Kommentar
Læsetid: 3 min.

Hvem tager de sidste?

Kravet om en højere adgangskvotient skal vise de uddannelsessøgende, at læreruddannelsen er lige så fin og krævende som universitetet. Men det vil betyde, at både de ikke akademiske unge, og de voksne, der vil uddanne sig til lærer sidenhen, vil blive færre
Indland
11. juni 2012

Så kom der endnu en reform af uddannelsen til folkeskolelærer, vedtaget af regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti efter en ganske hurtig forhandlingsproces. Der er mange elementer i reformen, som er værd at diskutere og sikkert vil blive det. Her vil jeg fokusere på et element, nemlig adgangen til læreruddannelsen.

I indledningen til aftaleteksten kan man læse: »Formålet med reformen er en fagligt stærkere og mere attraktiv læreruddannelse, der matcher folkeskolens behov, er gennemsyret af almen dannelse og hæver barren for de lærere, der skal løfte morgendagens folkeskole.«

Hæver barren, det vil sige: Gør det vanskeligere at komme ind. Fremover skal man som hovedprincip have et karaktergennemsnit på mindst 7,0 for at blive optaget på læreruddannelsen. Forligspartierne forestiller sig, at uddannelsen derigennem vil få større prestige og anerkendelse. De enkelte professionshøjskoler får ganske vist lov til at optage ansøgere med lavere karaktergennemsnit, hvis disse gør det overbevisende i optagelsessamtaler, men kravet om 7,0 i karakter er hovedprincippet.

I år er det 40 år siden, at adgangsbegrænsning baseret på karaktergennemsnit blev indført i de danske universitetsuddannelser. Begrundelsen var ikke at øge universitetsuddannelsernes prestige og attraktivitet, men skabe balance mellem forskellige typer videregående uddannelse. Dengang var der adgangsbegrænsning til mange mellemlange videregående uddannelser og fri adgang til universiteterne. I stedet ville man skabe et generelt system, hvor optagelsen til de forskellige typer uddannelser blev dimensioneret ud fra det forventede behov på arbejdsmarkedet. Gennemsnitet fra studentereksamen blev kriteriet for adgang til videregående uddannelse.

Adgangsbegrænsning via karakterer er nu så veletableret, at mange formodentlig har svært ved at forestille sig noget andet. Så det er værd at minde om, at det i sin tid gav anledning til stærk og kritisk debat. Forskere påviste, at adgangsbegrænsningen fik mange gymnasieelever til at udvikle en karakterfikseret og overfladisk tilgang til læring.

Fanden tager de sidste

Og de pegede på, hvordan denne form for adgangsregulering uvægerligt vendte den tunge ende nedad; det er unge fra de mest skolevante sociale miljøer, som opnår de bedste karakterer og kommer ind på de efterstræbte videregående uddannelser. Det var bl.a. ud fra dette argument, at man lod ansøgeres erhvervserfaring tælle lidt med. Sådan er det ikke længere, tværtimod; hvis man undgår erhvervserfaring og skynder sig ind på en videregående uddannelse, får man bonus i form af en forhøjet karakterkvotient. Men de sociale forskelle er ikke blevet mindre: Ved studentereksamen i 2011 var gennemsnittet for elever med kortuddannede forældre 5,7, og for elever med højtuddannede forældre 7,9.

De planøkonomiske ambitioner med adgangsbegrænsningen er opgivet – de var for snævre. I dag bruges adgangsbegrænsning til at profilere uddannelser i indbyrdes konkurrence. Kravet om en adgangskvotient på 7,0 skal vise de uddannelsessøgende, at læreruddannelsen er lige så fin og krævende som universitetsuddannelserne. Vi må se, hvordan det går. Men de unge, som ikke har været så veltilpassede til gymnasiets akademiske kultur, og de voksne, som efter nogle år på arbejdsmarkedet vil i gang med en videregående uddannelse – de vil komme til at være færre på læreruddannelsen. Så er spørgsmålet, hvad der sker med de unge, som på grund af beskedne gennemsnit afvises fra mange videregående uddannelser og nu også fra læreruddannelsen? Kristendom vil jo fortsat være obligatorisk i læreruddannelsen, så også kommende lærere vil vide, hvem der tager de sidste.

Palle Rasmussen er professor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her