Nyhed
Læsetid: 3 min.

KU forsvarer arrogant, men nødvendigt system

Mange oplever de faglige krav i optagelsen som et arrogant system, men det skal sikre, at de studerende kan bestå på normeret tid, lyder universiteternes svar på den seneste uges kritik
Indland
30. juni 2012

Når universiteterne stiller detaljerede krav til danske studerende, der har taget en uddannelse i udlandet, så er det for at sikre, at de studerende kan klare sig på kandidatstudiet.

Sådan lyder svaret til de danske studerende med bachelor- og mastergrader fra Storbritannien, der er stødt ind i stramme krav til optagelsen på den danske toårige overbygning, som Information har beskrevet de seneste dage.

Det er fakulteterne, der optager studerende med udenlandske grader, men fagfolk på studiet, der vurderer om ansøgeren lever op til de faglige krav. Og det kan være rigtigt svært, erkender Michael Eigtved, der er studieleder på Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.

»Det vil altid være et skøn, da vi jo ikke har deltaget i undervisningen, så er det svært at lave helt og aldeles rationelle afgørelser,« siger Michael Eigtved.

Problemet med mange udenlandske bachelorgrader er, at de studerende ofte selv har stykket dem sammen af forskellige kurser, og det stiller den studerende svagt, hvis man vil ind på et dansk kandidatstudie, forklarer Eigtved:

»Rigtig mange studerende oplever et system, der stiller spørgsmål ved, hvad de kan, og det opfattes som arrogant. Men systemet er også til for at beskytte de studerende mod at blive optaget på et studie, de ikke er kvalificerede til.«

Specifikke krav

At en studerende – som i Sara Dynesens eksempel - har læst masser af engelsk litteratur er ikke nok til, at den pågældende kan komme ind på litteraturvidenskab, mener Michael Eigtved, for studiet lægger stor vægt på, at der også bliver læst tysk, fransk og anden europæisk litteratur.

– Men hvorfor skal alle studerende have de samme fag, når der alligevel er lagt op til, at de studerende selv vælger profilen på deres studie og ikke bliver uddannet til et specifikt job, der kræver bestemte kvalifikationer?

»Den studerende skal ikke have de samme fag, men nogenlunde sammenlignelige fag i forhold til litteraturvidenskab, fordi det er en forudsætning for at kunne gennemføre på normeret tid,« siger Michael Eigtved.

Studiechef på Det Humanistiske Fakultet på KU Anette Moe forklarer, at kravet om, at den studerende skal have en dansk litteraturuddannelse for at komme ind på overbygningen, ikke er meget anderledes end kravet om, at du skal have matematik på a-niveau fra gymnasiet, hvis du søger ind på et naturvidenskabeligt studie.

»Selv om Bologna-processen har delt uddannelserne op i bachelor og kandidat, og du ikke behøver læse videre, så bygger kandidaten videre på den viden, der er opnået på bacheloruddannelsen. På den måde er det stadigt femårige uddannelser,« siger Anette Moe.

Må tage supplering

På Copenhagen Business School optager man mange bachelorer fra andre universiteter på kandidatuddannelserne.

Det er en bevidst strategi at tiltrække folk udefra, derfor har man taget Bologna-processen meget alvorligt, siger chef for dekansekretariatet for uddannelse Wilbert van der Meer.

På de samfundsvidenskabelige cand.soc.-uddannelser kan alle med en relevant universitetsbachelor komme ind. Men på de erhvervsøkonomiske overbygninger er der mere specifikke optagelseskrav om, at man eksempelvis har haft regnskab eller statistik i et vist omfang.

Har man ikke det i sin bachelor, må man tage et suppleringskursus, og reglerne er lavet for de studerendes egen skyld, siger Wilbert van der Meer.

»Vi forudsætter i vores undervisning, at man har et basalt kendskab til statistik. Man kunne sige, at det må de studerende selv om. Men vi har et ansvar for, at de bliver færdige til tiden og får gode resultater, og så synes vi, at vi ville gøre dem en bjørnetjeneste,« siger han.

Universitetet har desuden et ansvar for, at dets kandidater opretholder et vist niveau.

»Hvis man siger, man har en cand.merc. fra handelshøjskolen, så forventer aftagerne også, at de har et minimumkendskab til erhvervsøkonomi. Og noget af det har de lært på deres bachelor. Det er ikke det hele, de kan lære på deres kandidatuddannelse,« siger Wilbert van der Meer.

Den erhvervsøkonomiske bachelor behøver ikke være fra CBS, men studerende med en udenlandsk bachelor må finde sig i at søge i bedre tid end de danske, så universitetet kan nå at undersøge deres kvalifikationer.

»Vi skal tjekke ansøgere fra omkring 1.000 forskellige universiteter i verden. Det tager nogen tid. Den udfordring har vi ikke for de danske bachelorer og slet ikke for vores egne,« siger Wilbert van der Meer.

/

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kristina Jensen

KU burde melde ud, at det også er snyd, at tage en bachelor med lavere fagligt niveau, for at få sig en kandidatgrad, hvor man har snydt sig igennem den hårdeste del (bacheloren) på et slappe af universitet i sydens solstråler.