Læsetid: 1 min.

Skatteaftalens konsekvenser

Finansministeriet har regnet ud, hvad skatteaftalen mellem regeringen og Venstre og Konservative betyder for forskellige familietyper, når den er fuldt indfaset om 10 år
Indland
25. juni 2012

Der er sket et par ændringer i forhold til det oprindelige udspil fra regeringen i slutningen af maj. Der er blandt andet tale om en forhøjelse af topskattegrænsen også for pensionister samt en aflyst omlægning af en del af folkepensionens grundbeløb til pensionstillæg. Desuden spiller ændringen i forhold til rentefradrag ind for familier med store renteudgifter.

Enlig lønmodtager, der tjener 300.000 kroner om året og bor i lejebolig: Får 3.550 kroner om året. (Uændret i forhold til regeringens udspil).

Enlig forsøger, der bor i lejebolig uden de store renteudgifter - og har en indkomst på 375.000 kroner: Får en gevinst på 8.850 kroner. (Uændret).

Enlig lønmodtager, der tjener 195.000 kroner om året og får dagpenge halvdelen af året. Bor i lejebolig uden store renteudgifter. Bliver ramt af lavere dagpengeydelse, så trods skattelettelser kommer reformen til at koste 1.150 kroner om året. (Uændret).

Enlig lønmodtager, der tjener 140.000 kroner om året og modtager kontanthjælp halvdelen af året: Gevinst på 450 kroner. (Uændret).

Par med to børn. Tjener hver 375.000 kroner og har renteudgifter på 56.000 kroner: Får 7.200 kroner mere om året. (Uændret).

Par med to børn. Tjener hver 530.000 kroner og har renteudgifter på 131.000 kroner: Får 24.720 kroner. (Plus 2.720 kroner). Desuden slipper familien i forhold til det oprindelige udspil for et opsparingskrav på 7.900 kroner.

Enlig topdirektør med løn på 1,5 millioner kroner og renteudgifter på 131.000 kroner: Får 10.370 kroner (Plus 4.720 kroner). Slipper desuden for et opsparingskrav i forhold til folkepension på 6.600 kroner.

Par med to børn og samlet lønindkomst på 2,6 millioner kroner og renteudgifter på 131.000 kroner: Tab på 670 kroner årligt. (Plus 2.730 kroner). Slipper desuden for opsparingskrav på 6.600 kroner.

Enlig folkepensionist i ejerbolig: Får 2.500 kroner. (Uændret).

Pensionistpar i ejerbolig med supplerende pension på 300.000 kroner: Får 100 kroner. (Uændret).

Enlig pensionist i ejerbolig med supplerende pension på 300.000 kroner: Taber 200 kroner. (Uændret).

Enlig pensionist i ejerbolig med supplerende pension på 500.000 kroner: Får 6.140 kroner. (Plus på 15.140 kroner).

Kilde: Finansministeriet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne Marie Pedersen

Pst: Der findes folk uden arbejde under pensionsalderen.

John Vedsegaard

Ja Anne Marie, men det er som sædvanlig en overset gruppe som ingen regner med, trods størrelsen på den gruppe.
Det er jo ikke kun her, men alle steder hvor man ikke regner med den gruppe overhovedet. Godt nok taler vi "kun" om ca. 300.000 mennesker, men alligevel..

Slettet Bruger

Man må medgive at den nuværende regering skaber arbejdspladser. Ihvertfald er der fast arbejde til et par programmører.

Benny Larsen

Dem kurerer Vestager
http://www.b.dk/politiko/vestager-derfor-piller-vi-ved-de-overfoerte-ind....
Blinde vil blive senende, lamme gående osv.
ikke siden de første år(i vor tidregning) har een person helbrdt så mange "thi nu kan det ikke mere betale sig at være syg".
Har man også indregnet besparelsen i sparet pleje når nu de dynamiske mirakler farter over landet?

Søren Kristensen

Hvad skal en enlig lønmodtager, der tjener 300.000 kroner om året og bor i lejebolig med en gevinst på 3.550 kroner om året?

Hvad skal en enlig forsøger, der bor i lejebolig uden de store renteudgifter - og har en indkomst på 375.000 kroner med 8.850 kroner?

Hvad skal en enlig lønmodtager, der tjener 195.000 kroner om året og får dagpenge halvdelen af året med lavere dagpengeydelse?

Hvad skal en enlig lønmodtager, der tjener 140.000 kroner om året og modtager kontanthjælp halvdelen af året med en gevinst på 450 kroner?

Et par med to børn. Tjener hver 530.000 kroner og har renteudgifter på 131.000 kroner: Hvad skal de med 24.720 kroner. (Plus 2.720 kroner), når de samtidig slipper for et opsparingskrav på 7.900 kroner?

Hvad skal en enlig topdirektør med løn på 1,5 millioner kroner og renteudgifter på 131.000 kroner med 10.370 kroner (Plus 4.720 kroner) mere om året, når hun samtidig slipper for et opsparingskrav i forhold til folkepension på 6.600 kroner?

Par med to børn og samlet lønindkomst på 2,6 millioner kroner og renteudgifter på 131.000 kroner: Tab på 670 kroner årligt. Hvad skal samfundet med 670 kr.?

Hvad skal en enlig pensionist i ejerbolig med supplerende pension på 500.000 kroner med en gevinst på 6.140 kroner?