Nyhed
Læsetid: 4 min.

Regeringen presser på for gratis forskning

Efter fem års politisk nølen får Danmark nu en officiel Open Access-politik. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) vil have de danske universiteter til at offentliggøre alle forskningsartikler gratis på internettet
Forskerne skal fortsat indsende deres artikler til de videnskabelige tidsskrifter, der sørger for, at de bliver kvalitetssikret. Men samtidig skal alle forskere nu bede tidsskriftet om lov til at publicere artiklen i universitetets egen database, så alle gratis kan læse den, eventuelt efter en karensperiode på op til 12 måneder.

Forskerne skal fortsat indsende deres artikler til de videnskabelige tidsskrifter, der sørger for, at de bliver kvalitetssikret. Men samtidig skal alle forskere nu bede tidsskriftet om lov til at publicere artiklen i universitetets egen database, så alle gratis kan læse den, eventuelt efter en karensperiode på op til 12 måneder.

Indland
29. juni 2012

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) er nu klar med en officiel dansk politik for at gøre offentlig finansieret forskning frit tilgængelig for alle. Danmark tilsluttede sig allerede i 2007 EU’s konklusioner om at handle på området, men siden har skiftende danske regeringer tøvet med at træffe en endelig beslutning.

»Der har måske været en tendens til at gå rundt om den varme grød, men nu er tiden kommet til at stille krav til forskerne,« siger Morten Østergaard.

I sidste uge lancerede de danske forskningsråd deres politik for Open Access, og det er den samme model, såkaldt grøn Open Access, som Morten Østergaard nu tilslutter sig. Ligesom forskningsrådene fremhæver han det urimelige i, at universiteterne skal betale millioner til de videnskabelige tidsskrifter for at få adgang til deres egne og andres forskningsresultater.

»Jeg er ikke imod, at forlagene tjener penge, men det er voldsomt, at skatteyderne skal finansiere så stor en profit til dem,« siger Morten Østergaard.

I den grønne model skal forskerne fortsat indsende deres artikler til de videnskabelige tidsskrifter, der sørger for, at de bliver kvalitetssikret. Men samtidig skal alle forskere nu bede tidsskriftet om lov til at publicere artiklen i universitetets egen database, så alle gratis kan læse den, eventuelt efter en karensperiode på op til 12 måneder.

Dermed har tidsskrifterne stadig mulighed for at spænde ben for den gratis forskning, hvis de ikke giver forskerne lov. Sådan forventer Morten Østergaard ikke, at det går.

»Sammen med meldingerne fra de øvrige aktører på området er det her et klart signal til de videnskabelige tidsskrifter om, at de må finde nye forretningsmodeller. Men vi må heller ikke lægge bånd på forskerne, så den bedste danske forskning ikke kan blive offentliggjort i de bedste tidsskrifter på grund af nogle rigide krav,« siger ministeren som svar på, hvorfor forskerne ikke blot får påbud om kun at publicere i tidsskrifter, der tillader Open Access.

Universiteter skal selv

En af hovedårsagerne til, at den politiske udmelding har ladet vente så længe på sig, er netop en politisk uenighed om, hvorvidt de dansksprogede tidsskrifter kan overleve økonomisk, hvis deres artikler skal lægges gratis ud.

Men ifølge uddannelsesministerens oplysninger tillader halvdelen af de danske tidsskrifter allerede Open Access. Derfor er det ikke hans opgave at holde fast i en gammel forretningsmodel, mener han.

»Det er vores opgave at styrke forskernes adgang til hinandens resultater og øge vidensoverførslen til samfundet,« siger Morten Østergaard med henvisning til, at den nye viden nu også bliver tilgængelig for de små og mellemstore virksomheder, der ikke har råd til at abonnere på videnskabelige tidsskrifter.

Brug for grundig undersøgelse

En af de største kritikere har været Jørgen Burchart, der er formand for Foreningen af Danske Videnskabsredaktører. Så længe der ikke er nogen form for tvang, er han positiv over for den nye politik. Men han tvivler på, at det virkelig er halvdelen af de danske tidsskrifter, der tillader Open Access.

»Jeg synes, ministeren bør lave en grundig undersøgelse, så han ikke træffer beslutninger på det forkerte grundlag,« siger Jørgen Burchart.

I praksis er det forskerne selv og universiteterne, der skal gøre forskningsartiklerne frit tilgængelige i universitetets egen database. Det har forskerne allerede mulighed for i dag, da langt de fleste videnskabelige tidsskrifter allerede tillader Open Access. Men på de fleste fagområder er det kun et fåtal af forskerne, der ved, hvordan man gør, og vælger at bruge tiden på det. Det er den udvikling, som ministeren håber at sætte skub i med sin udmelding.

»Denne model understøtter de fleste universiteters politik. Men der er også nogle universiteter, der har ventet på svar fra mig,« siger han.

På Københavns Universitet (KU)ser man positivt på Open Access, og universitetet følger allerede den model, som Morten Østergaard nu gør sig til fortaler for. Men det bliver ikke gratis for universiteterne, påpeger vicedirektør for kommunikation på KU, Jasper Steen Winkel.

»It-systemet er der allerede til at publicere i Open Access. Men hvis vi skal have 4.000 forskere til at gøre det, må universiteterne påregne en større administrativ support, som det er svært at se, der er ressourcer til, når man samtidig skal skære ned på administrationen,« siger Jasper Steen Winkel med henvisning til genopretningsplanen, der pålagde universiteterne at spare 375 mio. kr. på ledelse og administration i 2012 og 2013.

Formand for Dansk Open Access Netværk, Mikael Elbæk, mener, at det vigtigste signal var det fra forskningsrådene i sidste uge, fordi de kan stille direkte krav til deres forskningsbevillinger. Men når ministeren melder ud, har det også betydning for, hvordan man arbejder med Open Access på universiteterne, mener han.

»Mange forskere har efterspurgt klare retningslinjer fra dem, der betaler for deres arbejde. De vil gerne bruge Open Access, men der er også mange andre ting at bruge tid på. Derfor siger mange, at de ikke gør det, før nogen bestemmer, at de skal,« siger Mikael Elbæk, der også er specialkonsulent på DTU Bibliotek.

»Det er en langsom omstilling, og det her er endnu et skridt på vejen,« siger Mikael Elbæk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

steen ingvard nielsen

Presser man mon også på for at kunne gennemføre dyreforsøg med mennesker, forstået på den måde at man bruger mennesker til videnskablige eksperimenter uden, at man har folks accept til at gøre det?

Så længe bibliometrien ikke belønner per view, så er det vel kun fint at artiklerne bliver mere tilgængelige. Hvis det modsatte er tilfældet, så vil der være økonomisk incitament til at skrive let læseligt, ikke-akademisk, da der hermed sikres flere læsere under forudsætning af at der efterspørges et lavere niveau.

steen ingvard nielsen

Hvad har vi råd til i Danmark?
Kan det være rigtigt at man vil give dyrt betalt forskning væk gratis samtidig med, at vi må skærer i rådighedsbeløbet hos de aller værst stillede.

Steffen Gliese

Selvfølgelig vil man det , Steen Ingvard Nielsen. Årsagen til, at vi har offentligt finansieret forskning er, at den skal være tilgængelig for hele samfundet - til gengæld skal den også være fri fra samfundets indblanding, og her halter det.

Hugo Barlach

Det ku' da aldrig falde mig ind, at sætte forskning til rådighed sådan bare lige. Betal eller få en lang næse, Morten Østergaard...

Med venlig hilsen