Nyhed
Læsetid: 3 min.

Ingen kender fremtiden for Ritalin-brugere

Der er sket en mangedobling i forbruget af Ritalin i Danmark det seneste årti. Alligevel er der stadig ingen forskning i de længerevarende bivirkninger af hjernemedicinen, der især bliver brugt af børn og unge mellem 6-18 år med ADHD
Indland
4. juni 2012
Det neurostimulerende stof Ritalin har været kendt i 60 år, men alene de seneste fem år er forbruget steget over 80 pct. i vestlige lande. Især som medicin mod ADHD-lidelser, idet det kan styrke koncentration, dæmpe urolig adfærd og øge indlæringen. Men langtidsbivirkningerne kender man ikke. Og industrien vil ikke forske i dem, når stoffet sælger så godt.

Det neurostimulerende stof Ritalin har været kendt i 60 år, men alene de seneste fem år er forbruget steget over 80 pct. i vestlige lande. Især som medicin mod ADHD-lidelser, idet det kan styrke koncentration, dæmpe urolig adfærd og øge indlæringen. Men langtidsbivirkningerne kender man ikke. Og industrien vil ikke forske i dem, når stoffet sælger så godt.

Richard Nowitz

Mere end 35.000 danskere indløste sidste år recept på Ritalin og Concerta, hvilket er en mangedobling i forhold til, at kun cirka 2.000 brugte medicinen i år 2000.

Medicinen er kun godkendt til 6-18-årige med ADHD og virker stimulerende på koncentration og indlæringsevne. Men også et stigende antal voksne og 0-6-årige får imidlertid Ritalin på trods af, at ingen reelt kender til langtidsvirkningerne af medicinen, der går ind og påvirker dopaminstofskiftet i hjernen.

»Det her er en medicin, som folk får i mange år, og jeg er ikke tryg ved, at så stort et antal mennesker får medicin, som vi ikke kender langtidsvirkningerne af, for det er en slags amfetaminlignende stof, der har misbrugspotentiale,« siger Henrik Dibbern, der er formand for de praktiserende læger, og henviser til, at det primært er psykiaterne, der udskriver Ritalin.

Dibbern mener, der er eksempler på, at medicinen udelukkende bliver brugt som præstationsfremmende middel blandt studerede, men også blandt børn, hvor de canadiske studier viser, at det især var de yngste børn på en årgang, der fik Ritalin.

»Teoretisk set, kan det jo godt være, at vi står med en sygdom, som vi har haft svært ved at erkende, og det kan være Ritalin hjælper, men når man tænker på, at vi giver et stof, der ændrer på, hvordan hjernen arbejder, så er der også en risiko for, at den skaber varige forandringer i hjernen,« siger Henrik Dibbern.Selv om Ritalin har været på markedet i mere end 60 år, så er stoffet først for alvor blevet brugt de seneste 10-20 år, og først for nylig har amerikanske forskere fundet ud af, hvordan stoffet virker ved øge dopaminaktiviteten i hjernen. Som en slags hjerne-epo bliver ens evne til koncentrere sig og indlæringshastighed øget.Når ingen kender langtidsvirkningerne af stoffet, så skyldes det ifølge Henrik Dibbern, at medicinalindustrien ikke har den store interesse i at undersøge virkningen af et produkt, der allerede er stor afsætning på.

En af de kortsigtede bivirknin ger af stoffet er hjerte-kar-sygdomme – både hos børn, men især hos voksne, forklarer Doris Stenver, der er overlæge i Sundhedsstyrelsen.

Det aktive stof i medicinen er methylphenidate, der kan skabe afhængighed, og formentlig også kan føre til psykiske lidelser.

Op til lægerne

Men langtidsvirkningerne af stoffet kendes ikke, selv om langt de fleste ADHD-ramte får medicinen i årevis og halvdelen af de 35.000, der får den i Danmark er under 18. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man holder pause efter 12 måneder. Men hvis barnet eller den voksnes tilstand forværres, når man fjerner medicinen, så vil patienten ofte fortsætte på medicinen, forklarer Doris Stenver.

»Det, vi kan se, er, at forbruget stiger, så vi har grund til at tro, at flere får langvarig behandling, hvor de starter allerede som børn og fortsætter ind i voksenalder,« siger Doris Stenver og henviser til en 20-årig mand, der døde af hjertestop sidste år efter længerevarende brug af methylphenidate.

»Kan det virkeligt være rigtig, der pludselig er så mange, der er kommet i behandling med et lægemiddel, som næsten ikke blev brugt før? Eller er der andre ting, der skal til? Vi ved, at reglen om, at man først skal forsøge andre ikke bliver overholdt,« siger Doris Stenver.

Anne Mette Dons, der er tilsynschef i Sundhedsstyrelsen, påpeger, at det stærkt stigende forbrug af Ritalin blandt voksne, er op til lægerne og psykiaterne, som har ret til at udskrive medicin til såkaldt off-label- brug. Brugen af Ritalin til helt små børn, mener hun, udelukkende kan foretages på hospitalet. Hun påpeger, at Sundhedsstyrelsen kommer med en ny vejledning for brugen af Ritalin i næste uge.

»Men det er op til psykiaterne at gå ind og vurdere, hvornår voksne og børn har gavn af det. Vi kan ikke gå ind og sige, hvornår psykiaterne må brug det, da det er en højt specialiseret opgave,« siger Anne Mette Dons.

Hvad angår mangel på viden omkring langtidseffekterne, så forklarer hun det også med, at det er en gammel type medicin.

»Som oftest sker det ikke fra firmaets side, hvis der ikke er penge i nyudvikling,« siger Anne Mette Dons, der dog mener det er oplagt at undersøge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis jeg forstår Lars Kristensen rigtig, siger han, at vores samfund i stigende grad bliver skadeligt for raske mennesker og derfor udviser de sygdomstegn....

Hvis det er rigtig forstået, stiller jeg mig helt enig....

Ask Josephsen:

Jeg synes du skal se denne dokumentar:

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Paedagogik_Psykologi/Silas_en_dr...

ask josephsen

Hej

@Lars Kristensen: jeg tror måske du skal prøve at møde nogle med de ikke-handicap du omtaler. Diagnoser er ikke noget nogen opfinder for sjov, det fordi man kan konstatere nedsat funktionalitet i forhold til hvad man ser hos andre mennesker. Det handler om "muligheden for at få et normalt liv". ADHD'ere fungerer ikke ret godt, udvikler sig langsommere og har svært ved sociale relationer (mm-) - og vores søn blomstrer med medicinen! Jeg kan ikke se hvad du har imod dette ? Og hvad med skizofrene, depesive, folk der lider af angst og neuroser ? Er det også et samfundsskabt problem ? Jeg synes næsten det er frækt over for disse syge, at sige "du har det ok - du skal bare være ligeglad med, at din læge siger du har det dårligt, så får du det godt igen" - gee ... måske "lidt" naiv, Lars?

Naturligvis - som jeg skriver; skal man forholde sig kritisk til både samfund og komercielle interessenter. Og selvfølgelig kan sundere liv, færre kemikalier i hverdagen osv. hjælpe - alle muligheder skal i brug. Og selvfølgelig er der der forskellige behov hos forskellige mennesker - og der er helt sikkert nogle der fejldiagnostigseres eller misbruger systemet og medicinen. Og en del vokser fra hyperaktiviteten i teenageårene .... Naturligvis skal der undersøges mere og vi skal blive bedre - for det hjælper rigtig mange mennesker, jo mere vi kan gøre ved det.

Slettet Profil

Hvorfor skal man ha' et normalt liv; er det ikke godt nok at ha' et unormalt liv, bare det er godt – Man kunne også lære at leve med “nedsat funktionalitet i forhold til hvad man ser hos andre mennesker” – Det er også vigtigt at vide, at det er ok at være den man er; at man ikke behøves at sammenligne sig med andre. (der er selvfølgelig en grænse; man skal også kunne være I sin krop!)

Ang. depressioner (osv.) kan det samme siges – 1/8 af danskere på lykke-piller kan ikke være nødvendigt – Bliver man syg af sit liv, ku' det være man skulle få sig et nyt. (Men igen, man skal jo også kunne være I sin krop!)

Forældre (som ask) er mere bevidste om det end voksne med problemer selv; man vil nødig gøre skade på andre....

Man skal selvfølgelig ha' det godt I kroppen, men hvad er godt skal kroppen dikter; fællesskabet skal ikke.
Der er meget at lære af omvejen.

randi christiansen

Ask - der er to spor - det akut personlige og det overordnede langsigtede. Fuld forståelse for at man kan være i en situation, hvor man må gribe til det, der kan hjælpe her og nu. Diskussionen går også på at forsøge sig med et nyt syn på de helt basale årsager til afvigelserne - at antage et helhedsperspektiv udfra betragtningen, at alt er forbundet, at alle ubalancer har en oprindelse, og at grundlæggende ubalancer kan identificeres og balanceres.

Det er klart ikke en opgave, man kan pålægge akut belastede mennesker, men et bevidsthedsarbejde vi alle som mennesker kan forsøge at gøre. Der findes megen litteratur om emnet : interaktion imellem det ´materielle´ og det ´immaterielle´. (efter kvantefysikken er det svært at definere skarpe grænser mellem det materielle og immaterielle)

Personligt oplever jeg hjælp og helbredende energier i naturen - ´for hendes far og mor havde lært hende at cykling er sundt´ etc. Eksistentiel uro er en naturlig konsekvens af verdenssamfundets manglende viden om præmisserne for balanceret sameksistens med vores biotop. Menneskeheden er i en læreproces på vej mod større oplysning om disse forhold.

De bedste ønsker til jer og jeres søn

randi christiansen

... eksistentiel uro af fysisk eller psykisk karakter, er en naturlig konsekvens ...

John W Larsen

"Min dreng har fået masser af omsorg og havde meget kompetent vuggestuepædagoger der gjorde ALT for at få ham til at trives - uden held. Støttepædagog, afskærmning, forskellige strategier - men han græd igennem hele vuggestuen."

Selvfølgelig er det knægten der er 'noget galt med' ..

John W Larsen

I 2009, blev otte procent af alle Major League Baseball-spillerne diagnosticeret med ADHD, hvilket gør lidelsen til en epidemi blandt denne befolkningsgruppe. Stigningen, faldt efter ligaens forbud mod stimulanser, i 2006 :
http://www.slate.com/articles/health_and_science/human_nature/2009/01/do...

I øvrigt har Amerikanere 3-4 gange højere risiko for diagnosen ADHD, fordi man diagnosticerer på en anden måde end i Europa .

Selvfølgeligt er det knægten der er noget galt med !

randi christiansen

Måske er det netop den udfordring akut belastede mennesker i højere grad er tvunget til at forholde sig til. Den ´nemme´ vej er at medicinere barnet (eller sig selv), hvilket er hvad almindelige mennesker må gribe til, med mindre de er indstillede på en radikal omlægning af deres hverdag. Noget der ikke understøttes i en tid med nedskæringer. At genorette balancen i et ADHD udfordret menneske er en stor udfordring.

Christian Nissen

Der er penge i sygdom set med producenternes øjne, så klart er de interesserede i at få en diagnose stillet.

Folk elsker lette løsninger og rigtigt vil det være dejlig om man bare kunne sluge en pille eller andet og det løste problemet, hvis man kunne opfinde det ville man sikkert blive millionær eller det der er bedre, hvis det er velstand man ønsker.

Desværre for mange ser verden ikke sådan ud, medicin i den forbindelse dæmper vel egentlig bare symptomerne og så ser det bedre ud for omgivelserne.

Slettet Profil

Rettelse: 1/8 af den danske befolkning er ikke 400000...

randi christiansen

Når alt i samfundet understøtter symptombehandling, kræver det styrke og overskud at gå en anden vej - hvilket man i disse situationer oftest netop er i underskud af

Det er langt nemmest og billigst at symptombehandle psykiske konditioner - og medicinindustrien har store økonomiske interesser i at ´dope´ den del af befolkningen, som ikke kan honorere større, mere rigide og dermed sygeliggørende krav.

At undlade årsagsbehandling af ubalancer er selvfølgelig langt at foretrække - man kan mistænke bl.a. medicinindustriens interesser i at forhindre den i mange henseender revolutionerende forskning

randi christiansen

Hovsa ... ´ Årsagsbehandling af ubalancer er selvfølgelig langt at foretrække - man kan mistænke bl.a. medicinindustriens interesser i at forhindre den i mange henseender revolutionerende forskning, som er nødvendig for at dette kan ske.´

Maya Nielsen

Begavet eller ikke begavet.... Jeg leder altid efter årsager,løsninger eller muligheder og sammenhænge...
Ingen ved jo endnu med sikkerhed hvorfor der er denne vanvittige stigning i antallet af børn med ADHD og lignende problemer med udadreagerende adfærdsforstyrrelser...derfor er opgaven vel i hvert fald i min logik at søge at indkredse hvad løsningen og årsagen kan være.... Derfor min "fantasifulde forslag"..... Det opfatter nogle som ubegavet... Men giver det mening at sidde kun at referere til allerede eksiterende viden, når netop ingen endnu har knækket koden og fundet årsagen eller en løsning der ikke indebærer voldsom medicinering...(som jo heller ikke reelt set kurerer)

?..??????
Det er jo oftest mennesker der tænker forskelligt der kan komme langt i forskning og netop ikke de sædvanligt linæt tænkende der altid bliver inden for kassen... Denne tænkemåde er mest anvendlig når man allerede kender løsningerne og kun skal finde vejen derhen... Her kender man jo hverken løsning eller vej ?

Lars Kristensen

@ask josephsen,

jeg er fuldt forstående over for dit barns udfoldelsesproblem, men er det ikke mere dine og din kones begrænsninger der er et handicap og ikke dit barns udfoldelsesproblem?

Er det ikke det omkringværende samfund der stille din familie i en dårlig situation, når nu I i familien også lever med et barn som det du beskriver?

Jeg har i en uge for en del år siden oplevet et ungt menneske på omkring de 25 år og det eneste jeg oplevede at vedkommende gjorde, var at kunne sidde og sige sit eget navn.

Det er utrolig svært at skulle forholde sig motiverende og givende over for et sådant menneske i det daglige. Skulle jeg gøre det, ville jeg føle mig selv handicappet, hvad jeg faktisk følte i den uge, hvor jeg oplevede dette menneske, frem for at det er det menneske jeg skal forholde mig til der er handicappet, for det er mine begrænsninger til at være motiverende og givende over for dette specifikke menneske, der er handicappet, ikke dette menneskes begrænsning i at kommunikere med mig.

Mange af os har den tilbøjelighed at tillægge andre mennesker at være handicappet, når det i virkeligheden er os selv der er det, fordi vi netop ikke vil involvere os i andre menneske, fordi deres måde at være på, giver os en begrænsning og dermed gør vores udfoldelser handicappet.

Så Ask, det er dig og din kone der er handicappet, fordi det omkringværende samfund ikke giver jer de muligheder I helst gerne vil have mulighed for at kunne udfolde, sammen med jeres barn.

Samfundet ser barnet som værende handicappet, selv om det faktisk er jer som forældre der er blevet handicappet, fordi samfundet ikke giver jer de muligheder til at gøre det bedste for jeres barn.

Medicin er godt, men kun som akut hjælp og ikke som en kronisk krykke resten af livet, med mindre der ikke er andre veje at gå. Men der er jo netop mange veje at gå også uden medicin resten af livet, men de muligheder giver samfundet jer tilsyneladende ikke og så er det igen jer som familie der er handicappet.

Eller mere rigtigt - det er vort fælles samfund der er handicappet, fordi vort fælles samfund ikke kan rumme mennesker, som eksempelvis jeres barn.

Maya Nielsen

børn med ADHD både har et reelt problem,men de ER Altså også et reelt problem at rumme i en stor børneflok, der skal undervises, da de let tager hele focus og ofte i al den tid, der er til rådighed

Ja og så er der lige dem med parallelimport.
Problemerne med – og farligheden ved – produkterne er gammelkendte og ikke nogen nyhed.

Vibeke Svenningsen

Piller kan som regel ikke stå alene, men det gør heller ikke, man bare pr. automatik skal reagere med, at det da er helt forkert, at give børn med ADHD ritalin ej heller, at diagnosen er en modediagnose, der kastes om sig i flæng - og disse børn ikke har symptomer og adfærd, der gør hverdagen svær for dem. Det er næsten sådan, at vi Dk straks tænker det værste, hvis det handler om børn, medicin og psykisk trivsel. Samtidig så er det altså ofte forældrene, der søger en diagnose og en behandling, da de støder på ikke at kunne give deres barn en god hverdag.

Selvfølgelig skal vi blive klogere på, hvad medicinen betyder på sigt, men vi skal også dyrke det modsatte - hvad sker der fremadrettet, hvis disse børn ikke behandles. Mønten har to sider.

I øvrigt, så har Australien også langt flere med ADHD - en forklaringen på dette kunne være, hvorledes koloniseringen foregik med straffefanger. Vi ved fx også, at over halvdelen af indsatte i norske fængsler har ADHD - så der kan altså være god mening i, at give disse børn ro i barndommen til at erhverve lige muligheder for et inkluderet voksenliv med uddannelse, arbejde etc.

steen ingvard nielsen

Hvis man ikke kan finde en for klaring på hvorfor forbruget af ADHD medicinen er steget så eksplosivt, så er der jo også den mulighed at der der kan være et stort illegalt marked for det stads, da det har nogle af de samme bivirkninger som speed har, nemlig søvnløshed og manglende appetit.

Ulrik Bertelsen

”At faa Tampen; i dag vi ADHD faa”

I gamle dage fik hiin uskikkelig skoleelev tampen, derom berette Jeppe Aakjær, og mellem de litterære linjer ane man, at sunde drenge nu engang drive gæk og tumle, det er deres natur.

Dog ifølge en ADHD folder, så skal knøse ”udvise vedvarende mental vedholdenhed”: hurtigt man knægtet blive kan; få en diagnose og latin; det ende i Retalin.

Tjek youtube: »At faa Tampen; i dag vi ADHD faa

http://youtu.be/Bo5ds9J_zHY

Le Berthélaine – dansk kunstner, forfatter og kritiker

Slettet Profil

Jeg vil lige minde om at H'et i ADHD står for hyper eller hypo, altså udad- eller indad-reagerende - Der er nok en del stille piger (og drenge), med lignende problematikker, der bliver overset, kunne jeg forstille mig.

PS Retalin virker modsat på folk, der har ADHD.

Slettet Profil

@Maya. Jeg kan fortælle dig at en af de dejligste ting ved at være voksen med ADHD frem for barn med ADHD, er at man slipper for at sidde på sin røv når man er ved at eksploder inde i hovedet og har brug for at gå; som voksen kan man bare smutte, hvis man har brug for ro.

Maya Nielsen

KRISTIAN BEVAN JEG FORSTÅR DIG GODT. Det en nogle meget smalle marginer der er for normalitet i dag...fik selv lov at tegne mens jeg lyttede i timerne, så gik det godt med at koncentrere mig, men hvis det var en af de gamle kamando-lærere med strambuks pædagogik, skulle man sidde stille som en mud, og så begynder hjernen at lukke ned på grund af for få impulser og man begynder at gabe og røre uroligt på sig for ikke at falde i søvn, og så starter ewt møgfald af vrede fra læreren som er SÅ SUR AT DE RÅDNE TÆNDER OG SMAGEN AF GRIB NÆRMEST BLIVER SPYTTET UD I HOVEDET PÅ EN....må vi overhovedet være her os der ikke falder inden for de 40% maksimalt normale ? Gad vide om det ikke bare er pseudo-tolerance når det kommer til stykket

ask josephsen

@Rolf Hansen: spændende dokumentar, der er dog lidt arlarmklokker der ringer "ikke trøste traumatiserede børn, fortrænge traumer, det er forældrenes skyld". Og jeg tror da også mennesker med Downs Syndrom kan leve selvstændigt i DK (studentereksamnen lyder dog vildt nok). Vores dreng fik faktisk også kortlagt sine styrker under udredningen. Men det er da værd at kigge nærmere på, det kan jo være mere velfunderet end man når at se i dokumentaren som jo reelt ikke mange facts.

@randi christiansen: meget enig

@Lars Kristensen: Tak for sympatien, jeg skal ikke udelukke at samfundet og mine egne idealer kan spænde ben for ens syn på verden, men i vores tilfælde er det ikke problemet. Vores dreng havde ganske enkelt en masse problemer som jeg er overbevist om ikke har noget at gøre med, hvordan pædagoger, forældre, eller andre har set på ham - så jeg tror ikke samfundssynet er et problem i vores tilfælde. Og medicinen ser jet heller ikke som en permanent løsning. Man bliver ikke afhængig af ADHD-medicin så man kan fint eksperimentere med at trappe ned eller stoppe. Og mange vokser fra hyperakitiviteten, og opmærksomhedsforstyrrelsen kan man lære strategier for at håndtere når man bliver større også.

Findes der en god kur, uden medicin, mod ADHD er vi mange der er er klar, men jeg synes ikke nogen har fundet den....

steen ingvard nielsen

Tænk!
Vi skal være klar over at dette produkt (Ritalin), siger mere om os end vi måske kan lide at høre. Mange mennesker har ikke tid nok til deres børn.
Det betyder at de ofte giver skylden for den manglende kontakt med børnene, til alle mulige andre. Hvis børn ikke fungerer som normen eller hvis de blot afviger en smule. Bliver børnene gidsler og bliver proppet med meidcin, selvom det ikke er deres skyld og, at de aldrig har haft noget andet valg.
Eksempel; En pige mister sin mor ved et trafik uheld, da hun er helt ung/barn. det betyder, at der kommer et voldsomt savn og tomrum og et identitetstab, pigen får en ny stedmoder som får et nyt barn, Pigen savner stadig sit ophav, uden at vide hvad det er.
Hun får problemer i skolen fordi hun sige sin mening og reagerer i forhold til det ophav hun har. Hvad sker der så, hun bliver konstant irettesat af alle, fordi hun ikke gør som alle andre, hun føler sig trængt op i en krog fordi hun ikke ved hvorfor hun reagerer som hun gør.

Historien er sandfærdig. Problemet er at pigen ikke har nogen til, at tale sin sag for og til at hjælpe med at komme til bunds i hvorfor hun reagerer udadtil.

Man giver denne pige ADHD medicin fordi, det er det letteste. Det får pigen til at falde til ro og sidde og kigge ud i luften og se fjernsyn og være uproblematisk.

Problemet er løst vil mange sige, incl. eksperter, nu laver pigen jo ikke ballade længere, men man havde aldrig forsøgt, at komme til bunds i hvad årsagen var, men medicinen blev den eneste løsning, fordi man kun så på symptomerne og ikke på årsagerne.

Tænk over det, vi har muligheden for at bruge mere tid på at finde ud af årsager, men vi bruger ofte væsentligt mere energi på, at lappe når skaden er sket.

Kunne vi gøre det anderledes, ja, vi kunne sætte en dagsorden der hed, vi finder årsagen, dernæst skrider vi til tiltag, men det må aldrig ske uden en omfattende dialog med alle der er i berøring og således at alle bliver hørt og tilgodeset. Mener vi noget med vores humanistiske tankegang gav vi alle en chance, især børn og unge.

Det gør vi ikke i dag.

Tænk!

Maya Nielsen

Steen begge problemstillinger eksisterer nogle gange er det omgivelserne andre gange noget medfødt og varigt, atter andre gange noget udviklingsmæssigt med hjerneudvikligens hastighed at gøre hjernestammen er bredere på drenge set i forhold til piger GENNEMSNITLIGT...

DERFOR er der for eksempel gennerelt 1 helt års forskel på hvornår man begynder at bekymre sig om en manglende sprogudvikling hos henholdsvis piger og drenge.

Selv om man har lignende problemer set ude fra kan årsagerne godt være meget forskellige og mangeartede og til tider samtidige.

At fosøge at reducere og begrænse ADHD problemerne til alene at være et udtryk for manglenxde forståelse for opdragelse og hjælp i det at udvikle sit barn virker lidt hovent...

dog kan du sagtens have ret i en del tilfælde... P.s. Jeg har også set det velfungerende Downs Syndrom par
... Og jo det virkede meget autentisk....
Men for de fleste gælder nok at hverken indlæring eller empatiske omgivelser er optimale... Desværre er de medfødte anlæg det heller ikke altid. ...

steen ingvard nielsen

TÆNK!

Slettet Profil

@Ask Josephsen.

(Vibrationel) Kinesiologi var en life-saver for mig, vedvarende og øjeblikkelig (en kur er så meget sagt) – Det var lidt ligesom at stå af en båd, efter at ha' været til søs i lang tid; man skal lige vænne sig til det. (Og effekten forøvrigt siver ikke ud i sandet (usædvanligt).)

Slettet Profil

Hej Maja. Mine lærer-venner fortæller mig at undervisningen er blevet mere individualiseret, hvilket er godt. Det jeg simpelhen ikke forstår, er hvorfor det er så populært at børn (og voksne) skal bruge så meget tid i faste rammer (overvåget); legen er en anden og giver noget andet når man selv laver rammen (ikke er overvåget).

Slettet Profil

Undskyld. Maya.

randi christiansen

Så igen er vi tilbage ved nødvendigheden af at anskue vores ressourceadministration på en ny og helhedsorienteret måde : miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed - som i sagens natur er fysisk såvel som psykisk, idet det ene betinger det andet og derfor omfatter alle eksistentielle aspekter.

Noget tyder på, at ADHD diagnosen er blevet en ´rodekasse´ for tilstande, som kolliderer for meget med omgivelserne. Det er ihvertfald indlysende, at miljø-og socioøkonomiske rammer i vidt omfang er meget etablerede, ikke-plastiske og uorganiske, hvilket ikke giver megen plads for det organiske menneske - kanariefuglen i minen?

Mayas beskrivelse af sin oplevelse i skolen er præcis for dilemmaet - social tilpasning eller social død. Jo mere rummelige vi kan være ifht menneskelige livsudtryk, jo flere kreative input vil vi blive begavede med. At finde den gyldne middelvej, det gyldne snit, er en kunst, vi må efterstræbe beherskelsen af.

Sider