Læsetid: 5 min.

Trepartsforhandlinger: Undskyld, men hvor er udgangen?

Regeringen gennemlevede en dia horribilis i går, hvor sammenbruddet i trepartsforhandlingerne udstillede, at dens krise er substantiel. Sprækkerne i jorden omkring regeringsprojektet kan ikke længere skjules, men måske tvinge SRSF i armene på Enhedslisten
’Havde vi fundet fire milliarder kroner ved trepartsforhandlingerne, så havde vi haft dem til rådighed til at styrke vores fællesskab. Nu har vi ikke den mulighed. Så må vi kigge efter andre muligheder,’ siger finansminister Bjarne Corydon (S).

’Havde vi fundet fire milliarder kroner ved trepartsforhandlingerne, så havde vi haft dem til rådighed til at styrke vores fællesskab. Nu har vi ikke den mulighed. Så må vi kigge efter andre muligheder,’ siger finansminister Bjarne Corydon (S).

Keld Navntoft

9. juni 2012

Projektet, som skulle få danskerne til på sigt at indse, at SRSF-regeringen trods en vanskelig begyndelse i virkeligheden har svaret på fremtidens udfordringer, ramte i går muren. Årsagen er svagt lederskab og svigtende evne til høre en rislen fra vandrørene om, at fagbevægelsens udadtil så lydhøre ledere ikke var i stand til at levere, hvad Socialdemokraterne troede, de havde hørt dem love.

Det, der skulle have været lyset, håbet om endelig at komme i offensiven – nemlig trepartsforhandlingerne– er forvandlet til et mareridt, der efterlader Helle Thorning-Schmidt og finansminister Bjarne Corydon midt i mørket, hvor det eneste spørgsmål er: Undskyld, men hvor er udgangen?

Ikke mere at tale om

Problemet skåret ud i rugbrødshumpler, som end ikke skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) kan gabe over: Mens hovederne på Christiansborg har tænkt tanker, og dygtige embedsmænd har forsøgt at føre dem ud i livet, er kroppen – befolkningen og fagbevægelsen – gået i baglås, hvilket i forgårs aftes fik de lokale metalforbund til at finde forhammeren: Forbundsformand Thorkild E. Jensen måtte efter et hovedbestyrelsesmøde stik mod sin egen indstilling melde ud til offentligheden, at hverken hellig- eller feriedage er i spil. Og dermed blev en kortfattet pressemeddelelse fra Metal reelt dødsstødet til regeringens trekantede drømme. Fredagen var da også kun få timer gammel, da en tydelig groggy finansminister erkendte nederlaget foran en gruppe journalister i vandrehallen på Christiansborg. Imens forsøgte Thorkild E. Jensen at forklare, at der skam stadig er noget at tale om – som f.eks. sygefravær. Men sandheden er, at der – set med regeringens øjne – ikke er mere at tale om. Når fagbevægelsen ikke kan levere det øgede arbejdsudbud nu og her, er forudsætningen for regeringens økonomiske politik med investeringer i bl.a. uddannelse og vækst skredet. Lavere sygefravær eller øget arbejdsudbud engang ude i fremtiden, når konjunkturerne vender, som FOA’s Dennis Kristensen lufter, bonner simpelthen ikke ud i de modeller, som Corydon skal bruge til at åbne sit pengeskab med vækstinitiativer. Derfor ... var meldingen fra Metal reelt dødskysset til en vigtig del af regeringens politik – men også til afgående Thorkild E. Jensens politiske troværdighed.

Sammenbruddet i forhandlingerne med arbejdsmarkedets parter ligner en endelig gravskrift over den ellers så fikse formel, som S og SF lancerede med »Fair Løsning 2020« og hvis overordnede logik er båret videre i regeringsgrundlaget: »Gang i væksten« + »styr på indtægterne« + »en effektiv offentlig sektor« = »arbejde mere og uddanne os bedre.« Med to streger under facit. Eller hvad?

For hvad er der dog sket forud for gårsdagens drama, som de færreste havde set komme kun to uger inde i realitetsforhandlingerne om en trepartsaftale?

Regeringen troede tydeligvis, at den havde fagbevægelsen med på, at i al fald én enkelt helligdag var på bordet. Men som bekendt får alverdens bønner ikke den lamme til at spadsere. Og som det kan læses andetsteds i dagens Information, er oprøret kommet fra neden med en kraft, som også må give anledning til voldsom selvransagelse i LO-toppen:

»Fagbevægelsens politiske projekt hænger i laser, og vi må simpelthen overveje, om vi har den ledelse, vi fortjener. Og hvad gør vi så?,« spørger formanden for LO Storkøbenhavn Peter Kay Mortensen, mens Hans Sørensen fra LO Horsens forstærker indtrykket af en kollektiv afvisning af præmissen om, at arbejdsudbuddet skal øges, fordi »næsten alle medlemmer har en god ven, en nabo, en søn, en kone eller en mand, der er arbejdsløs, og har været det i længere tid. Vi har over 160.000 af dem«.

Regeringen ude af trit

Socialdemokraternes historiske bånd til fagbevægelsen og det faktum, at Metal er det traditionelle indbegreb af partiets højrefløj og som sådan var afgørende støtter for Helle Thorning-Schmidts formandsvalgkamp i 2005, er kun med til at understrege alvoren. Der har over en bred kam i fagbevægelsen længe hersket utilfredshed med regeringens håndtering af forberedelserne af trepartsdrøftelserne. Og da kommissoriet endelig faldt på plads for et par uger siden, blev utilfredsheden afløst af en frustration over det hastværk, man oplevede statsministeren lægge for dagen. Trods advarsler om en uholdbar tidsplan, holdt hun fast i Sankt Hans som deadline. Hvorfor dog?, spørger de faglige ledere nu.

Vi står altså med en regering, der er ude af trit med sin befolkning og en fagbevægelse, der er ude af trit med sit bagland.

Særlig for finansminister Bjarne Corydon er de kollapsede trepartsforhandlinger et svigende nederlag. I går understregede han, at »regeringen har et usvækket ambitionsniveau«, men at det bliver sværere at nå, »når man forpasser en mulighed som den her«.

Med andre ord skal Corydon nu til at tømme cigarkasser ud på stengangen i Finansministeriet for at se, hvor han ellers finder fire milliarder kroner. Her kan han, hvis han måtte ønske det, formentlig få hjælp af sin forgænger Mogens Lykketoft, der formåede at gøre regeringens dårlige dag i går endnu dårligere. På forsiden af Jyllands-Posten blev den tidligere S-formand citeret for sine tilsyneladende uforbeholdne meninger om regeringens finanspolitik – udtalt på noget, som han troede var et privat arrangement hos tænketanken Cevea. Mogens Lykketoft var efterfølgende rasende på Jyllands-Posten, men diktafoner render sjældent med halve vinde, og et citat som dette er vanskeligt at løbe fra: »Jeg synes, at finansministeren på mange måder er meget dygtig. Men jeg synes, at hans største fejltagelse, og det har jeg også sagt til ham, var, at han købte Finansministeriets regnemetoder, da han ankom. Det var der ingen som helst grund til. Det bygger efter min mening på lange strækninger på økonomiske teorier, som strider imod enhver erfaring på dansk jord.«

Midt i mørket kom en pressemeddelelse fra KL-formand Erik Nielsen med overskriften: »Krise i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL.« Og som toppen på trakasserierne fortalte Greens Analyseinstitut i BT, at Socialdemokraternes katastrofale måling fra sidste uge på 16,9 pct. af stemmerne ikke var en enlig svale. I en ny måling får de 17,1 procent af stemmerne. Blot hvis nogen skulle være i tvivl om, at det kan gå bedre.

Hvad skal man så mene om alt dette, og er der en udvej? Til det er der bare at sige, at der altid er en udvej i politik. Den ultimative står vi dog langt fra i dag; en valgudskrivelse ville være meningsløs for en regering, der står til så læsterlige tæsk. Så udvejen for stats- og finansministeren hedder suck it up and move on.

Som indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager lod forstå i går er den parlamentariske situation – trods fagbevægelsens faldlemme - uændret.

»Vi er os smerteligt bevidst, at vi er en mindretalsregering,« sagde hun.

Men måske denne mindretalsregering snart er nødt til at se sit parlamentariske grundlag til venstre i øjnene og undersøge, hvad man egentlig kan blive enige med Enhedslisten om? Også selv om det scenario kan sætte Vestagers politiske smertetærskel på alvorlig prøve.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Struer

Så sandt som det er skrevet. Få nu en snak med EL, og se hvor enderne kan mødes. Nu må det være Margrethe Vestagers tur til at sluge et par kameler.
Mvh

Jeg har ikke mødt et eneste menneske der syntes det var en god ide at sløjfe fridage. Derimod har mange HK-klubber truet med kollektive udmeldelser.

Vestager må erkende at hun ikke har et flertal for at føre Venstres politik. Og lyt til Løkketoft og smid den DREAM model på porten.

Michael Kongstad Nielsen

Fuldstændig rigtigt, som skibenten skriver:

"Men måske denne mindretalsregering snart er nødt til at se sit parlamentariske grundlag til venstre i øjnene og undersøge, hvad man egentlig kan blive enige med Enhedslisten om?"

Jo før, jo bedre.

Jeppe Brogård

Ketlers bias udstillet med stor klarhed. Tak for det. Mediemuren igenigen. Denne belejring er opildnede.

Hvorfor skal topskattegrænsen hæves, når lønmodtagerne ikke leverer?

Mon ikke Enhedslisten kan komme med et forslag eller to som vil give nogle solide indtægter?

Hvad vil Vestager mon sige til et snusfornuftigt forslag om finansskat, nu hvor hendes egne financeringsforsøg med god grund blevet afvist af det meste af befolkningen?

Jeg er faktisk positivt overraskelset over at fagbevægelsens top ikke solgte sine medlemmer. Det var også på tide med lidt rygrad.

Torben K L Jensen

Der kan være en rigtig god grund til at overveje en
Finans-skat nu da Frankrig og nu også Tyskland vil
gennemføre skatten.De tyske partier er blevet enige
om om det som en betaling til de grønne og SPD for
at stemme finans-pagten igennem Bundestag.Der skal
2/3 flertal til fordi det er en afgivelse af suverænitet.
Så det er et faktum at det kommer.

Steffen Gliese

En finansskat gør det ikke længere, man må følge Spaniens eksempel og nationalisere. Det er simpelthen uholdbart, at vurderingsinstitutterne vælger at nedgradere pengeinstitutter, fordi den danske regering - eller andre landes regeringer - ikke gør nok for at sikre bankerne. Det er afpresning, og det skal imødegås som i alle gidselaktioner ved at sætte hårdt mod hårdt.

Olav Bo Hessellund

@Jeppe Brogård:
”Hvorfor skal topskattegrænsen hæves, når lønmodtagerne ikke leverer?”

Måske fordi lønmodtagerne allerede har leveret gennem forringelser i efterløn, dagpenge, karensperiode m.m.

Og hvad har finanssektoren leveret? Ja, de er fx i fuld gang med at øge rentespændet (forskellen på ind- og udlån), så du og jeg fremover kommer til at betale mere for vores lån og får mindre for vores indlån samtidig med, at vi gennem diverse bankpakker bidrager til at redde bankerne uden at få andet til gengæld end risici for de garantier, staten, dvs. skatteyderne har stillet til rådighed, se http://www.information.dk/294441

Hanne Gregersen

@Jeppe

Betyder din understregning af, at skribenten er biased, at du ikke mener, at regeringen har dumpet i denne sag ? I givet fald vil det være en intressant vinkel, som du godt må forklare nærmere.

I min bog er det en katastrofe, at man ikke har afstemt holdningerne bedre med sine bonkammerater i fagbevægelsen ---- der tælles over regeringen, og man får ALDRIG Vestager til at accepterer en økonomisk overbudspolitik a la Enhedslisten --- det ligner nogle meget svære dage, uger, måneder for Thorning, som måske skal låne en mere handlekraftig håndtaske af Jelved end den fisefornemme Gucci model, som hun hidtil har brugt.

George Hinge

Skal "dia horribilis" forestille at være latin? Det ville hedde "dies horribilis". Denne sammenblanding av spansk og latin avdækker et dannelsestab, der er langt mere alvorligt for dette land end et tilfældigt forligsforlis.

@ Thomas D
Jeg sidder også tilbage med åben mund og polypper i undren over forløbet med den trepattede forhandling.
Lige netop parløbet mellem regering og fagbevægelse troede jeg i min naivitet, var en fasttømret konstruktion allerede inden valget.
Det er jo en aftale som rødgardisterne selv kunne have styr på, uden indblanding fra de fæle kapitalister, og møde op som en enig gruppe, når arbejdsgiverne skulle involveres.
Men end ikke dette havde man styr på, selv om Helle og Villy på bedste taskenspillervis optrådte umådeligt selvsikkert og hånende over for den tidligere regering og LLR især.
Men der kommer sikkert en rigtig god løsning i morgen.

Poul Simonsen

"Måske tvinges SRSF i armene på Enhedslisten"!
Så må man virkelig håbe, at Enhedslisten kærligt kan tage sig af dem og få orienteringsretningen ændret 180 grader.
Håber regeringen nu indser Ole Krarups navigationsregel: hvis der er uoverensstemmelse mellem kort og terræn, så vælger jeg at orientere mig efter terrænet.

Steffen Gliese

Desværre er båndene mellem fagbevægelsen og dets parti tydeligvis skåret helt igennem - men jeg tror også, at modstandens kraft er kommet bag på fagtoppen. I mangel på politisk engagement bruger medlemmerne nu deres fagforening som et parti, det er ikke hensigtsmæssigt, men i den nuværende situation nærmest det eneste, de kan gøre.

Doris Møller

Jeg er fuldstændig enig med George Hinge!

Problemet er vel, at journalister almindeligvis ikke har tid til at tjekke den slags. Amalie Kestler har formodentlig lige genset klippet med den britiske dronning Elisabeth, der udtalte, at et bestemt år var et ”annus horribilis”, og så laver journalisten sit eget hjemmestrikkede udtryk.

Selvfølgelig sker der ingen ulykke ved det! Men man mister desværre tiltroen til sin avis :o(

Nøjagtig som man mister tiltroen til en regering, der ikke gør sig den ulejlighed at tjekke, om de reformer, den forsøger at få gennemført, nu også vil løse de problemer, samfundet står i!

Søren Blaabjerg

Regeringens nederlag er velfortjent, men det rokker ikke ved det faktrum, at vi faktisk står ved en afgørende korsvej i dansk politik, der er mere radikal, end vist de fleste forestiller sig.

Spørgsmålet er, om det er demokratiets primære opgave at være med til med lodder og trisser at redde og give kunstigt åndedræt til den skrantende verdenskaptalisme med sine finansimperier og hele baduljen, eller om det er demokratiets hovedopgave at formulere et alternativ baseret på (international såvel som national) solidaritet, livskvalitet og økologisk bæredygtighed.

Problemet er simpelthen, at de traditionelle virkemidler ikke fungerer efter hensigten for så vidt som de nogensinde har gjort det.

Eksempelvis er globaliseringen en reel udfordring, som det ikke hjælper at lukke øjnene for, idet markedskræfterne bevirker, at det i mange tilfælde ikke kan lade sig gøre at producere til konkurrencedyftige priser i Danmark, fordi lønningerne er langt lavere i lande som Indien og Kina, hvorimod det teknologiske og infrastrukturelle svælg, der hidtil har været ensidigt til vestens konkurrencemæssige fordel, indsnævres mere og mere.

Udgangen af tunnelen er der givetvis et sted i det det fjerne, men vejen til at nå derhen er givetvis IKKE for tøsedrenge (M/K).

Doris Møller

Nu kom jeg lidt hovedkulds ind i denne her debat, fordi jeg blev provokeret af udtrykket ”dia horribilis”.

Men siger du, Søren Blaabjerg, at alle disse reformforslag, som regeringen har præsenteret som nødvendige, for at vi kan redde velfærdssamfundet, fordi der kommer til at mangle hænder osv. … siger du, at disse forslag går ud på at redde kapitalismen?

Betyder det så, at regeringen hele tiden har vidst, at de foreslåede reformer ville føre til højere arbejdsløshed, hvilket også var formålet, fordi en højere arbejdsløshed vil presse lønningerne, til gavn for kapitalismen?

Hele denne snak om de manglende hænder, har den så været bedragerisk spin? Jeg troede, at regeringen ”bare” var politisk tonedøv.

Jeg kan da godt se, at du har ret i, at vi nu står ved en korsvej, og at det vil blive meget svært at gennemføre virkelig holdbare løsninger, fordi der er tale om et problem, der ikke kan løses af ét enkelt land.

Men hvis vi slet ikke kan stole på vores politikere, så er det virkelig alvorligt.

Steffen Gliese

Der sker en voldsom overvurdering af vore såkaldte 'konkurrenter' - de har rigeligt at slås med for at øge deres fattige befolkningers vilkår. Det eneste, Kina kan tilbyde, er lavtlønnede flokke af kolonnearbejdere, og sådan vil det være rigtigt længe.
Når man læser ædrueligt om danske fordele, så er det bl.a. en af verdens højeste effektiviteter i produktionen, og det bliver ikke mindre med stadig mere højteknologisk produktion, der gør, hvad mennesker kun langt mere besværligt, langsommeligt og udsat har kunnet gøre i fællesskab. Hvad vi har af problem er et forældet begreb om retten til at eje produktionsapparatet - nu, hvor langt det meste initiativ i samfundet kommer fra de fælles institutioner. Det teknologiske niveau, hvor planøkonomi er ikke blot mulig, men nødvendig, er rasende tæt på.

Søren Blaabjerg

Svar til bl.a. Doris Møller.

Jeg er modstander af den almindelige paranoia gående ud på diverse konspirationsteorier mv..
Derimod tror jeg, at når poltikerne (de siddende) handler, som de går, så gør de det, fordi de mener, det er "nødvendigt" (og har fået fortalt dette af deres rådgivere), men enhver nødvendighed er jo betinget af de virkemidler, man har til rådighed, samt at man ikke viger tilbage for eventuelle konfrontationer, f.eks. i forbindelse med omfordeling af ejendomsretten til produktionsmidlerne samt diverse mulige ekspropriationer og nationaliseringer, opgør med EU-regler etc. /evt. dansk udmeldelse af EU osv..

Til Peter Hansen specielt. Jeg tror bestemt det er dig, der forregner dig, hvis du foventer, at det relativt rige industrialiserede vesten på ubestemt tid vil kunne påregne en væsentligt større levefod end andre takket være teknologisk forspring mv.. Det er jo heller ikke i længden etisk holdbart ikke at unde de tidligere såkaldte u-lande en teknisk tidssvarende udvikling, heller ikke selvom dette måtte betyde skærpet konkurrence om markedsandele.

Sören Tolsgaard

@Georg Hinge: "Skal “dia horribilis” forestille at være latin? Det ville hedde “dies horribilis”. Denne sammenblanding av spansk og latin avdækker et dannelsestab, der er langt mere alvorligt for dette land end et tilfældigt forligsforlis."

Det trækker vel ned, at journalisten sammenblander latin og spansk, men trækker det ikke også ned, at skolemesteren sammenblander dansk og norsk (av, avdækker)? Mig bekendt indgår disse stavemåder ikke i dansk retskrivning, men hr. Hinge har måske myndighed fra højere sted til at implementere disse sprogkombinationer?

Filo Butcher

Der er varme hænder, der er kolde hænder, og der er hænder man sidder på.

Gør op for dig selv hvor du vil placere hvem...

martin gerup

En glimrende artikel. Skriv noget mere.

Men husk at Anders Fogh Rasmussen kommer fra landet, og der står man tidligt op for at malke køer. Her er det ikke en myte at arbejde for føden.

Nej, jeg er ked af at sige det, men AFR var en simpel bondesøn med simple bondemanerer, der kom til højbords. Fuldstændig i den socialdemokratiske ånd, og vores kristne selvforståelse. Men en social begavelse var han ikke.

Så selvom det næsten lyder som en konspirationsteori, at udlændingedebatten skulle til for at skjule en liberal dagsorden, så køber jeg den ikke.

Han og hans parti har netop holdt deres tankesæt om menneskers motiver og ønsker inden for et snævert økonomisk og moralsk område. Han har ansat ministre og embedsmænd, på disse to parametre. Embedsmændene sidder der endnu.

martin gerup

Ups, rigtig kommentar. Forkert artikel. Og så kan man ikke slette den. Ja, det var det med det der teknologiske forspring....

Hep hep

Filo Butcher

Manrtin Gerup, det er lige meget. Man kan simpelt hen ikke sige det for mange gange, at AFR er en social mindre begavet bondeknold, selv om det gør manden uret.

Doris Møller

Til Søren Blaabjerg:

Paranoia! Det var da en temmelig voldsom formulering! Jeg vil da helst tro det bedste om de politikere, vi har valgt. Jeg tror da på, at de gør deres bedste.

Men i den foreliggende situation kan jeg kun se to muligheder:

1. Regeringen er uvidende om de faktiske forhold (altså at der IKKE er udsigt til mangel på arbejdskraft).

2. Regeringen kender til de faktiske forhold, men vælger at ignorere virkeligheden, fordi myten om ”de manglende hænder” kan udnyttes i det politiske spil.

Er der nogen, der kan se andre muligheder?

Sagen er, at økonomi i høj grad også er psykologi. Jeg tror absolut, at enhver regering er bevidst om det. Derfor må man regne med en vis portion ”spil for galleriet”, med det formål at tale økonomien i gang – såkaldt ordmagi.

Men jeg synes, at det er slemt, hvis politikerne taler mod bedre vidende!

Den anden mulighed, nemlig at de faktisk er uvidende, er endnu værre.

Jens Juhl Jernsen

Horribelt sprog.
Udtrykket dia horribilis optræder ikke en eneste gang i selve artiklen. Derved får man atter demonstreret at de mange sprogfejl i avisen skyldes redaktionssekretærernes svigt snarere end de individuelle skribenter. I øvrigt er det jo mærkeligt at bladets kolofon endnu ikke har opdaget at Information har en politisk redaktør.

Lektor Laale

Jeppe Brogård

@ Olav b hessellund
Der er da flere muligheder for at hente de 4 mia. Finansskat er nævnt. Fjernelse af rentefradraget. De vil ramme grupper, som allerede betaler i regeringens ansvarlige skatteudspillet.

Topskattegrænsens hævelse er ok i forhold til gode arbejderlønninger. Men at fjerne hævelsen er for mig et godt svar til metal. Dertil er det et klart socialt sigte.

Jeppe Brogård

@ Thomas Dalager

Jeg ser kestlers bias i den værdiladede sprogbrug. Alene 3. Linje! Dertil giver hun fx dig det indtryk, at regeringen ikke har afstemt forhandlingstemaerne med fagbevægelsen inden man begyndte at tale sammen.
Det er faktuelt forkert, hvilket hun også anerkender ved at nøjes med at insinuere det.

Alt i alt en temmeligt ubehagelig form for forudindtagethed skribentvirksomhed.

Jeppe Brogård

Det tomme arbejdsmarked
Når de store grupper går på pension, og andre store grupper allerede stå uden for arbejdsmarkedet vil dansk arbejdsmarked skrumpe i de kommende år. Det er objektivt set en statistisk sandhed.

Hvilke investorer og hvilke innovatorer går efter et marked på skrump?

Jeppe Brogård

Der er i øvrigt ingen der siger, at vi skal have fri grundlovsdag og 1. Maj. Her kan der også hentes timer til arbejdsmarkedet.

Inger Sundsvald

Du, Jeppe Brogård, og andre SF’ere spammer enhver tråd med højreradikal propaganda. Tænk at man skal høre fra en SF’er at lønmodtagerne ikke ”leverer”, samtidig med at man skal høre Mögers slagord om ansvarlige skattepolitik gentaget i det uendelige.

Inger Sundsvald

Man skulle jo tro at Möger har en eller anden klemme på Søvndal, og nu har godt fat i ”nakken” på ham, så den borgerlige politik kan gennemføres, mens man blæser på vælgerne og takker de nyttige idioter, der er så venlige at bruge al deres tid på at fortælle den arbejdende befolkning, hvilke elendige tabere de er – når de ikke har travlt med at bekrige hinanden.

Der er i hvert fald ikke ”socialistisk” politik, og det folkelige er også svært at få øje på. Men jeg siger da så mange tak på Enhedslistens vegne for alle de rare medlemmer og stemmer.

Jeppe Brogård

Kære Inger
Det overrasker mig, at du siger at jeg spamer. Det er 7 uger siden jeg var her sidst.

Det højreradikale du peger på er?

Søren Blaabjerg

@Doris Møller
Jeg mener da bestemt også, at den p.t. siddende regering i høj grad spiller for galleriet (og sikkert er langt mere fornuftige at snakke med privat, end det fremgår i forbindelse med interviews og officielle udmeldinger): Det samme gælder formentlig det store flertal af de øvrige poltiske partiers repræsentanter også. Det hører så at sige med til spillet og den herskende politiske "kultur", at man sjældent spiller med åbne kort, og betragtes som en professionel nødvendighed. Læg forresten mærke til, hvor kammeratligt poltikerne i øvrigt ser ud til at omgås indbyrdes, når de undertiden fages af kameraerne, mens de ikke "er på". De er jo sådan set også en slags kolleger med en fælles - ganske spændende - arbejdsplads med ganske komfortabel aflønning og udmærkede frynsegoder.

Helle Degnbol

Man sidder og læser og ved vel lidt, hvad det hele drejer sig om, selv om jeg næppe forstår en sætning som "Når fagbevægelsen ikke kan levere det øgede arbejdsudbud nu og her, er forudsætningen for regeringens økonomiske politik med investeringer i bl.a. uddannelse og vækst skredet". Mit problem er vist, at jeg ikke er sikker på, at jeg ved, hvad arbejdsudbud egentlig betyder. Den sætning hopper jeg så over. Det er vilkårene for læseren.

Jeg synes imidlertid ikke, det bør være vilkårene, at avisen Information - så vidt jeg ved gennembladring kan konstatere - KUN leverer slig analyse og meningsudladning og al mulig efterbyrd i form af andre menneskers & avisers reaktioner på et eller andet horribelt kollaps af i går. (At der hermed, fx. ved interviews med folk, gives udmærket baggrund, skal jeg ikke forklejne). Der tales i nærværende artikel om "gårsdagens drama", men jeg ved ikke engang helt, om dette var højdepunktet/lavpunktet: "Fredagen ... kun få timer gammel, da en tydelig groggy finansminister erkendte nederlaget foran en gruppe journalister i vandrehallen på Christiansborg". Læser ikke hele artikelen om igen.

Tydeligst ser jeg allerede for mig, hvordan Corydon nu "skal ... til at tømme cigarkasser ud på stengangen i Finansministeriet for at se, hvor han ellers finder fire milliarder kroner". Det er et godt og klart og sjovt billede. Samtidig er det dog lidt af en velsignelse, at et par fornuftens ord fra Mogens Lykketoft slipper igennem filtrene. Han siger jo noget, det kan vel ingen tage anstød af.

Men hvad er der foregået hvornår, kort genfortalt?

Den politiske redaktørs artikel har - at great length og ikke dårligt og ikke uden underholdningsværdi - "oplyst" mig om mur og mørke og manglende udgang, og rundt om i avisen er der tale om sammenbrud og kollaps (enkelte gange bruges dog det mere nuancerede ord aflysning), der harcelleres over trådtab, kædeafhop, kuldsejlads - og jeg indser, avis i hånd, at jeg - med regering, fagforening, forland såvel som bagland - som én i befolkningen befinder mig i både nederlag og krise, omhvirvlet af løftebrud, løgne og for liden lytten, jamen, det ser skidt ud, gør det. Selv om der allerede jokes og ordspilles. Debatten her på nettet giver faktisk lidt luft, som jeg - trods nyt layout - savner i avisen.

Artikelen herovenover, der har fået etiketten Analyse (hvilket ikke fremgår i net-arkivet, det burde det vel?), indtager en dominerende plads på forsiden og med fortsættelse på side 4, hvilket nok svarer til Informations hele karakter efterhånden. Der er mange slags overskrifter og etiketter, men der er først og fremmest umådelig megen meningsudladning. Den leveres så helt forskelligt af de forskellige journalister og debattører, og ville man nu skære fedtlaget væk, risikerede man nok for meget. Jeg har ikke noget imod den Ekstrabladsagtige forside. Men skal selve informationen, oplysningen, reportagen om hvad der skete for ikke mange timer siden - og kort, hvad baggrunden var - være - intetsteds - væk? både for mig nu og for eftertiden. Som om Information blot er et supplement til - til hvad? fjernsynsnyhederne? så burde der linkes til dem.

Mit ideal stammer fra hine tiders New York Times og andre hovedsprøjter, som Information godt må sammenligne sig med. Her skal, så vidt jeg har fornummet, ifølge de journalistiske grundregler alt være præsenteret, evt. forklaret, så læseren kan følge med i lige den artikel, der læses nu, om det og det emne. Så læseren er på niveau, hver dag kan være på niveau. Man skal ikke nødvendigvis "kunne" gårsdagens avis, endsige have slugt fjernsynsnyhederne dagen før. Det kan være meget elegant. Og det er både nemmere og mere behageligt at være den mindre kloge, når man læser sådan en klog avis.

Inger Sundsvald

@ Helle Degnbol
Nu har ”arbejdsudbud” jo huseret i medierne i nogle måneder, så det er ikke et nyt begreb. Men uden at begynde med Adam og Eva, kan man vist forklare at det kan opnås på to måder (altså at arbejdsgiverne får flere at vælge imellem, så lønningerne kan holdes nede).
1) Man kan f.eks. afskaffe nogle helligdage, så færre mennesker arbejder mere for at nå det der skal nås. Derved bliver der flere arbejdsløse, som er desperate for at tage et hvilket som helst arbejde, og som ikke kræver så meget i løn.

2) Man kan uddanne nogle flere. De uuddannede er der rigeligt af, de mellem- og højtuddannede vil arbejdsgiverne gerne have nogle flere af. Ikke fordi der er brug for flere, men for at holde lønnen ned hos dem der knokler og smører leverpostejmadder.

Det er det regeringen er enig med arbejdsgiverne om.

Jeppe Brogård

Kære Inger. Erkendelse er godt :)

Eftersom udtryk som det tomme arbejdsmarked er dømt ude som højreradikale kan du bekvemt undlade at forholde dig til det. Er det ikke for nemt?

Det er jo en bobleteori. Som socialist må man da identificere samfundets kommende problemer. Netop for at håndtere dem. Jeg tror, at du og andre vægrer jer ved at se det på den måde, fordi det tillader jer at køre videre med populisme for lønmodtagere. Det er min konstruktion. Og som sådan urimelig.

Pointen skulle fra min side være, at vores synsmåde på samfundet bør udvikles løbende. Hvis jeg rusker for hårdt i dig må du undskylde. Jeg er muligvis for ivrig.

Niels Engelsted

Jeppe, du skal, som jeg tidligere har gjort, roses for dit vedholdne forsvar for SF. Men det ville være en hjælp, hvis du indbyggede lidt forståelse for kritikken.

Jeg mener, hvad skal man dog mene om det nuværende SF, når næstformanden 2. juni i Jyllandsposten udtaler, at det efter hans mening ikke gør nogen forskel, om kontanthjælpsmodtagere får 1000 kroner mindre om måneden?
.

Søren Knudsen

Margrethe d. 1. styrer ;-))
Og Helle og Johanne lystrer hendes mindste vink!

Willy?!?!?....nåhh, han lystrer vel alle.

Jeppe Brogård

Niels, tak skal du ha, for forståelse. Jeg prøver, men må nok erkende, at det ikke er nok at besvare den og de spørgsmål, som falder af undervejs. Tværtimod opfattes mine hurtige svar på alle tænkelige spørgsmål som spam. Suk.

Jeg forstår godt, at folk er blevet bestyrtede over Jyllandsposten gengivelse af næstformandens udtalelse. Jeg er bestyrtet over, at Jyllandsposten ikke har bragt hans dementi. Jeg beder om forståelse for, at dette viser vilkårene for politisk kommunikation i Danmark. Jeg beder tillige om forståelse for at deltagelse i ledelsen af Danmark kræver kompromisser, som ikke ligner det, man havde aftalt ved kaffebordet.

Kritikken af córydons lukning af trepartsforhandlingerne forstår jeg også godt. Oprør mod finansministeriets hårdhændedes metoder støtter jeg.