Læsetid: 6 min.

Mødregrupper fastholder klassesamfundet

Mødregrupper blev oprindeligt sammensat af kvinder fra alle sociale lag, så de kunne lære af hinandens forskelligheder. I dag består mødregrupper af kvinder med samme sociale baggrund, uddannelsesniveau og etnicitet. Mødre grupperes i stereotyper, og det fastholder klassesamfundet
De private mødregrupper, hvor mødrene mødes i hinandens hjem, er ofte meget homogene i forhold til sociale lag, uddannelsesniveau, familiekonstruktion og etnicitet  Arkiv

De private mødregrupper, hvor mødrene mødes i hinandens hjem, er ofte meget homogene i forhold til sociale lag, uddannelsesniveau, familiekonstruktion og etnicitet Arkiv

15. juni 2012

Efter at Lea Wermelin i efteråret 2011 havde født datteren Vega, takkede hun ja til et tilbud om at komme i mødregruppe. Familiens sundhedsplejerske satte hende sammen med fem andre mødre fra hendes lokalområde på Indre Nørrebro i København. Da mødrene første gang mødtes, opdagede de, at de havde en del til fælles.

»Vi studsede over, at tre af os var uddannet på statskundskab,« siger Lea Wermelin, der også noterede, at de alle seks var akademikere,  førstegangsfødende og de fleste i sluttyverne og starttrediverne. De mange ligheder undrede de nybagte mødre:

»Jeg kan huske, vi snakkede om, at gad vide, om sundhedsplejersken havde vidst det, da hun dannede gruppen,« siger Lea Wermelin.

Men det er ikke usædvanligt, at kvinderne i de private mødregrupper ligner hinanden, forklarer Susanne Uggerly, sundhedsplejerske og sundhedsantropolog, der er koordinator for Sundhedshuset på Nørrebro.

»De private mødregrupper, hvor mødrene mødes i hinandens hjem, er ofte meget homogene i forhold til sociale lag, uddannelsesniveau, familiekonstruktion og etnicitet,« siger hun. Trods Nørrebros mangfoldige befolkningssammensætning har man nemlig dårlige erfaringer med at sætte mødre med forskellige baggrunde i samme gruppe.

»Vi har forsøgt at blande grupperne, for at de skal have en mere socialt integrerende funktion, men vi har meget svært ved at rekruttere ressourcesvage mødre og anden-etniske mødre til de private grupper,«

Derfor bruger sundhedsplejerskerne i Sundhedshuset hovedsageligt deres ressourcer på arrangementer for de mødre, der typisk falder fra eller ikke ønsker at deltage i de private mødregrupper.

Mens de private mødregrupper typisk udgøres af velfungerende mødre, der selv sørger for at mødes og planlægge aktiviteter, har kommunerne ofte særlige tilbud til en lang række mindre ressourcestærke grupper. Det kan være unge mødre, arabiske mødre eller kvinder med efterfødselsreaktioner, som mødes i kommunale lokaler.

Men uanset om mødregrupperne mødes i private eller kommunale omgivelser, er det problematisk, at gruppere mødrene efter stereotyper, mener sundhedsantropolog Lisbet Vestergaard Hansen.

»Uanset hvilken mødregruppeordning en mor placeres i, kan den ses som et udtryk for hendes samlede kapital. De private mødregrupper er generelt set en klub for de velfungerende. Det er for kvinder med en høj, social, økonomisk og kulturel kapital,« siger Lisbet Vestergaard Hansen.

Når man grupperer mødre ud fra deres sociale baggrund, er man med til at cementere ulighederne, og derfor mener hun, at mødregrupper er med til at fastholde forestillingen om et klassesamfund. Opdelingen går nemlig mod det gængse fokus på lighed i resten af samfundets socialpolitik.

Ændret karakter

De opdelte mødregrupper ligger langt fra mødregruppernes oprindelige udgangspunkt. Tanken bag mødregrupper, som opstod af 70’ernes kvindebevægelse, var, at mødrene skulle bringes sammen på kryds og tværs, så kvinder og spædbørn kunne lære af hinandens forskelligheder.

»Siden da har formålet med mødregrupperne ændret karakter,« siger Susanne Hede, som er formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.

»I dag giver mødrene udtryk for, at de ikke ønsker, at grupperne skal være et socialt eksperiment.«

Hvor mødregrupperne udsprang af en socialistisk tanke om et fællesskab på tværs af forskelligheder, har mødrene ifølge Susanne Hede ændret holdning til, hvem mødregruppefællesskabet skal rumme.

Den samme erfaring har man gjort i en række kommuner, hvor sundhedsplejen har spurgt mødrene om, hvilke hensyn de mener, sundhedsplejerskerne bør tage, når de sammensætter de private mødregrupper. På Nørrebro var det mest udbredte svar, at sundhedsplejerskerne skal sammensætte mødregrupperne efter samme socialklasse, uddannelse og familietype.

I Aarhus Kommune ønskede kvinderne, at aldersforskellen mellem babyerne i gruppen ikke måtte overstige to måneder, at aldersforskellen mellem kvinderne ikke måtte overstige 10 år, og at kvinderne blev sammensat efter fælles interesser.

Babybio

Også Lisbeth Vestergaard Hansen ser, at mødregrupperne i dag har ændret karakter:

»Man har bevæget sig meget langt væk fra mødregruppernes udgangspunkt. Spørger man i mødregrupperne, er der mange, der siger, at de ikke gider være en social foanstaltning, der skal rumme svagere mødre.«

Lea Wermelins mødregruppe valgte i lang tid at mødes hver onsdag, til stor glæde for mødrene, der her havde et frirum, hvor de kunne drøfte stort og småt omkring børnenes udvikling.

Sommetider mødtes de privat til en kop kaffe, og sommetider tog de i babybio eller på Arken. Lea Wermelin mener ikke, at mødrenes sociale baggrund har haft betydning for, at den fungerer så godt.

»Det har ikke været afgørende, at vi har været akademikere. Vi kunne sagtens have fået det til at fungere, hvis sundhedplejersken havde sammensat vores gruppe mere bredt.«

»Det handler ikke om mødrenes baggrund, tværtimod er det barnet, der er omdrejningspunkt. Den vigtigste grund til, at vores gruppe er vellykket, er, at vi alle sammen virkelig har villet den,« siger Lea Wermelin, der tilføjer, at hun og kæresten også har været en del af  en velfungerende lokal gruppe med forælder fra alle sociale lag.

Alligevel har den fælles baggrund med tiden fået større betydning for hendes mødregruppe, fortæller Lea Wermelin:

»I starten var vores ligheder ikke noget, vi bed specielt mærke i, for det hele handlede om vores børn. Men på længere sigt, lærer man hinanden at kende, og der tror jeg godt, at det kan have betydning for, om man holder kontakten, om man er samme sted i sit liv. Tre af os havde for eksempel lige afleveret speciale, og vi havde derfor de samme udfordringer med at både at være mor og nyuddannet.«

I sundhedsplejerskernes praksisbeskrivelse står der ikke noget om, at mødregrupperne skal sammensættes af samme slags kvinder.

»Alligevel findes der mange sundhedsplejersker, som går op i, at mødrene i gruppen skal passe godt sammen,« siger Susanne Uggerly. Dels fordi kvinderne selv ønsker det, men også fordi erfaringerne siger, at det er de grupper, der mødes mest kontinuerligt.

Er man ikke lige nøjagtig som den gennemsnitlige velfungerende dansker, kan det være svært at passe ind i en privat mødregruppe.

»At du ikke ammer, men giver dit barn flaske, er nok til, at en mor kan føle sig ekskluderet fra sin mødregruppe. Og er du en af de 10 procent, der har en efterfødselsreaktion, kan det være hårdt at sidde blandt lykkelige mødre, rolige spædbørn og duften af hjemmebag,« siger Susanne Uggerly.

Dilemma

Men det er en myte, at lige mødre leger bedst, mener Bibbi Andersen, der er pædagog og leder en mødregruppe på Saxogarden på Vesterbro.

Modsat flertallet af mødregrupper, som mødes hjemme hos de enkelte familier, har man her i stedet valgt at lade Saxogårdens lokaler være åbne for mødre og børn to gange ugentligt.

På den måde mødes man på et »neutralt område,« hvor man ikke skal sammenligne hjemmets indretning og rengøringstand, forklarer Bibi Andersen:

»Vesterbro består af to tredjedele velfuddannet middelklasse og en tredjedel af det, jeg vil kalde det oprindelige Vesterbro,« siger Bibbi Andersen med henvisning til de seneste af års transformation af området fra arbejderkvarter til bydel for den velstillede kreative klasse.

På Saxogåden forsøger man at rumme mødre fra både det gamle og det nye Vesterbro, og Bibbi Andersen oplever mange fordele ved at blande mødre med forskellig baggrund.

»Den unge mor på 18 kan måske lære af de mere velfungende par i 30’erne, som har et liv, der kører på skinner. Omvendt kan de jo blive inspireret af hendes gåpåmod. Og fælles for dem alle er jo, at de har fået barn,« siger Bibbi Andersen. På Saxogården kommer også en del mødre med indvandrerbaggrund. En gruppe, der ellers er stærkt underrepræsenteret i de traditionelle mødregrupper. Det giver en masse social forståelse at blande folk, og derfor er Bibbi Andersen ikke meget for, at man anbringer mødre i grupper med ligesindede.

»Det lugter lidt af, at man siger: ’kend din klasse, og bliv hvor du er’,« siger Bibbi Andersen.

Hun tilføjer, at hun godt kan se dilemmaet: »Det nytter jo heller ikke noget, at der skal sidde nogle og føle sig ekskluderede af at være i gruppe med en masse velfungerende mennesker. Men jeg tror alligevel, at alle har godt af at opleve mangfoldigheden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Sørensen

Johannes Aagaard

Du har helt misforstået det hele.
Det eneste saliggørende pg det enste vigtige er at tage barsel.
Det med at tage ansvar for at skaffe mad på bordet, betale husleje, el og vand; cafe late forbrug i mødregruppen, er ikke noget at tale om.
Næh, de penge kommer fra pengetræet eller ham/hende, der kaldes for "det offentlige"
(hvem det end er)
ironi kan forekomme.

Vibeke Svenningsen

Øh - sorry, mange kvinder får altså fuld løn under barslen, og bidrager derfor også på helt lige fod under deres barslen. Just for fucking record, inden debatten efterhånden udvikler sig til et hadforum for ynkeluge forsmåede mænd, der godt nok må have det svært i deres relationer i livet - siden, de bliver ved, og ved, og ved, og ved. Helt ærligt, jeg forstår sgu godt konen gav jer sparket. Tænk sig, at skulle høre på det dag ud og dag ind. I har jo drevet kvinder i jeres liv sindsyge. Stop dog jeres ynkelige terapishow herinde, hvor I pisker hinanden op. Der er sgu da ikke til at holde ud at læse. Tag jer dog sammen, og tag ansvar for jeres mislykkede relationer her i livet - og stop med at køre andre træt i det!

Vibeke Svenningsen

Derudover, så er mænd nøjagtig lige så klasseopdelt efterhånden i alle deres livssfærer som kvinder. Der er tendens, som intet har med køn at gøre. Vi gifter os med en magen til os selv, vi køber hus i et kvarter, hvor naboen ligner os, vi arbejder sammen med nogen magen til os selv, vi danner venskaber med nogen, der minder om os, vi sender vores børn i både skoler og daginstitutioner, hvor de andre forældre er som os osv. Mødregrupper adskiller sig ikke - det er bare en del af den samme fortælling. Mænd er også venner med mænd fra samme socialklasse som dem i stigende grad - om det så er på golfbanen eller på lægterne, når favoritholdet spiller.

Ja netop Vibeke, verden er gået i stå i selvforherligelse af eget liv og i angst for andres, Thi andre har bare med deres blotte tilstedeværelse, at gøre en usikker eller endnu værre, sætte spørgsmålstegn ved ens egen livsførelse.

Nej for 27 år siden var vi ikke så bange for hinanden. Den mødregruppe jeg var med i der,var ikke en datinggruppe, men bestod af mennesker med forskellig livsførelse og vi brugte hinanden til at se hvordan vi på forskellig vis passede vores babyer og de store buffeer blev det ikke til. The, kaffe og en købt eller hjemmebagt kage.

Hvor har jeg ondt af unge mødre og fædre i dag og deres præstationsræs.

Måske drejer mødregruperne sig mere om nursing af mødrene end nursing af børnene.

Hvor tragikomisk og egocentreeret er det ikke. Jeg er målløs over at denne udvikling har fundet sted.

Vibeke Svenningsen

Ellen:

Mødregrupperne handler jo dybest set om mødrene - et sted, hvir de kan mødes og tale om alt muligt - både om børnene, deres egen moderrolle, deres forhold, sexliv, prævention osv. Så det er der jo intet odiøst i. Det er nok ikke for børnenes skyld, når de er så små. Det er ikke en legestue som så, men netop en mødregruppe.

Det der blot glemmes her er, at det sådan set er sundhedssygeplejerskerne, der i dette tilfælde går i front - det er dem, der sammensætter grupperne, og ikke kvinderne selv - og som det tidligere blev nævnt, så er der stor forskel på land og by her. Som der er ved boligvalg og skolevalg osv. De der ghettotendenser, hvor vi kun møder mennesker som os selv i vores hverdag, som vi reelt set snakker med, er altså et storbyfænomen - og ikke et kønsfænomen.

Jens Sørensen

Mon ikke Ellen Kjær har fat i noget meget centralt.

Hvis mødregrupper gik ud på at lære af hinanden, ville de nødvendigvis ALTID være sammensat af erfarne mødre (3-gangs fødende med 1. gangs fødende)
Vibeke,
Rigtigt at man får løn/ydelse under barsel. Men pointen er altså at når den ene part går på arbejde, som oftest mænd, er det altså også et stykke arbejde der skal værdsættes. Og dette på helt lige fod med det at gå på barsel. Og typisk fra visse debattører hører men jo at mænd ikke tager ansvar.
Det at tage sin del af de faste pligter, er også at tage ansvar. Og faktisk kan man godt sige at løn under barsel er lidt af et pengetræ. Du får jo netop penge fra dit arbejde, uden nogen mod-ydelse.
Det kan måske lyde provokerende, men derfor er det ikke mindre sandt.
Så lad være med at beskylde mænde, der er væk fra hjemmet 9-10 timer om dagen + hjemmearbejdet for ikke at tage ansvar.
At tage ansvar for et barn er MEGET mere end at give bryst.

@ vibeke

Jeg har ikke være i mødregruppernes verden, siden for 27 år siden og jeg kender kun meget lidt til hvordan de fungerer i dagens Danmark. Min Svigerdatter har fortalt om hvordan hendes gruppe fungerede og den var hun ikke glad for. Jeg troede kun at det var hendes gruppe der havde problemer, men kan nu læse her, at det er sådan de fungerer.

Du har ret i at det er sundhedsplejersken der sammensætter grupperne, men hun er jo også en del at de fungerende samfund og er en repræsentant for tidens tendenser.

Desværre tror jeg kun, at med så ens medlemmer af i en gruppe, er der ikke meget at lære. Jeg kan forestille mig mig at grupperne er blevet sat sammen på den måde, for at de skal føle sig normale og få en slags medhold. "Nej, det er lige sådan som jeg har det".

Det kan også være fint nok.

Noget andet er nutidens præstationsræs. Vi tør ikke at være os selv, især ikke hvis vi bevæger os udenfor de gældende normer. De tendenser kommer også ind i mødregrupperne og som sådan følger mødregrupperne bare det der er samfundsnormen og de nybagte mødre er ikke mere "skyldige" end det omkringliggende samfund.

Sider