Læsetid 3 min.

’Jeg kan ikke se nogen løsning på jeres problem’

De sultestrejkende iranere i Sandholmlejren fik fredag besøg af Zenia Stampe (R). Mens asylansøgerne forsøgte at overbevise hende om deres krav på asyl, forsøgte politikeren at forklare de danske asylregler: Et afslag er et afslag. Og hun måtte erkende, at hun ikke kan hjælpe dem
De iranske myndigheder kræver, at iranske statsborgere frivilligt ansøger om at få pas eller rejsedokumenter, hvis Iran skal tage imod dem. Og eftersom afviste iranske asylansøgere sjældent vil samarbejde med de myndigheder, som de er flygtet fra, er situationen fastlåst for iranerne i Sandholmlejren.

De iranske myndigheder kræver, at iranske statsborgere frivilligt ansøger om at få pas eller rejsedokumenter, hvis Iran skal tage imod dem. Og eftersom afviste iranske asylansøgere sjældent vil samarbejde med de myndigheder, som de er flygtet fra, er situationen fastlåst for iranerne i Sandholmlejren.

Tine Sletting
4. juni 2012

På græsplænen foran Center Sandholm er 19 afviste iranske asylansøgere gået i sultestrejke. De bor i et stort, hvidt telt, på madrasser ovenpå paller, og indtager kun væske i form af vand, te, kaffe eller sodavand. Udenpå tøjet har de hver især et hvidt stykke stof med sætninger som ’Længe leve frihed’ på dansk og arabisk. Der hænger skilte med opråb og karikaturtegninger af Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, og ayatollah Ali Khamenei.

Det er fredag, og de har sultestrejket siden 18. maj. Nogle har været i Danmark i to-tre år, andre har været her i over 10 år. En af dem er Mehdi Ghashghaeizadeh, der er talsmand for gruppen. Han sultestrejker ikke selv, men tager sig af kommunikationen mellem gruppen og omverdenen.

»Folk skal se vores situation og det liv, vi lever. Hvorfor skal vi sidde i asylcentre i 10 år eller mere?« spørger han retorisk, inden han kommer med sit krav til de danske myndigheder: »Vi vil have opholdstilladelse efter så mange år.«

Iranerne mener, de har ret til asyl, fordi de har været i Danmark i mange år. Det beviser, at de rent faktisk er forfulgte i Iran, selv om myndighederne i Danmark ikke mener det. Som Mehdi Madani, en anden talsmand, siger:

»Vi har ret til opholdstilladelse efter så mange år. Vi har jo bevist vores ærlighed over for myndighederne.«

Fastlåst situation

I dag har de så fået besøg af den radikale politiker Zenia Stampe, der har sagt ja til at tage til Sandholm for at lytte til iranerne og høre deres krav. Men også for at forsøge at forklare om principperne i det danske asylsystem: Når man får afslag på asyl, har man ikke ret til ophold i Danmark.

»Jeg tror ikke, det hjælper jer at sultestrejke,« siger hun efter at være blevet introduceret til gruppen.

»Men hvad kan vi ellers gøre?« spørger Mehdi Ghashghaeizadeh.

Det kan Zenia Stampe ikke svare på. Iranerne er i et dilemma, der adskiller dem fra andre grupper af afviste asylansøgere. De har fået besked på at rejse ud af Danmark, men ligesom mange andre afviste asylansøgere har iranerne her nægtet at rejse frivilligt, og dermed er det blevet politiets opgave at sørge for at tvangsudsende dem.

De iranske myndigheder kræver imidlertid, at iranske statsborgere frivilligt ansøger om at få pas eller rejsedokumenter, hvis Iran skal tage imod dem. Og eftersom afviste iranske asylansøgere sjældent vil samarbejde med de iranske myndigheder, som de er flygtet fra, er situationen med politiets egne ord »fastlåst«.

»Det må endvidere anses for reelt at være uladsiggørligt at udsende hovedparten af de 129 afviste iranske asylansøgere, der var i udsendelsesposition ved udgangen af 2011,« skriver Rigspolitiet således i sin seneste redegørelse for arbejdet med udsendelse af afviste asylansøgere.

Vil sulte sig ihjel

De sultestrejkende iranere i teltet prøver igen og igen at overbevise Zenia Stampe om deres ret til asyl. Omvendt prøver hun at forklare, at selv om de føler sig forfulgte og frygter at vende tilbage til Iran, er det ikke nødvendigvis nok til, at de kan få asyl i Danmark.

»I skal jo være individuelt forfulgte. Det er ikke nok bare at være flygtet fra Iran,« siger hun.

Iranerne sidder rundt om politikeren og skiftes til at byde ind med argumenter. Nogle sidder længere væk og mister stille og roligt troen på, at hun, som de måske havde håbet, kan hjælpe dem.

»Efter 10 år må nogen høre på os,« siger Mehdi Ghashghaeizadeh.

»Men det er jo ikke Danmarks skyld, at I er blevet her,« forsøger Zenia Stampe sig med og prøver igen at forklare, at hvis de har fået afslag på asyl, har de ikke ret til at være i Danmark. Men hun må samtidig erkende, at hun dybest set ikke kan hjælpe dem.

»Hvis jeg skal være helt ærlig, må jeg sige, at jeg ikke kan se nogen løsning på jeres problem. Jeg er helt blank.«

Efter at have talt frem og tilbage i halvanden time, indser iranerne, at det ikke bliver i dag, der kommer en løsning.

»Jeg kommer til at blive her, til jeg dør,« siger en af dem.

»Mener du, at du vil sulte dig ihjel, hvis ikke der sker noget?« spørger Zenia Stampe.

»Ja!« lyder svaret resolut.

»Det bliver du simpelthen nødt til at lave om på. For der kommer ikke til at ske noget,« siger Zenia Stampe. »Så længe I sultestrejker, provokerer det folk, og der er ikke nogen politikere, der vil hjælpe asylansøgere, fordi de sultestrejker. Det er pression.«

Forbedringer hjælper ikke

Under diskussionen i teltet har Zenia Stampe fortalt om de forbedringer for asylansøgere, regeringen har planer om. Det drejer sig bl.a. om at udvide Flygtningenævnet med to medlemmer og om at give asylansøgere mulighed for at bo og arbejde uden for centrene. Men fordi det sandsynligvis vil være et krav, at asylansøgeren samarbejder, er det tvivlsomt, om det kommer de afviste iranerne til gode, siger hun efter at have forladt teltet.

»Jeg er meget i tvivl, om det også skal gælde for iranerne. For det er netop, fordi de ikke vil skrive under, at vi ikke kan sende dem hjem.«

For Mehdi Ghashghaeizadeh gør det dog ingen forskel, om han får lov til at bo og arbejde uden for centrene.

»Det gør ikke nogen forskel, for vi er stadig asylansøgere, der venter. Hvorfor efter 10 år? Det kan være godt for nyankomne asylansøgere, men ikke for os, der har boet her i 10 år,« siger han.

Vente, vente, vente

Seneste artikler

  • Eksperter: Dansk asylsystem strider mod Børnekonventionen

    12. juni 2012
    Danmark overtræder FN’s Børnekonvention inden for asylsystemet, mener eksperter og FN-komite. Lad børnefamilier flytte ud af centrene, lyder opfordringen på en konference i dag
  • Regeringen presses inden forhandling om asylansøgere

    8. juni 2012
    Et embedsmandsudvalg lægger op til, at asylansøgere skal kunne bo og arbejde uden for centrene, hvis de samarbejder om at rejse hjem. Enhedslisten og Radikale vil have kravet ændret
  • Flygtningehjælpen: Gør som Norge

    6. juni 2012
    Norge har lagt op til at genoptage syriske asylsager, hvilket vil betyde, at de fleste syrere i Norge vil få asyl. Det glæder Dansk Flygtningehjælp, der selv har opfordret til at give asyl efter samme vurdering, som de norske myndigheder nu foretager
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Wilhelm May

Zenia Stampe ville måske have nemmere at se en løsning på problemet, hvis de stakkels iranere ejere af en bank...

Brugerbillede for Niklas Monrad
Niklas Monrad

Hvorfor i alverden har de sætninger på arabisk skrevet på deres tøj? Kunne det tænkes at det var persisk?

Jeg synes i øvrigt det er flot af Stampe, at hun står frem og siger tingene som de er direkte til de implicerede.

Alt for mange politikere er klar til at bøje sig for følelsesmæssig afpresning.

Brugerbillede for Kasper Hviid
Kasper Hviid

Argumentet "et afslag er et afslag" bygger på den usynlige premis, at danmark er en retsstat - hvilket ikke helt passer. Man kan da sagtens give dem administrativ opholdstilladelse. (lige som administrativ udvisning, blot den anden vej rundt)

Brugerbillede for Søren Tang

Nu forventer jeg ikke at politikere ved og har en løsning på alt, men er det ikke netop Zenia Stampes job? Altså at komme med løsningsforslag, når hun ser en uholdbar situation?
Det var i hvert fald tydeligvis hendes job før hun kom i regering.

Vi har politikerne for at løse problemstillinger der opstår, og ikke bare konstatere at lovgivningen ikke er dækkende. Ellers bliver definitionen "lovgivende magt" noget udvandet.

Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

De kan næppe være så forfulgte af de iranske myndigheder - når samme kun vil udstede pas på frivilligt basis - og altså ikke vil lave en aftale med Danmark, der muliggør tvangshjemsendelse.

Hvad man dog godt kan forstå - eftersom remitter fra den store iranske diaspora i Vesten er en væsentlig kilde til hård valuta i den iranske økonomi - hvortil den store befolkningstilvækst også gør det nyttigt med udvandring for Iran. Desuden bryder lande sig generelt næppe om, deres statsborgere ikke er velkomne i udlandet.

Brugerbillede for Henrik Jensen
Henrik Jensen

Nu begynder jeg at få ondt af iranerne....at skulle være sammen med Zenia Stampe vå være værre end et år i Mullahernes Iran.

Brugerbillede for Thomas Elsted
Thomas Elsted

Hvis dette er Zenia Stampes nye standpunkt, så har hun vendt noget siden den 13. maj, hvor hun i Radio24syv's Weekendtillægget udtalte:

»Man skal selvfølgelig samarbejde, sådan at hvis man ikke får asyl, så skal man også kunne sendes hjem. Det der bare er sagen, det er at der er nogle mennesker, der er rigtig svære at sende hjem. Og det nytter ikke noget at vi af principfasthed og fordi vi ikke vil rykke os og så videre, så lader dem rådne op i asylcentre i mange år, så de til sidst blir så syge, at vi faktisk ikke kan sende dem hjem. For det er jo desværre sandheden i rigtig mange tilfælde – det er at vi ender med at give folk humanitær opholdstilladelse; ikke på grund af det de har været udsatte, af den flugt de er i risiko for [ sic ] , men simpelthen fordi de er blevet psykisk nedbrudte af at bo i et asylcenter. Og dét er der ingen der er tjent med, uanset om man skriver under på en hjemsendelsesaftale eller ej.«

Brugerbillede for Thomas Elsted
Thomas Elsted

»Den samarbejdsdefinition man har idag [...] betyder desværre at hvis man fulgte den, så vil der være rigtig mange afviste asylansøgere der ikke vil få mulighed for at flytte ud af centrene, også nogle af dem, som der har været vældig meget fokus på, blandt andet de irakiske asylansøgere. Og det er derfor vi går ned og ser på, skal vi ændre den definition.«

»Man skal selvfølgelig samarbejde, sådan at hvis man ikke får asyl, så skal man også kunne sendes hjem. Det der bare er sagen, det er at der er nogle mennesker, der er rigtig svære at sende hjem. Og det nytter ikke noget at vi af principfasthed og fordi vi ikke vil rykke os og så videre, så lader dem rådne op i asylcentre i mange år, så de til sidst blir så syge, at vi faktisk ikke kan sende dem hjem. For det er jo desværre sandheden i rigtig mange tilfælde – det er at vi ender med at give folk humanitær opholdstilladelse; ikke på grund af det de har været udsatte, af den flugt de er i risiko for [ sic ] , men simpelthen fordi de er blevet psykisk nedbrudte af at bo i et asylcenter. Og dét er der ingen der er tjent med, uanset om man skriver under på en hjemsendelsesaftale eller ej. (...) Det er klart at dem, der er blevet afviste, dem skal vi jo hjælpe hjem, men kan vi egentlig ikke også gøre det bedre udnefor centrene ved at klæde dem på til det liv, de skal føre derhjemme?«

Til spørgsmålet omkring netop iranske asylansøgere, der ikke vil skrive under, og som derfor ikke vil blive taget imod af Iran:

»Det handler også om om man skriver under på en frivillig hjemsendelsesaftale. Og der er jo rigtig mange—og det bliver man altså lige nødt til at sætte sig ind i—de har altså oplevet nogle frygtelige ting. Og så kan det godt være at vi i vores asylsystem siger "Jamen det kan godt være at din far eller din fætter, din bror er blevet slagtet – men dú er ikke forfulgt. Dú er ikke individuelt forfulgt. Derfor får du ikke asyl." Det kan altså være rigtig svært at forstå det, når man har været på flugt i mange, mange år og er dybt traumatiseret. Og så har man ikke lige lyst til at sætte sit navn på et papir, som jo egentlig er det samme som at sige "Nåh ja, jeg flygtede jo uden at der var en grund." Og dén barriere bliver man altså nødt til at tage alvorligt, og (...) jeg tror også mange af os der ville have svært ved at skrive under på sådan noget, når man har været igennem det, som asylansøgerne har været igennem. (...) Vi skal finde en ordentlig balance hvor vi også forstår, at det er mennesker, og de har altså nogle lidt andre logikker end sådan nogle systemer, som vi prøver at få dem til at passe ind i. Og det, der er det afgørende, det er jo, at vi ikke nedbryder mennesker – og dét er bare realiteten, det er at de danske asylcentre, i asylcentre over hele verden, det er, at efter et halvt års tid så er der kun én vej, og det er på vej ind i sygdommen. Det er simpelthen noget af det mest sygdomsfremkaldende overhovedet, det er at bo i et asylcenter, det er den magtesløshed, som manden vi hørte tidligere han gav udtryk for, man kan ikke gøre noget, ens skæbne er i andre hænder, man kan ikke rigtig uddanne sig, man kan ikke arbejde, man kan ikke vise sit værd overfor sin familie. Dét må vi simpelthen sætte en stopper for – det nytter simpelthen ikke noget at vi sender folk hjem og de er mere syge end da de kom. Selvom de var udsatte for helt frygtelige ting.«

—Zenia Stampe (Radio24syv, Weekendtillægget, 13. maj 2012)

Brugerbillede for Per  Brodersen
Per Brodersen

Wilhelm May skrev:

"Zenia Stampe ville måske have nemmere at se en løsning på problemet, hvis de stakkels iranere ejere af en bank…"

Ja dem med magt kan få, dem uden må gå.

Vi heller milliarder i bankerne, men en sølle ubetydeligt forfuldt person fra Iran, en stat som vi kæmper imod får ATOM energi, Nej dem kan vi ikke hjælpe. Hvorfor ? fordi de er nogle sølle personer uden indflydelse.

Sådan er denne sørgelige verden som vi lever i, hvor empati og kærlighed imellem mennesker ingen værdi har, og hvor vi måles i race og religion.

Værdien af en person, måles udfra disse faktorer.

Religion:

Kristendom høj værdi, Islam lav værdi.

Race:

Hvid høj værdi, Arabisk/Somalsk lav værdi.

Dette er sørgeligt, men desværre sandt.

Mennesker der har brug for hjælp skal have det, og ikke nogen med at belære os om at vi ikke har råd og plads, vi har begge. Vi bruger millarder på krig og ødelæggelser rundt omkring i verden, vi giver skattelettelser til de rige og tager fra de fattige, så vi må jo have masser af penge.

Lad os bruge dem på at hjælpe dem, som vi er medskyldige i har det elendigt.

Brugerbillede for Martin Haastrup
Martin Haastrup

»Det bliver du simpelthen nødt til at lave om på. For der kommer ikke til at ske noget,« siger Zenia Stampe. »Så længe I sultestrejker, provokerer det folk, og der er ikke nogen politikere, der vil hjælpe asylansøgere, fordi de sultestrejker. Det er pression.«

Zenia Stampevil ikke se nogen løsning...

Pression???!! - Det er simpelthen løgn og latRin. Sikke noget proportionsfordrejet vås og volapyk.Det forholder sig stikmodsat: Det er disse asylansøgere som bliver udsat for pression. Det er dem som bliver truet med at blivs smidt ud af landet med poltiescorte hvis de ikke forlader landet frivilligt.

Det er asylansøgere som er ofrene her, ofrene for den danske racisme og fremmedhad, anti-muslimske bølge, diskriminationen mod ikke-vestlige.

Magten magtens marionetter kan aldrig, aldrig nogensinde påberåbe sig nogensomhelst form for offerrolle. Det ligger i sagens natur.

Men det er ved at gentage denne løgn i alle mulige afskygninger, at verden herhjemme er blevet vendt på hovedet på den mest modbydelige, ansvarsfralæggende og skruppelløse måde. De forfulgte ofre, asylansøgere, arbejdsløse, you name it, bliver gjort til forfølgerne, dem som øver pression med de danske politikere, staten, embedsmændende, arbejdsgivere osv.

Mennesker med magt kan sgutte påberåbe sig nogensomhelst form for pression fra enkeltstående, eller smågrupper, mindretal af civile borgere og slet ikke asylansøgere, som ikke har nogen rettigheder og som man kan pudse politiet på, hvis de ikke omgående forlader landet frivilligt.

Zenia Stampe vil ikke se nogen løsning - hun vil udøve og fastholde sin poltiske pression mod de rettighedsløse asylansøgere og true dem med at blive smidt ud med magt, hvis ikke de forlader landet frivilligt:

»Det bliver du simpelthen nødt til at lave om på. For der kommer ikke til at ske noget,« siger Zenia Stampe. »Så længe I sultestrejker, provokerer det folk, og der er ikke nogen politikere, der vil hjælpe asylansøgere, fordi de sultestrejker. Det er pression.«

Føj for en ulykke: På samme påberåber Z.S. sig magten til at smide disse asylansøgere ud med magt, med politiets magt, fremsætter trusler - og i næste sætning forsøger hun at fremstille sig selv og alle andre politikere for at være blevet udsat for pression.

Z.S. kender ikke forskel på protest og pression!

Det er simpelthen så ulækkert når man på denne måde forsøger at påberåbe sig forståelse og medlidenhed, fra magtens mannequinners side mens man uden skrupler fremsætter trusler og åbenlyst nægter at vise nogensomhelst medfølelse.

Jamen, det er vel nok også synd for politikerne af asylansøgerne sultestrejker. Hvilken

pression, hvilken formastelig uretfærdig behandling af de stakkels magtesløse politikere osv - de ooonde forfølgende asylansøgere udøver deres skruppelløs pression mod dem.

Det er ligesom at høre Pia Kjærsgaard synge sit offeromkvæd: Vores ytringsfrihed er truet, vi bliver undertrykt i vores eget hjemland af muslimerne.

Og på samme med de staaakels arbejdsgivere som må fyre deres tro medarbejdere gennem længere tid - det er så synd for dem - nu må vi håbe endnu et plaster på såret , de ooonde ansatte som øver pression mod det stakkels arbejdsgivere, nu må vi håbe at de ikke føler sig forfulgte og diskriminerede mere, når de nu får deres skatttelettelser...

Læg også mærke til i en bisætning: Når de samme virksomhedsejere virkelig øver pressionmod regeringen, så er der ingen grænser for hvad Margrethe Vesterager er villig tll at yde de staaaakels arbejdsgivere som truermed at flytte deres virksomhed til udlandet, ud af Europa - den slags pression bøjer man sig gerne for.

Kan I ikke se det? Fuldstændig venden verden på hovedet. De staaaakels politikere bliver forfulgte og udsat pression når de møder sultestrejkende asylansøgere - og vil ikke se nogen løsning... -men når de samme politikere (R+S+SF) bliver udsat for åbenlys pression fra erhversledere, så hopper de gerne og danser efter deres pibe: Ingen skat på finansielle transaktioner - osv i den dur.

Modbydeligt løgnagtigt hykleri! Skam jer politikere!

Landsforrædere! Folke-forrædere! Føj for pokker!!!

Brugerbillede for Pia Qu

Efter min bedste overbevisning er disse mennesker politiske fanger i DK,
I Iran ved de ikke hvornår der er en der henretter dem i deres eget hjem, på gaden eller de får en dom.

Eller de bliver fængslet og tortureret!
Her i DK er det åbenbart svært at forstå. Måske det er på tide at medierne også beskæftiger sig meget mere med oplysninger om regimet i Iran, hvor nemt det er at blive henrettet, selv børn bliver det, og hvordan man kan rådne op i et fængsel eller blive tortureret til man angiver en anden; fuldkommen som man gjorde i hekseforfølgelsens tid!

Brugerbillede for Martin Haastrup
Martin Haastrup

I min optik er der grundlag for at rejse tiltale mod grov krænkende injurier her: Insinuerer gudhjælpemig at forfulgte asylansøgere ved at bruge det eneste og sidste middel til protest som de har, rettighedsløse som de er blevet gjort af den danske stat, de danske poltikere, insinuerer at de udøver pression.

Nu må det altså stoppe!!! Det er forbryderisk forrykt!! Pervers proportionlitets-forvrængende ansvarslæggende retorik! Det er sygt mand!

Kræner retsbevidstheden!!! Vi skal have ondt af de staaaaakels politikere som uden at blinke truer asylansøgere med at blive smidt ud af landet med magt, fordi de staaaakels politikere bliver udsat for pression i form af sultestrejker.

Det skriger simpelthen til himlen det her!