Læsetid: 3 min.

Strid om ’skitse’ optrapper konflikt mellem regeringen og EL

Enhedslisten havde fået sikkerhed for, at den sociale slagside i et af finansieringsforslagene i partiets forhandlinger med regeringen ville blive opvejet – nu bruger S og SF samme forslag mod støttepartiet. Frank Aaen anklager regeringen for at gøre forholdet endnu værre
Enhedslisten var godt oppe i det røde felt, da regeringen sidste fredag indgik en aftalte om skat med VK. Siden har det lydt, at Enhedslistens forslag også ville skabe ulighed, hvilket får Frank Aaen til at anklage regeringen for at forpeste et i forvejen elendigt forhold.

Enhedslisten var godt oppe i det røde felt, da regeringen sidste fredag indgik en aftalte om skat med VK. Siden har det lydt, at Enhedslistens forslag også ville skabe ulighed, hvilket får Frank Aaen til at anklage regeringen for at forpeste et i forvejen elendigt forhold.

Keld Navntoft

30. juni 2012

Mens skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) i går forsøgte at bilægge striden med Enhedslisten ovenpå sidste uges batalje om skattereformen og forliget med de borgerlige, anklager regeringens parlamentariske grundlag nu S og SF for at gøre det anstrengte forhold endnu værre. Stridens kerne er et finansieringsforslag fra aftaleskitsen mellem Enhedslisten og regeringen om at fastfryse personfradraget – et forslag der ifølge beregninger fra Skatteministeriet ville have haft en ulighedsskabende effekt.

Beregningerne fik i går Socialdemokraternes skatteordfører, Thomas Jensen, til i Politiken at konkludere, at »med det her kan vi se, at Enhedslisten har været parat til at skære ned her og nu for folk på overførselsindkomster. Og det står jo i skærende kontrast til den retorik, Enhedslisten har brugt i medierne den seneste tid.«

Tænketanken Kraka har regnet på den fordelingsmæssige effekt af forslaget for dagbladet Information, og beregningerne bekræfter ganske rigtigt, at fastfrysningen af personfradraget, som Enhedslisten ville have accepteret, havde ramt de lavestlønnede hårdere end andre indkomstgrupper.

»Det at fastfryse personfradraget har tæt på samme fordelingsmæssige profil som mindrereguleringen af overførselsindkomsterne. Det er de fattigste, der bliver hårdest ramt,« siger ledende økonom i Kraka Jonas Zielke Schaarup.

Personer i anden- og tredjelaveste indkomstgruppe, hvor mennesker på overførselsindkomst typisk befinder sig, ville være blevet allerhårdest ramt af forslaget.

Men Enhedslisten havde på forhånd sikret sig, at skævheden i finansieringsforslaget ville blive opvejet, siger partiets finansordfører Frank Aaen, der anklager regeringen for at forpeste et i forvejen anstrengt forhold til dens parlamentariske grundlag:

»Vi havde netop krævet sikkerhed for, at uligheden i forslaget om at fastfryse personfradraget blev opvejet af forslaget om at afskaffe fedtafgifterne. Det havde regeringen givet os et papir på,« siger Frank Aaen og henviser til et notat fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, som partiet fik under forhandlingerne.

Og ganske rigtigt: Af notatet, som Information har set, fremgår det tydeligt, at mens afskaffelsen af fedt og sukkerafgiften sammen med fastfrysningen af personfradraget sammenlagt vil koste 0,04 procentpoint på den såkaldte ginikoefficient, der måler lighed i samfundet, vil en »forudset overvurdering af fedtafgift mv.« til gengæld give -0,04 procentpoint på samme skala. Papiret tog Enhedslisten med i forhandlingerne som sikkerhed for, at fastfrysningen af personfradraget ikke samlet set ville have ulighedsskabende effekt. Regeringens forklaring var ifølge Frank Aaen, at de fattigste danskere er hårdest ramt af fedtafgifterne, og at de derfor også ville have en forholdsmæssig større økonomisk glæde ved afskaffelsen.

»Vi havde aldrig drømt om at gå med til at fastfryse personfradraget, hvis ikke regeringen havde givet os papir på, at effekten ville være opvejet et andet sted. Det er meget belastende for det fremtidige samarbejde, at regeringen siger ét i forhandlingerne og bagefter bruger det mod os på den her måde.«

Politisk drilleri

Det er naturligt, at støttepartiet reagerer med vrede over anklagerne fra regeringen, siger Bente Greve, professor ved Institut for Samfund og Velfærd ved RUC.

»Der er jo en vis grad af politisk drilleri det her. Regeringsordførerne forsøger at tage luften ud af kritikken ved at sige, at Enhedslisten ville have gået med til noget, som var ligeså slemt,« siger han.

Diskussionen om ulighed er grundlæggende i det danske samfund, fordi de fleste berømmer den nordiske samfundsmodel – inklusive den danske – som blandt de mest lige i verden, siger han og henviser til en voldsom debat fra 2005, hvor daværende socialminister Eva Kjer Hansen (V) blev sat på plads efter at have udtalt følgende om ulighed til Jyllands-Posten: »Uligheden er der. Og uligheden må gerne blive større, for den skaber dynamik i samfundet. Vi skal bare sikre, at dynamikken kommer de dårligst stillede til gode.«

Citatet kastede Eva Kjer Hansen ud i et politisk stormvejr, som fik Anders Fogh Rasmussen på banen med en melding om, at regeringen bestemt ikke havde noget mål om at øge uligheden i samfundet.

Bent Greve mener, at diskussionen har rykket sig siden 2005.

»Det er blevet mere acceptabelt at se på, om man kan gå med til noget, som skaber dynamik og aktivitet og på et senere tidspunkt kan trække de fattige op,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Høybye

Artiklens forklarende indhold fjerne ikke min undren over, at samfundet i krisetider har råd til skattelettelser, for at opbygge en fremtidig dynamik for de fattige.

Kasper Hviid

Jammen, jeg syntes da bestemt at støttepartiet skal tage regeringens kritik til sig: I fremtidige forhandlinger skal de ikke udvise samme grad af eftergiven over regeringens højredrejning, men derimod insistere på reel, ræverød politik.

Steffen Gliese

Men konklusionen er forkert - jo mere ulighed, jo mere stilstand har samfundet oplevet. Jo mere lighed, der blev opnået, jo mere fremgang i økonomien og produktionen, det er målbart, årti for årti.

Jesper Frimann Ljungberg

Der er altså også stor forskel på om man stod i 2005 med overskud på statsbudgetterne, og relativt gode tider,
http://www.information.dk/113927
og så om man står i 2012, med krise underskud og generelt dårlige tider, der er det måske ikke så dum en ide at smide en ekstra gulerod til trækhesten.
Og så er der altså mange måder at shifte tingene rund i Gini koefficienten, der er mega stor forskel på at hæve topskattegrænsen, og så defakto sætte topskatte procenten ned for dem der tjener mest.

Men fakta er jo altid et dårligt argument når der er følelser involveret.

// Jesper

John Christian Mogensen

Der tales ofte positivt om ulighed med den begrundelse, at den skaber dynamik og dermed en vækst, der kan komme de dårligst stillede til gode. Det er, som Bent Greve siger, i de senere år blevet mere acceptabelt at acceptere ulighed med den begrundelse. Den nuværende såkaldt røde regering er et godt eksempel på det.

Men ulighed kommer ingen til gode. Den dynamik den skaber, er en dynamik baseret på statusstress, dem lavt i indtægtshierarkiet er angst for at synke endnu lavere, dem højt i indtægtshierarkiet er angst for det samme. Dynamikken er ikke i retning af menneskelig og intellektuel udvikling, men i retning af flere penge. Pengene, både savnet af dem, og overskuddet af dem, absorberer individualiteten. I mangel af penge tilintetgør man sin individualitet for at sælge sig selv eller sin arbejdskraft. Med penge i overflod kan man til gengæld det, man ikke kan i kraft af sin individualitet. Få venner og magt fx., bestemme hvordan Operahuset skal se ud, selvom man ikke har sans for sådan noget.

Ulighed skaber øget ufrihed for alle, i mange henseender selvfølgelig mest for de dårligst stillede. Men uligheden tenderer også mod at gøre de bedre stillede ufri. Ganske vist forbedrer øget rigdom op til et vist relativt beskedent niveau livet, men ud over dette niveau trækker den nærmest fra i livskvalitet og frihed. Når de væsentligste menneskelige behov er tilfredsstillet, gør flere penge ingen yderligere nytte. Det eneste der sker med øget rigdom for den enkelte er, at han får en større magt. At have magt indebærer at nogen er ufri. Desværre for magthaveren bliver han selv blandt de ufri. Han kommer i et ufrit forhold til andre. Han mister evnen til at tænke frit og sandhedsorienteret, men af angst for at miste magten tænker han kun det, der hjælper ham til at bevare den. Han bliver kort sagt til idiot. Som tendens.
SF har fået del i regeringsmagten. Den måde, de bruger deres magt på, kan tjene til illustration af noget af ovenstående. Partiet har fået magt, men er blevet ufrit. Magten tvang dem til at opgive deres grundlæggende opfattelse af vejen til et bedre samfund. Den der fastholder sin SF-opfattelse ekskluderes af partiet. Han må opgive sin frihed for at bevare sin, ganske vist illusoriske, magt.

Benny Larsen

" Personer i anden- og tredjelaveste indkomstgruppe"

Hvor mange inkomstgrupper er der der?
Er det tænketankens ejen inddeling, eller findes der nogen standarliseret( finas/skatteministeriets) inddeling?
Hvis nogen kender gruppeindelingen venligst link.
Grunden til jeg spør,der fremkommer rigtigt mange beregninger baseret på forskellig tro, hvilkens tro.
Tro er altid baseret på folk får noget andre ikke får, evigt liv, 70jomfruer, eller en tænketank får fri adgang til offentlige midler, ved at fremme den rigtige"tro".

randi christiansen

Det vil stække væksten, hvis de, der har mest, skal betale lidt mere ?

Hvilken vækst ? Luksusforbruget ? Vi skal altså overlade til de med flest penge via deres forbrug at bestemme, hvilken vækst vi får ? Hvilken vækst som skal generere arbejdspladser? Hvilke dynamiske effekter, der kan sive nedad og give job og velfærd til mindst priviligerede? Er det rigtigt forstået?

Svært at se, at den fordeling vil give mere dynamisk effekt end en forbedring af de ringeste økonomier, som jo også vil øge forbruget.

De, som har fundet en aktiv plads på det eksisterende arbejdsmarked, er ikke ´bedre samfundsborgere´, men er et produkt af mere eller mindre bevidste dynamikker.

Et miljø-og socioøkonomisk solidarisk og bæredygtigt samfund må være ikke blot målet, men også ´vejen ad hvilken´. At nogen skal materielt forfordeles, er ikke i nogen henseender hensigtsmæssigt men tværtimod skadeligt.

Rationalet bag den herskende fordelingsnøgle politik er svær at se som andet end en videreførsel af ældgamle magtstrukturer til fordel for de besiddende klasser. Der må grundlæggende ny tænkning til, hvis fællesskabet skal overleve de pt eksisterende selvødelæggende iboende dynamikker

Det er såmænd ikke blot Frank Aaen, der er bedraget.

For blot få dage udsendte Bjarne Corydon en pressemeddelelse, hvori han skrev, at nu var det også slut med ensidige uafbalancerede nedskæringer overfor overførselsmodtagere.
- Ja, det stod der faktisk.

Og hvor havde han ret. Det havde han i hvert fald til næste aftale med Venstre faldt på plads i går.

Videre har regeringen fået partifællen i Århus Kommune til at udsende en prøveballon, hvor man foreslår, at arbejdsløse skolelærere skal i ordinært job for dagpengene. Og disse dagpenge har, som man jo netop sammen med Venstre bestemt, ikke må stige.

Man kan jo derfor endnu engang fastslå, at regeringen har en troværdighed som en illelugtende strandvasker. Føj for en ulykke!

@Gert
# 30. juni 2012 kl. 15:13 siger
" ... Og disse dagpenge har, som man jo netop sammen med Venstre bestemt, ikke må stige.... "

Faktuelt forkert - Ifølge aftalen med VK:

Fra 2016 er beregningen den at dagpengene ska stige mindre ( end den nuværende stigning der gælder frem t.o.m. 2015 )
det er den så kaldte mindreregulering fra år 2016 til 2020 ( eller er det 2022? )

Steffen Gliese

Hvis nogle er interesserede i at høre, hvordan vore fjender tænker om dagpengene, bør de med interesse lytte til denne fuldkommen skamløse debat, som Solveig Bjørnestad dog også, kan man høre, finder grundlæggende umoralsk: http://www.dr.dk/P1/P1Business

Der er al ære værd, at Enhedslisten tager sin egen politik om kun at ville "stemme for forbedringer og mod forringelser" så alvorligt, at de sikrer sig at selv et udsving på beskedne "0,04 procentpoint på den såkaldte ginikoefficient" bliver neutraliseret. Men EL har jo ret i dette, for som nævnt står regnedrengene på spring for at misbruge dette.

I følge CEPOS er EL nemlig klar til at "øge uligheden mere end Fogh". Det skal der ellers anderledes solide udsving til for. Under Fogh dykkede Danmark fra en førsteplads i lighed på 23,7 til nu en 12te plads med 26,9...

Ivan Mortensen

Professor Bent Greve som den saglige vinkel for Amalie Keslers artikel er værdiløs. Han er socialdemokratisk viceborgmester og udvalgsformand for seniorudvalget i Gladsaxe kommune.. Spørg ham om det han rent faktisk har indfydelse på.

Morten Kjeldgaard

Tilbage står det indtryk, at regeringen har ført skinforhandlinger med Enhedslisten, udelukkende med det formål at lokke VK til forhandlingsbordet. Godt assisteret af Margrethe Vestager, der som en intern femte kollonne har ført underhåndsforhandlinger med Lars Løkke. Det er denne svinske behandling af regeringens eget parlamentariske grundlag, som er blevet holdt groft for nar, der nu fuldstændigt har fjernet tiltroen til dens evner at gøre det rigtige. Hvordan kan man stole på fidusmagere?

Steffen Gliese

Jeg begynder nu at se mig om efter job i den civiliserede verden, for her er det for alvor blevet tydeligt, at vores velfungerende uformelle demokrati står uden modstand, når fjenderne vælter ind over de hævdvundne principper.
Schweiz er anderledes indstillet i respekten for vælgerbefolkningen, så bare jeg kan finde mig et job dér.

Det er bare for meget - ”Aldrig har så mange haft så få at takke for så meget”.

Der tegner sig efterhånden konturerne af det allerstørste vælgerbedrag af dem alle.

En i begyndelsen skjult strategisk alliance mellem ”rød” og ”blå” blok anført af og materialiseret i de radikale og en følelse og erkendelse af, at alle deres planlagte såkaldte ”reformer” aldrig vil kunne gennemføres med EL’s stemmer og aldrig vil kunne gennemføres af ”blå” blok uden at den ville blive beskyldt for at være sociopater, selvom Pianisterne havde vist sig at være med på den værste.

Noget helt tilsvarende var jo sket i Tyskland under SPD-Kanzler Schrôder med disse berygtede såkaldte ”Harz-reformer”, en politik med det tyske S som bannerfører, der blot pauveriserede de i forvejen udsatte befolkningsgrupper og skabte en helt ny form for tysk underklasse – ”Das Präkariatet”. Dernede kæmper partiet stadig, her mere end 10 år efter, med synderne fra deres neoliberalistiske fortid.

Da det en kort overgang så ud til, at de såkaldte ”gammelkommunister” (sic!) imod alliancens skjulte dagsorden alligevel kunne gå hen og få indflydelse, måtte de konservative slå til, velsagtens hidkaldt af den ”blå” regeringspartner, som stadig må formodes at være i den næsten glemte strategiske alliance med de konservative elementer, hvis eksistensberettigelse ingen mere kan gøre rede for, allermindst dem selv.

Nu måtte der foretages en kursændring ”in this moment of thruth”, begås en genuin svinestreg sammen med rivalerne og gadedrengene i samfundstømmerpartiet, hvilket planmæssigt førte til, at EL blev ”pisset på” og mobbet, og det af SSF-ministre, der aldrig var blevet ministre uden EL’s stemmer.

Her kan R så atter engang passende demonstrere, hvem der bestemmer i den såkaldte ”nye” regering. De får nu decimeret venstrefløjen, får amputeret dens sidste rest af indflydelse i Folketinget, og det på forræderisk vis ”with a little help from their friends”, som kun er ude på én ting, nemlig af komme af med ”de røde elementer”, hvor SF åbenbart er det første bondeoffer med en kastreret lederknejt, et ikke tålt fremmedelement af hankøn, dér midt i tøseklubben, medens tilslutningskurven til S har en historisk stor negativ hældningskoefficient.

Kunne disse ”røde” så selv betale prisen, var det da helt på sin plads, hvilket drama og dødskamp netop udspiller sig i disse dage og sikkert sommeren over - ikke mere bøvl fra den kant. EL er der stadig ingen, der ønsker at tage alvorligt parlamentarisk, disse såkaldte gammelkommunister, der, trods deres tilslutningskurve med en markant positiv hældningskoefficient, naturligvis ikke bliver anset for S-småborgerligt stuerene og slet ikke for at udvise den politisk korrekte R-affinitet, for ikke at undlade at nævne, til stor moro og ikke helt uden underholdningsværdi, stadig kan trigge den småborgerlige anakronistiske kommunistforskrækkelse.

Danskerne kan derfor, og senest efter næste valg, se frem til mindst én generation med den kroniske - nu neoliberaleradikale politiske gift - hvor Fanden tager de sidste, som en vis afdød SF-rorgænger engang så rammende udtrykte det i sin bog ”Hvorfor socialisme?”.

Så tusind mange tak til konekalifatet i SR og øvrige usolidariske pseudohumanister, og ikke at forglemme disse velkendte neoliberale markedsgøglere og kapitalismens betingelsesløst servile Leporelloer i Folketinget …

Peter, det handler ikke om fædrelandet, men om klassekampen mellem de, der tror de har noget, og de der ved, de ikke har noget.

Steffen Gliese

Helt uenig, Jan Weis, dansk succes har bygget på illusionen om, at ingen faldt igennem et fintmasket socialt sikkerhedsnet, og en kort overgang var det jo faktisk sådan. Det er mange år siden, men efterhånden bliver huller i det så store, at illusionen ikke kan opretholdet, og så brager det for alvor sammen.

Hugo Barlach

Men opfordringen til EL er imidlertid at blokere for en finanslov, såfremt der ikke kompenseres på de områder i underdanmark, som er blevet solgt på det politiske marked. Så enkelt er det såmænd...

Med venlig hilsen

Søren Blaabjerg

Lad mig hermed lige prøve at lege "djævelens advokat" et lille øjeblik.

Det er nemt at brokke sig (bl.a. i form af dybtfølte harmdirrende indlæg i Information blogs - som jeg forresten selv meget tit sympatiserer med),. Det er fuldstændigt ansvars- og omkostningsfrit. Det er imidlertid også en relativt svag reaktion, for de, man kritiserer kan jo bare sige: "Jamen hvad skulle vi ellers have gjort", og i givet fald: "Tror du, det ville have været bedre?", "Nå, vores beregninger viser nu ellers noget helt andet", "Du taler, som du har forstand til". "Det var alt taget i betragtning det bedst opnåelige" og så videre i den dur.

Viden er som bekendt magt, i alt fald hvis denne viden bliver almindeligt kendt og respekteret som fagligt set korrekt. Derfor mener jeg, at der snarest muligt bør etableres en "ægte rød" tænketank (forslag til navn: tænketanken "AURORA") bemandet med habile "kritiske" økonomer og samfundsforskere, der ser det som deres fælles projekt dels med tørre tal at udfordre regeringens (falske) påstande og afsløre dens asociale dobbeltmoral, dels nøgternt og veldokumenteret at påpege realistiske handlingalternativer med en ansvarlig og kompromisløs social (samt økologisk bæredygtig) profil.

Resultaterne vil - bl.a. offentliggjort i form af et internet-forum - kunne være en uvurderlig kilde til dokumentation i den politiske debat for alle, der drømmer om en udvikling i en menneskeligt set progressiv retning.

Søren Blaabjerg

@randi christansen
Nej. Umiddelbart bedømt mener jeg det ikke, eftersom dennes poltiske ståsted, så vidt jeg kan se er "centrum-venstre" og altså slet ikke i opposition til den nuværende regerings neoliberale linie. Blandt andet er det vigtigt, at der gøres op med den altdominerende vækst-filosofi. Er du bekendt med at Cevea (mod min muligvis uretfærdige forventning) forholder sig kritisk til denne? Men derfor kan Cevea, da sikkert godt på visse områder være udmærket, i alt fald til sammenligning med den borgerelige tænketak CEPOS

randi christiansen

Vi må differentiere vækstbegrebet - der er god, og der er dårlig vækst.

...og før vi får anerkendt fællesskabets ejerskab af naturressourcerne, kan vi ikke fastholde nogen regering på en solidarisk, bæredygtig miljø-og socioøkonomisk politik

Karsten Aaen

Det man skulle have gjort var dels at afskaffe skatte-stoppet, især på boliger, så folk igen kom til betale 1% af deres boligs værdi i ejendoms-skat. Og det man skulle have gjort var at afskaffe alle, og ja, jeg mener alle begrænsninger på hvad folk - arbejdsledige - såvel som andre - kan - og må gøre - når de f.eks. er arbejdsløse.

Og så skulle man have afskaffet fedtskatten og sukker-afgifterne, især fordi de er svære et beregne og vil gå ud over firmaerne i yder-områderne i Danmark.

Og så skal renten sættes op til 2%eller 3% eller til 4% eller 5%.....staten skal sætte gang i efter - og videre-uddannelse for alle, så de er klar til det nye opsving, når det kommer. Endvidere skal staten sørge for at sltte aktiviteter som veje, bygninger mv. igang. Og til sidst skal middelklassen have skatte-lettelser. Og det er altså ikke folk som tjener 600.000 kr. pr. person pr. år. Det er folk som tjener omkring 300.000-350.000 kr. pr. person pr. år. Og her har man forsøgt at gøre dette ved at øge beskæftigelses-fradraget, men at øge det til dobbelte betyder jo altså ikke det store, fra 17.000 til 34.000 kr. betyder jo blot at man sparer cirka 1.000 kr. i skat pr. måned. Til gengæld kommer der måske ny afgifter for omkring det samme.... måske...

Søren Blaabjerg

@Randi Christansen

100% enig i, at der er pokkers til forskel på forskellige slags vækst, men at fokusere på væksten som værende et værdifuldt gode i sig selv, fordi det skaber mere arbejde, er at vende tingene på hovedet.

"Arbejde" er heller ikke nogen værdi i sig selv, men et middel til at skaffe sig det nødvendige livsunderhold.

Hvis vi bare kan finde ud af fordele det nødvendige arbejde med tilhørende arbejdsindkomster rimeligt imellem os, så kan vi derimod glæde os over takket være den teknologiske udvikling gennemsnitligt at arbejde langt mindre (uden for privatsfæren) end vi gør, hvilket utvivlsomt vil have en stor trivselsfremmende effekt (meget større end ved ekstra materielt forbrug).

Med hensyn til det øvrige, så har du ganske ret. Der er så sandelig noget der at kæmpe for, hvis man har hjertet på det rette sted og ikke deponeret i pengepungen.

randi christiansen

Søren - Jeg mener, at solidarisk, bæredygtighed etc ville være den også økonomisk mest hensigtsmæssige kalkule - hvor altså ikke blot hjertet, men også hjernen og pengepungen ville være på rette sted. Men den forståelse har svært ved at trænge ind i magtens træge hjerner, som blot fortsætter med at save i den gren, vi alle sidder på. Så tragisk, når nu
vi jo i virkeligheden lever i et potentielt paradis - men evolutionsprocessen er godt nok temmelig uforudsigelig og lærepengene høje