Læsetid: 4 min.

Forskere: Forsvarsfusion er forkert medicin

Sammenlægningen af Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet vil gøre det mere klart, hvem der har ansvaret, når noget går galt. Men problemerne med politiserende officerer og ringe demokratisk kontrol bliver næppe løst, siger to af landets førende militærforskere
11. juni 2012

Forsvarsminister Nick Hækkerups (S) planer om at sammenlægge Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet vil ikke løse de grundlæggende problemer i forholdet mellem politikerne og forsvaret. Det vurderer to af Danmarks førende militæranalytikere.

Sammenlægningen vil måske nok føre til en klarere ansvarsplacering, når lokummet brænder. Men hvis formålet med fusionen er at undgå politiserende officerer og øge den demokratiske kontrol med forsvaret, er kuren ikke den rette.

»At officererne og embedsmændene får fælles kantine løser ikke noget i sig selv,« siger professor Mikkel Vedby Rasmussen, chef for Københavns Universitets Center for Militære Studier.

»Det afgørende er ikke fusionen, men hvad bliver brugt til. Og der kan man godt frygte, at der ikke vil ske noget som helst . Det er jo de samme mennesker, der blot skal indgå i et andet organisationsdiagram.«.

Og det er lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi enig i. Han understreger, at flere af de kontroversielle sager, som har været fremme; jægerbogsagen, fifleriet med irakiske fangetal og senest Informations afsløring af Forsvarskommandoens forsøg på at sylte oplysninger om fangetortur i Irak, viser alle, at der har været et meget omfattende samarbejde mellem forsvarsledelsen og ministeriet. Og at begge institutioner har haft meget travlt med at politisere.

»De her folk er jo vant til at arbejde så tæt sammen, at det er svært at se, hvor den ene institution ender og den anden begynder,« siger Peter Viggo Jakobsen.

»Så spørgsmålet er, om sammenlægningen kommer til at ændre noget som helst.«

Ministeren bliver ansvarlig

Både Vedby og Viggo understreger, at der også er et positivt element i ministerens fusionsplan, fordi det fremover bliver væsentlig klarere, hvem der sidder med det endelig ansvar, hvis Folketinget f.eks. ikke får korrekte oplysninger om, hvor mange fanger, danske soldater har taget.

»Det bliver tydeligt, at ansvaret er ministerens, for det er ham, der er chef for hele biksen og dermed ansvarlig,« siger Mikkel Vedby Rasmussen. Peter Viggo Jakobsen er enig:

»Det bliver klart sværere for fremtidige ministre at ’lave en Søren Gade’,« siger han med henvisning til den tidligere forsvarsministers fyring af forsvarschef Tim Sloth Jørgensen i 2009 som reaktion på afsløringen af, at en officer i FKO havde fabrikeret en arabisk-oversættelse af bogen I krig med eliten for at hjælpe ministeren med at vise, hvor farlig bogen var.

»Fremover kan ministeren ikke bare fyre forsvarschefen og så hævde, at der skam ikke længere er nogen råddenskab i hans butik.«

Demokratisk underskud

De to forskere er enige om, at fusionen af de to institutioner ikke vil øge den demokratiske kontrol med forsvaret. Tværtimod risikerer både Folketinget og offentligheden at få endnu mindre indsigt i forsvarets virke end i dag.

»Manglen på viden om forsvaret er det helt store demokratiske problem,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

»Forsvaret har et generelt vidensmonopol med hensyn til, hvad der foregår inden for murene« siger han.

»Det er jo absurd, at de danske politikere ikke engang har en liste over, hvilke enheder forsvaret har mulighed for at udsende til internationale operationer.«

Politikerne har heller ikke ordentlig indsigt i forsvarets økonomi og dermed heller ikke mulighed for at skrue på knapperne, mener han.

»Det danske forsvar halter langt bagefter med hensyn til åbenhed. På det amerikanske militærs hjemmeside kan jeg med to museklik finde en oversigt over, hvordan det amerikanske forsvar har brugt sine bevillinger siden 1947. I Danmark ville det tage mig måneder at skaffe de samme oplysninger,« siger Vedby.

Når de to institutioner sammenlægges, mister medierne og offentligheden desuden retten til aktindsigt i kommunikationen mellem ministeriet og forsvarsledelsen. Fremover vil alle dokumenter, som udveksles mellem de to instanser være interne arbejdspapirer og dermed undtaget aktindsigt. Og det betyder alt andet lige, at færre oplysninger kommer til offentlighedens og politikernes kendskab, bekræfter Peter Viggo Jacobsen.

Andre midler

De to forskere understreger, at hvis forsvarsminister Nick Hækkerup virkelig ønsker at øge den demokratiske kontrol med forsvaret, er det andre midler end en administrativ fusion, der skal til.

De mener begge, at det er meget vigtigt, at en så central institution som forsvaret er så gennemsigtig som muligt.

Mikkel Vedby Rasmussen mener derfor, at regeringen bør bruge den igangværende modernisering af forsvarsledelsen til at sikre det.

»Det er oplagt at se nærmere på, hvordan man kan sikre en større grad af åbenhed og gennemskuelighed, når regeringen nu alligevel skal ind og redigere i forsvarsloven,« siger han.

Nye beføjelser til Folketinget a la dem man har i USA, hvor Kongressen kan indkalde højtstående officerer og embedsmænd til afhøring, kunne være ét redskab. Men umiddelbart mener Mikkel Vedby, at det er en for vidtgående reform af det danske system.

Ærlighed, tak

Peter Viggo Jacobsen er mere skeptisk over for, om åbenhed, gennemsigtighed er noget, man kan lovgive sig til.

»Det, vi dybest set har brug for, er ærlige ministre, der ikke forsøger at vildlede Folketinget og offentligheden,« siger han.

»Selv nok så mange beføjelser til Folketinget kan ikke garantere åbenhed, gennemsigtighed og dialog,« siger han.

Peter Viggo Jacobsen mener derimod, at blokpolitikken er årsag til mange af de »julelege«, hvor regeringen har forsøgt at skjule kontroversielle oplysninger f.eks. om dansk fangepolitik i Irak og Afghanistan.

»Efter 11. september har dansk politik været fanget af blokpolitikken, hvor oppositionen konstant går efter det mindste fejltrin fra regeringens side. Og det er hovedårsagen til, at regeringerne har været meget påpasselige med at frigive kontroversiel information,« mener han.

»Det er desværre en tendens, der ser ud til at fortsætte efter regeringsskiftet, og den situation er der ikke noget institutionelt fix, som kan løse op for.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Læren efter 9. april 1940 var, at forsvaret autonomt skal reagere på aggressioner og angreb.

Hvordan påvirker sammenlægningen dette? Har politikerne igen fået mulighed for at beordre nøl eller hür?

Hvis ikke man definerer militæret udfra angreb, ligegyldigt hvilke, kan det vel næppe kaldes "forsvar".

Måske Tyskland, Eu vil gentage tricket ;-)

Per Jongberg

" Det, vi dybest set har brug for, er ærlige ministre, der ikke forsøger at vildlede Folketinget og offentligheden," siger han.

JA !

Nic Pedersen

Nej, du har ret Søren. Det er nok allerede gennemført. Det er bare konsolidering, at de også kontrollerer hæren. Det er jo praktisk i tilfælde af oprør.