Læsetid: 6 min.

Mødregrupper fastholder klassesamfundet

Mødregrupper blev oprindeligt sammensat af kvinder fra alle sociale lag, så de kunne lære af hinandens forskelligheder. I dag består mødregrupper af kvinder med samme sociale baggrund, uddannelsesniveau og etnicitet. Mødre grupperes i stereotyper, og det fastholder klassesamfundet
De private mødregrupper, hvor mødrene mødes i hinandens hjem, er ofte meget homogene i forhold til sociale lag, uddannelsesniveau, familiekonstruktion og etnicitet  Arkiv

De private mødregrupper, hvor mødrene mødes i hinandens hjem, er ofte meget homogene i forhold til sociale lag, uddannelsesniveau, familiekonstruktion og etnicitet Arkiv

15. juni 2012

Efter at Lea Wermelin i efteråret 2011 havde født datteren Vega, takkede hun ja til et tilbud om at komme i mødregruppe. Familiens sundhedsplejerske satte hende sammen med fem andre mødre fra hendes lokalområde på Indre Nørrebro i København. Da mødrene første gang mødtes, opdagede de, at de havde en del til fælles.

»Vi studsede over, at tre af os var uddannet på statskundskab,« siger Lea Wermelin, der også noterede, at de alle seks var akademikere,  førstegangsfødende og de fleste i sluttyverne og starttrediverne. De mange ligheder undrede de nybagte mødre:

»Jeg kan huske, vi snakkede om, at gad vide, om sundhedsplejersken havde vidst det, da hun dannede gruppen,« siger Lea Wermelin.

Men det er ikke usædvanligt, at kvinderne i de private mødregrupper ligner hinanden, forklarer Susanne Uggerly, sundhedsplejerske og sundhedsantropolog, der er koordinator for Sundhedshuset på Nørrebro.

»De private mødregrupper, hvor mødrene mødes i hinandens hjem, er ofte meget homogene i forhold til sociale lag, uddannelsesniveau, familiekonstruktion og etnicitet,« siger hun. Trods Nørrebros mangfoldige befolkningssammensætning har man nemlig dårlige erfaringer med at sætte mødre med forskellige baggrunde i samme gruppe.

»Vi har forsøgt at blande grupperne, for at de skal have en mere socialt integrerende funktion, men vi har meget svært ved at rekruttere ressourcesvage mødre og anden-etniske mødre til de private grupper,«

Derfor bruger sundhedsplejerskerne i Sundhedshuset hovedsageligt deres ressourcer på arrangementer for de mødre, der typisk falder fra eller ikke ønsker at deltage i de private mødregrupper.

Mens de private mødregrupper typisk udgøres af velfungerende mødre, der selv sørger for at mødes og planlægge aktiviteter, har kommunerne ofte særlige tilbud til en lang række mindre ressourcestærke grupper. Det kan være unge mødre, arabiske mødre eller kvinder med efterfødselsreaktioner, som mødes i kommunale lokaler.

Men uanset om mødregrupperne mødes i private eller kommunale omgivelser, er det problematisk, at gruppere mødrene efter stereotyper, mener sundhedsantropolog Lisbet Vestergaard Hansen.

»Uanset hvilken mødregruppeordning en mor placeres i, kan den ses som et udtryk for hendes samlede kapital. De private mødregrupper er generelt set en klub for de velfungerende. Det er for kvinder med en høj, social, økonomisk og kulturel kapital,« siger Lisbet Vestergaard Hansen.

Når man grupperer mødre ud fra deres sociale baggrund, er man med til at cementere ulighederne, og derfor mener hun, at mødregrupper er med til at fastholde forestillingen om et klassesamfund. Opdelingen går nemlig mod det gængse fokus på lighed i resten af samfundets socialpolitik.

Ændret karakter

De opdelte mødregrupper ligger langt fra mødregruppernes oprindelige udgangspunkt. Tanken bag mødregrupper, som opstod af 70’ernes kvindebevægelse, var, at mødrene skulle bringes sammen på kryds og tværs, så kvinder og spædbørn kunne lære af hinandens forskelligheder.

»Siden da har formålet med mødregrupperne ændret karakter,« siger Susanne Hede, som er formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.

»I dag giver mødrene udtryk for, at de ikke ønsker, at grupperne skal være et socialt eksperiment.«

Hvor mødregrupperne udsprang af en socialistisk tanke om et fællesskab på tværs af forskelligheder, har mødrene ifølge Susanne Hede ændret holdning til, hvem mødregruppefællesskabet skal rumme.

Den samme erfaring har man gjort i en række kommuner, hvor sundhedsplejen har spurgt mødrene om, hvilke hensyn de mener, sundhedsplejerskerne bør tage, når de sammensætter de private mødregrupper. På Nørrebro var det mest udbredte svar, at sundhedsplejerskerne skal sammensætte mødregrupperne efter samme socialklasse, uddannelse og familietype.

I Aarhus Kommune ønskede kvinderne, at aldersforskellen mellem babyerne i gruppen ikke måtte overstige to måneder, at aldersforskellen mellem kvinderne ikke måtte overstige 10 år, og at kvinderne blev sammensat efter fælles interesser.

Babybio

Også Lisbeth Vestergaard Hansen ser, at mødregrupperne i dag har ændret karakter:

»Man har bevæget sig meget langt væk fra mødregruppernes udgangspunkt. Spørger man i mødregrupperne, er der mange, der siger, at de ikke gider være en social foanstaltning, der skal rumme svagere mødre.«

Lea Wermelins mødregruppe valgte i lang tid at mødes hver onsdag, til stor glæde for mødrene, der her havde et frirum, hvor de kunne drøfte stort og småt omkring børnenes udvikling.

Sommetider mødtes de privat til en kop kaffe, og sommetider tog de i babybio eller på Arken. Lea Wermelin mener ikke, at mødrenes sociale baggrund har haft betydning for, at den fungerer så godt.

»Det har ikke været afgørende, at vi har været akademikere. Vi kunne sagtens have fået det til at fungere, hvis sundhedplejersken havde sammensat vores gruppe mere bredt.«

»Det handler ikke om mødrenes baggrund, tværtimod er det barnet, der er omdrejningspunkt. Den vigtigste grund til, at vores gruppe er vellykket, er, at vi alle sammen virkelig har villet den,« siger Lea Wermelin, der tilføjer, at hun og kæresten også har været en del af  en velfungerende lokal gruppe med forælder fra alle sociale lag.

Alligevel har den fælles baggrund med tiden fået større betydning for hendes mødregruppe, fortæller Lea Wermelin:

»I starten var vores ligheder ikke noget, vi bed specielt mærke i, for det hele handlede om vores børn. Men på længere sigt, lærer man hinanden at kende, og der tror jeg godt, at det kan have betydning for, om man holder kontakten, om man er samme sted i sit liv. Tre af os havde for eksempel lige afleveret speciale, og vi havde derfor de samme udfordringer med at både at være mor og nyuddannet.«

I sundhedsplejerskernes praksisbeskrivelse står der ikke noget om, at mødregrupperne skal sammensættes af samme slags kvinder.

»Alligevel findes der mange sundhedsplejersker, som går op i, at mødrene i gruppen skal passe godt sammen,« siger Susanne Uggerly. Dels fordi kvinderne selv ønsker det, men også fordi erfaringerne siger, at det er de grupper, der mødes mest kontinuerligt.

Er man ikke lige nøjagtig som den gennemsnitlige velfungerende dansker, kan det være svært at passe ind i en privat mødregruppe.

»At du ikke ammer, men giver dit barn flaske, er nok til, at en mor kan føle sig ekskluderet fra sin mødregruppe. Og er du en af de 10 procent, der har en efterfødselsreaktion, kan det være hårdt at sidde blandt lykkelige mødre, rolige spædbørn og duften af hjemmebag,« siger Susanne Uggerly.

Dilemma

Men det er en myte, at lige mødre leger bedst, mener Bibbi Andersen, der er pædagog og leder en mødregruppe på Saxogarden på Vesterbro.

Modsat flertallet af mødregrupper, som mødes hjemme hos de enkelte familier, har man her i stedet valgt at lade Saxogårdens lokaler være åbne for mødre og børn to gange ugentligt.

På den måde mødes man på et »neutralt område,« hvor man ikke skal sammenligne hjemmets indretning og rengøringstand, forklarer Bibi Andersen:

»Vesterbro består af to tredjedele velfuddannet middelklasse og en tredjedel af det, jeg vil kalde det oprindelige Vesterbro,« siger Bibbi Andersen med henvisning til de seneste af års transformation af området fra arbejderkvarter til bydel for den velstillede kreative klasse.

På Saxogåden forsøger man at rumme mødre fra både det gamle og det nye Vesterbro, og Bibbi Andersen oplever mange fordele ved at blande mødre med forskellig baggrund.

»Den unge mor på 18 kan måske lære af de mere velfungende par i 30’erne, som har et liv, der kører på skinner. Omvendt kan de jo blive inspireret af hendes gåpåmod. Og fælles for dem alle er jo, at de har fået barn,« siger Bibbi Andersen. På Saxogården kommer også en del mødre med indvandrerbaggrund. En gruppe, der ellers er stærkt underrepræsenteret i de traditionelle mødregrupper. Det giver en masse social forståelse at blande folk, og derfor er Bibbi Andersen ikke meget for, at man anbringer mødre i grupper med ligesindede.

»Det lugter lidt af, at man siger: ’kend din klasse, og bliv hvor du er’,« siger Bibbi Andersen.

Hun tilføjer, at hun godt kan se dilemmaet: »Det nytter jo heller ikke noget, at der skal sidde nogle og føle sig ekskluderede af at være i gruppe med en masse velfungerende mennesker. Men jeg tror alligevel, at alle har godt af at opleve mangfoldigheden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Marie Pedersen

Og så har man ikke engang medtaget det ret så ekskluderende fravalg, nemlig at der ikke bliver lavet fædregrupper. Tænk hvis sundhedsplejersken fra start af spurgte om hvor meget barsel far skulle have og om han var interesseret i en fædregruppe.

Michael Kongstad Nielsen

De rige kvinder bryder sig ikke om at blande sig med de fattige. Endvidere giver kvinderne udtryk for, "at de ikke gider være en social foanstaltning, der skal rumme svagere mødre". Jeg siger velbekomme.

Maya Nielsen

Måske som regel findes nogle der har lidt til fælles, ellers proppes folk sammen om de har noget overhovedet.. OG Hvis ikke der er lidt synergi i gruppen falder den hurtigt fra hinanden... Det er jo en krævende situation at være ny mor oog det er nok meget få der orker at lege støttepædagog oveni... Så hvis der skal laves sociale eksperimenter så gør det dog et helt andet sted... Ellers holder mødrene bare op i grupperne.

Anne Marie Pedersen

Faktum er jo så også, at man som velfungerende mor stort set ingen besøg har af en sundhedsplejerske. Man kunne derfor godt argumentere for, at det i bund og grund ikke er de rige, der ikke gider de fattige, men sundhedssystemet, der ikke har ressourcer til de rige og derfor sætter de rige i selvhjælpsgrupper, mens alle de andre får vejledning af sundhedsplejersker.

Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg ville have gjort uden en mødregruppe. Det kan til tider være så hårdt at være førstegangsmor med et skrigende spædbarn at man slet, slet ikke kan forstå det.

Vibeke Nielsen

Der er også et vigtigt element her, som er tabubelagt, men som artiklen er indirekte inde på - nemlig den der med sammenligning af møbelpriser, rengøringsstandard osv. Jeg kender flere, som fravalgte deres mødregruppe efter få møder, fordi der simpelthen gik borgerligt statusræs i den. Hvem har det dyreste køleskab med de lækreste delikatesser? Hvem har råd til privat rengøringshjælp? Hvem har det strammeste maveskind?

Mange af de såkaldte velfungerende kvinder er ekstremt statusfixerede på det materialistiske plan. Men det taler vi ikke højt om. Jeg synes, det lyder som en god idé at droppe de der hjemmemøder og så mødes på neutral grund, så "klassens dominerende/populære pige" ikke kan tryne de andre med voksenlivets udgave af "min fars bil er større end din fars" (mit designhjem er federe end din spånpladehybel). For at tvinge kvinder, som ikke er velhavende ind i grupper, som mødes under private forhold med de velhavende - det er virkelig ondt.

Henrik Jensen

Indre Nørrebro - og andre blandede kvarterer - tiil en side. Har mødregrupperne egentlig ikke altid haft en rem af huden...da mine unger var små, boede vi i et område, hvor folk var rigtigt dejligt ens....

I øvrigt morer det mig, at der heller ikke er nogen kontakt med de etniske i Nørrebros mødregrupper.

Når vi skræller al retorikken, al diskussionen om "tonen" og alle "kendskab-giver-venskab"-flosklerne væk, så er det da mere og mere klart, at vi er på vej ind i et klan-samfund, fordi vi ganske enkelt ikke gider have noget med hinanden at gøre.

Selvom....ved nærmere eftertanke: Hvem gider være i selskab med tre DJØFere en gang om ugen?

Frivilligt?

Michael Kongstad Nielsen

Det er en krævende situation, der er så meget nyt, derfor grupperne. Men det er åbenbart mere belastende at have svage eller mindre kloge kvinder med i grupperne, end det at stå med et nyt barn.

Rikke Madsen

Enig med Maya Nielsen - de sociale eksperimenter bør laves andre steder.

En mødregrupper bliver jo ofte også sammensat efter om man er første- eller flergangsfødende, fordi det er så markant forskellige situationer. Ligesom det er markant forskellige situationer man er i, når man er såkaldt - og lidt firkant skåret - henholdsvis ressourcestærk og ressourcesvag nybagt mor. "Kender I det når au pair-pigen kommer for sent hjem" vs. "Der er ikke mange penge tilbage til bleer resten af måneden" er to svære problematikker at forholde sig til, hvis man ikke står lige i den ene eller anden situation. Igen, firkant skåret.

Rikke Madsen

Tilføjelse til forrige kommentar: Min oplevelse i at være i mødregruppe var primært, at alt hvad man hidtil var sikker på bliver vendt på hovedet ved at blive mor, og alt det velkendte i hverdagen ryger i baggrunden til fordel for det nye ukendte. Derfor er det SKØNT at dele forvirringen med folk, som man har nogenlunde fælles hverdag med - så er der da én ting, der er velkendt i den tumulske tid.

Steffen Gliese

Tværtimod, Rikke Søndergaard Kryger, er det ekstremt sundt at møde andre menneskers vilkår, om disse nu er materielt stærkere eller svagere end én selv. Det er utvivlsomt nyttigt for førstegangsfødende at kunne svælge i den større sikkerhed hos en flergangsfødende og høste nyttige råd fra dennes erfaringer.

Lars R. Hansen

"Vi har forsøgt at blande grupperne (...) men vi har meget svært ved at rekruttere ressourcesvage mødre og anden-etniske mødre..."

Socialingeniørerne fatter næppe - hvorfor folk ikke gider være integrationsbrikker i deres integrationspolitiske 'femårsplaner' - her nok især de 'ressourcesvage' og 'anden-etniske' - som jo skal være objekterne for andres gode intentioner og godgørenhed - leret i socialingeniørernes hænder, så at sige, mens de 'ressourcestærke' og 'ikke-etniske' så er drejeskiven, hvilket dog nok er en lidt mere tiltrækkende funktion i socialingeniørkunsten.

Vibeke Nielsen

Johannes Aagaard: Der er ingen tvang i mødregrupper, uanset hvor de ellers mødes. Jeg ved ikke, hvor du får den idé fra.

Anne Marie Pedersen:
Desværre så sker der intet før loven dikterer at manden skal tage barsel 50 % af barselsperioden. Det ville i øvrigt være overodentligt sundt for mænd i Danmark at bruge lidt mere tid sammen med børnene. Måske havde Stein Bagger tænkt sig om en ekstra gang, hvis han i højere grad havde trænet ansvarsfølelsen i forbindelse med at dele barslen? :-)

Derudover så er det noget fis at mødre er ih så allergiske overfor andre end sig selv - vi sender uden problemer børnene i folkeskole med alle de andre? (Privatskolerne er en undtagelse) Jeg kan dog sagtens forstå at det skal foregå på neutral grund for at undgå snobberi.

Claus Petersen

Bare ordet "fædregruppe" får det jo til at vende sig i een.
Ordet lugter langt væk af hjemmestrik og "bløde værdier", og det er de færreste mænd der overhovedet har nogen af de to punkter på livets ønskeseddel.

Mænd mødes der hvor de har sammenfaldene interesser, og det har intet med kone og afkom at gøre.
Det vil nok typisk være i foreninger der har med sportslige aktiviteter at gøre.

Claus Petersen

@Erling Rasmussen

"Det ville i øvrigt være overodentligt sundt for mænd i Danmark at bruge lidt mere tid sammen med børnene"

Og det er ikke noget du bare fandt på i farten, det er rent faktisk videnskabeligt dokumenteret at mænds helbred øges proportionalt med samvær med deres børn?

Jo Bech Pedersen

Fedt der kommer fokus på dette. Det bliver nemlig per automatik forudsat at man vil være med i en gruppe der ligner sig selv, så JA- GIV MØDRENE ET KLART VALG!!! Jeg ville ønske jeg selv havde haft et.

Det for det til at se ud som om Danske kvinder har problemer med ligestilling, så kan jeg bedre forstå at de vil have den af mænd, et sted skal den jo komme fra…
Og så var artiklerne om etniske kvinders manglende ligestilling i samfundet altså bare projektion fra kvindernes side…

Maya Nielsen

Jo hvor langt vil du køre med en baby i bus, hvis du skal være sammen med nogle uden for din egen socialklasse....? Og alt det andet udstyr man skal have med, det er jo ikke alle mødre i dag, der har adgang til bil... Så det må vel være de rige, der skal opsøge de fattige ,hvis ikke det skal være alt for besværligt.

ca.5500 mødre pr måned i Danmark fordelt i hele landet, langt de fleste steder er der kun mulighed for at danne grupper af de, der nu er til rådighed....
Men i KBH kan man naturligtvis starte en revolution så alle kvinder bliver klassebevidste og snakker klassekamp i stedet for bleer og baby og alt det praktiske omkring babyerne... Og så kan man indføre tvang så de ikke kan blive væk men skal møde op til lidt klassebevidsthed. HVOR MANGE MØDER OM UGEN ER PASSENDE OG NØDVENDIGE....?

...come on, mødregrupper er børnenes forlængede livmoder, som gennem mødrenes erfaringsudvejksling skal kompensere for samfundets nedskæringer på vejledning om og tilsyn med småbørn. Det er sgu ikke en af fronterne i klassekampen

Søren Blaabjerg

Jeg har en alvorlig mistanke om, at langt det meste sociale sindelag i dagens samfund (hos begge køn) er en blanding af rendyrket selvfrelst hykleri og fofængelighed: "so ein ding müssen wir auch haben". I virkeligheden befinder man sig som regel bedst sammen med socialt og uddannelsesmæssigt ligeværdige og har fra de bedrestilledes side slet ikke noget dybtfølt ønske om mere social udligning.

Kystbanesocialister i alle lande foener eder!

Magnus Pranov

Årets sjoveste overskrift (som sikkert indeholder en vis sandhed).

Man burde lave det til en borgerpligt at alle skulle mødes i foraer på tværs af de såkaldte socialklasser.
Mød en fremmed, mød dig selv!

Maya Nielsen

ja og omvendt os fra bunden gider ikke være sammen med de,der køber overfrakker til 10.000 kr i flæng , når det svarer til vores fribeløb til mad og alt i 3 måneder,og i fortsat betaler af på tanden,der knækkede af før jul.Det er sgu for ydmygende....

Lise Lotte Rahbek

En højtuddannet, velfungerende dansk kvinde med alle de rigtige madvarer i køleskabet kan da ikke lære noget som helst af en hk'er eller *gys* en arbejdsløs indvardrerkvinde, som ikke står i de rigtige spædbarnselvhjælpsbøger?!!

Nu MÅ vi altså lige tage realitetshatten på, ikke sandt.

Det er da rart, at kvindfolk ikke sådan skal omgåes nogen, der er dem fremmede i alder eller social status.. Der ER jo små børn inde i billedet, og disse fremmede kvinder kunne komme til at RØRE ved barnet.
Eller nåed.

Robert Kroll

Det enklester er da at spørge de pågældende mødre om hvilken type mødregruppe de foretrækker.

Vil de helst være i gruppe med andre mødre

-med samme religion og/ eller

-politiske holdning og/eller

-samme etniske baggrund og/eller

-uddannelsesniveau og/ eller

familie struktur ( f eks enlige mødre, lesbiske mødre, parforhold mellem folk af samme køn o s v)

Mødre er voksne mennesker, og jeg kan ikke se, at sundhedsplejersker m v skal påtage sig at lege "vorherre" og eksperimentere med diverse "mødreblandinger".

Marianne Mandoe

@ Karen

Jamen selvfølgelig skal vi da bare bøje hovedet og acceptere tingenes tilstand når alverdens onder bliver tilskrevet den kvindelige del af befolkningen.

Det er jo også meget nemmere.
VI lærer at holde vores kæft og gøre hvad der bliver sagt.
Og mænd får fred til at være lige så mandschauvinistiske som de har lyst til.
Absolut en win-win løsning.

Anne Marie Pedersen

Mødregrupper er FRIVILLIGE for kvinder. Sundhedsplejersken spørger først om man vil være i en, før man bliver tildelt den. Og hvorfor i al verden skal mænd ikke spørges. De har vel lige så meget karakterstyrke som kvinder til at sige nej.

I dag kan mænd ikke få lov til at tage al den barsel de vil. Uge 3-14 er øremærket kvinder. Og før alle her går i totalt selvsving over den manglende søstersolidaritet, så skulle man måske lige huske på, at mændene slet ikke tager deres del af tjansen, så hvem er de til at udtale sig om grupper med småbørn. Og så er det i øvrigt SUNDHEDSPLEJERSKERNE der vælger hvordan mødrene sættes sammen. Så ret lige indignationen den vej.

Når man læser den danske romanklassiker "Vinterbørn" af Dea Trier Mørch (fra 1970'erne) får man netop en god fornemmelse af, hvordan kvinderne lærer meget af hinanden, fordi de er fra forskellige sociale lag og i forskellige partnersituationer. Det, der binder kvinderne sammen, er, at de alle er vordende/nybagte mødre. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at nutidens homogene mødregrupper er et udtryk for en tid, hvor man ikke længere rigtig orker at overskue andre mennesker end sig selv og de allernærmeste.

Magnus Pranov

Artiklen handler vel ikke om kvinder eller mænd, men snarere om klasser (bedre definition ønskes). Køn er ikke det væsentlige skel her.

Mette Gebauer Johannsen

Jeg synes at artiklen lugter lidt for meget af den kontekst, den er skrevet i - nemlig københavn. Hvis journalisten havde taget et generelt kig på danmark, så tror jeg, at billedet havde været lidt mere nuanceret. Jeg tror, det afhænger meget af, hvor man bor, hvilken slags mødregruppe, man kommer i. Da jeg fik mit første barn, boede vi i Århus, og dér kom jeg i en mødregruppe, hvor vi var meget ens -førstegangsfødende, mellem 25 og 30, akademikere allesammen. Med barn nr to var vi flyttet på landet, og der kom jeg i en mødregruppe, som afviser påstanden i artiklen: Vi seks mødre og en god blanding af førstegangs- og andengangsfødende, akademikere og arbejdsløse, etniske danskere og flygtninge....

Anne Marie Pedersen

Jeg tror du har meget ret Mette. Når jeg hører om de mødregrupper mine venner uden for storbyen har været i, så har der været det samme billede. Og der har også været en del større aldersspredning på børnene.

I øvrigt var der både akademikere og ufaglærte i min mødregruppe (i København). Vi var kun sammensat efter alder på mor og alder på barn.

Karen von Sydow

Mandoe,
du ved bedre end din kommentar giver billede af, når det kommer til min holdning til ligestilling og opgør med kønsstereotyper.

Men der kommer intet konstruktivt ud af at tale banaliteter efter munden. Tværtimod.

@Johannes Aagaard: for det første: hvorfra ved at manden knokler for at få råd til den nyeste og dyreste barnevogn? Har du selv spurgt dem?

For det andet: Man ved jo godt på forhånd at børn er dyre, så det kan ikke komme som den største overrraskelse.

Og for det tredje: i en tredjedel af alle familier i dag tjener kvinder det samme eller mere end manden så mon ikke de selv knokler for deres løn.

Marianne Mandoe

@ Karen

Jeg er bare SÅ træt af at høre på at kvinder er "onde", "egoistiske", "intrigante", "beregnende", "tomhjernede" og det der er værre.

Min tolerancetærskel overfor BS er meget meget lav for tiden.
Og at bede en kvinde om at lade være med at forsvare sig overfor sådan noget hverken vil eller kan jeg tolerere uden at kommentere det.

Vibeke Nielsen

Okay, Johannes Aagaard. Så lad mig lige præcisere. Min afsluttende bemærkning om tvang skulle ikke forstås bogstaveligt. Men det gjorde du.

Jeg skrev den afsluttende bemærkning, fordi det virker som om mange mener, at det er synd, at de rige fravælger de fattige. Men jeg mener, at det er alt andet end synd for de fattige, at de ikke skal ud til de rige. Jeg er faktisk ikke så sikker på, at de rige ikke vil være sammen med de fattige. De dominerer dem jo. Det er de fattige, der ikke orker de rige.

Som sagt kender jeg flere fra den lavere middelklasse, som måtte forlade deres mødregruppe, fordi den var domineret af statusræsende overskudskvinder. Og så var der bare ikke noget alternativ. De havde "frit valg" mellem at blive set ned på - eller slet ikke at have nogen mødregruppe eller andre tilbud.

Karen von Sydow

Mandoe,
det kan være meget trættende. Helt enig.

At bede en kvinde om at lade være med at forsvare sig, eller hur, kan vist ikke tilskrives mine kommentarer.

Torsten Jacobsen

Tak til Informations journalister for dagens grin. På listen over forhold der fastholder Danmark i et klassesamfund (definition udbedes), føler jeg mig tilpas overbevist om, at mødregruppers eventuelle. homogene sammensætning står langt, langt nede.

Jeg lader mig gerne overbevise om det modsatte, men denne artikel gør end ikke forsøget.

Hvad angår den udbredte, muligvis idiosynkratiske fordømmelse af de egoistiske, ressourcestærke kystbanesocialister, som man kan observere her i debattråden, så vil jeg gerne rette opmærksomheden mod følgende lille passage i artiklen:

[k] Trods Nørrebros mangfoldige befolkningssammensætning har man nemlig dårlige erfaringer med at sætte mødre med forskellige baggrunde i samme gruppe.

»Vi har forsøgt at blande grupperne, for at de skal have en mere socialt integrerende funktion, men vi har meget svært ved at rekruttere ressourcesvage mødre og anden-etniske mødre til de private grupper,« [/k]

Her er det altså ikke de ressourcestærke kvinder, som bliver væk, men derimod de ressourcesvage og kvinder med anden etnisk baggrund,
Hvorfor det forholder sig sådan, udforskes ikke i artiklen, så det må vi selv gætte os til. Ligesom vi må gætte os til, hvor mange mødre der i virkeligheden har sagt, at:

[k] "de ikke gider være en social foanstaltning, der skal rumme svagere mødre." [/k]

Artiklen fortæller os i grunden ikke andet, end at vi mennesker godt kan lide at være sammen med mennesker der ligner os selv. Denne banalitet pakkes så ind i en sovs af antropologisk sofisteri, som man kun kan smile af - med mindre man da lige er en af de forkætrede mødre fra Nørrebro, som nu også må tage ansvaret for klassesamfundets beståen på sine fortravlede, spelt-indsmurte skuldre..

Jeg synes ikke at det var så dyrt at få børn, hvis man lige tager institutionpriserne fra, men man VÆLGER at det skal være dyrt at få et barn.

Prøv at vend det hele på hovedet. Mon ikke de ældre veluddannede til dels snobbede mødre, kan lære noget fra de lidt yngre ikke veluddannede mødre, noget om umiddelbarhed, sparsommelighed, ikke at være pylrede m.m. At påstå at man er taber i alle henseender, fordi man har valgt ikke at få en stor uddannelse, er det rene snobberi.

At lavtuddannede kvinder/mænd forlader en gruppe fordi den er domineret af statusræsende personer, er ærgerligt, det burde være de andre der forlod gruppen.

Løft dit hoved din raske gut/gutterinde, det er ikke altid de rigeste der er noget værd.

Maya Nielsen

alt i alt en fis i en hornlygte.
Det de unge mødre i byen mangler er jævnaldrende kvinder de kan komme lidt ud med,og med babyerne med,så det ikke føles som en isolations fængsling at have barsel, for de ældre flergangsfødende,er det mere samværet hjemme i villaen,der trækker med hjemmebag og hygge...,jeg ved faktisk overhovedet ikke hvordan indvandrerkvinder synes om mødregrupper....?

Juliet Birch

Jeg er 3.gangsfødende, afrikansk sygeplejerske og har denne gang valgt et internationalt mødregruppe. Jeg havde med min 2. barn valgt et 'mainstream' modergruppe. Pigerne var søde nok men jeg følte mig udenfor, da agendaen ofte var ikke noget jeg kunne identificere mig selv med. Det var trods det at de fleste af os arbejdet inden sundhedsvæsen.
Jeg prøvet den internationale gruppe og det var ok med mange søde piger fra forskellige fra næsten hele verden -også dansk. Det vil jeg dog ikke vælge igen da strukturen var lidt skoleagtig med to sundhedsplejerske der 'ledet'. Jeg oplevet det som lidt patroniserende - lidt ' tomme kar pædagogik'-agtig og kedeligt. Det er nok noget førstegangsfødende bedre kunne bruge.
På det gruppe mødte jeg en anden afrikansk pige som jeg klikkede med. Der var en inforståethed mellem os. Vi har siden, private dannet en modregruppe med tre andre piger som også er sygeplejersker og en selvstændig - alle i alderen 27 - 38. Det fungere meget godt for os og har kørte i flere måneder hvor vi mødes på skift hos hinanden. Vi har meget tilfælles og har det .... yes, jeg siger det igen, ubesværet indforståethed.( det skal ikke underestimeres) Pigerne har dog stadigvæk deres 'mainstream' modregrupper da vi alle følte at det er en gode måde at have fingeren på pulsen på - altså integrationsmæssig. Vi har fx været med i en 10 km Alt for Damerne løb. På den måde laver vi nøget socialt sammen men er også ude i 'samfundet' og ikke lukket væk i et lille parallel samfund.

Genha Faldtstein

@Erling Rasmussen:

"Desværre så sker der intet før loven dikterer at manden skal tage barsel 50 % af barselsperioden."

Du har til en vis grad ret. Men jeg tvivler på, at det gør noget bedre for barnet (grundet tvang). Forestil dig, at fædre akavet skal tvinges til samvær med deres børn i de første måneder. Hvad skulle straffen i øvrigt være, en bøde?

Der findes dog i forvejen fædre der gerne vil dette helt frivilligt, og dem der ikke vil, må tage diskussionen med konen indenfor hjemmets fire vægge. Det skulle man i øvrigt meget gerne have gjort allerede inden undfangelsen.

Minimum 30 minutters højtlæsning for ungerne og fædre skal mindst spændere 50% af barselsperioden - Hu Jintao ville sandsynligvis være ganske positiv over udviklingen.

Der er noget der er gået min næse forbi. Jeg troede ikke at det var datinggrupper man kom ind i, men mere nogle grupper hvor man kunne lære af hinandens babyerfaringer. Nå men åbenbart er det i dag mere en understøttelsesgruppe af egne normer.

Den gruppe jeg var med i for 27 år siden, bestod i yderpunkterne af b.la.en 19-årig førstegangsmor og en 35 års førstegangsmor med en baby med hareskår, et par flergangsfødende og andet blandet landhandel.

Der var meget støtte i at se, at vi var forskellige også i måden at se på hvordan vi klarede problemerne på.

I dag søger man sine egne, fordi man er dårligere til at tåle kritik, selv når den kommer fra andres anderledes måde at leve livet på. Ikke engang det, kan man klare at SE. I dag er der større usikkerhed og intolerance, endda også over for sig selv.

Majbritt Nielsen

Hmm, jeg tror jeg vil holde mig fra de private mødre grupper. For en veninde er i en. Der var de ude og spise på en gourmet resuarant.
Af den slags man stadig er sulten når man går derfra. Og i dette tilfælde 400 kr fatigere.

Så hellere den der fælles model hvor man kommer på neutral grund om man kan sige.

Der var en herrer der brokkede sig over at mødregrupper ikke er for mænd. For de gider ikke bløde værdier og det fis.
Det skal jeg så ikke gøre mig klog på. Men jeg ved der er fædregrupper og det plejer vist ikke at være kedeligt. Hvilekt en andens venindes mand mente at han havde det såmænd sjovt nok. Og der var så ikke kvinder tilstede, når farmand havde lille-pigen under armen og til "møde" i klubben.
Så fat mod, det er ikke batik farvning og fællesmøde det hele. :)

Steffen Gliese

Det bliver nok lidt lettere, når der bliver lidt mindre jag på arbejdsmarkedet, så folk igen kan få ro og fred til deres børn til skolealderen.

Sider