersøgelse fra FTF har endnu engang fastslået behovet. Men en revideret vejledning kan ikke stå alene, der må også udstikkes nye retningslinjer for en ny og åben offentlig forvaltningskultur.

Det offentlige har de sidste 15 år hentet inspiration fra private virksomheders styringsredskaber. Det har tilsyneladende ledt til en tavshedskultur. Sat på spidsen, kan der argumenteres for, at ytringer i en lang række tilfælde kan holdes privat i private virksomheder, eftersom det er få, der har en aktie i virksomheden.

Det forholder sig imidlertid omvendt for det offentlige, for her har alle en aktie, og derfor skal alt ideelt set holdes offentligt.

Når vi i denne uge erfarer, at ansatte på Glostrup sygehus ikke indberetter fejl fordi de er nervøse for, at der vil blive set skævt til dem af ledelsen, kan det være et tegn på, at en uhensigtsmæssig tavshedskultur har bredt sig. Ingen af os er tjent med, at offentligt ansatte tier af frygt for at virke konkurrencesvage. Tværtimod skal der skabes en kultur, hvor kritik kan ytres og debatteres, også gerne i offentligheden, så problemerne kan blive løst.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre
Jens Overgaard Bjerre

Jeg synes at når en ansat i det offentlige ikke tør indberette fejl, skulle han egentlig fyres. Han er offentlig ansat og på overførselsindkomst. Fra stat/kommune til den ansatte. Når man tænker på det enorme system af kontrol der er overfor de arbejdsløse og andre grupper, som uden ønske er "sat udenfor" arbejdslivet (- Hvad laver du? Jeg spiser leverpostegmadder for maden er møjdyr og sparer og sparer, og spekulerer på at min søn snart skal konfirmeres og hvad der skal blive af os. Huslejen er steget, vandet er steget, strømmen stiger hele tiden, jeg har lige fået en bøde i toget, på 7.50 fordi klippeautomaten var gået i stykker, min gamle far blev begravet forleden dag og her skylder jeg 20.000 fordi han var på overførselsindkoms=pension & lidt atp og ikke havde en krone, jeg har ikke været på restaurant i 12 år, jeg får aldrig besøg, min nabo er udstationeret fra Danida og tjener 1 million og flytter i hus, så farvel farvel til ham, jeg drikker mig ihjel snart og så havde jeg stemt socialistisk, men det viste sig at de var endnu værre end de blåviolettesorte og de tæsker den sidste stolthed ud af mig, jeg er intet værd, var holdt op med at ryge men er startet igen, samler tomme flasker, men vi er for mange om jobbet, har ikke fået noget kys & kærtegn af en kvinde i 2 år nu og min højre hånd er på overarbejde, det bliver vel ikke opdaget og så skal jeg osse betale bøder og skat af det? Men jeg er glad for at jeg lever i verdens lykkeligste land ellers havde det da set helt vild dårligt ud. Nu har jeg da i det mindste leverpostegmadderne og vild med gl dansk og de pæne borgerlige ord fra de pæne små mænd med de brede røde slips, som lever i en hel anden verden, mens jeg lever her og tør snart heller ikke fortælle om det mere, for naboen kikker så underligt på mig og måske har han set at jeg gik ærinde for fru Nicolaisen og melder mig for sort arbejde og så ryger min understøttelse og... ja sådan kunne jeg blive ved, men lige meget hjælper det.)

Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre
Jens Overgaard Bjerre

Nå, undskyld til en eventuel læser, men min situation fik mig helt af sporet. De sindssyge har det jo endnu værre og så bliver de fyldt med det der Zyprexa. I kæmpe store og farlige doser. Det var jo det som de ansatte ikke turde anmelde. Men det skal de!

Brugerbillede for Anonym

Det er et af de største problemer i det danske samfund. Problemet er størst blandt mellemledere - som virker som "melasse" for innovation der kommer fra politikere og andre, samt de virker som stopklods fra de ansattes(frontpersonel) krav om ændringer.

Statistikken har vi jo set tidligere - 79% er utilfreds med deres arbejde, og mener de bør have en anden position og iøvrigt større løn.

Men hvordan kan der blive plads til større løn, når de offentlige institutioner i større grad sender de spændende og krævende opgaver ud til Private Ingeniørfirmaer.

Tonstunge uddannelser, som stadsarkitekter, ph.d. dit og dat - sidder bare kønsløse hen og venter på Nirvarna (den forjettede private pension) - og skal ihvertfald ikke ha klinket noget.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Et af vores problemer er, at samfundet administreres af djøffere i alle henseender.
Djøffere vil måle og veje. Det er nu engang det, mange af dem er trænet til og dygtige til.

Men man kan ikke måle og veje det,
som mennesker tier med.
Man kan ikke måle en stemning. Man kan dårlig nok måle "frygt for at miste sit arbejde", eller "at gå på kompromis med sin faglighed og sin moral".
Og det der ikke kan måles og vejes og gøres op i kroner og ører og skabes statistik over - det har vi i Danmark glemt, hvordan man håndterer.

Selvom noget ikke ses eller høres, måles og vejes kan det sagtens findes alligevel.
Spooky, ikke sandt.

Brugerbillede for Mette Olesen
Mette Olesen

Måske er det på tide med nogle nye "måleparametre" såsom menneskelig trivsel, glæde og fri kreativ udfoldelse.

Det er skræmmende at frygt for at miste vores økonomiske fundament nu driver os til at beskytte et statssystem, der tilsyneladende ikke har vores trivsel for øje...Og således fortsætter den onde cirkel af frygt og mistro...

Der er ingen "perfekte" løsninger på alle menneskelige udfordringer, men det er alligevel opløftende at se de mange forskellige "stemmer" på nettet, der advokerer for en bedre verden i den ene eller anden form:

www.avaaz.org
www.occupytogether.org
www.ideacityonline.com
www.thrivemovement.com
www.thezeitgeistmovement.com
www.worldpeaceiscoming.com
www.universalflag.com

Jeg er klar over, at mange finder at disse mere eller mindre "kreative" eller "new age-agtige"/"hippie-agtige" forsøg på at skabe en bedre verden er utopiske i deres natur.

Jeg forstår, at disse tiltag kun eksisterer for at give de i sandhed lærde mennesker en kærkommen mulighed for at demonstrere deres overvældende intellektuelle dominans samt kendskab til den korrekte viden om hvordan verden og mennesker fungerer, ved at pille disse initiativer ned og kalde dem tåbelige og naive.

Men jeg sender dem nu lige videre alligevel. Fred være med det.

Brugerbillede for Flemming Nielsen
Flemming Nielsen

Hvis der er kritisk tavshed i den offentlige sektor, kan det kun skyldes, at de mennesker, der er ansat der, ikke har modet - eller evnen til at protestere. Hvordan er i øvrigt kønsfordelingen?

Brugerbillede for Mette Olesen
Mette Olesen

@Flemming Nielsen

Det er da forståeligt at man ikke har modet til at protestere, hvis konsekvensen er at blive frataget sit økonomiske grundlag og den derefter følgende sociale deroute.

Er det ikke det vi alle frygter mest af alt i dette fantastiske samfund med fred for frihed for alle?