Nyhed
Læsetid: 5 min.

’Der er en grund til, at der ligger en færdig skitse til en aftale’

For Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, er det altafgørende, at maskerne i velfærdssamfundets sikkerhedsnet bliver mindre til gavn for samfundets svageste, hvis partiet skal indgå flere forlig med regeringen
’Frihed er noget af det, jeg sætter allermest pris på ved det danske samfund. For eksempel den frihed det giver at vide, at hvis man bliver ramt af sygdom, eller hvis man får en fyreseddel, så er der et sikkerhedsnet, som griber os. Det er den frihed, som er blevet angrebet af denne skatteaftale,’ siger Johanne Schmidt-Nielsen.

’Frihed er noget af det, jeg sætter allermest pris på ved det danske samfund. For eksempel den frihed det giver at vide, at hvis man bliver ramt af sygdom, eller hvis man får en fyreseddel, så er der et sikkerhedsnet, som griber os. Det er den frihed, som er blevet angrebet af denne skatteaftale,’ siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Jakob Dall

Indland
25. juni 2012

Hun var med egne ord rasende. Hendes øjne lynede mod blitzlysene. Ifølge Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører i Enhedslisten, »pissede« regeringen på de danskere, som havde stemt dem ind i regeringskontorerne. Forliget om en skattereform med Venstre og De Konservative var årsagen til det voldsomme udbrud.

»Vi er oprigtigt kede af det valg, som regeringen har truffet. Det er et politisk valg, fordi der lå en rød og en blå aftale. De valgte den blå. Det er surrealistisk, at de partier, som vi gennem 10 år har stået skulder ved skulder med for i fællesskab at bekæmpe højrefløjens ulighedsskabende politik, nu vælger at fortsætte den politik, som tager fra dem, der har mindst, og giver til toppen,« siger Johanne Schmidt-Nielsen søndag formiddag inden det møde i Enhedslistens hovedstyrelse, som skulle have udstyret partiets folketingsgruppe med et mandat til at indgå en skattereform med regeringen. Nu mødes hovedbestyrelsen i stedet blot for at få en orientering om den aftale, der kun findes i notatform.

Imens er det politiske efterspil for længst gået i gang: Hvem har »skylden« for, at det ikke bliver den røde skattereform, der skal stemmes om i folketingssalen efter sommerferien?

Har I været »ofre« for den struktur, der er i Enhedslisten, hvor I er nødt til at konsultere hovedbestyrelsen, før I kan indgå aftaler?

»Vi havde en skatteaftale. Vi havde i fællesskab aftalt, at den skulle lanceres mandag.«

Men når politiske forlig er indgået – eller i hvert fald så tæt på, som det åbenbart har været her – skal man slå til. Det gjorde I ikke.

»Der lå en klar aftale om, at vi skulle lancere aftalen på mandag. Og eftersom Margrethe Vestager var ude af landet i EU-ærinde, skulle vi forhandle igen lørdag. Men proces er forholdsvis ligegyldigt. Det handler om politik. Regeringen har truffet et valg, som jeg synes er dybt skuffende.«

Men det valg kunne I jo have undgået, de havde truffet, hvis ikke I skulle have et mandat fra hovedbestyrelsen.

»Vi havde en fælles aftale. Den overholdt regeringen ikke. Denne sag er for vigtig til, at journalister eller politikere skal få det til at handle om proces. Indholdet er for vigtigt til, at man kan tillade sig det.«

Men hvis indholdet er så vigtigt, hvorfor samlede I så ikke hovedbestyrelsen i fredags?

»Det kunne vi sagtens have gjort, men der var en aftale om at lancere aftalen på mandag. Den holdt regeringen ikke, og vores tillid til regeringen er ikke-eksisterende.«

Ingen tillid længere

Siden regeringen, Venstre og De Konservative offentliggjorde, at de havde indgået en skatteaftale, som efterlod Enhedslisten i mørket, er det strømmet ind med nye medlemmer til partiet. Alene i lørdags meldte 250 nye medlemmer sig ind. De melder sig ind i et parti, som ikke længere kalder sig støtteparti for regeringen.

Hvad skal regeringen gøre for at genopbygge den tillid hos jer?

»Jeg går ud fra, at regeringen har gennemtænkt deres valg, så jeg går ud fra, at de har styr på deres nye støtteparti, Venstre. Vi har haft et tillidsfuldt forhold til regeringen, men det kan naturligvis ikke fortsætte efter sådan et forløb.«

Men hvad skal regeringen gøre, hvis regeringen gerne vil genopbygge den tillid, I mener er brudt?

»Ja, det er jo op til regeringen. Det er ikke min opgave at løse det problem. Det er regeringstoppen, der har bragt sig selv i den situation, de står i nu. Hvis det viser sig, at de til finanslovsforhandlingerne kommer til os, hvilket vil være lidt underligt, når de fører økonomisk politik med højrefløjen, så må de komme med et bud på, hvordan de vil rette op på de skader, de har forvoldt med denne skattereform,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Og de bud bør ifølge Johanne Schmidt-Nielsen handle om, hvordan maskerne i velfærdssamfundets sikkerhedsnet igen bliver så små, at de samler de svageste i samfundet op, når de har brug for det.

»Frihed er noget af det, jeg sætter allermest pris på ved det danske samfund. For eksempel den frihed det giver at vide, at hvis man bliver ramt af sygdom, eller hvis man får en fyreseddel, så er der et sikkerhedsnet, som griber os. Det er en frihed, som vi har været fælles om at opbygge gennem generationer. Man kan sige, at Socialdemokraterne har været bærende i opbygningen af det fællesskab. Det er den frihed, som er blevet angrebet af denne skatteaftale. Og den frihed skal folk have tilbage, hvis vi skal indgå nogen som helst aftaler med regeringen i fremtiden.«

Slugte store kameler

Da regeringen fremlagde udspillet til en skattereform, betonede regeringens topministre ønsket om at indgå en bred aftale. Det lå altså ikke i kortene, at Enhedslisten var den mest oplagte forligspartner. Sådan så de det også i Enhedslisten.

»Jeg synes, det var meget skævt, hvad regeringen lagde frem. Der er ingen tvivl om, at det forslag til en skattereform, som regeringen lagde frem, var betydelig mere blåt end rødt. Det er slet ikke til diskussion. Men vi havde et godt og konstruktivt forhandlingsforløb, hvor vi kom frem til et resultat, som både Enhedslisten og regeringen kunne se sig selv i.«

Handler politik ikke om at få gennemført mest muligt af det, der er ens politik?

»Jo, det gør det da bestemt. Men det, som overrasker mig, og som sikkert også overrasker en del af dem, der har stemt på den nuværende regering, er, at den blå skatteaftale åbenbart er regeringens politik. Vi var villige til at sluge endda meget store kameler. «

Anerkender du ikke, at regeringens aftale med V og K giver flere penge i statskassen og sikrer det arbejdsudbud, som regeringen ønsker – det kunne I ikke levere?

»Det er dybt useriøst, når økonomi fremstilles som en eksakt videnskab. Der er forskel på, hvilken økonomisk politik man vil føre, alt efter hvilket samfund man stræber efter. Stræber man efter et samfund med et stærkt fællesskab, og hvor der ikke er stor forskel på rig og fattig, skal man føre en anden politik end den, regeringen fører i dag.«

Krævede I for meget ved forhandlingsbordet?

»Nej, sammen med regeringen havde Enhedslisten et godt og konstruktivt forhandlingsforløb. Hvis ikke der havde været noget at forhandle om, så havde vi ikke siddet der. Der er en grund til, at der ligger en færdig skitse til en aftale. Det, at Enhedslisten stod til at acceptere at hæve topskattegrænsen, viser noget om kompromisviljen hos os.«

I var ikke for besværlige at forhandle med for regeringen?

»Det mener jeg bestemt ikke, at vi var. Havde vi været det, havde der ikke ligget et færdigt udkast til en aftale.«

Hvad er værst – Lars Løkke som statsminister eller Helle Thorning-Schmidt, som i dine øjne fører borgerlig politik?

»Der er i hvert fald ingen tvivl om, at noget af det, der sker nu, ville højrefløjen aldrig kunne have gennemført. At tage tre milliarder kroner fra de mennesker i vores samfund, som har allermindst, kunne Lars Løkke ikke have foreslået. Havde han gjort det, havde der stået tusindvis af mennesker på slotspladsen, hvor Socialdemokraterne og fagbevægelsen havde ført an.«

Så hvad er værst?

»Jeg siger bare, at der er ingen tvivl om, at Helle Thorning og regeringstoppen træffer nogle beslutninger, som er med til at trække Danmark til højre, som Lars Løkke ikke kunne have gjort.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvor står den arbejdsløse og førtidspensionisten?

"Det er surrealistisk, at de partier, som vi gennem 10 år har stået skulder ved skulder med for i fællesskab at bekæmpe højrefløjens ulighedsskabende politik"

Velkommen blandt de røde vælgere Johanne Schmidt-Nielsen......

Uli Fahrenberg

Det er en skam at også Information forsøger at få det til at handle om processen mere end om indholdet. Som Fru Schmidt-Nielsen fint siger: "Denne sag er for vigtig til, at journalister eller politikere skal få det til at handle om proces. Indholdet er for vigtigt til, at man kan tillade sig det."

Hvorfor skal politik altid sælges som et spil? Hvor er den dybdegående artikel der sammenligner de to udspil i detaljer, og som lægger vægt på det som, igen, fru Schmidt-Nielsen siger: "[N]oget af det, der sker nu, ville højrefløjen aldrig kunne have gennemført."

Hvor er den artikelserie som beskæftiger sig dybdegående med useriøsiteten i finansministeriets regnemodeller?

Lise Lotte Rahbek

Uli Fahrenberh.
Her er en af de efterlyste:
http://www.information.dk/304220

Vibeke Svenningsen

"Det er det samme hver eneste gang. Man har en plan - en genial plan! - Og så er man omgivet af hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker, impotente grødbønder og ........
Socialdemokrater!"

Du har selvfølgelig ret i Uli Fahrenberg at sådan en artikel vil være god at læse.
Ikke desto mindre er dette et udmærket interview..

Vibeke Svenningsen

Der var faktisk et ganske udemærket indslag i Efter Deadline, der viste, at iht regeringens egen 2020 giver man her ufinansierede skattelettelser, hvor man æder af det, der er afsat til vækst og grøn omstilling. Hertil svarer Vesager, at skattelettelser jo er lig med vækst...hmm, bum, bum

Vibeke Svenningsen

Og man bruger faktisk penge to gange. Forsvarsbesparelserne og den formodede EU-rabat var allerede medtaget i indtægtssiden i 2020, men ikke som en del af skattereformen.

Lise Lotte Rahbek

"Skidegodt, Egon! Så bliver vi millionærer"

suk.

Lars Villumsen

Johanne tænker rødt, men snakker uforvarende blåt og er lidt forvirret - det er en rødkælk også efter en tur durk ind i det transparente panorama vindue.

Venstrefløjen har altid sat lighed over frihed.

Højrefløjen sætter som bekendt frihed over lighed.

Nej Lars Villumsen. Højrefløjen har bare aldrig nogen sinde kunne komme med en seriøs definition af frihed.

Aksel Gasbjerg

Interessant at se i faktaboksen, hvor det for forskellige familietyper i parenteser er anført forskel på regeringens oprindelige skatteplan og så forligsplanen med VK.

For de fleste familietyper med almindelige indtægter er der ingen ændring mellem de to skatteudspil.

Men for 4 familier er der en gevinst, og det er ikke overraskende familier med store indtægter i millionklassen, der altså scorer yderligere kasse ved det skændige VK-forlig i forhold til regeringens oprindelige udspil.

Og det mener S og SF er et bedre resultat end forligsskitsen med Enhedslisten, der trak i diamentralt modsat retning.

Det er rystende.

Kristian Rikard

Jeg sætter frihed og lighed lige højt!

Lars Villumsen

"What is freedom? Freedom is the right to choose: the right to create for yourself the alternatives of choice. Without the possibility of choice and the exercise of choice a man is not a man but a member, an instrument, a thing."
— Archibald MacLeish

Hvilket valg har du, hvis du ikke har penge til at få behandlet din kroniske sygdom eller penge til at gå i skole og få en uddannelse? Vælge at trække vejret i ren luft, drikke rent vand og være foruden sprøjterester i maden?
I et kapitalistisk samfund kræver det penge at kunne vælge.

Det er lige præcis den pointe som er så vigtig at huske, når man diskuterer velfærdsstatens fordele og ulemper.

I Danmark har vi en såkaldt generationskontrakt - kontrakten mellem generationerne - der siger, at de arbejdsdygtige betaler til de unges uddannelse, de gamles forplejning, og de syges hjælp. På den måde findes der forsørgede og forsørgere. Deraf kommer begrebet 'skaffedyrene' og 'forsørgerbyrden'.
Grundlaget for de velfærdsforringelser der sker nu, ligger blandt andet i den tro/analyse, at generationskontrakten undermineres af 'små generationer' der skal betale til en relativt større gruppe skaffedyr.

Dette perspektiv rummer sandheder men glemmer at de såkaldte arbejdsdygtige også betaler til sig selv. Systemet minder os om at ligge penge til side, så vi kan klare tilværelsen, når vi ikke længere er i stand til at arbejde. Efter et tid i bussen (når vi er i stand til at arbejde) står vi af og fortsætter.

Situationen kan beskrives billedligt med velfærdsbusser. Forestil jer en klassisk gul amerikansk skolebus som billede på den amerikanske velfærdsmodel. Tænk derefter på den danske skolebus som symbol på den danske velfærdsmodel. Disse busser kan i varierende grad benyttes (efter behov).

I Danmark kan vi stå af og på hvis vi af forskellige grunde (barsel, sygdom, uddannelse, arbejdsløshed etc.) har behov for det.
I USA er busserne mindre smidige. Bussen er forbeholdt private, og giver derfor ikke alle sikkerhed og tryghed.

welfare for the poor is poor welfare

Den tryghed og tillid som velfærdsstaten forudsætter men også opbygger undermineres af nye tendenser til at se på og forvalte velfærdsstaten med mikroøkonomiske briller.

-----

Læserbreve
22. februar 2012
Asocial bus . Peter Bundesen, Odense

I kommentaren 8. februar raser Henrik Dahl og Ole Thyssen igen over velfærdsstatens elefantitis og dens tendens til at udvikle en offermentalitet. Dettes skyldes angiveligt, at den retter sin velfærd mod de svage.

Det er efter min menings en misforståelse af hvad, der er velfærdsstatens sigte. Princippet er faktisk meget mere en form for forsikringssystem, som omfatter alle borgere og hvor vi alle er kernekunder, altså at vi samtidig er sikret i en lang række forskellige situationer: sygdom, invaliditet, barsel og arbejdsløshed. Det er ikke kun reserveret til de svage, men er til alle borgere.

Jon Kvist har om dette forhold brugt udtrykket ’velfærdsbussen’. Alle i den erhvervsaktive alder tager ind imellem en tur, og står af igen, når de ikke længere behøver det. Selvfølgelig er der også en mindre gruppe, som forbliver i bussen.

En afgørende forskel mellem de to ’forsikringssystemer’ er, at det offentlige omfatter alle borgere, mens det private vil udelukke nogle. En anden afgørende forskel er, at man i det offentlige betaler præmien over skatten, hvilket betyder, at den er indkomstafhængig.

I et privat system er præmiebetalingen afhængig af ens risikoprofil. Det betyder, at der er en stor økonomisk omfordeling i det offentlige system, mens der i det private kun er en omfordeling inden for samme risikogruppe.

Da økonomisk omfordeling og medborgerskab er venstrefløjens mærkesager, er en offentlig sikring ikke hinsides højre og venstre."

frihed

Kymlicka: frihed til hvem, til at gøre hvad, fra hvilken forhindring.

Bauman: Frihed begrænses ved at definerer den

Det er noget pis at Johanne (de kalder Nejhanne) er gået i Pia Kjærsgård-mode.

Søren Christensen

Ægte socialdemokrater og SFere bør stemme
Ø næste gang

Anne Marie Jensen

Tendentiøs skodjournalistisk fra Informations journalist.

Forklar os lige hvorfor det er interessant at blive ved og ved med at spørge ind til EL's organisationsform? Er det fordi, at sådan noget demokrat-noget bare er så underligt gøglet og eksotisk, at man som journalist pludselig ikke kan finde på noget mere opvakt at spørge ind til? Eller var det bare et plat forsøg på at hjælpe SF med deres pinlige kampagne med at placere aben hos de røde...

Johanne Schmidt - Nielsen har udleveret sine private notater fra det sidste møde til BT som dokumentation. Ifølge notaterne var der en temmelig klar og umisforståelig mundtligt skatteaftale, og som hvis de blev fremlagt i en retsag som bevis temmeligt sikkert ville bekræfte aftalens indgåelse.

Enhedslisten havde som et stabilt og ærefuldt støtteparti leveret varen, men regeringen valgte alligevel at indgå en aftale til anden side. Det er et klart tillidsbrud og et bevidst politisk valg, og det er særligt det regeringspartierne efterfølgende skal dømmes på.

At regeringspartierne ikke vil stå ved deres aftale og at SFs landsledelse ovenikøbet acceptere handlemåden har i mine øjne især SF totalt uegnede til befolkningens tillid. Utroværdigt og skamfuldt ...

BT skriver;

Johanne Schmidt-Nielsen er mere end almindelig grundig til at skrible noter ned.

Derfor har hun også skrevet ned, da finansminister Bjarne Corydon sagde, at han helst ville underskrive aftalen søndag, men accepterede, at det måtte blive mandag, da Enhedslistens hovedbestyrelse skulle godkende aftalen først, som det er skik og brug i partiet. Det skulle ske

- Corydon: Vil helst lave aftale søndag, men der har Ø hovedbestyrelsesmøde. Vi satser samlet på aftale mandag. Lars Løkke lander tirsdag, står der i Johanne Schmidt-Nielsens noter.

Ifølge Johanne Schmidt-Nielsens noter, så var der forhandlinger mellem regeringen og De Konservative og Liberal Alliance. Men det var kun af hensyn til, at det skulle afspejles i medierne, at Socialdemokraterne gik

- Corydon: Vi kører forløb med LA og K. Vi regner på deres ting. (Af hensyn til medierne).

Johanne Schmidt-Nielsen forklarer, at der ikke forelå en underskrevet aftale, men en aftale, som også var blevet godkendt i Enhedslistens folketingsgruppe. Og som skulle godkendes af hovedbestyrelsen, som var indkaldt til at møde søndag den 24. juni. Og som skulle præsenteres mandag den 25. juni.

- Der lå en fælles aftale, som var godkendt af vores folketingsgruppe. Det vidste Corydon godt. Den var bare ikke underskrevet endnu, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

- Jeg synes i øvrigt det er en dum diskussion om hvorvidt der lå en aftale eller ej. Hvis regeringen hellere vil lave forlig med Venstre, så er det jo op til dem. Men så skal de ikke sige, der ikke var en aftale og forsøge sig med spin, siger hun.

Direkte link til Johannes Schmidt - Nielsen private noter fra skatteforhandlingerne

http://www.bt.dk/politik/der-var-en-aftale-her-er-johannes-bevis

Søren Kristensen

Den nye opposition er Enhedslisten og den er ikke lige så stor som den gamle.

Søren Blaabjerg

Nej. Der er vist et alvorligt problem der. Højredrejningen i det danske politiske landskab er - beklageligvis en realtet (jvf. bl.a. den seneste meningsmåling vedrørende skatteaftalen, der netop er indgået).

Derfor S og SF's fodring af den usolidariske indre svinehund.

Derfor den borgerlige fløjs selvsikkerhed.

Derfor EL's (Danmarks p.t. enste anstændige parti) beklagelige de facto magtesløshed

Thomas Thomsen

Følgende har Joanne sagt:

“Der lå en færdig aftale mellem Enhedslisten og regeringen, som regeringen kunne have valgt,” siger Johanne Schmidt-Nielsen fredag aften (se det hele i nedenstående link).

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-51314869:el-vi-er-ikke-længere-støtteparti.html

Og efterfølgende har hun sagt, at aftalen “ikke var fuldstændig færdig” (se nedenstående link).

http://politiken.dk/politik/ECE1667484/el-regeringen-opfoerer-sig-pateti...

Utroværdigt at lyve og manipulere på denne måde. Føj, hun skulle skamme sig!

Ann-Charlotte Kjeldsen

Et lille, fiktivt brev .... ;-)

"Kære Mrs. T...

Jeg har sendt dig en udmeldelsesblanket fra S og en indmeldelsesblanket til K ... Kylle og Rylle mangler sådan en sød pige at lave lidt fis og ballet med, så vi tænkte her i det Konservative Folkeparti, at du ville være den oplagte kandidat til pladsen i "tøze-gruppen".

Vi vil også være meget glade, hvis du vil tage Margrethe med. Vi mangler sådan en rigtig strigle i partiet, som kan gå ud og være væk, for så at komme ind og "erkende" de fejl, vi andre laver.. Sådan en kvinde er jo guld værd..

Villy må du godt lade blive, hvor han er.. for han er jo trods alt en færdig mand.. dem har vi haft lidt for mange af i partiet...

Men som sagt. Vi glæder os til at se dig. Kaffen er sat over og vi regner med du snupper en rævekage med fra folketingsbageren.

Kærlig hilsen

Lars Barfod
formand for K... "

..... !!!!

Steffen Gliese

Lighed er frihedens forudsætning.

Philip C Stone

"- Jeg synes i virkeligheden, at der er blevet et forsimplet billede af, hvad det er for nogle grupper, der oplever, at hverdagen kan være svær, siger Mette Frederiksen og fortsætter:

- For det er jo fint og rigtigt at fokusere på de arbejdsløse. Men det er altså også nødvendigt at fokusere på de grupper, der er på arbejdsmarkedet, for hvem livet også kan være svært."
http://www.information.dk/telegram/304300

"Enlig topdirektør med løn på 1,5 millioner kroner og renteudgifter på 131.000 kroner: Får 10.370 kroner (Plus 4.720 kroner). Slipper desuden for et opsparingskrav i forhold til folkepension på 6.600 kroner."
Skatteaftalens konsekvenser

Philip C Stone

»Det er dybt useriøst, når økonomi fremstilles som en eksakt videnskab. Der er forskel på, hvilken økonomisk politik man vil føre, alt efter hvilket samfund man stræber efter. Stræber man efter et samfund med et stærkt fællesskab, og hvor der ikke er stor forskel på rig og fattig, skal man føre en anden politik end den, regeringen fører i dag.«

Mere lige samfund er bedre for alle, ikke kun for dem der har mindst:

"The new evidence shows that inequality is much the most important
explanation of why, despite their extraordinary material success, some of the most affluent societies seem to be social failures.

What greater equality brings
In societies where income differences between rich and poor are smaller, the statistics show that community life is stronger and more people feel they can trust others. There is also less violence – including lower homicide rates; health tends to be better and life
expectancy is higher. In fact most of the problems related to relative deprivation are reduced; prison populations are smaller, teenage birth rates are lower, maths and literacy scores tend to be higher, and there is less obesity.
That is a lot to attribute to inequality, but all these relationships have been demonstrated in at least two independent settings; among the richest developed societies, and among the 50 states of the USA. In both cases, places with smaller income differences do better and the relationships cannot be dismissed as chance findings…

The most obvious explanation for these patterns is that more unequal societies have more social problems because they have more poor people. But this is not the main explanation. Most of the effect of inequality is the result of worse outcomes across the
vast majority of the population. In a more unequal society, even middle class people on good incomes are likely to be less healthy, less likely to be involved in community life, more likely to be obese, and more likely to be victims of violence. Similarly, their children are likely to do less well at school, are more likely to use drugs and more likely to become teenage parents.
(Jeg har desværre ikke kunnet etablere et link til dette dokument, men prøv at google:
What difference does inequality make? by Richard Wilkinson)

Her er et par link til en videopræsentation som dækker det samme:
http://www.ted.com/talks/richard_wilkinson.html
https://www.youtube.com/watch?v=cZ7LzE3u7Bw

Og her er flere eksempler på en ulighedsskabende politiks skadelige virkninger:

There are moral and political reasons for caring about this dramatic skewing of income, which in the real world leads to a similar skewing of opportunity, social standing and political power. But there is also an important economic reason: Too much inequality, just like too little, appears to reduce global competitiveness and long-term growth, at least in developed countries like ours.

We know from recent experience, for example, that financial bubbles reduce equality by siphoning off a disproportionate share of national income to Wall Street’s highly-paid bankers and traders. What may be less obvious, but not less important, is that the causality also works the other way: Too much inequality can lead to financial bubbles…

Concentrating so much income in a relatively small number of households has also led to trillions of dollars being spent and invested in ways that were spectacularly unproductive…

The biggest problem with runaway inequality, however, is that it undermines the unity of purpose necessary for any firm, or any nation, to thrive. People don’t work hard, take risks and make sacrifices if they think the rewards will all flow to others. Conservative Republicans use this argument all the time in trying to justify lower tax rates for wealthy earners and investors, but they chose to ignore it when it comes to the incomes of everyone else.

It’s no coincidence that polarization of income distribution in the United States coincides with a polarization of the political process. Just as income inequality has eroded any sense that we are all in this together, it has also eroded the political consensus necessary for effective government.
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/10/05/AR201010...

Peter -
Hvorfor sagde du egentlig det 9.32 ?
Det plejer Johanne at sige.
Nej :
Lige ret er frihedens forudsætning.
Ensretning er tyranniets forudsætning.

Anne Marie Pedersen

Ja det er klart Leo Nygaard. Vi skal da have lige ret til penge og ressourcer. Også hvis man er for syg til at kunne arbejde eller hvis der ikke er et arbejde. Hvem snakker i øvrigt om ensretning?

Det gør jeg. I forsøg på at nuancere begrebet lighed.
Man har også brugt ordet lighedsmageri, at gøre mennesker ens.

Vibeke Svenningsen

Lige muligheder for et godt liv og kompensation for fx sygdom, handicap og arbejdsløshed er bestemt ikke det samme som ensretning og mangel på frihed og mangfoldighed - tværtimod, der der deri det gror og finder næring, hvis der skal være et reelt indhold i begrebet frihed. Ellers er det angstbaseret frihed, hvor risikosamfundets trusler ender med at pusten fra flere og flere - og hele tiden peges fingeren mod individet om eget ansvar og alt strulturelt, skæbne osv kobles. Der er ikke nogen entydighed.

Vibeke Svenningsen

Her er i øvrigt en god blog fra Cevea om, hvorledes skattereformen er endnu et anstød mod flexicuritymodellen, som jo netop skulle dæmme op for, at risikosamfundet tog over. Vi kommer til at at halse efter at sikre os mid alle mulige trusler og farer fremtiden kunne have i vente for os.

http://blogs.jp.dk/faellesskaberen/2012/06/25/skattereform-truer-flexicu...

Anne Marie Pedersen

Jamen hvor herligt Leo. Så er vi jo enige. Ingen af os kan lide ensretning. Og hvis vi finder nogen der kan, så kan vi strakst fortælle dem, at de skal være mere tolerante og tillade mangfoldighed!

Fint Anne - Jeg faldt over en uklarhed 13.20 : " Vi skal da have lige ret til penge og ressourcer."
Var det underforstået "lige mange penge..." ? er vi ikke helt enige.

En finurlig iagttagelse :. Personlig frihed, mindre statsformynderi, kamp mod regeltyranniet, øget nærdemokrati osv, er emner du kan finde både hos EL og LA.
Uenigheden opstår, når man skal nærme sig, hvad lighed er. Derfor min bemærkning 9.32

Filo Butcher

Hvis nogen skulle være i tvivl om tendensen i dansk socialpolitik: http://www.guardian.co.uk/politics/2012/jun/25/cameron-tories-slash-bene...

Ruben Michelsen

Enhedslisten er raaasende på regeringen.
Ja, ja, med hvad med at kikke lidt på jer selv.

Et hvert "barn" ved, at

- en politisk aftale ikke er gældende, før alle har
skrevet under.

- alle politikere er iskolde og kyniske, når det
gælder om at få gennemført egen politik.

- regeringen hele tiden er gået efter et bredt
forlig, og først og fremmest med deltagelse af
Venstre.

Burde EL ikke have taget højde for det, og ikke ladet sig lokke i en fælde, der kun drejede sig om at lokke V til fadet ?

Nu har EL lært det på den brutale måde.

Steffen Gliese

romed bucher, når man læser Guardians artikel bliver det imidlertid også klart, at det engelske welfare-system på mange måder synes at være mere generøst end det danske - f.eks. i bemærkning som: når folk har været på arbejdsløshedsunderstøttelse i to år, kunne man godt bede folk om at bidrage ved f.eks. at renholdningsopgaver. Hold det op mod det danske jobcenter-cirkus!
Eller påstanden om, at den enlige forsørger om året kan få udbetalt 25 tusind pund overfor selv det 'grelle' Carina-eksempel. Måske er der ligeså meget manipulation med eksemplerne, som vi er vant til i den danske debat, men det er dog tankevækkende alligevel.

randi christiansen

Sålænge der er næsten frit run på fællesskabets ressourcer, kan man ikke tale meningsfyldt om frihed og lighed. Så er det jungleloven, der hersker, og samarbejdssamfundet er en tynd fernis på kaotiske forhold, hvor 0,01% af befolkningen kontrollerer de fleste ressourcer. Lorten på bordet - den stinker og eksproprierer mit luftrum!