Forskere: Inhabil konsulent har blinde pletter

Efter tre år skal Uddannelsesministeriets omstridte pointsystem for forskning nu kigges kritisk efter i sømmene. Men i stedet for en uafhængig evaluering, får Folketinget en mangelfuld selvevaluering, advarer en række forskere
Målet med pointsystemet, som blev indført i 2009, var at skabe en mere retfærdig fordeling af forskningsmidlerne. Her en studerende fra Biologi på Københavns Universitet på Forskningens Dag i april.

Målet med pointsystemet, som blev indført i 2009, var at skabe en mere retfærdig fordeling af forskningsmidlerne. Her en studerende fra Biologi på Københavns Universitet på Forskningens Dag i april.

Christian Lindgren
18. juni 2012

Danske forskere bliver belønnet efter, hvor mange videnskabelige artikler de får udgivet og i hvilke tidsskrifter. Det sørger et særligt pointsystem, som Folketinget vedtog for tre år siden, for. Systemet er dog fra begyndelsen blevet kritiseret for at skævvride forskningsindsatsen, og derfor besluttede partierne bag aftalen, at modellen skulle evalueres efter tre år.

Men den konsulent, som Uddannelsesministeriet har hyret til at evaluere den såkaldte bibliometriske forskningsindikator, som pointsystemet officielt hedder, har selv store aktier i modellen. Han har selv spillet en hovedrolle i udviklingen og indførelsen af systemet, og det gør ham dybt inhabil, mener flere forskere.

»Det er meget besynderligt og helt i modstrid med almindelig god praksis for sådan nogle evalueringer,« siger professor i sociologi Heine Andersen, Københavns Universitet, der har videnskabsteori som sit forskningsområde.

Evalueringens hovedforfatter, Gunnar Sivertsen fra det norske analyseinstitut Nordisk institutt for studier av innovasjon, forskning og utdanning (NIFU), har spillet en central rolle i udviklingen den oprindelige model for pointsystemet i Norge. Desuden har han og hans danske medforfatter spillet en aktiv rolle ved indførelsen af en kopi af systemet i Danmark, hvor det danske Uddannelsesministerium flittigt har brugt dem som rådgivere.

Forfatterne gør selv opmærksom på begge dele i evalueringsrapporten, men det gør dem ikke mindre inhabile, siger Heine Andersen.

»Ikke alene rejser det tvivl om neutraliteten i vurderingerne, når evaluatorerne selv har medvirket ved implementering. Men de pågældende har jo også som konsulenter en ret stor økonomisk interesse i, at modellen videreføres,« siger Heine Andersen. Han sammenligner det med, at man lader sælgeren af IC4-tog evaluere, om indførelsen af IC4-tog i Danmark har været vellykket.

Fra politisk hold ønskede man en uafhængig evaluering af modellen, så politikerne kunne tage stilling til, om den skulle laves om, mener lektor i videnskabsteori Claus Emmeche, Københavns Universitet. Derfor er det et problem, at Uddannelsesministeriet har sat en konsulent, som i den grad er ministeriets egen mand, på opgaven.

»Han har været med fra starten og været med til at sælge modellen til Danmark, så der er snarere tale om en selvevaluering,« siger Claus Emmeche.

Blinde pletter

Lektor i sociologi Finn Hansson, CBS, der beskæftiger sig med forskningsevaluering, mener ikke, at Gunnar Sivertsen har så direkte økonomiske interesser involveret, at han kan kaldes inhabil. Desuden er det ikke ham, der har fået opgaven, men NIFU, der er et højt respekteret analyseinstitut.

Ligesom både Heine Andersen og Claus Emmeche fremhæver han Gunnar Sivertsen som en yderst kompetent mand på området. Men på grund af hans involvering, har han måske nogle blinde pletter for pointsystemets indbyggede svagheder, siger Finn Hansson.

»Han er måske tilbageholdende med at tage nogle af de sideordnede problemstillinger ind, men det handler nok lige så meget om det opdrag, han har fået (fra ministeriet, red.),« siger Finn Hansson.

I Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (VUS), der står for pointsystemet, var man opmærksom på, at valget af NIFU og Gunnar Sivertsen kunne kritiseres, siger direktør Inge Mærkedahl. Men rapporten er NIFU’s ansvar, siger hun.

»Der er ikke skjult noget om Gunnar Sivertsens involvering i det her arbejde. Så har vi tænkt, at enhver må lægge til og trække fra. Vi har meget stor tillid til Gunnar Sivertsens kompetence, saglighed og personlige integritet,« siger Inge Mærkedahl.

Men man kan vel ikke kalde det en uafhængig evaluering?

»Jeg mener, det er en saglig evaluering lavet af en uafhængig forskningsinstitution.«

Desuden er der ikke mange andre end Gunnar Sivertsen, der både har indsigt i området og kan læse og tale dansk, siger Inge Mærkedahl.

Men det argument giver Heine Andersen ikke meget for.

»Man kunne sagtens finde andre. Det er et område, hvor der efterhånden er udviklet metoder og professionelle konsulenter, så det kunne man let finde i Sverige eller andre steder,« mener han.

’Jeg har bare givet råd’

Gunnar Sivertsen har også selv været opmærksom på, at der kunne opstå diskussion om hans person. Men han mener ikke, det er rimeligt at kalde rapporten en selvevaluering.

»Det er ikke mit eget arbejde, som vurderes. Det er en model, som danske myndigheder har indført,« siger Gunnar Sivertsen og understreger, at han ikke har været med i selve beslutningsprocessen.

»Men da det først var besluttet at gennemføre modellen, så har jeg givet råd om, hvordan den skulle gennemføres. Så i den forstand er det Danmarks egen model.«

Desuden har han ingen interesse i at skjule fejl og mangler ved modellen, og rapporten er netop skrevet med tanke på at få alle kritiske synspunkter frem, siger Gunnar Sivertsen.

»Hvis modellen går i den forkerte retning, mister den legitimitet. Derfor er der ikke nogen grund til at stikke noget under stolen.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

I 2009 satte det daværende Uddannelsesministerium 366 forskere fordelt på 68 faggrupper til at pointsætte de bedste videnskabelige tidsskrifter inden for deres fagområder.

Målet var at skabe en mere retfærdig fordeling af forskningsmidlerne, så en voksende del af statens tilskud kunne fordeles efter, hvor meget og hvor god forskning der blev lavet på universiteterne.
Men allerede under udarbejdelsen stødte systemet ind i problemer. Forsknings- og Innovationsstyrelsen fik hård kritik for inkompetence i form af fejl, forsinkelser og manglende overblik over processen fra involverede forskeres side.

Styrelsen offentliggjorde f.eks. gentagne gange lister, hvor der manglede vigtige tidsskrifter. Selv efter færdiggørelsen var listerne så fyldt med fejl, at dekaner på flere af landets fakulteter mente, at de var ubrugelige.

I alt har 56 af de 68 fag­grupper skrevet under på, at de ikke kan tage ansvar for listerne, som de så ud, efter styrelsen havde offentliggjort de færdige lister. De mange fejl under udarbejdelsen af listerne skabte ifølge flere universitetsfolk tvivl om, hvorvidt ministeriet overhovedet var i stand til at styre så kompliceret et pointsystem.

Et flertal uden om VK-regeringen var imod systemet, fordi det frygtede, at systemet ville skævvride forskningen og skabe et kæmpe bureaukrati. Forligskredsen bag globaliseringspuljen besluttede dog at indføre det nye system for tildeling af forskningsmidler.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer