Læsetid: 4 min.

Mindre samfundsforskning på DTU

30 forskere flytter fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) til Aalborg Universitet som reaktion på ledelsens nedprioritering og forsøg på at styre forskning i design og bæredygtighed. DTU har valgt at satse teknokratisk frem for fremsynet, mener forskerne
En række forskere har valgt at flytte universitet, fordi DTU’s ledelse i årevis har nedprioriteret de mere samfundsfaglige områder som design, bæredygtighed og teknologiforståelse, forklarer Ulrik Jørgensen. Han bliver leder af det nye Center for Design og Bæredygtig Omstilling på AAU.

En række forskere har valgt at flytte universitet, fordi DTU’s ledelse i årevis har nedprioriteret de mere samfundsfaglige områder som design, bæredygtighed og teknologiforståelse, forklarer Ulrik Jørgensen. Han bliver leder af det nye Center for Design og Bæredygtig Omstilling på AAU.

Tine Sletting

20. juni 2012

Utilfredsheden har været der i årevis, men den seneste institutsammenlægning og den nye strategi fik bægeret til at flyde over. Godt 30 forskere i design og bæredygtighed fra Institut for Management flytter nu fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) til Aalborg Universitet (AAU). Flytningen er en reaktion på, at DTU’s ledelse i årevis har nedprioriteret de mere samfundsfaglige områder som design, bæredygtighed og teknologiforståelse, forklarer Ulrik Jørgensen, der bliver leder af det nye Center for Design og Bæredygtig Omstilling på AAU. Desuden har DTU-ledelsen gentagne gange meldt ud over for forskerne, at de burde orientere sig mere mod forskning baseret på modeller og kvantitative metoder.

»Vi er ikke kun kvalitativt orienteret, men vælger metode afhængigt af, hvad vi beskæftiger os med. Vi opfatter det som restriktivt og dirigerende, når ledelsen beder os om at benytte en bestemt forskningsmetode,« siger Ulrik Jørgensen.

Han mener, ledelsen har nedprioriteret de mere samfundsvidenskabelige forskningsområder, som hører til på instituttet. Selv om de har været med til at etablere en ny og populær uddannelse af design-ingeniører, har det ikke været muligt at slå professorater op i f.eks. designprocesser og teknologistudier, siger Ulrik Jørgensen. Det var samtidig de områder, der primært blev skåret ned, da der skulle spares i 2008. Med den seneste institutomlægning ved årsskiftet kunne forskerne se frem til yderligere opsplitning, og det fik flere af dem til at se sig om efter en ny arbejdsplads.

»Da vi læste instituttets nye strategi, kunne vi se, at vi slet ikke var nævnt,« siger Ulrik Jørgensen.

Skærpet profil

Viceinstitutdirektør Birte Holst Jørgensen forklarer, at den nye institutledelse har forsøgt at skærpe instituttets forskningsprofil.

»Vi uddanner civilingeniører og ikke antropologer og sociologer på DTU. Vi ønsker at styrke ledelses- og systemaspektet, derfor har vi nedprioriteret de mere brede samfundsmæssige områder, som lige så godt kunne finde sted på statskundskab,« siger Birte Holst Jørgensen.

Hun mener ikke, at ledelsen har presset de pågældende forskere ud ved at nedprioritere deres område.

»Vi har haft gode diskussioner om, hvordan enkeltpersoner og grupper kunne passe ind på det nye institut. Det er forskernes eget valg, at de vælger at flytte, og jeg håber da, det er et tilvalg for dem,« siger Birte Holst Jørgensen.

Hun mener ikke, at forskerne er blevet bedt om at fokusere mere på målbar forskning.

»Det er ikke et krav, vi har stillet til den enkelte forsker, men som institut ønsker vi, at der bliver lagt mere vægt på kvantitative metoder inden for visse discipliner,« siger Birte Holst Jørgensen.

– Er kvantitativ forskning bedre forskning?

»Der er bestemt rum for begge dele på vores institut, og det skal der også være,« siger viceinstitutdirektøren.

Sammenstødet mellem de tekniske og naturvidenskabelige dyder og de mere bløde humanistiske og samfundsvidenskabelige er ikke nyt på ingeniørudddannelser verden over. Ulrik Jørgensen mener dog, at DTU vælger den mest teknokratiske vej på et tidspunkt, hvor ingeniører mere end nogensinde før har brug for bredere indsigter end de rent tekniske.

»De klassiske ingeniøruddannelser giver ikke i tilstrækkelig grad de studerende viden om brugerinvolvering, ledelse og sociale processer, som er centrale områder, der også i høj grad efterspørges i erhvervskredse. Her har vores tværfaglige tilgang slået bro mellem det tekniske og det sociale,« siger Ulrik Jørgensen.

En del af de forskere, der forsvinder til AAU, er blandt andet specialiseret i teknologiforståelse, som gør, at de både har den nødvendige tekniske viden til faktisk at forstå, hvad der foregår inden for højteknologi, og kan bidrage til at forstå, hvordan samfundsmæssige forhold interagerer med teknologien.

»DTU har valgt en meget teknokratisk strategi, der ikke tilgodeser, at der er andre behov for kompetencer hos ingeniører i dag. De vælger at lave teknisk-videnskabelige specialister uden samfundsmæssigt perspektiv, men det betyder, at de kommer til at mangle nogle, der ved, hvad det f.eks. vil betyde socialt og økonomisk at overgå til en mere bæredygtig livsform,« mener Ulrik Jørgensen.

Birte Holst Jørgensen er uenig i den vurdering af, hvad fremtidens ingeniører har brug for at vide:

»Vores mission er at uddanne nye kandidater til samfundets tarv, men den bedste måde at gøre det på er at udvikle forskningsmiljøer, der går i dybden frem for i bredden, og det er ikke en del af DTU’s mission at lave generel samfundsvidenskabelig forskning,« siger hun.

Studerende tilfredse

Der er dog ingen planer om, at revolutionere den populære uddannelse i design og innovation.

De 30 forskeres exit vil heller ikke være noget, som vil gå ud over de studerende, mener Birte Holst Jørgensen.

»Det har vi fuldt styr på og er i gang med at ansætte nye folk, så vores studerende vil ikke opleve et dyk i kvalitet. Institutioner består, og personer forgår. Sådan er det jo, og det ville være trist, hvis alt brød sammen, fordi en enkelt person eller flere går.«

Formand for de studerende i Polyteknisk Forening Line Jensen mener ikke, at design, bæredygtighed eller teknologiforståelse bliver nedprioriteret på DTU, fordi et antal undervisere forlader DTU.

»At så mange undervisere forlader instituttet samtidig, gør det naturligvis svært for uddannelsen at fortsætte som normalt. DTU’s ledelse har dog forsikret os om, at de nok skal få ansat nye kræfter, således at opsigelserne vil have en minimal indvirkning på de studerende,« skriver Line Jensen i en mail.

Hun mener ikke, at samfundsvidenskaberne har for lidt plads på DTU.

»DTU er trods alt et monofakultært teknisk videnskabeligt universitet, som uddanner ingeniører, og af denne grund vil samfundsvidenskabelig forskning ikke have højest prioritet. Vi mener dog ikke, at området er blevet nedprioriteret, tværtimod er der blevet sat større fokus på ingeniørens rolle i samfundet, innovation, bæredygtighed og entrepreneurship.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Filo Butcher

Man kunne jo også overveje at udvide demokratiet så det også omfatter vores uddannelsesinstitutioner som, mens vi fører krig rundtom i verden for at fremme demokratiets udbredelse, bliver ledet som om kongens enevælde aldrig var blevet afskaffet.

Filo Butcher

Vi uddanner civilingeniører og ikke antropologer og sociologer på DTU

Hvorfor så den fine titel "universitet" og ikke bare ingeniørskolen?