Læsetid: 3 min.

Politikere vil læse evaluering med løftede øjenbryn

Forskningsordførerne vil med skepsis læse, om evalueringenaf pointsystemet for forskning er god nok til at træffe beslutninger på. Medsin ’torskedumme’ håndtering kan Uddannelsesministeriet have skabt meremodstand mod et i forvejen omstridt system, mener DF og K
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) vil først forholde sig til evalueringen af pointsystemet for forskning, når han får den i sin endelige udgave, inklusiv høringssvar

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) vil først forholde sig til evalueringen af pointsystemet for forskning, når han får den i sin endelige udgave, inklusiv høringssvar

Linda Henriksen

19. juni 2012

Forskerne burde være kommet direkte til orde, da Uddannelsesministeriet evaluerede, hvordan pointsystemet for forskning har påvirket forskernes indsats. Det mener forskningsordførerne fra V, K og DF, dernu vil granske evalueringen kritisk for, om den giver svar på de spørgsmål, forskningsudvalget har brug for, når man efter sommerferien skal drøfte pointsystemets videre skæbne.

»Jeg er optaget af, at forskerne altid kommer direkte tilorde. Det er dem, der står i den praktiske dagligdag,« siger Venstres forskningsordfører, Esben Lunde Larsen.

»Når vi får rapporten, må vi vurdere, om den fremmer det vidensniveau, vi har brug for politisk,« fortsætter han.

Det er politikerne selv, der har bedt om en evaluering afpointsystemet. Folketinget indførte systemet for tre år siden for at måle godforskning. Modellen mødte dog så stor kritik for at skævvrideforskningsindsatsen, at politikerne samtidig besluttede at evaluere ordningen efter tre år. Men som Information i går kunne fortælle, er forskerne ikke selv blevet spurgt. I stedet er universitetsledelserne blevet interviewet om, hvordan forskerne har taget imod pointsystemet.

Samtidig blev evalueringen i første omgang sendt i høring uden at inddrage forskerne. Og det er »torskedumt«, mener DF’s forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl.

»Selv om evalueringen nu skulle være ok, så vil man stadig sidde derude med en fornemmelse af at være blevet holdt uden for. Det er en udemokratisk måde at arbejde på, og det får man ikke gode resultater af,« siger han. Samtidig er lukkethed med til at skabe modstand blandt forskerne, siger han.

Konservatives uddannelsesordfører, Mia Henriksen, bakker op.

»Hvis det her system skal ændres, så er det vigtigt, at det bliver gjort på en ordentligt måde. Og hvis forskerne er skeptiske fra en start af, så bliver det op ad bakke for ministeren,« siger Mia Henriksen.

Substansen forsvinder

Det er Uddannelsesministeriet, der har bestemt, at forskerne ikke skulle inddrages i evalueringen. Også ministeriets valg af konsulent til evalueringen har vakt kritik i forskerverden. Konsulenten har selv spillet en hovedrolle i at udvikle og indføre systemet, og derfor anklagede flere forskere ham i gårsdagens Information for at være blind for nogle af modellens svagheder. Det skaber dels tvivl om rapportens validitet, og dels er det dumt at udsætte sig selv for den kritik, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

»Når man laver en evaluering, skal man jo helst ikke kunne anklages for partiskhed. Så må man vælge nogen, der kan se objektivt på det, og det kan man jo ikke, hvis man selv har været med til at udvikle systemet,« siger han.

Hun føler sig ikke sikker på, at hun får det fulde billede med den her evaluering.

»Jeg vil læse den med et øjenbryn løftet. Så må vi gennemgå høringssvarene og diskutere i udvalget, hvad vi vil bruge rapporten til. Og om den overhovedet er anvendelig,« siger hun.

Minister afventer

Hos Socialdemokraterne vil forskningsordfører Kirsten Brosbøl først høre uddannelsesministerens forklaring, inden hun tager stilling til ministeriets håndtering af evalueringen. Også hun er dog åben for at sætte yderligere undersøgelser i gang.

»Når vi har set rapporten, må vi jo diskutere, om den er fyldestgørende, eller om vi har behov for yderligere oplysninger,« siger hun.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) vil først forholde sig til evalueringen, når han får den i sin endelige udgave, inklusiv høringssvar.

»Så jeg vil ikke tage stilling til anvendeligheden af rapporten, men opfordre alle til at give deres høringssvar,« siger han.

Men et høringssvar erjo ikke det samme som en evaluering. Ville det ikke give et bedre billede atbruge en uafhængig konsulent?

»Jeg synes, det er for meget af det gode at sige, at der ikke er en uafhængig evaluator, når man går over sundet og finder en ekspert i forskningspolitik.«

Ville det ikke haveværet relevant at inddrage forskerne i høringen i første omgang?

»Jeg kan konstatere, at det gav anledning til kritik, og det har vi taget bestik af og bredt høringen ud og forlænget fristen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er dybt besynderligt, at det skal være borgerlige politikere, som fremfører denne højst relevante kritik - og at det er regeringspartierne, som nu forsvarer den anløbne "evaluering".

Vågn dog op, politikere. Hele dette mislykkede projekt med "bibliometriske målinger" blev lanceret af embedsmænd under Helge Sander. Disse embedsmænd kan kun tænke i New Public Management (über-DJØF Michael Christiansen: "Det er det eneste, vi har"). Derfor skal de partout lede efter kvantitative kriterier som nøgler for fordelingen af forskningsressourcer.

Men systemet er dybt godnat, også i norsk inspireret udgave, og det er blevet mødt med hovedrysten ved fremlægningerne. Alligevel tonser Inge Mærkedahl videre og ignorerer indvendinger. Hun kan sikkert ikke andet.

Hvis de nuværende regeringspartier ikke vågner op og skrotter denne tåbelige politik, er det blot endnu en anledning til at spørge sig selv, om denne regering virkelig var det alternativ, vi længtes efter i årevis.

Endnu et eksempel på det mærkelige fænomen at den nuværende regering af en eller anden grund (måske fordi de var med i så mange forlig under den forrige regering), føler at de skal forsvare ethvert af VKO's lovsjuskede tiltag, blot fordi de nu selv er i regering.

En fuldstændig tåbelig holdning, som med god grund koster regeringspartierne deres vælgere, mens VKO nu høster dem tilbage igen på at kritisere alle de tiltag som de selv var ansvarlige for at gennemføre for blot få år siden.

Anne Albinus

I Norge var de forskningsetiske komiteer kritiske over for Fagerbergudvalget indstilling:

Tvilsom måling av samfunnsnytte

Et sentralt moment i Fagerberg-utvalgets mandat var å foreslå tiltak som kunne bedre forholdet mellom innsats og samfunnsmessig nytte i forskningen. Dette kan neppe måles ved å telle akademiske publikasjoner og antall siteringer, mener De nasjonale forskningsetiske komiteer og skriver ”Det er lite trolig at disse indikatorene alene fanger opp forskningens samfunnsmessige gjennomslag, siden de per definisjon angår interne faktorer i forskermiljøene og ikke kontaktflaten mellom forskning og samfunnet for øvrig”.


Høringssvarene fra 20.10.2011 kan findes her