Læsetid: 5 min.

Kroatien-veteraner topper selvmordsstatistikken

Danske soldater begår ikke selvmord oftere end andre danskere. Det konkluderer en rapport om selvmord blandt veteraner. Dog står soldater, der har været udsendt til Kroatien under FN’s fredsmission, for næsten halvdelen af soldater-selvmordene. I krig er magtesløsheden en soldats største fjende
I Kroatien måtte FN-soldaterne ikke blande sig i selve kamphandlingerne, men kun observere og hjælpe de civile ofre. FN-lejren på billedet blev ødelagt under kroaternes Operation Storm i 1995. Arkiv

I Kroatien måtte FN-soldaterne ikke blande sig i selve kamphandlingerne, men kun observere og hjælpe de civile ofre. FN-lejren på billedet blev ødelagt under kroaternes Operation Storm i 1995. Arkiv

Thomas Sjørup

15. juni 2012

For nylig bragte Information en tidligere FN-soldats personlige beretning om den magtesløshed, han følte i forbindelse med sin udsendelse til Kroatien. Soldaten var en del af den fredsbevarende styrke, som måtte lytte og se, men ikke selv intervenere, dengang han kunne have gjort en forskel.

Soldaten står ikke alene med sin frustration og de psykologiske eftervirkninger. I mandags præsenterede Center for Selvmordsforskning den hidtil mest omfattende rapport om danske soldaters selvmord, selvmordsforsøg og selvmordstanker.

Hovedkonklusionen lyder, at danske soldater ikke begår selvmord oftere end den danske befolkning som helhed.

»Et overraskende positivt resultat, fordi der hele tiden har været en opfattelse af, at danske soldater har en højere grad af selvmord end andre danskere,« siger Lilian Zøllner, som er centerleder for Center for Selvmordsforskning.

Centeret har undersøgt mere end 25.000 hjemvendte danske soldater, hvoraf 41 har begået selvmord, mens mindst 134 har forsøgt at tage livet af sig selv.

Der er forekommet selvmord efter alle udsendelser, men næsten halvdelen af de 41 selvmord er begået af danske soldater, der var udsendt under FN-mandat til Kroatien i 1990’erne. I alt har 18 Kroatien-veteraner taget deres eget liv. Rapporten konkluderer derfor, at soldaterne på FN-mission i Kroatien har en større selvmordsrisiko end resten af befolkningen.

Ikke undersøgt ordentligt

Resultatet kommer ikke bag på forsvaret, som erkender problemerne ved at være begyndere i krig. Forsvarets chefpsykolog, Vibeke Schmidt, mener, at der er flere forklaringer på, hvorfor netop veteraner fra Kroatien tegner sig for så stor en procentdel i selvmordsstatistikkerne.

»Nogle af dem, der blev udsendt dengang, skulle vi nok have været mere tilbageholdende med at sende i krig. Vi undersøgte ikke deres historik og vurderede ikke, om de havde den robusthed, der skulle til, før de blev sendt af sted,« siger Vibeke Schmidt.

»Det fokus lå simpelthen ikke i tiden,« forklarer Hans Ole Jørgensen, stabslæge fra Forsvarets Sundhedstjeneste, som tilså de danske soldater, der vendte hjem fra Kroatien.

»Vorherre bevares, tænkte man. Psykologsamtaler var ikke for rigtige mænd, der havde været i krig,« siger Hans Ole Jørgensen.

Når de hjemvendte soldater kom forbi lægestuen, var det mest med henblik på, om der var opstået en arbejdsskade under udsendelsen.

»Og så spurgte man lige i forbifarten, om der var nogen, der havde brug for en psykolog, for så ligger der en folder der, og så kan I selv henvende jer,« siger Hans Ole Jørgensen.

Den magtesløshed, som en tidligere dansk FN-soldat berettede om i Information d. 28. maj, er ifølge Vibeke Schmidt ikke enestående, men derimod en del af forklaringen på, at tropperne fra Kroatien topper i selvmordsstatistikken.

FN-mandatet betød, at tropperne skulle gå imellem de stridende parter, Kroatien og Serbien, og observere og hjælpe de civile ofre. FN-mandatet gav kun tilladelse til, at soldaterne måtte anvende våben i selvforsvar. Samtidig var FN-soldaterne ofte førstehåndsvidner til krigens rædsler.

»Det er meget ødelæggende for den menneskelige psyke at blive mødt af destruktion og vold uden at kunne handle,« siger Vibeke Schmidt.

Følelsen af at gøre noget

Den gængse forestilling om, at jo mere soldaten er i direkte kamp, jo hårdere er krigen, er ikke nødvendigvis rigtig, forklarer hun.

»Magtesløshed og tab af kontrol er noget af det mest destruktive, man kan udsættes for. Følelsen af at gøre noget og rent faktisk handle er psykologisk set nemmere at håndtere,« siger hun og henviser til de danske udsendinge i Irak og Afghanistan, som mere direkte har været i kamp.

Greg Passey, en canadisk forsker, har beskrevet FN-soldaternes psykologiske dilemma med ordene:

»De overværer folkedrab, og så rydder de op bagefter – trods det at de har muligheder for at stoppe det.«

Det kommer heller ikke bag på Bjarne Hesselberg, at selvmordsstatistikken domineres af soldater, der har været udsendt i Kroatien. Han var selv udsendt som Sector Commander for FN-styrkerne i Nordkroatien i 1993-1994 og havde kommandoen og det taktiske ledelsesansvar for 4.000 soldater.

»Jeg kender de strabadser, som de danske soldater blev udsat for, på min egen krop. Jeg havde selv beordret dem,« fortæller Bjarne Hesselberg, der i dag er landsformand for veteranforeningen De Blå Baretter.

FN var ikke en part i krigen og skulle derfor ikke indgå i de serbiske styrker, som forsvarede sig mod kroaterne – eller for den sags skyld hjælpe kroaterne med at nedkæmpe serberne.

»Frustrationerne opstod, når der foran soldaterne opstod voldshandlinger, som de godt kunne stoppe, hvis de havde måttet gribe ind. Det er ikke særligt morsomt. Det kan jeg holde et timelangt foredrag om,« siger Bjarne Hesselberg.

Han tror, at hovedforklaringen på den høje selvmordsrate blandt Kroatien-veteranerne skyldes, at soldaterne efter deres hjemkomst blev overladt til sig selv.

»For veteranerne fra FN-styrkerne på Balkan var der overhovedet ingen hjemkomstprocedure. De blev fløjet hjem, aftrådte i lufthavnen eller på deres hjemkaserne og kunne så smutte hjem til familien,« siger han.

»Det var en barsk omgang at komme fra krigshelvedet og lige ud i den danske fredelige virkelighed, som ikke gav dem anerkendelse for deres indsats,« siger Bjarne Hesselberg.

Forsvaret har lært af Kroatien og andre tidligere missioner og har i dag et helt andet fokus på nødvendigheden af psykologiske screeninger og hjemkomstprogrammer. Men kan vi så forvente, at de danske soldater, der er og har været udsendt i Afghanistan, ikke har større risiko for at begå selvmord end alle andre danskere? Det korte svar er nej.

»Vi har ikke set den endelige selvmordsrate for Afghanistan endnu, for veteraner tager ikke livet af sig selv, to dage efter at de er kommet hjem,« siger Lilian Zøllner, der står bag rapporten.

Det synspunkt bakker Vibeke Schmidt op:

»Jo flere år der går, jo større er risikoen for, at nogle fra Afghanistan vil tage deres eget liv.«

Lilian Zøllner frygter, at vi kun ser toppen af isbjerget. De selvmordsforsøg, der er registreret i rapporten, er ’sikre forsøg’, dvs. at veteranen har været i kontakt med sygehusvæsenet i forbindelse med sit selvmordsforsøg.

»Uanset om vi taler om soldater eller alle mulige andre mennesker, er der rigtigt mange selvmordsforsøg, der aldrig kan blive registreret,« siger hun.

Noget tyder på, at hun har ret, for i juni 2010 havde Hærens Konstabel- og Korporalforenings hjælpeprogram Livlinen kontakt til 342 veteraner med psykiske problemer. 303 havde forsøgt at tage deres eget liv, 189 af dem mere end én gang.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nic Pedersen

"Hovedkonklusionen lyder, at danske soldater ikke begår selvmord oftere end den danske befolkning som helhed."

Det vil alså sige, at "normalbefolkningen" i "verdens lykkeligste land" tager livet af sig lige så ofte som folk med traumatiske krigsoplevelser!?

Det kan godt få en til at tænke lidt.

Hanne Cetkin

»Hovedkonklusionen lyder, at danske soldater ikke begår selvmord oftere end den danske befolkning som helhed.«

Det minder mig om min gamle latinlærer, der altid sagde, at tillægsordet statistik gradbøjes på følgende måde: løgn – infam løgn – statistik.

Center for Selvmordsforskning når frem til sin løgnagtige og manipulerende konklusion ved at blande æbler og pærer sammen.

Lang de fleste danske soldater har været udsendt på aldeles udramatiske fredsbevarende missioner, hvor der allerede har været fred og ro, der hvor soldaterne blev udstationeret, og hvor den største risiko var at man blev udsat for store doser lediggang og kedsomhed.

Som noget forholdsvis nyt er Danmark begyndt at deltage i NATOs angrebskrige, som militæret med en eufemisme betegner som fredsskabende missioner.

Her er der en udbredt erfaring for at soldaterne bliver syge i hovedet af at befinde sig i en krigszone, og at et af resultaterne er, at veteranerne begår selvmord i stor stil.

Ved at blande det store antal soldater der har været på fredsbevarende missioner sammen med det forholdsvis begrænsede antal soldater der har deltaget i fredsskabende missioner, når Center for Selvmordsforskning frem til gennemsnitstal, der viser at, at de udsendte soldater samlet set ikke har nogen overdødelighed på grund af selvmord.

Center for Selvmordsforskning opnår med sin manipulerende statistik at ”dokumentere” at soldater der har været i krig ikke har en højere selvmordsrate end resten af befolkningen, hvilket alle jo ved er løgn.

Gad vide hvad Center for Selvmordsforskning har modtaget i modydelse for denne rapport, der så sandelig ikke medvirker til at styrke centrets troværdighed?