Nyhed
Læsetid: 3 min.

LO: Ny fond på 30 mia. kroner til infrastruktur

En supplerende infrastrukturfond på 30 milliarder kroner, der skal komme fra pensionskasserne, skal øge væksten i Danmark, mener LO, som stiller forslaget som et led i trepartsforhandlingerne. Pensionskasserne er parate, men Venstre advarer
Som startskud på forhandlingerne om en trepartsaftale holdt regeringen pressemøde i Statsministeriet med forhandlingsparterne torsdag den 24. maj.

Som startskud på forhandlingerne om en trepartsaftale holdt regeringen pressemøde i Statsministeriet med forhandlingsparterne torsdag den 24. maj.

Jens Nørgaard Larsen

Indland
5. juni 2012

Danmark har brug for flere investeringer. Derfor skal der oprettes en supplerende infrastrukturfond på 30 milliarder kroner.

Det er et centralt punkt i det vækstoplæg, som LO’s topforhandlere i går fremlagde for regeringen og Dansk Arbejdsgiverforening til mødet i trepartsforhandlingerne.

»Det er helt afgørende for os, at der bliver taget tilstrækkeligt med initiativer til at skabe vækst – også på den korte bane. Hvis vi skal bede danskerne om at arbejde lidt mere frem mod 2020, er det nødvendigt, at danskerne kan se, der er brug for arbejdskraft. Det kræver midler til investeringer, og derfor foreslår vi, at der bliver oprettet en supplerende infrastrukturfond,« siger Harald Børsting.

I 2009 etablerede den tidligere regering en infrastrukturfond, der skal finansiere investeringer på transportområdet frem mod 2020. Fonden blev tilført 97,3 mia. kr. bestående af det skattefinansierede investeringsråderum frem til 2020 samt en række øvrige holdbare finansieringskilder. Men ifølge Harald Børsting er der behov for yderligere midler, hvis der skal sættes gang i væksten. Og denne gang skal pengene ikke tages fra statskassen. Det er i stedet pensionskasserne, der skal bidrage til fonden.

»De infrastrukturinvesteringer, vi står over for i de kommende år, er voldsomt store. Og vi kan se, at statens egen fond ikke har midlerne til det. Derfor vil det være en fornuftig måde at bringe pensionsmidlerne i spil,« siger Harald Børsting.

Konkret foreslår LO, at midlerne blandt andet kunne bruges til elektrificering af jernbanenettet, en Øresundsbro ved Helsingør, en havnetunnel i København, endnu en bro over Roskilde Fjord eller en motorvej til Næstved.

I PensionDanmark er administrerende direktør Torben Möger Pedersen klar til at investere i infrastruktur i Danmark, hvis forrentningen for hans kunder er attraktiv.

»Investeringer i offentlig-privat-partnerskaber (OPP, red.) giver os et stabilt afkast, som stabiliserer den samlede investeringsportefølje, og derfor er det et interessant område for os at arbejde med,« siger Torben Möger Pedersen. PensionDanmark investerer lige nu blandt andet i en motorvej i Mexico, et supersygehus i Sverige og havmølleparker i Danmark i samarbejde med Dong.

Ifølge Torben Möger Pedersen har OPP også den fordel, at de sjældent bryder de fastlagte budgetter. En tendens, rene offentlige byggerier kan have.

»Det er veldokumenteret fra udlandet, at OPP-projekter gennemføres til budgettet og til den aftalte tidsplan. Det afkast, som pensionskunderne får ved at gå ind i investeringen, modsvares af, at borgerne får en bedre og billigere ydelse, end de ellers ville have fået,« vurderer Torben Möger Pedersen.

Fornuftig businesscase

Men Venstre advarer regeringen om at være alt for positiv over for fagbevægelsens og pensionskassernes opfordring.

»Det lyder jo umiddelbart fornuftigt, når man bare læser overskrifterne. Men pensionsselskaberne vil jo have en forrentning af deres midler, så deres kunders pensioner vokser. Der må regeringen jo gøre sig sine overvejelser om, hvorvidt det er attraktivt,« siger Mads Rørvig, vækstordfører for Venstre.

Mads Rørvig erkender dog, at pensionsmilliarderne vil kunne sætte yderligere skub på væksten i Danmark.

»Billedet er noget mere nuanceret, end man lige tror. Det lyder jo sympatisk, hvis man kan holde danske penge i Danmark. Men renteomkostningen kunne man jo have brugt på investeringer andre steder i landet,« siger Mads Rørvig.

Men ifølge Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, behøver Mads Rørvig ikke være bekymret for, om skatteyderne kommer til at betale ekstra, hvis pensionsmilliarderne kommer i spil.

»Hvis det bliver dyrere for skatteyderne, så gør vi det ikke. Det er ikke et spørgsmål om, at vi nu skal finde en måde, hvor skatteyderne skal betale til pensionskunderne. Men jeg er sikker på, at vi kan finde nogle gode løsninger, hvor risiko og ansvar ved investeringerne bliver fordelt på en attraktiv måde for alle parter. Det må yderligere beregninger vise,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nå, det er derfor fagbevægelsen går ind for mere brugerbetaling. Fagforeningen som udbytter, mærkelige tider.

Farummodellen udbredes over hele Danmark og vi ender som lejere i vores eget land. Liberalister der stå og skråle: "Danmark for folket" - rend mig.

Hvad med om fagbevægelsen koncentrerede indsatsen om de danske virksomheder og arbejdspladser, der er under overtagelse fra, eller udflytning til, udlandet.

Faldt lige over en sætning i "Dansen om Danisco" af Jesper Kongskov:

Det er svært at påvise, om de over 100 mio. kr., som Daniscos to direktører fik med sig ved handlen, har påvirket deres motiver og ageren.

Pengene sidder løst i de kredse...

Jesper Wendt

Boligmarkedet er under forsat pres, og vil være det en rum tid endnu. Der er ikke meget lys at spotte.

Hvis man ikke forholder sig til den globale situation, så bliver det rigtigt svært at tackle fremtiden. Det eneste der er lukrativt at investere i lige nu er alternativ energi, uanset hvordan man vender og drejer det , så er det en fornuftig investering, også på lang sigt. Samtidig kan man reducere udgifterne på den lange bane, i takt med man bringer forureningen ned, og sparer penge, og i samme moment holder et nulsum på jobs mens stormen hærger. solenergi, ikke vindmøller. Solenergi er efter min bedste overbevisning den mest skånsomme løsning for miljøet, og skulle vist også være mest profitabel.

På den måde undgår man at investere sig fattig, selvom lavkonjunkturen fortsætter.

Robert Kroll

Hvis pengene anvendes i den påtænkte sammenhæng, så unddrages de anden og måske mere vækstskabende aktivitet ??

Det er OK ,at pensionskasserne investerer i "offentlige projekter" HVIS forrentningen er lige så god eller bedre end ved andre investeringsmuligheder.

Det vil dog være negativt hvis disse store projekter "dræner" markedet for "ledig pensionskapital", så der ikke bliver penge til at investere i arbejdspladser i eksportvirksomheder .

(Danmark kan ikke "leve af" udelukkende at have fine broer o s v - der skal rigtige arbejdspladser til at skabe levestandard og velfærd)

Jesper Wendt

Der er 800 milliarder i pensionskasserne, mon ikke lige de klarer den?

Robert Kroll

Ikke hvis renteudviklingen gør det nødvendigt at tære kraftigt på kapitalen for at udbetale pensionerne.

800 milliarder fordelt på f eks 500.000 pensionister giver 1,6 million i snit , som så skal holde deres levetid som pensionister - OK , så er der ikke regnet med renteindtægter o m a, men groft taget, så er proportionen rigtig.

Peter Jensen

Hvorfor er man mon holdt helt op med at anvende OPP i Norge? Og hvordan er erfaringerne i Storbritannien?

I Portugal har man anvendt OPP på vejbyggerier, men man har høstet de samme erfaringer som i Norge: Det er ikke blevet billigere, måske tværtom.

I Storbritannien har man anvendt OPP på en lang række af ovffentlige aktiviteter, herunder skoler og veje og hospitaler. Den britiske regering, som er meget glad for privatisering, hævder at det har været en succés, mens flere eksperter stiller alvorlige spørgsmålstegn ved om OPP har gjort tingene billigere.

Afdøde Jan Trøjborg var en varm tilhænger af OPP - og det samme er Bent Hansen. Begge ud fra devicen om at sålænge der kommer gang i væksten, innovationen og arbejdspladsgenerering i Danmark, gør det ikke noget at private scorer en pæn profit. Og/eller at de får betydelig indflydelse på den infrastrukturelle udvikling i Danmark.

Hyggeligt.

Peter Jensen

Læs iøvrigt gerne Henrik Herløv Lunds udmærkede betragtninger om OPP, som de fremgår af denne artikel i Kritisk Debat:
http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1061

Torben K L Jensen

Hvorfor låner staten ikke bare pengene i nationalbanken til en rente på 0%?

Michael Kongstad Nielsen

Hvad er der i vejen med de 97,3 mia. kr. fra 2009? De kan da ikke være brugt alle sammen endnu. Og LO´s forslag om 30 mia. er jo en lille klat ved siden af. Men det nye er, at pensionskasserne skal med ind og finansiere, hvordan kan de tre parter forhandle om en fjerde? Så skal de da med ind til forhandlingerne - firepartsforhandlinger.

I øvrigt er det flot at skrive: "pensionskasserne er parate", når de kun har talt med en enkelt kasse.

Hvis pensionskasser skal investere i broer og veje med et afkast, så kan det kun betyde, at det skal koste penge at køre på dem. Det gør det garanteret også i Mexico, hvor PensionDanmark slår sine folder.

Pensionskasserne har ifølge Robert Kroll 800 milliarder - ja på papiret. Men hvad er aktien værd hvis virksomheden de har investeret i lukker og bygningerne ikke kan sælges, men med månedlige huslejer der skal betales.

Nej nu skal der findes mere sikker investeringer, så hvorfor ikke investerer i "statens ejendom", nu når boligmarkedet, IT og medicinalindustrien er usikre papirer.

Det er ikke kun politisk der er skabt total forvirring for vælgerne - også LO er idag at finde til højre for DA.