Læsetid: 2 min.

Gevinst ved øget beskatning på nordsøolien svarer til en halv trepartsaftale

Halvdelen af de fire milliarder kroner, som statens budget mangler efter de sammenbrudte trepartsforhandlinger, kan skaffes ved at beskatte nordsøolien som i Norge, vurderer overvismand
11. juni 2012

Med trepartsforhandlingernes forlis er der slået et fire milliarder kroner stort hul i regeringens økonomiske fremtidsplaner, men halvdelen af hullet kan lukkes, hvis blot Danmark valgte at beskatte olie- og gasudvindingen i Nordsøen på niveau med Norge.

En sådan manøvre kan nemlig på sigt polstre den magre statskasse med op til to milliarder årligt, vurderer overvismand i Det Økonomiske Råd, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Han understreger, at der er tale om en »håndberegning«.

»Sagen er, at indtjeningen ved en øget beskatning vil svinge fra år til år. De næste 10-20 år kan en hårdere beskatning give staten en merindtjening i størrelsesordenen syv til ni milliarder årligt, men på et tidspunkt vil det beløb falde, når oliefelterne tørrer ud. Men vi vurderer, at den gennemsnitlige permanente effekt vil være en forbedring af de offentlige finanser på op til to milliarder om året,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Enhedslisten bakker op

Det Økonomiske Råd har tidligere påvist, at olieudvinding i den danske del af Nordsøen er lempeligt beskattet sammenlignet med norske forhold. Det skyldes, at Norge beskatter den såkaldte ressourcerente med cirka 85 procent, hvorimod den kun beskattes med cirka 70 procent i Danmark.

Ressourcerenten er groft sagt den ekstraordinære værdi, man tillægger en begrænset ressource, eksempelvis olie. Valgte Danmark at hæve skatten på ressourcerenten til norsk niveau, vil det altså kunne give en gevinst på anslået to milliarder årligt.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen tilføjer, at det ikke kun er i sammenligning med Norge, at olie- og gasudvinding i den danske Nordsø er en guldrandet forretning. Også med en hjemlig målestok er Nordsøen et endog meget lukrativt forretningsområde for oliefirmaerne:

»I dag er indtjeningen på nordsøaktiviteterne efter skat cirka tre gange højere, end indtjeningen er i resten af Danmarks industri før skat. De to sammenligninger viser os, at der er er råderum for øget beskatning,« siger han.

Og den melding er sød musik i Enhedslistens finansordfører Frank Aaens øren:

»Med de sammenbrudte trepartsforhandlinger er der ingen tvivl om, at regeringen har brug for at få nogle resultater hjem nu. Det, de har planlagt, er faldet på gulvet, og så er de nødt til at finde pengene et andet sted. Her anbefaler vi blandt andet en hårdere beskatning af nordsøolien,« siger han.

Vil kredse som fluer

Den radikale klima-, energi- og bygningsminister, Martin Lidegaard vil ikke kommentere anbefalingen om øget beskatning.

I stedet afventer ministeren resultatet af det serviceeftersyn, som en ekspertgruppe i disse måneder er ved at give nordsøaftalen, som staten i 2003 indgik med A.P. Møller Mærsk, Chevron og Shell. Eftersynet, som forventes afsluttet til august, skal blandt andet vurdere muligheden for at beskatte olien og gassen hårdere. Hos de Konservative er man lodret imod at genforhandle aftalen:

»Vi står urokkeligt fast på den nuværende nordsøaftale. Det er allerede en meget indbringende kontrakt for den danske statskasse, og vi går ikke ind for at hæve skatterne,« siger finansordfører Mike Legarth.

Han tilføjer, at en genåbning af nordsøaftalen vil så tvivl hos udenlandske investorer om den danske stats troværdighed som samarbejdspartner for fremtidige investeringer. Den frygt deler Frank Aaen ikke: »Der er ingen tvivl om, at selskaberne også fremover vil kredse som fluer om et stykke sukker for at få lov at udvinde olie og gas i Nordsøen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu