I går eftermiddag blev hidtil hemmeligholdte oplysninger om Udenrigsministeriets ageren i sagen om regnskabsrod på Institut for Menneskerettigheder (IMR) offentliggjort. Det skete i en redegørelse for sagen, som udviklingsministeriet Christian Friis Bach (R) har afkrævet sine embedsmænd efter Informations afdækning af sagen.
Som tidligere beskrevet i Information blev Udenrigsministeriet inddraget i sagen i foråret 2011. Det skete, da IMR den 11. april oplyste til ministeriet, at instituttet havde konstateret en række udestående fordringer »på ca. to mio. kr. som burde være afskrevet for længst«.
Det viste sig i de følgende måneder, at der var tale om regnskabsfusk for i alt 3,2 mio. kr. En tidligere medarbejder på instituttet havde i perioden 1997-2008 skjult tab i regnskaberne, blandt andet ved at parkere dem på fiktive projekter.
Præcis hvornår, Udenrigsministeriet blev bekendt med sagens alvor, har hidtil været uklart. Sikkert er det, at embedsmændene først den 12. januar 2012 orienterede udviklingsminister Christian Friis Bach, som derefter orienterede offentligheden. På det tidspunkt havde Folketinget i løbet af efteråret forhandlet en ekstra finanslovsbevilling på 10 mio. kr. til IMR på plads uden at kende til den alvorlige sag.
Nu viser den nye redegørelse, at embedsmænd i Udenrigsministeriet allerede i sommeren 2011 fik klar besked om, at der var tale om decideret regnskabsfusk på IMR. Den 1. juli 2011 modtog Udenrigsministeriet således en kopi af en korrespondance om sagen mellem Rigsrevisionen og Dansk Center for Internationale Studier (DCISM), som IMR hører under. Pointen var ikke til at misforstå: »Der er desværre tale om en systematisk ’trafik’, hvor underskud ikke i de respektive år er blevet tabsført på de projekter, hvor tabene er opstået. I stedet er underskud parkeret på nye eller fiktive projekter«, skrev DCISM blandt andet.
Den halve sandhed
Udenrigsministeriet har tætte bånd til DCISM og dermed IMR. Ministeriet har blandt andet tilsynspligt med DCISM, og udenrigsministeren skal løbende fastsætte »retningslinjer for udarbejdelsen af centrets budget og for regnskabsaflæggelsen«.
Nu viser det sig altså, at embedsmændene i ministeriet gennem et halvt år hemmeligholdt oplysningerne om regnskabsfusk for udviklingsminister Christian Friis Bach, der således ikke kunne oplyse Folketinget om sagen. Dog fremgår det, at han og udenrigsminister Villy Søvndal (SF) i oktober 2011 blev orienteret om et underskud på DCISM. Men »årsagen til det forventede underskud fremgik (...) ikke af det forelagte oplæg,« står der i redegørelsen.
Det var imidlertid ikke alene de to ministre, der kun fik den halve sandhed at vide. Også Finansministeriet blev ført bag lyset, viser det sig nu.
Ifølge redegørelsen modtog Finansministeriet den 24. oktober »en rutinemæssig status« fra Udenrigsministeriet »for udgiftsudviklingen på Udenrigsministeriets paragrafområde på finansloven«. Her oplyste Udenrigsministeriet, at DCISM’s forbrug i 2011 »forventedes at overstige den samlede ramme for DCISM med ca. 4 mio. kr.«, og at »merforbruget kunne henføres til IMR, herunder primært tabsføring på allerede afsluttede projekter samt ekstra ferie–regulering.«
Hemmeligholdelsen fortsatte
Men selv om Udenrigsministeriet allerede den 1. juli havde modtaget umisforståelige oplysninger om kreativ bogføring, tilbageholdt embedsmændene over for kollegerne i Finansministeriet, at bogføringen af de omtalte tab på afsluttede projekter skyldtes regnskabsfusk.
Da Finansministeriet ifølge redegørelsen »spurgte ind til underskuddet«, nøjedes Udenrigsministeriet med at gentage, at »der var tale om et underskud vedrørende tab på allerede afsluttede projekter samt ekstra ferieregulering«.
Den 28. oktober 2011 modtog Udenrigsministeriet en rapport fra revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC), der havde gennemgået IMR’s regnskaber. PcW bekræftede, at »nogle af parkeringerne af gamle tab tilsyneladende var foretaget bevidst« ved blandt andet at blive »skjult på ikkeeksisterende projekter«.
Folketinget var på det tidspunkt i gang med forhandlinger om næste års finanslov. Forhandlingerne handlede blandt andet om ekstrabevillingen til IMR gennem DCISM, og i dagene mellem den 8. og 14. november var der derfor ifølge redegørelsen »flere kontakter mellem Udenrigsministeriet og Finansministeriet om et fællesnotat vedr. DCISM til brug for forhandlingerne om finansloven for 2012«. Et notat, der skulle bruges som et »udleveringsnotat til partierne«.
Udenrigsministeriet oplyste i den forbindelse, at der var et »akkumuleret underskud hos Institut for Menneskerettigheder«, men som der står i redegørelsen: »Finansministeriet var ikke blevet orienteret af Udenrigsministeriet om eksistensen af PwCs rapport af 28. oktober 2011, herunder rapportens indhold om, at der var foregået bevidst omgåelse af regnskabsreglerne i Institut for Menneskerettigheder.«
Med andre ord tilbageholdt Udenrigsministeriet endnu engang oplysningerne om regnskabsfusk på IMR, og Folketingets partiet blev derfor fortsat holdt i uvidenhed.
Hvis folk er parate til at begå regnskabsfusk og parate til at dække over regnskabsfusk, så er de sikkert også endnu mere parate til at fuske med andre ting ( - navnlig med f eks rapporter / sager o l , hvor der ikke er revisionskontrol og dermed risiko for at blive opdaget).
Vi har lige haft en "VKO" regering, fyldt med "spekulationer" regenskabs fusk og kreativ "bogføring", udført af "embedsmænd og kvinder", med store pensioner.
Vi danskeren, har så igen fået en ny, som bare fortsætter i samme spor.
Hvor lander vi mon, hvis vi bare fortsætter på samme spor?. Som "Grækerne" desværre, vil være mit bedste bud.
Det er jo op til folketinget, evt. via rigsrevisionen, at stille ministeren og hans embedsværk ansvarlig for fuskeriet.
Som sagerne ligger nu, har ministeren og hans medarbejdere under alle omstændigheder fået nedskrevet deres tillidskonto blandt vælgerne.
Arg men man kunne jo heller ikke have sådan en sag frem i offentligheden lige op til et valg;)