Læsetid: 3 min.

Skatteaftalen truer den danske model

Regeringens skatteaftale med VK udfordrer den danske model for arbejdsmarkedet og gør det mindre attraktivt at være medlem af en a-kasse. Dækningen ved arbejdsløshed bliver markant mindre frem mod 2022, viser nye beregninger
Regeringens skatteaftale med VK udfordrer den danske model for arbejdsmarkedet og gør det mindre attraktivt at være medlem af en a-kasse. Dækningen ved arbejdsløshed bliver markant mindre frem mod 2022, viser nye beregninger
27. juni 2012

Det er aldrig sjovt at blive arbejdsløs. Men efter regeringen samt Venstre og Konservatives skatteaftale bliver det nu endnu dyrere at miste sit job. Skatteaftalen betyder nemlig, at gabet mellem ens tidligere løn og dagpenge bliver langt større. Ifølge en ny opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet vil dækningen for alle lønmodtagergrupper blive reduceret med omkring fire til fem procentpoint frem mod 2022. Det skyldes det højere beskæftigelsesfradrag, den øgede topskattegrænse og reguleringen af overførselsindkomsterne, som tilsammen øger forskellen mellem at være i arbejde og være arbejdsløs.

»I forvejen sker der en langsom udhulning af dagpengesystemet, og denne reform vil yderligere forstærke den tendens. Det betyder, at der bliver længere og længere til den fulde lønkompensation, og man gør det mindre attraktivt for store grupper på arbejdsmarkedet at være medlem af en a-kasse, fordi lønforsikringen, som dagpengene er, bliver for ringe,« siger velfærdsforsker Asbjørn Sonne Nørgaard, der er professor ved Syddansk Universitet.

Beregningerne fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, som er foretaget, før den endelige skatteaftale blev indgået, viser eksempelvis, at dækningsgraden for en ufaglært i det offentlige vil dale fra 68,4 procent i 2011 til 63,7 procent i 2022, mens en medarbejder i det private med en lang videregående uddannelse vil gå fra 41,3 procent i 2011 til 37,6 procent i 2022.

»Når den del af sikkerhedsnettet får større masker, betyder det selvfølgelig, at det bliver lidt mindre interessant at forsikre sig i en a-kasse. Det giver ganske enkelt ikke den sikkerhed, det tidligere har gjort. Det forringer incitamentet til at melde sig ind i en a-kasse og højner muligheden for, at man melder sig ud, fordi tilbuddet ikke er så attraktivt som før,« siger Per Kongshøj Madsen, professor i arbejdsmarkedsforskning fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet:

Analysechef i centrum-venstre tænketanken Cevea, Jens Jonatan Steen, er også bekymret for den danske models og fagbevægelsens fremtid, når regeringen med skatteaftalen accelererer udhulningen af dækningsgraden ved dagpenge.

»På langt sigt har vi en dansk model, der er truet, hvis forringelserne af dækningsgraden og fagbevægelsens manglende evne til at bevare medlemmerne fortsætter. Der er ikke en specifik smertegrænse, men den gradvise forringelse vil have konsekvenser, der skal afbødes, før det er for sent,« siger han.

Flere private lønforsikringer

En af konsekvenserne af den forringede dækningsgrad bliver ifølge Asbjørn Sonne Nørgaard, at danskerne oftere vil tegne private, supplerende lønforsikringer, så de ikke rammes så hårdt, hvis de en dag står uden arbejde.

»Og her regner selskaberne koldt og kynisk med, hvad risikoen for arbejdsløshed er, så der er ingen spredning af risikoen på tværs af arbejdsmarkedet, som jo grundlæggende er tilfældet i dag. Derfor risikerer man endnu et område, hvor man skaber et a- og et b-hold med dem, der har råd til ekstra forsikring, og dem der ikke har,« siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Jens Jonatan Steen forudser også, at lønmodtagerne ved de kommende overenskomstforhandlinger vil stille en række nye krav, der skal skabe større jobsikkerhed. Det skal simpelthen være sværere for arbejdsgiverne at fyre lønmodtagerne, når forskellen mellem af være i job og på dagpenge bliver markant øget i henover de kommende år.

»Ansættelsesforholdene risikerer at blive mere bindende og mere rigide, så det bliver dyrere for arbejdsgiverne at skille sig af med medarbejdere. Det vil forringe vores unikke arbejdsmarkedsmodel, hvor man nemt kan skifte job.«

LO: Gavner ikke lønmodtagerne

Hos LO ser man med bekymring på den udvikling, der er sket i dækningsgraden over de seneste årtier.

»Det er en af søjlerne i den danske model, man er ved at pille ved, når man forringer dækningsgraden, og det er bestemt bekymrende. Det er en udhulning af forsikringsmodellen, og det gavner ikke lønmodtagerne på nogen måde,« siger Ejner K. Holst, politisk sekretær i LO.

I LO frygter man ifølge Ejner K. Holst, at politikerne glemmer at vedligeholde den danske model.

»Det er især problematisk, at det er Socialdemokraterne og SF, der er med til at foretage denne udhulning med skattereformen. Vi er selvfølgelig glade for, at det er mange af vores medlemmer, der denne gang får gavn af skattelettelserne, men det nytter ikke, at det bliver på bekostning af dagpengesystemet,« siger Ejner K. Holst.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nic Pedersen

Det er vidst snart ved at være på tide med en "generationsudligningsskat" på de, der har haft de gode tider i velfærdssamfundet?

Jesper Wendt

Som om man ikke var ringe nok stillet i forvejen, det er jo ikke sådan at ens udgifter og liv bare kan sættes på vågeblus, mens der trakteres i Bruxelles. Konsekvensen er at det der holder sammen på familien smuldrer, i takt med fremtiden kun byder på mere af samme skuffe.

Man har altså med andre ord lagt låg på den sociale arv - på den kedelige måde -, vel at mærke fra to proklamerede sociale partier.

Arbejd mere - og mist det dobbelte.

Lise Lotte Rahbek

Det er jo bare yderligere en del af den ulighed, der er under udvikling med denne regerings aktive deltagelse.
Politikerne.. de vil hellere bruge tiden på at skændes om, om det er denne eller den tidligere regering, der er værst.

Men nye ideer til strikke samfundet sammen på en bedre måde, har de faneme ikke mange af.
Skattelettelser, det er planEN

Benny Larsen

Ja engang var det "Stauning eller kaos"

Ny sociallibaratiet´s slogan i næste valgkamp bliver nok:

Thorning eller velfærd!

evt med en flot blå plakat hvor "damen" med stift blik fører en klat foie gras nonchalant ind mellem de stramme læber, sådan en plakat vil pynte på arbejdermuseet om 50-60år.

Mikkel Nielsen

Benny

Det tror jeg ikke

Vi kan vælge imellem tusmørkt liberal borgerlig nedskærings politik med Venstre i spidsen. Eller mørkeblå borgerlig nedskæringspolitik med Demokraterne i spidsen.

Det ene styre fjerner den danske model lidt hurtigere end den anden. Men begge føre den samme vej hen.

Så stem på Enhedslisten, det eneste parti der kæmper for soc. Staten.

> Enig i “generationsudligningsskat”.
Enorme pensionsformuer er sparet op i gylne tider og kommer nu til skattebegunstiget udbetaling i krisetider hvor bl.a. folkepensionen reelt er blevet fattighjælp.
Og så en 'beskyttelsesskat' for områder hvor arbejdskraft er uden konkurence fra udenlandsk arbejdskraft.
F.eks. journalister, pædagoger, lærere, jurister og mange flere, som lever trygt i forvisning om, at der ikke dumper udenlandske konkurenter ind.

Benny Larsen

Mikkel Serup siger:

Så slogan bør være Johanne eller Kaos.

Ps. Det trode jeg aldrig jeg skulle skrive!!

Johanne er gud!
Nej verden er af lave, nedskæringer er forbedringer,blåsort er rød, ulighed er lighed, asocialt er social ansvarlighed, osv
ja stemmen bliver hos enhedslisten, medmindre de har lært at svigte som S&SF

Mads Kjærgård

41,3 procent og så siger de, at der intet incitament er til at arbejde? Sjovt nok nævner politikerne aldrig det store gap der er mellem dagpenge og løn for folk med en uddannelse, når de siger, at det skal kunne betale sig at arbejde! Og pressen spørger aldrig ind til det! Jeg tror jeg læste et sted at for langt største delen af de arbejdsløse, der er dækningen ca. 46 % af lønnen! Dvs. du mister typisk en 9000 kr netto om måneden, det er dælme noget der kan mærkes!

jasper bertrand

Generationsudligningsskat, ha. Den skulle da gå fra de unge til de ældre, for de der nu nærmer sig pensionsalderen har arbejdet hårdere og længere end nogen af de der er unge i dag kommer til. 3 ugers ferie, arbejde om lørdagen, ingen barsel, adgangsbegrænsning på de fleste uddannelser, også gymnasiet, brugerbetaling mange steder, betaling for sygekasse, ingen boligberettigelse, man kan blive ved. Og det har med få perioder som undtagelse altid været sværtat få et godt arbejde, også for de uddannede, så stop det klynk.

Mikkel Nielsen

Hold nu op med de udlignings reformer, jeg kalder ikke de gamle for forkælede blot fordi vi "unge" ingen efterløn får, fordi vi kun har et skrabet dagpengesystem tilbage, fordi vi ikke kan få førtidspension da vi er så uheldige at være født i det forkerte årti, og så skal vi arbejde til vi blive 70 år, såfrem der overhovedet er en pensionsordning til os til den tid.

Så hold nu op med krige imellem ung og gammel, hvorfor skal folk resolut hele tiden tænke de baner.

Nic Pedersen

@jasper bertrand

hvis de ældre har buuhhuuu "knoklet" så hårdt, så har de fået LØN for det!
+ pension/efterløn som 60-årige
+ 7 års dagpengeret (uden spagetthitårnskurser) med en f.. god sats i fht. en arbejdsløn som LO-arbejder.
+ fuldt rentefradrag for deres f.. huse, som inflation og dyrtidsregulering mere end betalte.
+ nej, de FIK ikke en uddannelse (det gad de ikke, selvom SU blev indført i 1970). For dengang behøvede en skraldemand ikke en treårig uddannelse.
+ meget andet...

Så hvis "de ældre har bygget samfundet", så står de sgu med en erstatningssag på halsen for byggesjusk og nok en dom for pyramidespil (op til 2 år i brummen!)

Steffen Gliese

Man kan sige, Nic Pedersen, at de yngre generationer - dem i trediverne og nedefter - fik deres del allerede i barndommen.
Men det er et åndssvagt spil, der bygger på en økonomisk tænkning, der intet har med den virkelighed at gøre, hvori vi lever.
Samfundet er rigere end nogensinde, krisen til trods, og der er absolut ingen grund til ikke at bevare de fremskridt, vi har fået, fremfor at indføre ny usikkerhed til ulempe for alle.

Olav Bo Hessellund

Endnu et eksempel på, hvordan socialdemokraterne underminerer det, der engang var et af partiets vigtigste principper: solidaritet.

Nic Pedersen

Jeg må sige, Peter Hansen, at min fulde sympati går til dem i trediverne og nedefter.
Jeg og og mine i 40´erne klarer os måske nok, men 55+ erne kan gøre mig vred med deres selvfedme.
Ingen af os manglede noget, som var opfundet i vores barndom.
Beklager, hvis jeg kan "tænde af" for meget, men jeg mener ikke, det er helt uberettiget.

Steffen Gliese

Nej, det har du helt ret i. Jeg ved ikke, hvad slags liv, du har haft, mit har været temmelig fattigt på penge, men til gengæld har jeg holdt fast i de faglige interesser og mål, jeg har haft fra begyndelsen.

Nic Pedersen

Nej, jeg har såmænd heller ikke været særligt pengerig, men min forståelse og interesse for mange ting har udviklet sig over tid.
Men man kan jo nå frem til forskellige konklusioner.

Jeg begriber ikke hvad der er sket. S, SF og fagbevægelsen er gået fuldstændig i sort.

Fogh er stort set lykkedes med sit egentlige projekt: At ændre mentaliteten i Dk, der måske om 10 år er klar til at indtræde som USA's 54. stat (?).

Kan velfærdsstaten kun reddes ved at lade de blåsorte molestere den gennem medlidenhedsdrabet på regeringen?
Skal folket først mærke smerten og afmagten, før de kan sætte pris på hvad de har?

Steffen Gliese

Suz Skov, det synes desværre at være tilfældet. Når man tænker på, hvad vi har fundet os i at give afkald på - og med samfundets forfatning in mente: uden nogen god grund.

Hvad er en dansk model værd, såfremtifald, den skal låne finansieres ?

Ikke er konkurrencedygtig for virksomheder og medarbejdere i en global verden.

Vi skal have en version 2, som er tilpasset økonomisk til de nuværende indtægter minus afdrag på gæld, målet bør være ingen gæld i 2020, samt hævning af topskattegrænse til 1 mio

Niels-Holger Nielsen

LO har en tunge til enhver lejlighed. Og det må man jo have, når man ikke har et egentligt samlende projekt.

Steffen Gliese

Måske skulle vi holde op med at konkurrere med lande, der stadig har så lang vej at gå, før de når et acceptabelt velstandsniveau - og i stedet samarbejde med vore nærmeste lande om at udvikle et attråværdigt mønstersamfund at kopiere, hvad de pågældende lande jo er kendt for at have stor ekspetise i.

Nils Bøjden

Så fagforbundene / A-kasserne har en enorm opgave i at forhandle velfungerende arbejdsløshedsforsikringer for deres medlemmer i stedet for at det er de fattige i samfundet der skal betale for a-kasse medlemmernes arbejdsløshed.

Men fagforbundene ser det vel ikke som deres opgave.

Men fagforbundene kan jo prøve at se på deres medlemstal, og så spørge sig selv: Hvad er egentlig vores opgave?

Steffen Gliese

Vi er helt enige, Nils Bøjden, om at det burde være de arbejdsgivere, der sender folk ud i arbejdsløshed, der kollektivt burde hæfte; men sådan har vi jo ikke indrettet det i Danmark, hvor vi gør alt for at friholde virksomhederne for nogen forpligtelse overfor samfund og ansatte. I stedet påtager den arbejdende befolkning sig selv at dække solidarisk over skatten.
Dette er blot en af de mange måder, dansk erhvervsliv stilles i en helt unik gunstig situation - og forleden dag måtte jeg lé, da én foreslog, at virksomhederne skulle have fradrag for deres ansattes løn.
Imidlertid er det vist langt det sikreste for alle parter, at vi fortsat holder noget så vaklevornt som danske virksomheder ude af arbejdsløshedsfinansieringen fortsat, allerede på nuværende tidspunkt blander de sig helt uhyrligt meget i noget, som de ingen adkomst har til, da de ikke betaler.

Søren Blaabjerg

Det er temmelig sikkert, at hvad enten vi bryder os om det eller ej, så vil vi uvægerligt (med mindre man starter en protektionistisk handelskrig landene imellem) som følge af globaliseringen opleve øget konkurrencetryk på alle kvalifikationsniveauer og inden for alle kommercielle brancher i de kommende år, hvor der vil finde en udligning sted mellem løn- og arbejdsvilkårene overalt i verden og dermed også i velfærdsvilkårene samt svælgene mellem rig og fattig overalt. Derfor er det bydende nødvendigt, at lønmodtagerne overalt i verden organiserer sig internationalt, så kapitalen ikke kan spille den ene gruppe lønmodtagere ud mod den anden, samtidigt med, at der er vil være et voldsomt nedadgåpende lønpres fra alle de millioner af forhutlede og socialt og økonomisk ignorerede (eventuelt nyligt immigrerede), som er mere eller mindre udstødt af arbejdsmarkedet og bare drømmer om at få en beskeden andel af nogle af smulerne fra de riges bord.

Der er i den hjemlige politiske debat desværre over hele hele det politiske spektrum en uheldig tendens (i alt fald på overfladen) til at betragte Danmark som en isoleret ø, med en nærmest selvfølgelig ret til at være et priviligeret samfund internationalt set på ubestemt tid.

Som regeringen HTS - VS - MV at gå ind for mere usolidaritet - angiveligt for at "redde velfærdssamfundet" er imidlertid et skridt i den helt forkerte retning. Man kan aldrig nogen sinde begrunde øget ulighed i samfundet med, at der ikke "er råd" til noget mere solidarisk.

Vel kan man være usolidarisk. Men så skal man tone rent flag om det og ikke selvmodsigende foregøgle, at man skam er det for de mindst privilkigeredes skyld.

Nils Bøjden

@Peter Hansen

Det er ikke arbejdsgiverne der sender folk ud i arbejdsløshed.

Men September 1899 burde sige dig noget.

Hvis et firma ikke kan sælge sine varer kan man ikke have ansatte. Det er meget simpelt. Og det er firmaets/ledelsens opgave at sikre at så mange som muligt i firmaet kan have et arbejde.

Steffen Gliese

Nils Bøjden, alt for simpelt! I dag fyres folk undertiden, fordi der ikke tjenes nok, ikke fordi der ikke er overskud.
Indtjeningen øges med en stadig mindre arbejdskraft grundet indførelse af ny teknologi, og det er altsammen noget, jeg i høj grad hylder - men kun i det omfang, at samfundet kompenseres for borgernes indtægtstab, hvilket jo er baggrunden for vores tilladelse af den slags private driftighed. Det skulle jo være mere effektivt end andre modeller for værdiskabelse.

Nils Bøjden

@Peter Hansen

Men jeg er sikker på at DI/DA hellere end gerne vil forhandle dette på vegne af deres ansatte. Medarbejderne giver 5% af deres løn som ledelsen så har forpligtigelse til at forhandle en a-kasse ordning for deres ansatte.

Alt efter hvor god ledelsen så er til at forhandle, kan man som medarbejder så få en større eller mindre arbejdsløshedsunderstøttelse.

Denne forøgede kapital mængde giver firmaerne forbedrede forhandlingsmuligheder.

Men jeg tror at det er mere hensigtsmæssigt at A-kasserne / Fagforbundene varetager dette, da der ellers kan opstå tvivl om hvem man skal stille til regnskab for en dårlig a-kasse dækning. Og hvis dette ansvar ligger i fagforbundene har man mulighed for at smide dem der ikke behandler ens penge ansvarligt ud af firmaet. Denne ret har man ikke hvis firmaet forhandler ens a-kassedækning.

Steffen Gliese

Hovedaftalen er iøvrigt interessant, Nils Bøjden, du har helt ret - det var dér, overklassen fik lokket arbejderklassen til at affinde sig med sin egen relative svaghed fremfor igennem politisk magt at gennemtvinge mere retfærdige fordelingssystemer i samfundet.

Nils Bøjden

@Peter Hansen

Se det er firmaets privilegium og ansvar at beskrive om hvad der er hensigtsmæssigt for firmaet.

Og hvis dette pludselig ikke er firmaets ansvar mere er firmaet blevet nationaliseret. Og så er vi først for alvor på vej ned ad bakken.

Lykke Johansen

Måske var det på tide, at både politikere og befolkning indser - og tager til efterretning - at der MANGLER arbejdspladser i Danmark (og EU), og at dette faktum IKKE ændres fremover. Hverken på kort eller lang tid.

Det er derfor også på tide, at endnu flere danskere forstår at SOLIDARITET er et must. Ellers går vi som samfund og som befolkning under i egoisme, fattigdom, kriminalitet, stress og psykiske lidelser.

Derfor er det glædeligt, at flere og flere gennemskuer den nye regerings forræderi og gustne overlæg (yderligere fattigdom til de fattige og arbejdsløse) med hensyn til at lade flere og flere om at dele de job, der er alt for få af allerede nu.

Jeg nægter at tro på, at det for den nuværende (overgangs)regerings vedkommende (især Vestagers, Corydons og Thornings vedkommende) udelukkende drejer sig om politisk naivitet, at udviklingen går i den helt gale retning. Der er, som jeg ser det, derimod tale om en farlig kombination af selvoptaget naivitet overfor danskernes livsvilkår og "ydeevne" (vi er IKKE robotter eller skakbrikker) og uhørt kynisme med hensyn til villigheden til økonomisk at forgylde dem, der ikke har brug for flere penge til forbrug, og forarmelse af alle (os) andre, der af den ene eller anden grund ikke har penge nok, eller har brug for samfundets solidaritet, hjælp og/eller støtte.

Derfor tror jeg fuldt og fast på, at det er Enhedslistens menneskesyn og politiske indgangsvinkel, der skal fremmes på bekostning af S, V, C og RV's usociale politik!

Nils Bøjden

@Peter Hansen

Hovedaftalen er ikke et fordelingssystem, men et ansvarssystem.

Og hovedaftalen har været en af grundpillerne i opbygningen af det danske velfærdssystem som har sikret os det mest lige samfund i verden.

Men dette system bliver udfordret nu hvor majoriteten af danskere er modtagere af ydelser fra fællesskabet, hvorfor interessen for oprettelsen af regler og systemer som understøtter oprettelsen af arbejdspladser i den private sektor bliver nedprioriteret i forhold til regler om at få så mange penge ud af fællesskabet som muligt.

Steffen Gliese

Måske skulle mange indføre en ret for medarbejderne til at overtage en virksomhed, der planlægger at lukke eller flytte? Ganske vist var erfaringerne for General Motors ikke fantastisk tilbage i 70erne, men det skete også på et mildt sagt uheldigt tidspunkt, omkring oliekrisen.

Lykke Johansen

@ Nils Bøjden- Det skulle da lige være deres økonomi (manglende egenkapital og/eller bankernes uvilje til at låne penge ud "igangsættere", der forhindrede dem.

Nils Bøjden

@Peter Hansen'

De fyrede skal nok bar lige sikre sig at de har evner inden for:

Forhandling
Planlægning
Ledelse
Salg og marketing
Finansstyring
Budgetter
Udvikling

Og sådan noget

Nils Bøjden

@Lykke Johansen

Så medarbejdernes egne evner til at forhandle med bankerne forhindrer dem i at oprette eller overtage virksomheder.

Det synes jeg er en god begrundelse for ikke at starte eller overtage en virksomhed.

Steffen Gliese

Arbejdernes Landsbank blev jo tildels oprettet med det formål at overkomme det problem, at klassesamfundet om noget afspejles i bankvæsenet. Desværre er også AL blevet opslugt af den mentalitet, de finansielle institutter hærger samfundet med (tror jeg, der er aldrig nogen, der taler om AL, det kan jo være, at de simpelthen har opført sig, som de burde).

Lykke Johansen

Nils Bøjden! Det må vist være gået helt hen over hovedet på dig, at bankernes lyst til at låne penge ud til selv etablerede virksomheder er stærkt (for at sige det mildt) reduceret efter krisens indsættelse i 2008 og bankernes behov for flere "blodtransfusioner" i form af bankpakker fra statens side.

Nils Bøjden

@Lykke Johansen

Så må man jo finde andre finansieringskilder.

Private investorer, ATP, udenlandske banker, diverse fonde.

Allerede her er dine medarbejdere dumpet hvis de lader sig gå af det faktum at en bank ikke vil låne dem penge.

Steffen Gliese

Nils Bøjden, det er altså en interessant forskel på blå og røde mennesker: blå synes at være sært kontrære og hele tiden optaget af opstillingen af hindringer imod et friktionsfrit og velfungerende fælles samfund, mens røde mennesker ønsker at nedbryde skrankerne, så aktivitet kan udfoldes efter lyst og tilbøjelighed.

Nils Bøjden

@Lykke Johansen

Men foreløbigt har staten tjent mia på de forskellige bankpakker.

Og måske er de mange mia som bankerne har måttet bløde til statens drift regnskab nu skyldig i bankernes manglende evne og lyst til at låne penge ud?

At man så, måske, skulle have forvandlet garantierne til A-aktier i bankerne er en helt anden diskussion.

Nils Bøjden

@Peter Hansen

Føler du dig tryg nu hvor du begynder at putte andre mennesker i kasser frem for at debatere?

Så det at jeg siger at der intet til hinder er i at fyrede medarbejdere kan oprette deres eget firma er at begrænse?

Så når jeg siger at hvis ikke bankerne vil låne dig penge må man forsøge at finde andre finansieringskilder er at begrænse?

Så hvis jeg siger et ens evner til at forhandle er af vital betydning for ens mulighed for drive en virksomhed er det at begrænse?

Se hvis jeg siger at man skal besidder en lang række evner for at drive et firma er det at begrænse?

Du kommer nok på et eller andet tidspunkt til at forholde dig til virkeligheden og stoppe med at leve i din drømmeverden.

Sider