Læsetid: 3 min.

Professorer: Kritik af regeringens politik rammer plet

Mogens Lykketoft har en pointe, når han kritiserer den nuværende regerings økonomiske politik og Finansministeriets regnemetoder. Det mener to professorer i økonomi
Tidligere finansminister og nuværende folketingsformand Mogens Lykketoft rettede under et arrangement hos Cevea en skarp kritik mod regeringens økonomiske politik. Nu får han opbakning af to professorer i økonomi.

Tidligere finansminister og nuværende folketingsformand Mogens Lykketoft rettede under et arrangement hos Cevea en skarp kritik mod regeringens økonomiske politik. Nu får han opbakning af to professorer i økonomi.

Keld Navntoft

12. juni 2012

Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), har ret, når han kritiserer Finansministeriets regnemetoder og den nuværende regering. Det mener to professorer i økonomi – Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet og Christen Sørensen fra Syddansk Universitet.

»Modellerne tager ikke højde for virkeligheden. Det er nogle underlige Matador-penge, man taler om hele tiden. Det er formentlig penge, der aldrig materialiserer sig, fordi man ikke får den beskæftigelseseffekt i virkeligheden, som man regner sig frem til i modellen,« siger Jesper Jespersen.

Mogens Lykketoft kritiserede forleden ifølge Jyllands-Posten de modeller, som Finansministeriet bruger til at fremskrive den danske økonomi. Kritikken faldt ved et offentligt møde hos centrum-venstre tænketanken Cevea.

»Jeg synes, at finansministeren på mange måder er meget dygtig. Men jeg synes, at hans største indledende fejltagelse, og det har jeg også sagt til ham selv, var, at han købte Finansministeriets regnemetoder, da han ankom. Det var der ingen som helst grund til. Det bygger efter min mening på lange strækninger på økonomiske teorier, som strider imod enhver erfaring på dansk jord,« sagde Mogens Lykketoft blandt andet ifølge Jyllands-Posten.

Derudover citerede avisen den tidligere mangeårige finansminister, som var arkitekten bag 1990’ernes reformkurs, som Nyrup-regeringen stod for, for at sige, at hverken regeringens hovedprojekter om 12 minutters mere arbejde eller efterlønsreformen »var særligt påtrængende.«

»For det meste af det ville komme af sig selv, hvis vi ellers kunne finde ud af at give folk nogle jobmuligheder,« sagde Lykketoft med direkte henvisning til regeringens budskab om, at arbejdsudbuddet skal øges betydeligt frem mod 2020.

»I et 2020-perspektiv kan det være relevant at øge arbejdsudbuddet, men det er jo svært at se, at det er det store problem i dag. Personligt synes jeg, at finansminister Bjarne Corydon i alt for høj grad retter sig efter, hvad der tidligere var gældende regler og overtager embedsmændenes holdning. Derfor koncentrerer han sig alt for meget om 2020 i stedet for at få sat gang i dansk økonomi nu,« siger Christen Sørensen, professor ved Syddansk Universitet.

Usikre effekter

Jesper Jespersen bakker også Mogens Lykketoft op, når det gælder kritikken af nødvendigheden af efterlønsreformen.

»Med efterlønsreformen ser vi, at det i første omgang koster en masse reelle penge ud af statskassen. Men øger det bare arbejdsløsheden, at færre går på efterløn, så giver det kun ekstra udgifter for samfundet. Derfor er det usikkert, hvilke effekter der måtte være af reformen af efterlønnen,« siger Jesper Jespersen.

Jesper Jespersen ønsker dog ikke at droppe alle økonomiske modeller og beregningsværktøjer.

»Det er bare vigtigt, at de er forankret i virkeligheden. Dream-modellen, som bruges i Finansministeriet, har et meget lille empirisk grundlag, og de mange forbehold, der er overfor modellens resultater, bliver aldrig nævnt,« siger Jesper Jespersen.

Det er dog ikke alle, der er enige med de to professorer og Mogens Lykketoft i kritikken af Finansministeriet.

Lykketofts egen filosofi

Tidligere overvismand og nuværende professor ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, deler ikke de tres kritik.

»For den type velfærdssamfund, vi har bygget op, er det helt afgørende, at vi har en høj andel af befolkningen i beskæftigelse. Det var Nyrup og Lykketoft med til at sikre i 1990’erne med deres reformer, og den økonomiske tankegang hersker stadig i dag, fordi ingen har lyst til at bruge de to andre muligheder, der er for at sikre velfærdssamfundet: Nedskæringer eller skattestigninger. Den tankegang er fortsat central i Finansministeriet, så grundfilosofien er den samme, som Lykketoft selv var med til at føre økonomisk politik på, da han var finansminister,« siger han.

Torben M. Andersen vurderer også, at det har været helt nødvendigt for velfærdssamfundet, at der er blevet ændret på efterlønnen.

»Folk lever længere, og derfor er man nødt til at arbejde længere for at få tingene til at hænge sammen. Men i regeringens nye plan er der en sondring mellem reformer, der er nødvendige for at bevare velfærden, og så de milliarder de vil have til at investere og prioritere i andet. Det er jo et politisk valg,« siger Torben M. Andersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak til Information fordi I forsøger at tage andre synspunkter med.
Mht. de 3 nævnte økonomer er deres meninger ikke overraskende, Her er Torben M. Andersen for engang skyld i mindre tal - til "hverdag" og i de fleste andre medier er det hans økonomiske holdninger som citeres som SANDHEDEN.

PS: Jeg kan ikke lade ære med at bemærke, at Lykketofts kritik af de i Finansministeriet anvendte model i mange medier - ja selv i DR s P1 flere gange er latterliggjort og fremstillet som et tarveligt og hadsk udfald.
Er det ikke bedre for landet ,at der findes andre metoder til at opgøre landets økonomiske fremtid end de metoder der nu bruges . Fx. virker opgørelsen af vækst ved vækst i BNP, hvor ulykker ol. tæller med til vækst og fx. dyrkning af egne grønsager mv. ikke er indregnet. Økologisk dyrkning mv. kan ellers være med til at beskytte miljøet for ikke at nævne vort grundvand . - Det skal bare ses som et lille eksempel på skævhederne i vor brugte økonomiske modeller.

Henrik Rude Hvid

Mogens Lykketoft ville være en habil statsminister. Ud med HTS og ind med ham. Vi vil have en statsminister, der har en selvstændig mening om økonomi, og ikke lader sig besnakke af verdensfjerne finansdrenge.

Det her er IKKE et personspørgsmål, det er et politikspørgsmål.
Men Lykketoft har fuldkommen ret - de økonomiske forudsætninger for regeringsgrundlaget er smuldret. regeringen kan kun gøre en ting - Op i tårnet igen og dennegang tager I EL med og laver en plan for de resterende 3 år af valgperioden = resltatet skal være en politik vælgerne kan genkende og se sig selv i .

Rettelse : Mødet skal naturligvis IKKE afholdes i tårnet på det skæbnesvangre sorte hotel med Sauron's sorte krone over hovedindgangen. Vælg Folkets Hus i stedet !

Det forklarer jo hvordan de enorme fejlberegninger som finansministeriet konsekvent leverer.
Men måske Corydon bare er blevet finansminister 7 år for tidligt.

Inde i de økonomiske modellers krinkelkroge af gigantiske ligningssystemer skjuler der sig politiske og økonomiske interesser, der fremstilles i pressen som var de naturlove der rummer eviggyldige sandheder.

Mange af de forudsætninger der skjuler sig i modellerne er netop nødt til at være skjulte, fordi det tankegods der ligger bag - hvis det blev udtrykt i klart sprog - ville fremstå som det rene nonsens.

Modellernes resultater spyttes ud i hovedet på en forsvarsløs befolkning, der selv om de ikke kan gennemskue hvad der sker, godt kan betjene sig af almindelig sund fornuft og se hvad der sker i virkeligheden - her falder modellerne sammen.

Michael Kongstad Nielsen

Enig med Jarl Artild, dog ville forudsætningerne i klart sprog ikke være nonsens, men decideret højreorienteret politik, som Socialdekraterne ville have det lidt svært med at sige så tydeligt.

Karen von Sydow

Jeg har altid holdt meget af Lykketoft som politisk person. Nu holder jeg lidt mere af ham. Han står ved sine meningers mod. Godt han ikke fik en af de traditionelle ministerposter i en regering, der ikke kan regere.

Vi har brug for dig, Mogens.

Robert Kroll

De økonomiske modeller er alle skruet sammen på forsvarlig vis.

Når man bruger dem, så ved man hvilke svagheder og fejlmuligheder, der ligger i de enkelte modeller, og man skal også se på de forudsætninger , man lægger ind i beregfningerne ( forventninger om renteudvikling, løænudvikling , eksport o s v).

Alle forbehold og forudsætninger er tilgængelige for dem der ser efter - fejlen er , at de fleste journalister og mange politikere ( p g a intellektuel dovenskab) ALDRIG tager sig tid til at læse det hele og sætte sig ind i forudsætningerne - og så får man ikke disse meget vigtige elementer med i debatten.

Niels Engelsted

Jeg mener svagt at erindre, at den knap på modellen, hvorpå man skruer diskontoen op og ned, kan have dramatiske konsekvenser for den projicerede fremtid. F.eks. skulle blot et lillebitte nøk betyde, at investeringer i klima bliver helt uansvarligt uøkonomiske. Jeg mener også svagt at huske, at Fogh Rasmussen som finansminister pillede lidt ved knappen.

Det kan sagtens være falske erindringer, kan nogen hjælpe?

Lars Jorgensen

Torben M. Andersen deler ikke Jesper Jespersen og Christen Sørensens kritik.

Nej - Andersen er som langt, langt de fleste fra sin generation og fra de næste genereationer uddannet på universiteterne mere eller mindre blindt tilfreds med sin uddannelse, hvor den neoklassiske økonomiske tænkning har hæderspladsen. Dermed burde de have sat sig udenfor al politisk indflydelse. For selve deres verdensbillede og ideal om viden er falsk og alt for overfladisk.

Den neoklassiske økonomis verdensbillede er abstrakt. Men i den virkelige konkrete verden - har man brug for virkelig - dvs. konkret viden. Hvis man vel at mærke vil være præcis i sin verdensforståelse og i sit virkelighedsbegreb.

Hvad vi søger, som Max Weber udtrykte det (og som også Keynes, Durkheim og Bourdieu tænkte det) er konkret viden.

Det besynderlige og paradoksale er (hvilket både lægmand som regel ikke har forstået og hvilket de abstrakte akademiske økonomer aldrig har fattet), at konkret virkelighedsnær viden er den vanskeligste viden at opnå. Det kræver, at man har et supergodt både teoretisk og empirisk greb om, hvad der sker... For at kunne rådgive om, hvad der bør gøres...

Christen Sørensen og Jesper Jespersen er pt. nogle af - om ikke simpelthen - Danmarks bedste økonomer.

Michael Kongstad Nielsen

Men er diskontoen ikke nul, eller tæt på nul? Og ingen tør så meget som tænke tanken om højere renter. Så at putte sådan noget ind i modellen ville få samfundet til at brænde sammen med det samme. Selv maskinen ville der komme røg ud fra.

Claus Sønderkøge

Man må undre sig over hvorfor økonomiske teknikaliteter synes så vigtige i Danmark.

Jeg har aldrig set blot antydningen af den underlige danske debat i internationale medier.

Måske man skulle gå over til at diskutere politik.

Mikkel Nielsen

Seriøst, løkketoft som statsminister, manden er altså ikke et hak mere rød end Helle, det kan så godt være han ville kunne overbevise visse dele af de Røde vælger om dette og er mere holdningsfast end Helle.

Men glem nu ikke hvad han gjorde under Nyrup, manden var en særdeles hård hund og har et hovedansvar for soc. Dem kurs mod blå blok.

Jeg glæder mig til den dag hvor vi begraver diverse økonomiske modeller, der alligevel sjældent holder ude i den virkelige verden.

Claus E. Petersen

Mogens Lykketoft er ikke min politiske kop the, men det ville være en rigtig god ide at sende ham ind som chef.
Alternativet, skulle der være valg før oktober, er en VR regering med LA som støtteparti, og selv ikke de argeste liberalister kan overskue de negative konsekvenser af dén konstellation.
Især når man tænker på magtbrynden hos V i de sidste 10 år.

Lars Jorgensen

Det var måske et bedre forslag at tage nogle tillidsmænd og -kvinder med lidt solidaritet i blodet - altså med hjertet det rette sted - end at beholde vores halvlærde men omvendt stærkt selvsikre akademikere i toppen af socialdemokratiet. For de ville samtidig have den store fordel, at de ville vide, at de ikke ved. Og dermed være åbne for at tage imod råd fra folk som Lykketoft, Jespersen og C. Sørensen.

Jeg tillader mig at gengive et af mine lange indlæg til en anden artikel i Information den anden dag:

Jeg citerer lige en sund sandhed fra folket/tillidsmanden:

»Disse fantomtal er ikke virkelige tal, og projektet er alene elitens projekt, som vores faglige repræsentanter bør holde sig fra. Det beløb man rejser rundt med er et magisk tal på fire milliarder – en halv procent af finansloven. Det er ubetydeligt i det store regnestykke, men kan til gengæld være med til at ødelægge fagbevægelsen,« siger Jan Carstensen og høster igen anerkendende nik og spredte klapsalver for sin pointe.

Sandheden er jo, at hvis ikke Vestager havde bestemt, at tallene skulle passe ud fra finansministeriets håbløse modeller - og Corydon havde haft Lykketofts og Nyrups økonomiske faglige pondus - uden at gå ind på andre aspekter - så havde Socialdemokratiet og SF blot pumpet de fire og måske endda flere milliarder ud i samfundet.

Regeringens, de borgerliges og resten af de europæiske politikeres spareiver er ved at køre Europa i sænk…

Som Stiglitz udtrykker det - og udtrykte det i Deadline kort tid før sidste folketingsvalg - den økonomiske rådgivning i dag ligner fuldstændig lægevidenskabens rådgivning, da man i tidligere tider anbefalede åreladning mod alskens sygdomme. Og når åreladningen så (naturligvis) ikke virkede, ja så anbefalede lægerne mere åreladning.

Det er politikerne selv, der afgør og har ansvar for, hvem de lytter til. Og i dag er der klart nogle af verdens bedste økonomer (Stiglitz, Krugman, D. Baker, James Galbraith mfl.), der taler imod stort set alle de danske vismænd, når de taler så ‘fornuftigt’ om at spare os ud af krisen.

Punkt et: Man kan ikke spare sig ud af en krise, det har man aldrig nogensinde kunnet historisk (jf. Stiglitz).

Punkt to: Lige nu så lader alskens europæiske regeringer befolkningerne og ikke mindst de mest udsatte mennesker i befolkningen betale for bankernes helt uhyrlige uansvarlighed - ved at lade som om det er velfærdsstaternes udgifter og ikke bankernes uansvarlige, uregulerede - og derfor - ‘begærlige’ adfærd, der har medført såvel finanskrisen som den stigende statsgæld.

Der er seriøse folk, der mener, at bank- og finansfolk rundt om i verden burde retsforfølges og dermed straffes og fængsles. De går nu fri og lever højt på penge tjent på deres ‘eventyr’ ligesom Direktøren i Roskilde Bank - og/eller lever højt på bonusser finansieret af regeringernes hjælpepakker til bankerne for deres uansvarlige opførsel.

Problemet med den hårde sandhed om, hvad der sker i disse år er, at sandheden er netop så hård, at almindelige mennesker ikke er istand til at tro, at det er sandt. Fx det jeg har skrevet ovenfor. Men det er groft sagt sådan tingene hænger sammen.

Et andet problem er, at der er relativt få skarpe folk, der istand til at gennemskue dette. Fx Stiglitz, Krugman, Baker, Galbraith og franskmænd som fx Lebaron, Lordon fra ‘Bourdieuskolen’ mlf. Men de forsvinder i mængden af alle de utallige halvlærde ‘djøf’ere’, der aldrig har lært at tænke selv, men har lært at tænke som de fleste… De er ikke istand til at følge fx Stiglitz og vælger så det ‘sikre’ mellemspor, hvor de fleste er - commonsense - vi mangler penge, vi må spare… Ligesom de selvfølgelig heller ikke får den uanstændige tanke, at de rige herunder ikke mindst finsans- og banksekstoren skal være med til at betale for de sidste mange års penge-eventyr.

Der er kun en fornuftig vej ud af krisen - beskat de rige, finans- og banksektoren (på en måde, der ikke belaster dem for meget i den nuværende situation),og brug disse indtægter - som kan være langt højere end 4 mia. til at sætte gang i uddannelse, forskning og økonomi.

Det er også det, som vores regering - ihvertfald venstrefløjen - gerne vil. De er ikke blot ikke intellektuelt skarpe nok til at turde tænke det selv.
Ligesom Merkel og så mange andre af de europæiske politikere ikke er. Så de føler sig trygge, så længe erhvervslivet lyder tilfredse.

Men indtil der kommer sådanne andre boller på suppen så vil underskuddet stige… Og de mest udsatte og ressourcesvage skal så fortsat betale regningen.

Dermed bliver finans- og nu statsgældskrisen brugt som alibi for at ødelægge de sidste mere end halvtreds års velfærdspolitiske fremskridt. Og desværre med en SF og Socialdemokratisk regering.

Det er skammeligt - og bør standses nu.

Thorning og Corydon mfl. bør straks begynde at lytte til andre økonomer end sådanne amatører som fx Nina Smith - mage til intellektuelt skvatmikkel…

Ellers må de ud!

For de har ikke fået noget, der blot minder om et mandat til at ødelægge den velfærdsstat, som især socialdemokratiet har haft æren for at have bygget op de sidste mere end halvtreds år. Det mandat kan ingen socialdemokratisk regering i øvrigt nogensinde opnå - for det svarer til at nedlægge partiet.

http://www.information.dk/302987#comment-590970

Søren Kristensen

Man kunne have håbet, med så mange kvinder i politiske nøglepositioner, at økonomien var gledet lidt i baggrunden til fordel for om ikke idealisme, så dog en vis idérigdom i retning af at spendere og sætte igang (man har vel sine fordomme). I stedet for synes økonomien at have fået en endnu mere central placering, som det figenbladet der skal dække over den totale rådvildhed - eller afhængighed, om du vil. Men sikkert ganske fornuftigt alt sammen, bare ikke særlig feminint og derfor heller ikke særlig underholdende.

Morten Kjeldgaard

Søren Kristensen, blot en bekræftelse af, at kvindelige politikere er præcis ligeså fantasiforladte og rigide som deres mandlige kolleger. På dét punkt er der åbenbart opnået ligestilling...

Lars Jorgensen

Økonomiske problemer - må løses med økonomisk politik. Alt andet er naturligvis ammestuesnak.

Men den politiske dagsorden burde NATURLIGVIS først og fremmest gå på spørgsmålet om, hvordan man skaber det mest retfærdige sociale og demokratiske samfund. Det var i øvrigt også Keynes' mening - og John Kenneth Galbraith's.

Ligesom det var den dagsorden, som socialdemokratiet kunne formå at samle befolkningerne ikke mindst i Skandinavien omkring i det meste af det tyvende århundrede. Indtil Nixon, Reagan og Thatcher - og erhvervslivets mange dybt kyniske tænketanke formåede at flytte fokus over til et 'rent' økonomisk spørgsmål. Hvor det frie marked betragtes som gud. I øvrigt netop det verdensbillede, som folk som Torben M. Andersen og Nina Smith i høj grad bekender sig til.

I dette perverse verdensbillede er enhver velfærdsforanstaltning og demokratiske indslag generelt at betragte som skadelige hindringer for et velfungerende marked. Se det er en så vanvittig sandhed, at den er svær at sluge for almindelige mennesker. Så vanvittigt kan veluddannede mennesker da ikke tænke - jamen, det er et faktum.

Lise Lotte Rahbek

Det er mig stadig ubegribeligt,
at for at bevare vælfærden,
ar man nødt til at skære den væk.. i al fald i nogle år.. mens krisen ligesom går væk.

Altså: For at redde barnet, slår man det halvt ihjel og lægger det på køl, for så kan man håbe på, at lægevidenskaben har opfundet en kur om nogle år?

Det er meget mærkeligt... for mig.

Jean-François Corbett

"Folk lever længere, og derfor er man nødt til at arbejde længere for at få tingene til at hænge sammen."

Det er faktuelt forkert.

Produktiviteten er steget dramatisk, dvs. at folk i dag producerer mere i løbet af deres arbejdsliv, end man gjorde eksempelvis for 50 år siden. Ganske vist er levealderen også steget i samme periode, men ikke lige så meget som produktiviteten. Med en ligelig fordeling af vores arbejdes frugter, burde vi i princippet kunne arbejde *mindre*, dette på trods af at folk lever længere, netop fordi vi arbejde mere effektivt end før.

Problemet er jo bare, at afkastet havner i de forkerte hænder.

Claus E. Petersen

Hele "fidusen" som jeg efterhånden har fattet det, er at få folk til at producere mere/længere uden lønkompensation.
På den måde vil hver pølse fra Steff-Houlberg kunne exporteres billigere (øget efterspørgsel), eller til samme pris (øget overskud).
Fabuløst, mirakuløst og enkelt i følge DREAM.
Det demokratiske problem er så at politikerne undlader at nævne at øget arbejdstid IKKE betyder højere løn.
For hvis lønnen skal følge den øgede arbejdstid, falder det hele til jorden.

Eller tager jeg fejl?

Brian Jensen

@Jean-François Corbett :

Gode resonnemeter, men

"Problemet er jo bare, at afkastet havner i de forkerte hænder."

Det er nok lidt forsimplet.

Faktum er jo også at levestandarden og vores forbrug generelt er steget enormt siden 50'erne.

Et af problemerne i det nuværende økonomiske dogme er at vi tror det går dårligt hvis vi ikke har en økonomi, der udvikler sig eksponentielt.

En anden ting er at vi egentlig lever over evne når vores levestandard er afhængig af import af varer fra lavtlønslande med lavere levestandard.

Uagtet alle gode intentioner i debatten, så skal misteltenen tages i ed ! Misteltenen har ikke skiftet - den hedder stadig Vestager ! (beklageligvis)

Løkketoft har ret.
Beregningerne og deres forudsætninger er helt igennem matematisk-teoretiske, og de mangler fuldstændig realisme. Finansministeriet lever åbenbart i sin helt egen (realistiske) verden.

Jan S. Larsen

Vedr. realisme... Stiglitz anbefaler følgende bog: "Race Against the Machine: How the Digital Revolution is Accelerating Innovation, Driving Productivity, and Irreversibly Transforming Employment and the Economy"
"...In Race Against the Machine, MIT's Erik Brynjolfsson and Andrew McAfee present a very different explanation. Drawing on research by their team at the Center for Digital Business, they show that there's been no stagnation in technology -- in fact, the digital revolution is accelerating. Recent advances are the stuff of science fiction: computers now drive cars in traffic, translate between human languages effectively, and beat the best human Jeopardy! players.
As these examples show, digital technologies are rapidly encroaching on skills that used to belong to humans alone. This phenomenon is both broad and deep, and has profound economic implications. Many of these implications are positive; digital innovation increases productivity, reduces prices (sometimes to zero), and grows the overall economic pie.
But digital innovation has also changed how the economic pie is distributed, and here the news is not good for the median worker. As technology races ahead, it can leave many people behind. Workers whose skills have been mastered by computers have less to offer the job market, and see their wages and prospects shrink. Entrepreneurial business models, new organizational structures and different institutions are needed to ensure that the average worker is not left behind by cutting-edge machines.
In Race Against the Machine Brynjolfsson and McAfee bring together a range of statistics, examples, and arguments to show that technological progress is accelerating, and that this trend has deep consequences for skills, wages, and jobs. The book makes the case that employment prospects are grim for many today not because there's been technology has stagnated, but instead because we humans and our organizations aren't keeping up."

http://www.amazon.com/gp/product/0984725113/ref=as_li_qf_sp_asin_il_tl?i...

Claus E. Petersen

"As these examples show, digital technologies are rapidly encroaching on skills that used to belong to humans alone. This phenomenon is both broad and deep, and has profound economic implications."

ohhh! kan det blive dybere og bare en tak mere indforstået?

Steffen Gliese

Når produktion ikke længere bygger på privat konkurrence, er der ikke længere nogen grund for at lade produktionen foregå i privat regi. Kun igennem udbredt fordeling af produktionsoverskuddet kan samfundet tillade den private borger at drive sin virksomhed.

Hvis I ikke har gjort det, så læs Lykkebergs seneste :
"Vi skal alle være Djøffere."
Der må være en tredie vej.............. ?

Olav Bo Hessellund

Jan Artild:
”Mange af de forudsætninger der skjuler sig i modellerne er netop nødt til at være skjulte, fordi det tankegods der ligger bag - hvis det blev udtrykt i klart sprog - ville fremstå som det rene nonsens.”

God pointe, som allerede Alfred Marshall, den moderne økonomis grundlægger af brugen af matematik gjorde opmærksom på: Økonomer bør altid kunne forklare i forståelige vendinger, det som de udtrykker ved hjælp af matematik.

Men det har de historieløse økonomer i ministerierne jo nok glemt alt om i dag.

Jesper Andersen

Ad Stiglitz, "Race against the machines" og videre, så lad os da bare konkretisere det i et eksempel:

Vi ved alle hvorledes at en robotstøvsuger, købt til en ældre dame, gjorde hendes hjemmehjælp "overflødig". Det er en interessant udstikker, men det viser at robotstøvsugere i dag er en realitet.

Nuvel, de fleste robotstøvsugere er forholdsvist nemme at lave. Man lader dem stort set bare kaste en terning og så alt efter hvad terningen viser, så foretager støvsugeren en tilfældig handling. Det viser sig, at dette er godt nok til at klare de fleste gulve, hvis bare møblementet er nogenlunde sparsomt.

Hvis jeg skulle lave et rengøringsfirma, så ville jeg helt sikkert kigge på en hær af robotstøvsugere. Jeg kan nemt købe 3-4 af dem for en månedsløn og de kan tage hele gulvet uden problemer. Tilbage er der så andre dele af rengøringen. Det kan jeg godt ansætte mennesker til, men deres dage vil være talte fordi mine robotter langsomt men sikkert vil overtage også deres job.

Det kan lade sig gøre i dag at lave sådan et firma. På sigt, så betyder digitaliseringen at økonomi ændrer sig.

For eksempel kan en virksomhed i Kina uden problemer sælge varer direkte på det danske marked gennem en web-shop. Der er ikke brug for en mellemhandler som bare er et fordyrende led.

Alt logistisk transport er nok også overtaget af maskiner inden længe. Det er simpelthen sikrere og mere effektivt. I dag må vi nøjes med at vores Metro i København er det. Ganske vist sidder der en 6-12 mennesker inde i en bygning og styrer det, men der er langt flere metrovogne i spil.

Og hvad med uddannelse? Nemt: Vi finder bare den bedste underviser i danmark og beder ham/hende om at lave en række youtubevideoer. Dernæst kan dette bruges som led i al klasseundervisning over hele landet. Men det betyder nok også at vi ikke skal have undervisere i samme grad. Når den bedste udstiller sin viden til samfundet, så trumfer det alle andres forsøg - tak internet.

Og heri gemmer grunden sig: det er formentlig sundt at have en hvis skepsis overfor diverse økonomiske modeller hvis ovenstående kendsgerninger ikke er faktorer i modellen. Så holder grundantagelserne nemlig ikke og dermed har modellen ikke nogen legitimitet.

Olav Bo Hessellund

Brian Jensen:
”En anden ting er at vi egentlig lever over evne når vores levestandard er afhængig af import af varer fra lavtlønslande med lavere levestandard.”

Med andre ord: Hele den vestlige verden har levet over evne de sidste 4-500 år.

Det hedder også imperialisme/kolonialisme.

Lars Jorgensen

Paul Krugman forklarer den almindelige logik i en artikel fra i forgårs. Her linket men først et lille uddrag til at forklare den almindelige logik, hvor banker og erhvervsliv går langt forud for menneskers tilværelse:

"Oh, wow — another bank bailout, this time in Spain. Who could have predicted that?
The answer, of course, is everybody. In fact, the whole story is starting to feel like a comedy routine: yet again the economy slides, unemployment soars, banks get into trouble, governments rush to the rescue — but somehow it’s only the banks that get rescued, not the unemployed.

Just to be clear, Spanish banks did indeed need a bailout. ... "

http://www.nytimes.com/2012/06/11/opinion/krugman-another-bank-bailout.h...

Lars Jorgensen

En af de mest afslørende bemærkninger om en økonoms mangelfulde faglighed er, når han fx forklarer, at 'ingen' kunne have forudsagt boligboblen, finanskrisen osv. For faktum er, at der var folk, der skrev bøger om disse ting - og altså havde forudset dem - klart inden de skete. Så lyt endelig til koret af sådanne halvlærde, der på den måde mener sig istand til at dække deres egne mangelfulde økonomiske skarphed ind. For i virkeligheden afslører de sig blot ganske åbenlyst.

Hvad så med weekendens spanske redningsforsøg? IMF og Europas politikere lavede en aftale - og holdt vejret. Ville det gå godt, ville markederne tro på aftalen osv.?....

Hmn, ja, ... NEJ! Og det var der i hvert fald en mand som - i øvrigt også relativt forudsigeligt - havde forudset. Stiglitz holdt absolut ikke vejret i weekenden men åndede ganske som sædvanligt allerede fra i fredags!

IMF og de europæiske politikere var simpelthen ude i en gang voodo økonomi, der helt forudsigeligt ikke vil komme til at virke - som Stiglitz på sædvanlig klar vis forklarede i et interview i fredags. Samtidig med at han forklarede - igen, igen, igen fristes man til at sige - at hele den europæiske sparemanøvre (holdt oppe af et utal af europæiske politikere, bankfolk og økonomer) virker stik modsat hensigten. Sådan at gælden kun bliver større! Samtidig med at mennesker som bekendt mister, job, hjem og efterhånden også deres familie, når tingene brister tilstrækkeligt.

Ja, mine damer og herrer, det er så ganske tåbeligt. - og det er derfor at de bedste (virkelig bedste dvs. skarpe og sociale og demokratiske) økonomer og andre intellektuelle efterhånden håber mere og mere på, at befolkningerne gør oprør mod deres tåbelige sparepolitikere, der gør befolkningerne ond og endda samtidig kun skaber mere gæld. I virkeligheden bør alle europæiske befolkninger således være glade for, at grækerne gør oprør mod sparepolitikken. Virkelig glade for!

Vækst er den eneste vej ud af krisen. Og først når politikerne fatter det, begynder gælden at kunne gå ned ad. Lige nu gør de kun ondt og ondt og ondt værre. Og de er helt åbenbart ude af stand til at forstå logikken. Så lyt dog til folk med den tilstrækkelige forstand...

Nå men jeg skal ikke tage mere tid - her kommer et lille klip fra Stiglitz' interviewet i fredags - og et link til artiklen nederst:

"It's voodoo economics," Stiglitz said in an interview on Friday, before the weekend deal to help Spain and its banks was sealed. "It is not going to work and it's not working."

Instead, Europe should speed up discussion of a common banking system, he said. "There is no way in which when an economy goes into a downturn it will be able to sustain policies that will restore growth without a form of European system."

Stiglitz, a former economic advisor to U.S. President Bill Clinton, is a long-standing critic of austerity packages. He also wrote book attacking the International Monetary Fund for policies it has imposed on developing countries as a precondition for emergency loans.

What the European Union has done so far has been minimal and wrong in its policy direction because austerity measures to restore risk have the effect of reducing growth and increasing debt, he said.

"Having firewalls when you're pouring kerosene on the fire is not going to work. You have to actually face the underlying problem, and that is, you're going to have to promote growth," Stiglitz said.

Instead, sweeping reforms to make Europe more of a fiscal union are needed to solve the debt crisis, reinforce the single currency and ultimately help Germany which, as the richest country in the union, will have to bear the highest cost of guaranteeing any commonly issued debt and providing more resources to boost public spending.

"Germany keeps saying that the strengthening is fiscal discipline, but that is a totally wrong diagnosis," Stiglitz said.

(...) afslutningen:

"We could have more growth and less inequality," Stiglitz said, "so we could do better in both dimensions simultaneously." (Reporting By Tiziana Barghini, Editing by William Schomberg and Stacey Joyce)

http://www.huffingtonpost.com/2012/06/10/joseph-stiglitz-spain-bank-bail...

Lars Jorgensen

Ingen tvivl om at mange socialdemokrater - ikke mindst i toppen af partiet - men også længere nede i meningmands rækker føler, at Lykketoft har dummet sig om ikke direkte forrådt socialdemokratiet ved at tale så åbenmundet til et Ceveamøde.

Men Lykketoft har uden tvivl gjort såvel socialdemokratiet som det danske samfund en stor tjeneste ved at åbne låget for en kritisk diskussion/refleksion af SF, Socialdemokratiets og hele regeringens økonomiske politik...

For blot at bede Lykketoft om at tie stille for at bevare loyaliteten for enhver pris - uanset hvor højt man sætter denne værdi - er tåbeligt. Hvis vejen er klart forkert og ødelæggende - så er man da mindre bemidlet, hvis man stadig vil mene, at Lykketoft skulle have holdt mund. Uanset om det var hans strategi at håbe at blive aflyttet/citeret eller ej...

Resultater er under alle omstændigheder, at sagen dvs. den mest fornuftige sociale demokratiske (økonomiske) politik - og ikke personer - på den måde er kommet helt derhen, hvor den hører hjemme. I højsædet...

Husk i samme forbindelse Jørgen Goul Andersens fine artikel om Carina reformen, der også kan ses som et forsøg på at få SF og socialdemokratiets ledere til at besinde sig - og fastholde de fineste og vigtigste solidariske principper i den danske velfærdsstat.

Vi står ved et historisk valg - skal bankernes og finansfolkenes uansvarlige og dybt egoistiske adfærd, der har skabt den største sociale, demokratiske og økonomiske krise siden depressionen i trediverne, besvares ved at gøre endnu en dybt tåbelig ting? Nemlig at skære velfærdsstaterne ned... Og så oven i købet med SF og socialdemokratiet ved roret?

Nej... der må være grænser for galskaben. De skal stoppes nu. Enten ved at tænke om - eller ved at få dem presset ud.

Filo Butcher

Det er nogle underlige Matador-penge, man taler om hele tiden.

Ja tak, det er jo hvad verdensøkonomien i dag går ud på:

Et pyramidespil med matatorpenge som vi små mennesker skal betale med vores arbejdskraft og rigtige penge for.

Filo Butcher

En af de mest afslørende bemærkninger om en økonoms mangelfulde faglighed er, når han fx forklarer, at ‘ingen’ kunne have forudsagt boligboblen, finanskrisen osv.

Hvabehar? Jeg HAR forudsagt både boligboblen og finanskrisen!

Og så er jeg endda ikke økonom. Kan dårlig nok regne på gymnasie niveau B

Lars Jorgensen

@Romed

Ja - jeg havde også selv mine fornemmelser.

Men det er praktiske levede fornemmelser. Det er ikke faglig baseret viden.

Fornemmelser er nødvendige at leve på - men de er livsfarlige at basere nationers økonomi på.

Brian Jensen

@Romed og Lars

Som ingeniør lærer man at altid gøre en helheds- og rimelighedsvurdering.

Vi bude nok have nogle flere ingeniører ind i ministerierne ;-)

/b

Om eksperter og vi andre.

Jeg har for mange år siden rådet mine børn o.a til at tage fastforrentede lån.
Bare en lægmands snusfornuft.
Det gik anderledes.

Gang i væksten - Billig husleje - Køb noget for de sparede penge.
Det var og er VKO lokke politik, som videreføres af den nye regering, rådgivet af de samme økonomer.

Lars Jorgensen

Konflikten mellem de forskellige økonomer - hvor de gammeldags og konservative endog er vist med billeder kan ses her i en ældre artikel fra Information - hvor Jespersen igen var relativt alene:

"Selv om alle er enige, behøver det ikke være sandt ...
Det hjælper ikke på statsunderskuddet at fjerne efterlønnen, mener økonomiprofessor Jesper Jespersen. Dermed sår han tvivl om den centrale 'sandhed' i økonomidebatten: At vi snart mangler arbejdskraft og kan skaffe den ved at fjerne efterlønnen"

http://www.information.dk/255567

Filo Butcher

Lars Jørgensen,
ja jeg er enig at man ikke burde basere politiske beslutninger på fornemmelser.

Men der er meget der tyder på at økonomi eksperterne i dag gør netop dette.

Økonomer er vore dages spåkoner!

At et boligmarked kan blive ved med at vokse i al uendelighed kan helt sikkert bevises med hjælp af matematiske modeller der er så indviklet at intet levende menneske har en chance for at forstå dem, det gør det alligevel ikke til noget der eksisterer i den virkelige verden.

Min påstand er at den "fornemmelse" at boligmarkedet var en boble og at finansmarkedet i det hele taget viste (og stadig gør) alle tegn på at være et globalt, gigantisk pyramidespil med (næsten) hele verdens statsøkonomier som medspillere, var ikke fornemmelser men resultat af overvejelser baseret på noget så basal som sund fornuft, en decideret mangelvare i nutidens politik og økonomistyring.

Lars Jorgensen

For en spritny kritisk (dvs. fornuftig) analyse af regeringens plan 20 se Henrik Herløv Lunds analyse på Kritisk Debats hjemmeside.

Der er ikke meget, der står tilbage som holdbart, når planen sådan gåes fint efter i sømmene. Hverken præmisser eller mål. Præmisserne holder ikke ift. fakta, fx bruger Lund Danmarks statistik til at dokumentere, at arbejdsstyrken ikke falder men stiger! Resultat holder slet heller ikke. For regeringens plan indeholder en systematisk prioritering af det private erhvervsliv frem for det offentlige forbrug, der betyder, at man systematisk skærer i den offentlige velfærd med ca. 5000 ansatte årligt. Det flugter altså uendeligt dårligt med partier, hvis mening på jord handler om at skabe et stadig mere retfærdigt socialt og demokratisk samfund. Læs selv den præcise analyse her - og støt op om at fyre finansministeriets cafe lattedrenge og ansætte folk som Herløv Lund!: 2020-planen bringer ikke ”Danmark i arbejde"
Af: Henrik Herløv Lundhttp://kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1150

Lars Jorgensen

Lige konklusionen på artiklen også:

Det kan såmænd endog blive endnu værre. For regeringen har for længst udset Venstre og de borgerlige til forligsparter om den kommende skattereform og disse har som forventeligt spillet ud med krav om udmøntning af større eller mindre dele af ”råderummet” til skattelettelser. Hvilket regeringen allerede har erklæret sig åben overfor - uanset at det beregnede råderum således i allerhøjeste grad er ”hypotetisk”. Pumpes dette fiktive og hypotetiske ”råderum” i de kommende år imidlertid ud i ganske anderledes kontante og virkelige skattelettelser, får vi - ganske som i VK’s tid - igen reelt ufinansierede skattelettelser og nye underskud på de årlige finanslove.

Og mon ikke underskuddet – også ganske som i VK’s tid - igen vil blive dækket ind gennem besparelser på velfærdsydelserne for børn, skoleelever, ældre og syge og på overførselsindkomsterne til de svage?

”Danmark i arbejde” risikerer således ikke bare at ende som ”Danmark i arbejdsløshed”, men risikerer oven i købet at videreføre de borgerliges katastrofale underskudsskabelse på de offentlige finanser gennem reelt ufinansierede skattelettelser.

Sider