Læsetid: 3 min.

Ingen kender ADHD-medicins langtidsvirkning

En gruppe danske forskere vil undersøge den medicin, der gives til stadig flere børn og voksne med ADHD, og som ingen i dag kender langtidsvirkningerne af. Men det kan blive svært at få penge til projektet på grund af medicinalindustriens økonomiske interesser, vurderer forskere
Herhjemme er ADHD-medicinen kun godkendt til brug af 6-18-årige, men der er et stigende forbrug af medicinen også til mindre børn. Børn fra specialskolen Søgårds-skolen i Gentofte, som bl.a. har ADHD og andre diagnoser.

Herhjemme er ADHD-medicinen kun godkendt til brug af 6-18-årige, men der er et stigende forbrug af medicinen også til mindre børn. Børn fra specialskolen Søgårds-skolen i Gentofte, som bl.a. har ADHD og andre diagnoser.

Malte Kristiansen

11. juni 2012

Selv om der er sket en mangedobling i forbruget af ADHD-medicin som Ritalin og Concerta i Danmark det seneste årti, så kender ingen de længerevarende bivirkninger, som Information skrev i sidste uge.

Det vil et hold danske forskere gøre noget ved. En gruppe læger og psykologer ved Psykiatrien i Region Sjælland og forskere fra Copenhagen Trial Unit, Region Hovedstaden er gået i gang med at samle al tilgængelig forskning i virkningen af stoffet Methylphenidate på de 0-18 årige. Herhjemme er medicinen kun godkendt til brug af 6-18-årige, men statistikken viser et stigende forbrug af medicinen også til mindre børn og voksne.

Undersøgelsen skal ifølge seniorforsker Ole Jakob Storebø fra Psykiatrisk Forskningsenhed i Region Sjælland samle al tilgængelig viden på globalt plan om brugen af det centralstimulerende lægemiddel, som har været brugt i mere end 50 år. Indtil videre har forskerne samlet mere end 6.000 forskningsartikler og 150 forsøg.

»Det er et meget omfattende arbejde at lave forskning i langtidseffekterne. Langt de fleste forsøg er kun på en måneds varighed. De længste forsøg med medicinen er i op til 14 måneder, men det er jo kort tid i forhold til, at nogle patienter tager medicinen hele livet,« siger Ole Jakob Storebø.

Der findes dog andre måder at vurdere langtidseffekterne på, men det kræver tid og systematik, forklarer han.

Økonomiske interesser

Men selv om både læger og Sundhedsstyrelsen efterlyser mere forskning i de længerevarende effekter Ritalin, så er finansieringen af forskningen usikker.

»Jeg kan godt blive nervøs, at det kan blive vanskeligt at få penge til det her projekt, fordi medicinalindustrien, der normalt betaler den her type forskning, måske ikke er interesseret i den,« siger Ole Jakob Storebø.

Han får opbakning af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Lisbeth Sandal Kortegaard på Aarhus Universitetshospital.

»Det er en meget relevant bekymring at have, fordi dem, der giver større beløb penge til sundhedsforskning jo tit er medicinalindustrien, og fremstilling og salg af lægemidler er underlagt samme markedsmekanismer som alle andre produktionsvirksomheder,« siger Lisbeth Sandal Kortegaard, der er med i Læger uden Sponsor.

Formanden for Det Fri Forskningsråd, Jens Christian Djurhuus, mener dog, at der er flere eksempler på, at medicinalindustrien går ind og giver bidrag til uafhængig forskning i medicin.

Kvalitet eller kändis

Men det er også det offentliges rolle at bidrage til at skabe klarhed over langtidseffekterne af methylphenidat og lignende præparater, mener Jens Christian Djurhuus. Og selv om pengene er få, så er de der.

»Hvis der var kommet et godt projekt om Ritalin, så er jeg sikker på, at vi ville have givet penge til det, hvis det var af den rette kvalitet.

Der er desværre langt fra penge nok til forskerinitieret lægemiddelforskning, men vi har da på dansk hold mere end 100 forsøg i gang i øjeblikket, så den type forskning bliver stadig gennemført,« siger Jens Christian Djurhuus.

Men det er sin sag at få penge via forskningsrådene, hvor kun godt 10 procent af ansøgerne får ja, mener Lisbeth Kortegaard:

»Det er min erfaring, at det er vigtigt at have nogle kendte, etablerede forskere med i en ansøgning, så i det konkrete tilfælde afhænger chancerne for en bevilling nok i høj grad af forskernes relationer til den etablerede forskerkreds på området, der må siges at være overvejende positive med hensyn til medicinsk som et helt centralt element i den samlede behandling«, siger Lisbeth Kortegaard.

Jens Christian Djurhuus påpeger, at der også er forskningsmidler til unge forskere. Når der ikke findes offentlig forskning i langtidsvirkningerne herhjemme, så mener han, det skyldes, at brugen af Ritalin først er blevet mere udbredt de seneste 10 år.

»Det tager altid sin tid, før forskningen kommer i gang. Den eksplosion i ADHD-diagnoser, der har vist sig, er forskerverdenen først ved at reagere på nu. Sekundært kom Ritalin så ind, der egentlig var beregnet til andre ting. Sådan opstår tingene, og det er så forskersamfundets forpligtelse at undersøge, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at bruge stoffet over længere tid eller ej,« siger Jens Christian Djurhuus. Også den voldsomt voksende brug at Ritalin blandt voksne, som der heller ikke er den forsket det store i, ventes at blive undersøgt af en international forskergruppe.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maya Nielsen

Så må staten skabe kompetetent forskning i ADHD, vi skal ikke lege dr. FRANKENSTEIN med vore børn og fremtid.

Et vigtgt tema.
Børnepsykiatrien har stort set kun to midler: Ritalin og Risperdal. Jeg kender noget til sidstnævnte som min søn - med god virkning - fik en periode.
I indlægsseddel står også der, at producenten tager forbehold for bivirkninger på børn, da de ikke er undersøgt.
I USA får rigtigt ,mange børn og unge dette stof, som er en nem løsning. Men der er kræfter, der forsøger at trænge igennem med konstaterede bivirkninger. Fedme er kendt og nævnes også i DK, men der er bla rapporter om hormonale forstyrrelser på drenge, der går ind i puberteten på Risperdal - feks udvikling af bryster.

»Jeg kan godt blive nervøs, at det kan blive vanskeligt at få penge til det her projekt, fordi medicinalindustrien, der normalt betaler den her type forskning, måske ikke er interesseret i den,« siger Ole Jakob Storebø.

Det er et stigende problem at vores sundhed er i lommen på kapitalen. Staten må og skal være en modvægt til medicoindustrien.

Måske skulle man i stedet undersøge årsagerne til den eksplosive stigning i diagnoserne. Altså undersøge problemet og ikke de afledte problemer.

Jacob Knudsen

@Hans Hansen: Det er der ingen penge i, det kan du godt droppe ;)

Jeg har indtil videre hørt om flere historier om unge mennesker der dør af hjertestop og ryger på den lukkede p.g.a overdoseringer der har ført til psykoser - hvis ikke samfundet gør de her mennesker syge, skal deres medicin nok...

Jesper Wendt:

Hvis et produkt først skal testes et helt liv for at finde evt langtidsvirkninger, så skal du nok ikke regne med at der var særligt meget medicin på markedet idag og sundhedsvæsnet så væsentligt mere skræmmende ud, når man kan dø af stivkrampe af at skære dig i fingeren med en hobbykniv fordi vaccinen ikke er færdigtestet fordi forsøgspersonenerne endnu ikke har levet resten af deres liv og man derfor ikke kan opsamle alle bivirkningerne af vaccinen.

Med andre ord, man kan ikke teste for langtidsvirkninger, fordi de kan komme efter man har brugt et produkt i 40år. Det er noget man opsamler erfaring om når produktet er på markedet.

Men når det er sagt så har ritalin som reelt er amfetamin i en ca. 4 gange mindre potent udgave, været på markedet i mange år og man burde efterhånden kende de fleste langtidsbivirkninger.

Johannes Aagaard?

For det første hvad har antidepressiver med ritalin at gøre?

For det andet viser den sidste undersøgelse bare at for mange bør som ikke har ADHD får ADHD diagnosen. Det er derfor hvorfor 2 tredjedele får det bedre af at få en bestemt diæt.

1. Diæten går ud på at fjerne stimulanser som sukker, koffein mm. Og ja det fjerner sikkert ADHD symptomerne hos 2 tredjedele, men det er fordi de aldrig har haft ADHD, men har været fyldt med stimulanser pga. forkert kost.

2. Når du giver nogle famillier en bestemt diæt de skal følge, så giver du dem også noget at samles om. Det er ikke sikkert at disse famillier har haft faste madtidspunkter og har siddet og spist sammen, mm. Hvis der er noget som kan frembringe ADHD symptomer hos specielt drenge, så er det ikke at have faste rammer de kan følge og hvis de pludseligt får det ifg. undersøgelsen så vil de også ændre adfærd til det bedre.

Så i bund og grund kan du ikke bruge den undersøgelse til at bevise noget som helst, og jo ADHD medicin er effektivt på mange med ADHD, men det er bare sådan med psykofarmika og psykiske lidelser, at det er 100% individuelt hvad der virker og hvad der ikke virker, så derfor skal lægerne heller ikke tro at man bare kan udskrive en pille og så er alle problemerne løst.

Rolf Hansen.

Man kan da bruge undersøgelsen til at anbefale, at ingen børn må få ritalin uden først at have været gennem en diæt. Så kan den sidste tredjedel få det bagefter.

Anders Krog:

Jamen helt sikkert, problemet er bare at forskerne på amatør agtig vis konkluderer at det udelukkende er diæten der er skyld i at de får det bedre, uden lige at medtage andre væsentlige faktorer som også bliver ændret af forsøget.

Men jo der burde stilles meget større krav til at stille diagnosen ADHD, blandt andet forholdene i famillien generelt, er det en velfungerende famillie eller er der tit skænderier osv. Hvordan opdrager forældrene barnet og hvilke grænser og faste rammer bliver der sat for barnet osv.

Der er utroligt meget der kan påvirke barnets opførsel og adfærd og give specielt drenge ADHD symptomer.

Jo jeg har belæg for at hævde at 2/3 af personerne ikke lider af ADHD, var da selv ved at få diagnosen. Og ærligtalt så viser masser af undersøgelser at når man begynder at screene for en sygdom så finder man også mange gange flere tilfælde af sygdommen end der egentligt er. Specielt når det er en diagnosticering der foregår på så løst grundlag som her, hvor der kan være tusindvis af faktorer der påvirker et barns sind som konstant søger stimuleringer fra omverdenen. Så mon ikke der er 2/3 del som er fejl diagnosticerede. Det er trodsalt det første det undersøger for når der kommer en ung dreng ind med adfærdsproblemer, og sjovt nok er det temmeligt let at blive diagnosticeret med ADHD, jeg blev det indtil jeg fortalte dem at jeg ikke lider af ADHD jeg kan sagtens koncentrerer mig om ting i længere tid af gangen. Det er derimod fuldstændigt umuligt for en der virkeligt lider af ADHD.

Min mor arbejder med børn der lider af blandt andet af ADHD jeg ved sku godt hvordan børn og for den sags skyld og voksne med ADHD opfører sig. Og jeg kender også mange som har fået ADHD diagnosen selvom der nok mere er andre ting i vejen.

Ritalin er et skod medicin. Der er villdt mange bivirkninger:

Mulige bivirkninger
Meget almindelige (> 10%)
Hovedpine, søvnløshed, nervøsitet.
Almindelige (1-10%)
Feber, nedsat appetit, vægttab.
Mundtørhed, kvalme, opkastning, mavesmerter, diarré.
Hjerterytmeforstyrrelser, hjertebanken, blodtryksændringer, snue, hoste, halsirritation.
Væksthæmning.
Ledsmerter.
Følelsesmæssig ustabilitet, ufrivillige rykkende bevægelser, døsighed, svimmelhed, angst, depression, aggression, uro, rastløshed, irritabilitet, hyperaktivitet.
Hårtab, nældefeber.

Ritalin kan også øge mængden af Dopamin. Derved øges hjerneaktiviteten.

Her udfar vurderer jeg At Ritalin er uegnet som Medicin til Adhd diagnosierede.

Daniel Mikkelsen

Det er rigtig godt at se at der nu er mange danskere der tager et kritisk blik på hele ADHD spørgsmålet for der er i den grad brug for nytænkning og kritiske blikke når det kommer til en medicinal industri som vil gøre snart sagt alt for at promovere deres produkter.

Jeg kan ikke se andre faktorer end profit der har spillet ind på den dramatiske stigning i ADHD diagnoser der er blevet stillet i de sidste 10-15 år i Danmark, det drejer sig om læger der har fået ophold på et luksus hotel eller andre "motiverende gaver" der smører lægerne til at diagnostisere nærmest samtlige danske børn med ADHD.

Jeg hørte et interessant program på P1 der omhandlede behandling af ADHD med ændrede kostvaner og det viste sig at være meget mere effektivt og havde gode resultater også på den lange bane.

Hvis der er noget der ligger mig fjernt så er det at fylde mit barn med speed (som ritalin jo i virkeligheden er) for det ved jeg har store psykiske konsekvenser for voksne der tager det, og så tør jeg ikke tænke på hvad det betyder for en barnehjerne der er under udvikling.

Jørgen Malmgren

ADHD er en fysisk forandring i hjernen og international forskning har vist at sygdommen kan identificeres via scanning af hjernen. Forandringen i hjernen minder i øvrigt om de skader som lang tids hård stress giver men de kemiske balancer er forskellige.

For mange læger, psykiatere og psykologer gætter sig frem til en diagnose, hvorfor der er god grund til at bruge scanninger til at validere diagnosen, men det sker ikke, hvorfor der er mange der fejldiagnosticeres.

Hanne Koplev

Om årsagen til ADHD

Det burde undersøges om årsagen / årsagerne til ADHD kunne skyldes den cocktail af miljøgifte, som moderne mennesker udsættes for.

Mange miljøgifte giver f.eks. skader i hjernen.

Der kan behandles for forgiftninger på forskellig vis bl.a. ved diæt med også med visse afgiftende kosttilskud eller lægemidler.

Simon Olmo Larsen

Methylphenidat blev godkendt af FDA i 1955.

At der ikke er dokumentation for langtidsvirkningerne kan da virke en anelse besynderligt.