Nyhed
Læsetid: 3 min.

S og R: Grænsen for at skære i overførselsindkomster er nået

Skatteaftalen afliver ikke den danske model, siger Socialdemokraterne og Radikale. Men partierne erkender, at grænsen for regulering af overførselsindkomsterne nu er nået
Indland
28. juni 2012

Socialdemokraterne og Radikale Venstre erkender, at man med skatteaftalen har nået grænsen for, hvor meget man kan regulere overførselsindkomsterne, hvis den danske flexicuritymodel skal bestå.

»Når vi går ind og afdæmper reguleringen af overførselsindkomsterne, går vi ind og rører ved indkomstsikkerheden. Det er klart, at det skal vi virkelig være påpasselige med at gøre. Der er grænser for, hvor meget vi kan gøre det, og jeg mener, grænsen er nået,« siger arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq (R).

Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, er enig:

»Vi har nået grænsen for, hvor langt ned man kan komme i udviklingen af overførselsindkomster. Vi skal under ingen omstændigheder under prisudviklingen, for det vil være meget skævt, og det vil vi ikke acceptere,« siger han.

Der er dog ikke tale om, at skatteaftalen truer flexicuritymodellen. Derimod fornyes modellen med skatteaftalen, mener Nadeem Farooq.

»Den danske model er rigtig god, men den har også nogle systemfejl, vi skal rette på. Det gør vi med skatteaftalen. Men vi er ikke ved at aflive den, for det har aldrig været meningen, man ikke kunne ændre i de enkelte dele. Hvis vi ikke gør det, vil den langsomt dø.«

Det rene vrøvl

Som Information skrev i går, viser en opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, at der som følge af skatteaftalen bliver større forskel på løn og dagpenge.

Det skyldes det højere beskæftigelsesfradrag, den højere topskattegrænse og reguleringen af overførselsindkomsterne, som tilsammen øger forskellen i indkomst for lønmodtagere og arbejdsløse. Beregningerne er lavet på baggrund af regeringens udspil, men den endelige aftale indeholder de samme elementer.

John Dyrby Paulsen mener ikke, flexicuritymodellen på den baggrund er truet.

»Vi rører ikke ved sikkerhedsnettet for arbejdsløses indkomst. Overførselsindkomsterne kommer fra 2016 til at stige lidt mere end prisudviklingen. Så at sige, at det er med til at underminere den danske model, er det rene vrøvl,« siger han og tilføjer:

»Jeg er uenig i, at det, at vi giver noget mere til dem, der er i arbejde, er med til at udhule flexicuritymodellen. Det er rigtigt, at dem, der er i arbejde, får ekstra ud af skattereformen, men vi tager ikke fra overførselsindkomsterne. Så det er ikke med til at true flexicurity-modellen, tværtimod er det stadig det bærende element i den danske model.«

Når forskellen mellem at være i job og på dagpenge øges, vil det ifølge analysechef i centrum-venstre tænketanken Cevea Jens Jonatan Steen betyde, at lønmodtagerne vil kræve mere jobsikkerhed ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Nadeem Farooq mener ikke, det nødvendigvis presser den danske model.

»Jeg er ikke enig i præmissen om, at reformen har så vidtrækkende karakter, at det vil skabe bastante krav om mere jobsikkerhed og mere sikre ansættelsesvilkår. Men det er klart, at hvis vi fortsætter den her vej, vil lønmodtagerne begynde at skrue op for kravene til jobsikkerhed,« siger han.

John Dyrby Paulsen vil ikke afvise, at skatteaftalen betyder, at lønmodtagerne vil kræve øget jobsikkerhed ved overenskomstforhandlingerne.

»Men det er op til arbejdsmarkedets parter, hvad der skal på bordet. Hvis lønmodtagerne mener, jobsikkerheden skal være større, må de tage det op til forhandlingerne,« siger han.

I Enhedslisten mener arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl modsat, at skatteaftalen kan være med til at presse den danske model, fordi dagpengesystemet bliver udhulet, når skellet mellem løn og dagpenge bliver større. Men det er ikke den største trussel mod modellen.

»Det afgørende for en arbejdsløs er ikke, om der er stor eller lille forskel på at få løn og være arbejdsløs. Det, der virkelig presser modellen, er forringelserne af dagpengene, hvor man har halveret dagpengeperioden og fordoblet genoptjeningsperioden,« siger han.

Uanstændigt

Hvis man derfor vil styrke flexicuritymodellen, skal man kassere de dagpengeforringelser, der blev vedtaget i 2010, mener Christian Juhl.

»Vi skal lade være med at tage penge fra dem, der er mest udsat. Det er simpelthen uanstændigt. Vi skal gøre det sådan, at folk ikke føler sig utrygge. Med det udgangspunkt, at folk ikke selv er skyld i, at de er arbejdsløse.«

Christian Juhl mener samtidig, grænsen for den mindre regulering af overførselsindkomsterne »for længst er nået«.

»Dagpenge bør følge lønudviklingen. Det er også derfor, der er så mange unge, der vender ryggen til a-kasserne. Men jeg erkender, det er dyrt, så det er ikke noget, vi gør i ét hug. Men vi burde tilstræbe det,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Den voldsomme forkortelse af dagpenge-perioden betyder, at op 20.000 mister dagpengene næste år.

http://avisen.dk/20000-vil-miste-dagpengene-naeste-aar_174465.aspx

For at føje spot til skade, så har man - som Christian Juhl nævner - fordoblet genoptjeningsperioden.

Rul dagpengeforringelserne tilbage.

Steffen Gliese

Enig Steen Sohn, og det er langt vigtigere, end spørgsmålet om 1.000 inflationsramte kroner om fire år. I dag vil politikerne gerne afskaffe a-kasserne, fordi der trods alt stadig er en flig af frihed i et system, der ikke er hundrede procent statsligt. Man vil kunne mobilisere en arbejderhær, der står til rådighed for samfundets forgodtbefindende, uden den helt grundlæggende frihed til at vælge indretningen af eget liv selv.

Herdis Stjer

"Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, er enig:

»Vi har nået grænsen for, hvor langt ned man kan komme i udviklingen af overførselsindkomster. Vi skal under ingen omstændigheder under prisudviklingen, for det vil være meget skævt, og det vil vi ikke acceptere,« siger han."
Mener han ikke afviklingen?

"Vi har nået grænsen for, hvor langt ned man kan komme i udviklingen af overførselsindkomster" siger John Dyrby Paulsen. Imens sidder regeringen i et nærliggende lokale sammen med VK for at skære yderligere 1,9 milliarder på førtidspension og fleksjob til handicappede.

Manden er jo utroværdi.

Rasmus Hansen

Flexicurity modellen er i den grad skiftet ud med en Flexihyesterisis model.
Flexicurity modellen var kendetegnet ved en lav arbejder beskyttelse og derved høj fleksibilitet for virksomheder, som så modvirkes ved et sofistikeret sikkerheds net der lag grund til fundamental sikkerhed for arbejderen i sit søgen på det nye job.

Med en halvering af dagpenge perioden, store fyringsrunder i det offentlige i en krise tid og det øgede incitament til arbejde på bekostning af en nedskæring i unemployment benefits medvirker det til en samlet pres på løn-niveauet hvorved job-udbydere står langt stærkere fremfor arbejdere der i forbindelse med globaliseringen og fleksibilitets orienterede arbejdsmarked reformer, har et impotent fagbevægelse.

Hysterisis ligger så i måden hvor arbejdere frygter et job-tab og de høje krav til at få et nyt job hvor efterspørgslen på de høje færdigheder er konstant en stor pres.

Det baner så vej til private forsikringer hvor arbejdere førhen delte usikkerheden er det i langt større grad mere favorabelt for høj indkomst grupperne hvorved den sociale skævfordeling forstærkes af den markedsdominans de private forsikringer vil få til nogle få udnævnte grupper.

I det hele taget forsøger man at skifte flexicurity modellen ud med en konkurence-dygtig eksport baseret model, det er så en beslutning man træffer, men man skal ikke forsøge at bilde borgere ind at man beholder kvaliteterne af det tidligere unikke Danske model.

olivier goulin

Patetisk at hævde, at modtagerne af overførselsindkomsterne bliver stillet urimeligt ringe med denne skattereform.

Mange lønmodtagere har sgu levet de sidste par år med en lønregulering, der lå under inflationen - hvis der overhovedet har været nogen.

Folk på overførselsindkomster og offentligt ansatte er skamløst forkælede :-)

/O

Jesper Wendt

olivier goulin, nu har folk på overførselsindkomster typisk selv bidraget, så det er vel dig der sutter på de andres arbejde?

Løntrykker??? :)

olivier goulin

@Jesper

Det må du vist uddybe.

/O

Jesper Wendt

De folk der har bidraget via skatter, og nu er landet på overførselsindkomst, bliver skåret af de penge de selv har været med til at betale, for at opretholde det system der kærer om din arbejdsplads, altså nulsum.

Så byrden vægter begge veje.

Rasmus Hansen

@Olivier goulin

Der er ikke meget patetisk ved at fremstille en kendsgerning. Skatteforliget er i sig selv ikke et isoleret faktor men blot en medvirkende variabel som forstærkes af andre tiltag indenfor den seneste periode med fokus på at øge konkurrence evnen.

Ser man på udviklingen i de seneste år, har det jo drejet sig om en halvering af dagpenge satsen, forhøjet pensions aldre, efterløn, løn-neutrale overenskomster og en begrænset inflation pga. den lave efterspørgsel .

Følger skabt i en krise tid og andre med henblik på en demografik udfordring forude som forstærkes af krise effekterne, det er der ingen tvivl om.
Men som med så mange andre strukturelle ændringer så vil de netop på langsigt medvirke til et lavere lønniveau og en stigende ulighed blandt dem i arbejde og dem som ikke er.

Det er så også en strategi i sig selv som der ikke er nødvendigvis noget i vejen med, men man kan ikke påstå at man fastholder flexicurity modellen med disse tilttag i sinde. Derudover, de makroøkonomiske effekter af øget ulighed er også forholdsvis ved at være velkendte og det man blot skal stå på mål for er om det er disse forhold vi ønsker i Danmark.

olivier goulin

Ok, men ud fra den logik, så kan man jo ikke foretage økonomiske reformer overhovedet på noget tidspunkt, eftersom der altid vil være en tidsmæssig afstand mellem visse ydelser og nydelser i menneskers liv, pension er måske det klareste eksempel.

Det er lidt den samme tankegang som at ville have en generationsudligning mellem generationer fra forskellige konjukturårgange.

Det bliver lidt kompliceret.

/O

Jesper Wendt

Neutralt set er skatten en forsikring på sundheds og omsorgsområdet, og den fjerner man i en konjunkturnedgang, uden at folk har en chance for at tilpasse sig de nye omstændigheder(Britiske tilstande).

For mig at se er der ingen logik i den reform, andet end at lade de uheldige blive yderligere ramt. Det må, og vil være et hårdt slag for manges fællesskabsforståelse, og underminerer sammenhængskraften i samfundet.

Men når man sadler om til et forsikringssamfund, så har det konsekvenser, og dem mener jeg ikke man har taget højde for overhovedet.

olivier goulin

@Jesper

Nej, skat er netop ikke forsikring - af præcis det argument jeg fremførte ovenfor: Der er ikke nogen garanti for 1:1 modydelse i et skattefinancieret velfærdssystem. Det er underlagt politiske beslutninger, og rummer derfor denne tilsyneladende "uretfærdighed". Sådan er vilkårene nu engang.

Hvis du vil have garanteret udbytte, så skal det netop være forsikringsbaseret. Men dér er vi slet ikke endnu, og jeg ser heller ikke tegn på, at vi er på vej i den retning.

Men den tid kan bestemt komme, hvis den danske velfærdsmodel viser sig at blive for dyr at opretholde, f.eks. hvis arbejdspladser fortsætter med at sive ud af landet.

/O

Jeg bliver træt, når alle disse omfangsrige og uoverskuelige forhold deskuteres, både her og blandt professionelle.

Hvorfor alle disse forskellige kategorier. Alle skal ha` et grundlag at leve for og det har vi i dette gavmilde samfund.
Hvorfor f.eks al den snak om overgang fra dagpenge til bistand.
Befolkningsgrupper bliver sat op mod hinanden.
Folk som fint klarer sig selv får ydelser, som de selv betaler. Herunder dem der arbejder hele livet
Andre arbejder i varierede perioder og er ledige, selvvalgt eller tvungne.
Andre igen arbejder slet ikke og kommer aldrig til det.
At finde retfærdighed og ægte solidaritet i denne jungle af regler, forvaltning af disse, såkaldte sociale bedragerier og politikerslagsmål, er umuligt.

Nu kommer konklussionen : Basisydelse (borgerløn), selvvalgt, uden regler, uden at mennesker skal fortolke, afgøre, kontrollere og kriminalisere overfor deres medborgere.

Væk med alt det der omtales i artiklen.
Væk med alt det EL forarges over.
Væk med fagforeningernes kamp om magt, og deres indbyrdes kamp.
Væk med ufriheden, overvågningen, den ydmygende tiggergang og prøvning.

Frem med friheden, sundheden, både sjælligt og fysisk.
En sund sjæl i et sundt samfund.

@Oliver Goulin

Den overenskomst er du selv en del af, medlemmerne stemte ja til lønnedgang. Da accepterede forringelserne. Sygesikringen blev sin tid lagt ind under skatten, så det er ikke en unormal tankegang at tænke ens skatteindbetalinger som en form for forsikring.

Problemet i øjeblikket, er nok mere hvordan regeringen og venstre er nået til den beslutning, at de tager fra de invalide og arbejdsløse, til fordel for topskatten m.m. Ikke at der kan opstå en mulighed for at vi ikke mere kan forsørge syge og arbejdsløse på grund af et samfundskollaps.

Så hvis vi lige sætter diskussionen ind i de nuværende rammer.

Jesper Wendt

Selvfølgelig forventer man at få noget retur, specielt når det er nødvendigt, og sådan set kun der. Ellers er hele samfunds ideen jo blot et fatamorgana. Så har Christianitterne fat i den lange ende.

Der ér altså planlagt flere nedskæringer.

Tine Sørensen

@ Oliver Goulin.
Du burde begrænse dig til at udtale dig så kategorisk om emner, som du rent faktisk ved noget om. - For at du er vidende, der VED jeg.
Folk på overførselsindkomster er IKKE forkælede - og slet ikke SKAMLØST forkælede.
I den offentlige debat tages det som regel for givet, at fx arbejdsløse kan drive den af på dagpenge eller kontanthjælp. Men hvorfor omtales det aldrig, - at det ikke er muligt at leve alene for de beløb, man modtager i offentlig ydelse?
Huslejer og banklån er idag så dyre, at masser af mennesker på overførselsindkomster er tvungne til at skaffe yderligere indtægter til huse, hvis de ikke vil drives fra hus og hjem.
Af en eller anden grund lykkes det at fremstille overførselsindkomster som en sovepude, - og modtagere af disse som slappe, ugidelige nasserøve, der ikke behøver lette sig fra divanen for at søge et job.
Det er en løgnagtig udgrænsning af en meget stor - og voksende befolkningsgruppe; - de arbejdsløse.
Og det ar bydende nødvendigt at overveje med hvilke motiver dette foregår.
Jeg henviser iøvrigt til flg. indlæg i en anden tråd: http://www.information.dk/304577#comment-601964

Kurt Jørgensen

Det er vildt, at der i de sidste dages debatter, kan stå nogle politikere fra S-SF på tv, og sige at de ikke foringer overførselsindkomsterne..

Skattereformen betyder at visse førtidspensionister, mister over 10.000 kr om året. Og så er der denne reform for Fleksjobberne, hvor det ser ud til, at hvis det går igennem, med det de har lagt frem indtil videre. Så går dem på fleksjob ned med ca 20-25 % af deres indkomst.. Og ydermere så bliver man tvunget til et medlemskab af en fagforening. Så personligt for mig, bliver det til nedgang i årsindkomsten på ca 45.000 kr.

Og så det som næsten er mest sygt. De har så også ændret perioden, hvor man kunne gå arbejdsløs som fleksjobber, og modtage ledighedsydelse. Hvor der så førhen ikke var nogen tidsbegræsning. Skal perioden så nu fremover kun være på 2 år !!!!!

Og denne 2 årige begrænsning bliver så fakta fremover, selvom at beskæftigelsesministeriet i sit eget dokument af fleksjobreformen skriver :

>>> "Erfaringer viser dog, at personer, der er visiteret til et fleksjob, har stor risiko for at blive langtidsledige."<<<

Ergo de ved godt at mange fleksjobber ikke kan finde et arbejde, efter kun 2 år på ledighedsydelse. Men hva så, vi ryger jo så bare på kontanthjælpen, for resten af livet.... Ude af øje, ude af sind !!!!! S-SF nye motto åbenbart..

Jeg står selv, til at miste ca 3.700 kr hver eneste måned, hvis jeg ikke finder et fleksjob, inden denne aftale bliver forhandlet hjem. Og så sammen med den netop forhandlet skattereform, så kan jeg ikke se hvordan, dette er en "FAIR LØSNING" for mig !!!!

Og så det at vide grunden til at jeg kommer til at miste en masse penge, det er at topskatten bliver lettet, for nogen folk der tjener ca 3 gange min årsindkomst, som den vil blive efter denne usociale reform.

Det gør dette at selvom, jeg altid har stemt på enten S eller SF. Så er det slut nu, og for altid fremover. Jeg kunne jo lige så godt, have stemt på VKO. Dem viste jeg at de ville røvrende mig, og mine lidelsefæller, som desværre er endt på en overførselsindkomst. Men det er meget hårdere, at erkende når det er ens egne venner/kammerater der røvrender en, på grund at de skifter totalt holdninger og politiske meninger, efter kun kort tid på magtens trone..

Jeg kan godt forstå, at der er mange der ligesom mig selv, føler sig forrådt, af de politikere som man havde stemt på. Og så ydermere nu, hvor det så viser sig, at man har prøvet at genforhandle i det skjulte, endnu en reform med de blå partier, som vil ramme rigtigt mange, på de laveste indkomster...

Så Johanne, du har fået endnu en stemme. For der er desværre KUN ET SOCIALISTISK PARTI TILBAGE !!!!

Hugo Barlach

Hvem tror S og R over en dørtærskel efter de seneste forlig med højrefjøjen?...

Med venlig hilsen

Efter at alle tænkende og reflekterende organer i samfundet er blevet underlagt det "effektive" producerende enevældes pølse-fabrik, naturen bare skal holde sin kæft, og alle universelle love er humbug, har staten taget pavens kåbe på, og spreder røgelse, hvor penge-guden (lad os kalde den Thor) bliver tilbedt i blind tro på at alle kan heales, bare man tror nok på at troen kan flytte kørestolen man sidder i.

Tror "vi" så på dem? Nej, det gør "vi" ikke, for "vi" er "os" og "os" tror ikke på "dem."