Læsetid: 4 min.

Social fond skal hjælpe nedslidte medarbejdere

Velfærdssamfundet er under forandring. Derfor er rederiet DFDS og fagforeningen Dansk Metals Maritime Afdeling gået sammen om at oprette en social fond, som skal hjælpe nedslidte medarbejdere. Eksperter og fagbevægelse er positive over for det banebrydende initiativ
Ole Philipsen fra Dansk Metals Maritime Afdeling og Henrik Holck fra DFDS har med etableringen af en ’social fond’ i overenskomsten skrevet et lille stykke danmarkshistorie.

Ole Philipsen fra Dansk Metals Maritime Afdeling og Henrik Holck fra DFDS har med etableringen af en ’social fond’ i overenskomsten skrevet et lille stykke danmarkshistorie.

Sara Galbiati

13. juni 2012

Desværre har de set det mange gange før. Medarbejdere, der af forskellige årsager ikke længere er i stand til at passe deres normale arbejde på fuld tid. Kokken, som efter en kræftsygdom ikke længere har den fulde bevægelighed i sine arme. Salgsassistenten, der på grund af en kronisk lidelse ikke kan holde til de lange 14 dages vagter til søs. Eller matrosen, som ganske enkelt er nedslidt efter et langt liv på havet, men som ikke er gammel nok til at blive pensioneret.

Derfor var formand for Dansk Metals Maritime Afdeling Ole Philipsen og executive vice president i rederiet DFDS Henrik Holck ikke i tvivl, da de for nylig satte sig til forhandlingsbordet og skulle forhandle overenskomst for fagforbundets godt 600 medlemmer i DFDS: Der skulle oprettes en social fond.

»Vi oplever oftere og oftere, at vores medlemmer havner i situationer, hvor de ikke passer ind i de kasser, der er i det offentlige. Det vil sige, at de ingen muligheder har for at få hjælp. Det har vi indtil nu kunne klare med at lave individuelle aftaler med DFDS, men nu får vi en helt unik mulighed for at hjælpe gennem fonden,« siger Ole Philipsen.

Under omlægning

Det er første gang i Danmark, at arbejdsmarkedets parter – arbejdsgivere og arbejdstagere – i en overenskomst beslutter at oprette en social fond, der skal hjælpe udsatte medarbejdere med at bevare kontakten til arbejdsmarkedet.

Hvert medlem af Dansk Metals Maritime Afdeling hos DFDS betaler hver måned 15 kroner til fonden, mens virksomheden gennem overenskomsten har forpligtet sig til at betale 160 kroner pr. fagforeningsmedlem pr. måned, når overenskomsten er fuldt indfaset efter fire år. De bidrag skal sammen med en grundkapital, som skabes via øvrige fondsmidler, danne grundlag for fondens uddelinger.

Det en udmelding fra Dansk Metal, som i sidste uge fik trepartsforhandlingerne til at kollapse og tvang regeringen til at aflyse forhandlingsforløbet. Hovedbestyrelsen i Dansk Metal kunne ikke acceptere, at der skulle fjernes en eller to helligdage eller fridage for at skaffe midler til regeringens ønsker om at investere i velfærdssamfundet. At det nu er en afdeling i Dansk Metal, som påtager sig et nyt socialt ansvar og dermed bidrager til at overflødiggøre velfærdsstaten, ser Ole Philipsen ikke noget paradoksalt i.

»Velfærdssamfundet er under omlægning. Vi forsøger at bevare det, men der er ikke penge til det. Derfor synes jeg, at det er en naturlig ting, at vi tager dette skridt. Når vi flytter os fra grundtanken om, at nettet fanger alle, og i stedet gør maskerne større, så flere falder igennem, er vi som fagforening nødt til at gøre noget. Vi vil ikke være med til at degradere det hele til basale ydelser,« siger Ole Philipsen.

Og den holdning deler Henrik Holck.

»Lad os prøve at gøre noget andet – tænke på en anden måde. Det berører arbejdsmarkedets parter, at vi har flere, der trænger til hjælp. Derfor må vi tage et ansvar,« siger han.

Bygger på den danske model

Hos LO er næstformand Lizette Risgaard glad for, at Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS er nået frem til en lokal løsning, som begge parter har ønsket.

»Det lyder præcis som endnu en dokumentation på, hvorfor den danske model er så god. Arbejdsgiver og arbejdstager finder en god, lokal løsning på et problem til gavn for både medarbejdere og virksomhed,« siger Lizette Risgaard, der ikke er bekymret for, at fagbevægelsen ender med at overtage mere og flere af velfærdssamfundets forpligtigelser.

»Selvfølgelig skal man altid være opmærksom på balancen, vi skal ikke gå ind og overtage samfundets grundforpligtelser, men samtidigt er det helt fint, hvis arbejdsgivere og fagbevægelse kan bygge ovenpå. På mange andre områder har man allerede sådanne aftaler, f.eks. sociale kapitler i overenskomster, efteruddannelse efter den offentlige grunduddannelse, sundhedsordninger og mange andre ordninger, der udfylder samme rolle, som jeg ser dette initiativ – nemlig som endnu et supplement til velfærdssamfundet,« siger Lizette Risgaard.

Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, ser en klar fordel for LO-forbundene, hvis DFDS’ og Dansk Metals Maritime Afdelings sociale fond skaber præcedens i forbindelse med andre lokale overenskomster.

»Modellen er en ren medlemsfordel. Det vil sige, at Dansk Metal kan bruge fonden i kampen mod ’de gule fagforeninger’. Det forbedrer Dansk Metals konkurrenceevne i den hårde konkurrence på fagforeningsområdet,« vurderer han.

Hvis det nye initiativ bliver mere udbredt, mener Flemming Ibsen dog, at »fagbevægelsen bør diskutere det betimelige i at overtage mere velfærdsansvar«.

»Det kan ses som en falliterklæring for det danske velfærdssamfund. Det er ikke fintmasket nok, når to af arbejdsmarkedets parter har fundet det nødvendigt at oprette denne type af fond. Det kan være en farlig vej for fagbevægelsen at gå, for så fritager den det offentlige system for ansvaret for velfærdsstaten. Hvis fagbevægelsen bevæger sig ud ad det spor, er det en ny måde at tænke velfærd på, og det kan være med til at undergrave den måde, man traditionelt tænker velfærd på i Danmark,« siger Flemming Ibsen.

A- og B-hold på arbejdspladsen

Velfærdsforsker og professor ved Roskilde Universitet Bent Greve ser en social fond som en mulighed for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked.

»En måde at skabe mere arbejdskraft på er ved at skabe en mere glidende tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Dette initiativ bidrager positivt til at øge arbejdsudbuddet og fastholde folk på arbejdsmarkedet,« siger Bent Greve.

Ifølge Bent Greve kan der være logik i, at virksomheder og fagforeninger lokalt laver aftaler om eksempelvis sociale fonde, da de to parter ofte har en bedre fornemmelse for, hvilke behov medarbejderne og medlemmerne har. Men der er også store risici forbundet med sådanne lokale løsninger, vurderer han:

»Man risikerer at skabe forskellige hold på arbejdsmarkedet, fordi medlemmer af en fagforening, der opretter en sådan social fond, vil have bedre vilkår end andre. Men det betyder også, at medarbejdere bliver mindre fleksible, fordi hvorfor skulle man bevæge sig ud til et andet job, hvor der er større usikkerhed, hvis man bliver slidt,« siger Bent Greve.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Jensen

"»Modellen er en ren medlemsfordel. Det vil sige, at Dansk Metal kan bruge fonden i kampen mod ’de gule fagforeninger’. Det forbedrer Dansk Metals konkurrenceevne i den hårde konkurrence på fagforeningsområdet,« vurderer han."

Ret illustrativt for udviklingen, at man nu italesætter fagforbunds 'konkurrenceevne'. Fagforbundenes rolle som interesseorganisation og (social)politisk kraft er ikke længere interessant, det er derimod forbundenes evne til at skovle medlemmer, kapital og benchmarkingpoints ind. Forretningen Danmark sejrer ad helvede til.

Jette Andersen

"Velfærdssamfundet er under omlægning. Vi forsøger at bevare det, men der er ikke penge til det."

Hvad sker der for Dansk Metal i øjeblikket?

Det ene øjeblik siger de, at de støtter regeringens reform af førtidspension og fleksjob, hvis der sker et par småændringer. En reform som drastisk forværrer forholdende for syge og handicappede - en gruppe, som nedslidte også hører under. Dvs. en del af Dansk Metals medlemmer, som denne artikel illustrerer.

Næste øjeblik siger de nej til, at afgive et par ferie- eller fridage - selv om de ved, at det i følge regeringen, kommer til at betyde mindre velfærd i fremtiden.

Og nu laver de så en fond for at støtte de, af deres egne, der slides op på arbejdsmarkedet. Meget mere usolidarisk kan et fagforbund næsten ikke blive.

De støtter regeringens nedsabling af levevilkårene for samfundets svageste - hvilket for størstedelens vedkommende, betyder et liv på en ydelse der hedder 10.300 brutto. Derefter spænder de ben for 3-partsforhandlingerne - som jo havde til formål, at sikre velfærden i fremtiden. Og så opretter de en fond, hvis formål er, at hjælpe egne medlemmer....

Dansk Metals forslag er ikke en løsning - men en del af problemet.

Enten har vi en velfærdsstat - eller også har vi amerikanske tilstande, hvor dem der har kan få, og dem der ikke har må gå. Og man kan ikke have begge dele uden at det går ud over kvaliteten i den ene.

Jeg har efterhånden svært ved at få øje på forskellen mellem de gule og de "rigtige" fagforeninger når talen falder på Dansk Metal - bortset fra prisen!