Interview
Læsetid: 7 min.

Vismand: Ingen systemkrise, men et bump der snart er ovre

Den aktuelle økonomiske krise er godt nok voldsom og ikke forudset, men der er ingen grund til at mene, at den er koblet til klima-, olie-, råstof- og fødevarekriserne. Og om nogle år er økonomien tilbage på sporet igen, siger økonomisk vismand, der betegner en ligevægtsøkonomi uden vækst som ’meget urealistisk’
’Egentlig foregår det helt nede på individ-niveau: Man ønsker at forbedre situationen for sig selv og sine børn og at få det bedre, end ens forældre havde det. Den kraft er der konstant,’ siger Eirik Amundsen.

’Egentlig foregår det helt nede på individ-niveau: Man ønsker at forbedre situationen for sig selv og sine børn og at få det bedre, end ens forældre havde det. Den kraft er der konstant,’ siger Eirik Amundsen.

Tine Sletting

Indland
13. juni 2012

Hr. vismand, kan man have en økonomi, der fungerer uden at være i vækst?

»Hvad menes med vækst,« lyder modspørgsmålet fra Eirik Schrøder Amundsen, professor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet og universitetet i Bergen samt medlem af Det Økonomiske Råds formandskab med speciale i miljøøkonomi.

»Det er en fordom blandt folk, at vi samfundsøkonomer kun ser på vækst som vækst i bruttonationalproduktet, BNP. Mange siger, at BNP-vækst ikke er et særligt godt mål for velfærd, og det er vi faktisk helt enige i. Det vækstbegreb, man arbejder med i dag, baserer sig jo bl.a. på udvinding af naturressourcer, forringelse af naturmiljø og forurening af miljøet, og disse forringelser bør tages i betragtning, når man opgør væksten. Vores holdning er, at det relevante vækstbegreb også bør omfatte udvikling af grønne ressourcer, ligesom også udvikling af videns- og humankapital bør inkluderes.«

Eirik Amundsen henviser til den oprindelige definition fra Brundtland-kommissionen af bæredygtighedsbegrebet, når han skal forklare, hvad det relevante vækstbegreb er: At vi skal forvalte planetens ressourcer på en måde, så også fremtidige generationer får mulighed for at opfylde deres behov og opnå samme livskvalitet som os.

»Det rejser spørgsmålet, om man kan tillade sig at tære på ikkefornyelige ressourcer, på naturkapitalen. Inden for rammerne af såkaldt ’svag bæredygtighed’ kan man gøre det, nemlig ved at erstatte ikkefornyelige ressourcer med andre typer ressourcer eller aktiver.«

I den seneste miljørapport fra Det Økonomiske Råd anvender man denne bæredygtighedsfortolkning ved brug af udtrykket ’ægte opsparing’. Dette svage bæredygtighedsmål opererer med, at en vis nedslidning af naturkapitalen kan kompenseres med en udvidelse af ’videns- og humankapitalen’, fordi øget viden og højere uddannelsesniveau kan forbedre teknologien og øge produktionsmulighederne og dermed sikre, at kommende generationers muligheder for velfærd ikke forringes, uanset en vis nedslidning af naturkapitalen.

»Ved den strenge definition af bæredygtighed siger man, at der er ting, man ikke må røre ved, ikke forringe. Som samfundsøkonomer siger vi f.eks., at naturskønne områder, biologisk mangfoldighed m.m. bør opretholdes i størst mulig grad. Nogle mener dertil, at også ikkefornyelige ressourcer bør ligge urørt – det er en vældig streng fortolkning af bæredygtighedsbegrebet.«

»Mit svar på spørgsmålet er, at jeg tror, det vil være muligt at skabe fortsat vækst og også en grøn vækst, hvor der er taget hensyn til miljøet.«

– Spørgsmålet var egentlig, om man kan have en økonomi, som ikke vokser, men stadig fungerer – en såkaldt ’steady state’-økonomi?

»Her kommer befolkningsvæksten ind. Skal alle have det lige godt, samtidig med at befolkningen vokser, er man nødt til at producere mere, og det vil forbruge og forringe naturressourcerne. Spørgsmålet er, hvordan det går med befolkningsudviklingen – jeg har vanskeligt ved at forestille mig, at den topper og går ned. Men er det tilfældet, er der jo bedre muligheder.«

– Jeg præciserer: Kan man rent teoretisk se for sig en økonomisk samfundsmodel, der er funktionsdygtig uden at være underlagt en overordnet væksttvang?

»Rent teoretisk kan man vel, men det vil kræve en overordentlig stærk regulering af økonomien – noget, der synes meget urealistisk. For hvad er det, der driver væksten? Egentlig foregår det helt nede på individniveau: Man ønsker at forbedre situationen for sig selv og sine børn og at få det bedre, end ens forældre havde det. Den kraft er der konstant. Jeg kan ikke rigtig se det ønskelige i at frasige sig at få det bedre, hvis muligt. Det kan godt være, at ønsket om at få det bedre giver sig udslag i et større materielt forbrug på bekostning af miljøet, men den drivkraft er der, og den er vældig vanskelig at styre.«

Langt ude

»Jeg er ikke så pessimistisk som dem, der siger, at hvis vi skal tage hensyn til alle miljøforringelser, så er det ikke muligt, at økonomien kan vokse mere. Jeg tror, den kan det,« understreger Eirik Amundsen.

Han kalder muligheden for at substituere f.eks. kritiske ressourcer med mindre kritiske for »ekstrem vigtig«.

– Man kan substituere olie med vindkraft, men hvordan substituere f.eks. drikkevand?

»Man kan jo tænke sig, at man ’høster’ fra havet ved at afsalte havvand.«

– Så findes der overhovedet grænser for vækst?

»Rent logisk må man jo tænke, at der findes en grænse. Men den kan ligge vældig langt ude. Det er et spørgsmål med en lang historie i samfundsøkonomisk teori. Den første var Malthus, der sagde, at befolkningen ville vokse geometrisk, mens landbrugsproduktionen kun voksede aritmetisk, hvilket ikke var holdbart og derfor ville sætte en grænse for befolkningen. Men sådan gik det jo ikke. Senere har der så været Romklubbens Grænser for vækst, som Dennis Meadows, Donella Meadows og Jørgen Randers stod for, og som også var vældig pessimistisk i spørgsmålet om ressourcerne, og sagde, at mange ressourcer ville være udtømt allerede i 2010 osv. Det slog heller ikke til, og det kan forklares med teknologisk udvikling og substitution – noget der vil kunne udskyde problemet og forlænge perioden, før et eventuelt loft rammes. Og hvad der sker om 100 eller 200 år, tør jeg ikke have nogen stærk mening om.«

– Den britiske økonom John Maynard Keynes skrev i 1939, at om 100 år ville ’det økonomiske problem’ være løst, og så ville fasen med vækst høre op. Man kan se en langtidstendens til faldende vækstrater i Vesten – er væksten ved at høre op på grund af mætning og opfyldte basale behov?

»Hvis der ikke havde været en teknologisk udvikling, kunne det være en konsekvens, men der er jo en sådan udvikling. Jeg mener ikke nødvendigvis, det må være sådan, at væksten aftager. Hvis den gør det, må det være som konsekvens af bevidste reguleringer af hensyn til bæredygtigheden.«

– Og ikke på grund af mættede behov og skrumpende afsætning?

»Ingenting tyder på en mætning.«

Ingen systemkrise

– Er det, vi oplever, en egentlig systemkrise, hvor de økonomiske problemer er koblet til klima-, olie- og råstof-, fødevarekrise etc.?

»Jeg ser det ikke på den måde. Dette er snarere et traditionelt ’bump’ i økonomien, om end et kraftigt og helt uventet bump. Det har der været tidligere, og jeg tror, de fleste økonomer regner med, at det vil rette sig op igen. Der er mekanismer, som sikrer det, og så selvfølgelig den ekstreme bevidsthed, man i dag har i EU om at styre. Om nogle år er tingene på plads igen – det regner jeg og mine medvismænd med.«

– I forhold til tidligere kriser er selve finanssektorens relative størrelse i verdensøkonomien noget nyt. Gør det ikke krisen sværere at håndtere?

»Usikkerheden er blevet større, og økonomien er nok blevet mere sårbar, fordi investorerne er blevet mere forsigtige, og fordi vi som forbrugere er blevet opmærksomme på, at verden ikke er så sikker, og derfor holder igen. Vi har sådan et had-kærlighedsforhold til finansiel spekulation,« påpeger vismanden.

»Det, at nogle er villige til at løbe en risiko, er positivt. At sådanne folk findes, kan virke godt i økonomien, i modsætning til en kommandostyret økonomi som den sovjetiske, der ikke fungerede. Men hvis spekulation udarter sig til uredelighed og lurendrejeri – som var ét aspekt ved de amerikanske subprime-lån – så er det noget andet, og så fordrer det regulering.«

Kritikken af økonomerne

– Traditionel økonomisk teori og dens forvaltere er i kølvandet på krisen blevet kritiseret for at være for verdensfjerne. Dalhem-appellen fra en række internationale økonomer er ét eksempel på kritikken ...

»Det er jo ikke nogen dræbende kritik, og meget af det kan man godt være enig i. Vi økonomer har f.eks. ikke været så gode til at omtale begrænsningerne i vore modeller. Vi prøver, men det er ikke altid, journalister synes, det er interessant at høre ’på den ene side og på den anden side’. Man vil have klare udsagn, og det pres gør, at vi måske nogle gange går lidt længere, end vi strengt taget har grundlag for. Man kan også have følelsen af, at man af politikere tages til indtægt for mere, end man faktisk siger.«

Eirik Amundsen er enig i, at der er behov for bedre økonomiske modeller:

»Men det er ikke let, for der er systemiske usikkerheder, man ikke kan tage højde for. Hvad vi kan, er at blive bedre til at advare om, at noget kan gå galt. En mere alvorlig kritik rettes mod antagelsen om ’rationelle forventninger’, dvs. at folk som aktører i økonomien handler rationelt og er rationelt forudseende. Spørgsmålet er bare, hvad der kan erstatte denne strenge antagelse. Der er jo en vis logik i den: Det er dem, der træffer rationelle beslutninger, der overlever. En slags økonomisk darwinisme.«– Men finanskrisen har demonstreret, at irrationelle aktører kan præge økonomien og anrette voldsom skade?»Det er rigtigt, og det må være et vigtigt forskningsområde. Men hvad skal erstatte de antagelser, som modellerne bygger på?«

– Mandag Morgens Erik Rasmussen sagde forleden her i avisen, at Det Økonomiske Råd bør nedlægges?

»Det er jeg stærk modstander af.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Fredsted

Åh, Gud, vi gives 'råd' af tumper.

»Det er en fordom blandt folk, at vi samfundsøkonomer kun ser på vækst som vækst i bruttonationalproduktet, BNP... vækstbegreb også bør omfatte udvikling af grønne ressourcer, ligesom også udvikling af videns- og humankapital bør inkluderes.«

Når kapitalister, politikere, og økonomer sætter sig sammen og kigger på realteterne, så er der fokus på to ting:

"Bytteforholdet skal styrkes overfor de fattigere økonomier",

og

"Pengene lugter vel ikke?"

Niels-Simon Larsen

Skal man le eller græde over dette interview?
Jeg manglede dette spørgsmål og svar:
- Hvad har du at sige til at isen smelter, for det er da svært at komme udenom?
- Der er nok ikke noget at gøre ved det, så vi må prøve at få det bedste ud af det.

Vismand? Håber ikke, han får penge for det, ellers er der en nedskæringsmulighed her.

Dorte Sørensen

PS: Hvis vi skal tale om mangler - så vil det være godt med uddybning af mætningsspørgsmålet. Hvad med værdiholdningsændringer.

Tænk om "folk" begyndte at ville have mere fritid til familien, egen produktion ol. Tænk fx. om pasning af egne børn blev et nyt statussymbol og ikke endnu flere "dimser" til husstanden.

Steffen Gliese

Spørgsmålet er vel, hvad det vil sige at få det bedre. En stor del af væksten i velstand for famiierne beroede jo indtil nu på nedbringelse af familiens størrelse, så der blev mere til hver, mere udgårende arbejde, der gav flere indtægter til familien og større mobilitet, der forbedrede ens konkurrenceevne overfor arbejdsgivere, der måtte se i øjnene, at ringere løn blot betød afvandring - modtrækket er så kommet nu med udflytning af arbejdet, men dette viser sig jo sjældent særlig virkningsfuldt, da kvaliteten ikke kan opretholdes i hænderne på uengagerede, underbetalte arbejdere.
Begrebet om vækst handler ikke om at gøre det bedre for sine børn, det punkt har vi passeret forlængst, men om at leve op til gruppepresset fra 'venner' og naboer - hvilket blot kræver, at parametrene bliver ændret, som f.eks. under krigen, hvor evnerne til at strække ressourcerne og til at genbruge var højt værdsatte.
Og masser af ting peger i retning af større bæredygtighed gennem udvikling, f.eks. den mekaniske produktions langt bedre udvikling af ressourcerne og genbrug af disse, elektrificeringen af bogtryk, som dels sparer plads, men også materiale til bogfremstilling etc. etc.

Tænk at man kan tage fejl så mange steder på en gang. Hvem havde ikke set krisen komme, andre end økonomerne? Få lukket den tosseanstalt.

Ole Falstoft

Det er ikke fra de såkaldte 'vismænd' man skal forvente visdomsord.
De har ikke noget svar på fremtidens udfordringer.
Udfordringerne ligger udenfor den økonomiske virkelighed de bevæger sig indenfor.
Bemærkningen om afsaltning af havvand f.eks. har jo ingen gang på jorden som løsning på fremtidens mangel på ferskvand
Hans afvisning af 'Grænser for vækst' skyldes
ukendskab til bogen

Lennart Kampmann

@ Ole Falstoft

Afsaltning af havvand er allerede en gængs metode til at afhjælpe mangel på drikkevand.

Med venlig hilsen
Lennart

@Lennart

Det kræver to ting hav og energi, derfor er det ikke svaret på alting.

Dorte Sørensen

Lennart Kampmann mener du, at vi bare kan ødelægge grundvandet og siden indvinde havvand, hvis bare der var en midlertidig fortjenest-vækst..

PS: til anbefaling så havde P1 Dokumentar en udsendelse -
"Jysk gaseventyr truer drikkevandet
7. jun. 2012 14:03
Skifergasudvinding – eller ’fracking’- har ført til massive ødelægelser af drikkevandet i USA. Boringerne er forbudt i flere lande. Alligevel har den franske olie- og gasgigant Total fået en seksårig kontrakt til at lave prøveboringer og testudvinding af den dyrebare gas i Nordjylland."

Ole Falstoft

@Lennard: Jo tak det ved jeg godt. Men det er stadig ikke løsningen på fremtidens mangel på rent ferskvand.
Hvordan forestiller du dig det skulle implementeres i Danmark f.eks.? Hvor skulle man hente energien fra? Solenergi rækker ikke. For ikke tale om de kæmpemæssige anlæg der skulle bygges - udgifter til distribution etc. etc.

Steffen Gliese

Måske kunne man bruge bølgeenergi...

Jesper Frimann Ljungberg

@Dorthe Sørensen

Fragging i Danmark ?
For S*tan da, det skal stoppes. Jeg tror, at man skal orientere Landbrugslobbyen, deres kød, mælk og korn bliver jo usælgeligt når det er fuld af ophobninger af forskellige nasty stinkende opløsningsmidler.

Mht. afsaltning der er jo en meget meget brugt metode i resten af verden, men derfor er rent grundvand nu meget bedre :)=

// Jesper

Niklas Monrad

Rart endelig at se et moderat indlæg i denne nærmest sekteriske debat.

Niels Engelsted

Lad os vente med spørgsmålet om vækst til alle de gratis frokoster er pillet ud af det store regnskab, alle eksternaliteter prissat korrekt og indraget--ressourceudtømning, forurening, social degradation, for eksempel.

Når de "irrationelle aktører", der skader os alle, ikke blot bliver gjort til genstand for forskning, som vismanden foreslår, men også udstillet fra katedre og i lærebøger og fordømt af Det økonomiske Råd kan vi bedre lytte til den økonomiske videnskab.

Indtil da...

Ole Falstoft

Det mest irrationelle er vel forestillingen om at væksten kan fortsætte i det uendelige?
Dem der tror det er de sande irrationelle aktører der skader os mere end noget andet

Vismanden mangler fantasi - det er katastrofalt!
Han kan ikke forestille sig at verdnen kan se anderledes ud end den gør nu. Men historen har vel lært os at intet vedbliver med at være som det er
og den sikre vej til katastrofen er manglende evne til at forestille sig hvad der kan ske

Niklas Monrad

@ Ole,

Han mangler fantasi siger du. Mener du i modsætning til alle dem, der kan forestille sig at verden kan se anderledes ud, men ikke kan forestille sig præcis hvordan?

Ved en nærlæsning viser det sig at manden jo er ganske godt inde i de økoøkonomiske sammenhænge, og en sætning som:

»Rent teoretisk kan man vel, men det vil kræve en overordentlig stærk regulering af økonomien – noget, der synes meget urealistisk. For hvad er det, der driver væksten? Egentlig foregår det helt nede på individniveau.«

peger jo blot, i al sin enkelthed, på en dyb amoral.

Lise Lotte Rahbek

"Her går det godt, Fru Kammerherreinde,
her går det godt, her går det godt.."

Lennart Kampmann

@ Ole Falstoft

Jeg påpeger neutralt at afsaltning i dag allerede anvendes som metode til at fremskaffe drikkevand, samt dække et irrigationsbehov.

Dertil kan jo lægges at man i Danmark kan købe drikkevand på flaske fragtet hertil fra Tyrkiet, Italien, Frankrig mv.

Når det gælder drikkevand er dine bange anelser allerede implementeret.

Dermed ikke sagt at det giver fri ret til at svine naturen til. (det vil jeg bestemt ikke tages til indtægt for)

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

@ Dorte Sørensen

Jeg skriver at afsaltning allerede anvendes.

Jeg forstår ikke hvorfor du konkluderer at jeg ønsker naturen smadret - det gør jeg ikke. Læs hvad jeg skriver, ikke hvad jeg ikke skriver, tak.

Med venlig hilsen
Lennart

Niklas Monrad

@ Bill,

Og efter at vi har fastslået at mennesket er amoralsk ...?

John Fredsted

@Bill Atkins: "»... For hvad er det, der driver væksten? Egentlig foregår det helt nede på individniveau.«

peger jo blot, i al sin enkelthed, på en dyb amoral."

Det var netop noget i den stil, jeg påpegede i tråden til artiklen Der er kun et par ting, kapitalismen ikke kan.... Det standpunkt fandt da ingen opbakning, tværtimod.

@Niklas Monrad - svaret ligger i det spørgsmål JNS stiller...

Så skal Staten uden hensyn til den enkeltes samfundmodstridende interesser (amoralen) gennemføre "en stærk regulering af økonomien" hvilket er "en økonomisk samfundsmodel, der er funktionsdygtig uden at være underlagt en overordnet væksttvang"

Aksel Gasbjerg

"Dette er snarere et traditionelt ’bump’ i økonomien, om end et kraftigt og helt uventet bump. Det har der været tidligere, og jeg tror, de fleste økonomer regner med, at det vil rette sig op igen."

Kapitalismen i sin værste krise. Millioner er gået fra hus og hjem og/eller har mistet job og/eller må leve fra hånden i munden. Det definerer vismanden som "et traditionelt bump i økonomien".

Selv med vækst og andre frie tøjler har den kapitalistiske økonomiske videnskab ikke engang udviklet opskriften på en krisefri økonomi.

Kriser opstår i følge vismanden som "et uventet bump", som "de fleste økonomer regner med vil rette sig op igen". Kriser er altså noget, der opstår uventet. Og når de opstår, håber man på, de vil rette sig, for det har de gjort tidligere.

Det er ikke ligefrem en overbevisende videnskab.

Økonomer synes at befinde sig en dimension dybere nede end os andre (i hvert fald mig).
Kant mente at vi ikke har adgang til "Ding an sich", fordi vi er underlagt vores anskuelses- og begrebsformer, hvilket bevirker at vi udelukkende kan begribe verden, som den præsenteres via vore subjektive forudsætninger, dvs. som fænomener.
Økonomer synes at begribe verden udelukkende som den præsenteres for dem via deres subjektive økonomiske forudsætninger, dvs. som økonomiske fænomener. Man kunne også blot kalde det et paradigme. Hr. Eirik Schrøder Amundsen formår i hvert fald ikke på nogen som helst måde, at tænke udover sit eget paradigme, hvilket kommer til udtryk som en yderst verdensfjern holdning.

En ligevægtsøkonomi uden vækst er urealistisk? Hvad i alverden er en fortsat vækstøkonomi så?!

Jens Overgaard Bjerre

Det underlige er, at den vise mand ikke snakker om mulige konsekvenser ved kollaps af økonomien. 1. verdenskrig og 2.verdenskrig er eksempler på krige, som havde rod i ødelagte økonomier.

Jesper Wendt

Det er skræmmende at se det flow af misinformation der hærger i disse tider.

... Desuden indrømmer Amundsen selv, at han slet ikke tør gisne om, hvad der sker om 100 år. 100 år? Hvis han talte om f.eks. millioner af år, kunne jeg måske forstå det, men 100 år?
Dvs. vi ifølge ham bare skal handle blindt i forhold til, hvad der sandsynligvis vil bestemme omstændighederne for vore børns, og i hvert fald børnebørns liv?

Niels Engelsted

Da professor Malene Wind blev en mediebelastning gav det samfundsvidenskabelige fakultuet på Københavns Universitet hende forbud mod at udtale sig offentligt.

Måske skulle fakultetet overveje også at give sine økonomer mundkurv på. Professor Asmundsen er ikke den første der med sine udtalelser bekræfter vores værste anelser om et fag ude af trit med virkeligheden.

Morten Kjeldgaard

"videns- og humankapital..."

Det er vist os, folkens.

3 mand er havnet på en øde ø - kun med en dåse annanas. En er fysiker, den anden er kemiker og den sidste er økonom. Sulten trænger sig på og fysikeren foreslår han kravler op i den enlige palme og lader den smadre låget - nej siger de andre dur ikke.. Hmm vi hælder syre ud over låget og opløser det... Nej duer ikke siger de andre..

Jeg har løsningen smiler økonomen ... "vi forudsætter .. vi har en dåseåbner"

sry .. glemte at fysikeren havde en tung sten med op.. hehe

Hahaha, nå så økonomerne havde ikke forudset krisen?

Det havde jeg og sjovt man ikke forudser udsving i konjunkturerne som er ganske logiske når man overopheder økonomien.

Amatør økonomer.

De bedste økonomiske rådgivere og professorer på universiteterne i USA - har levet fedt af det og altid vist hvad der foregik.

Som man vist kan fortolke udtalelsen fra en af Obamas økonomiske rådgivere, da han besøgte DK.

Den eneste måde at bevare den nuværende økonomi, baseret på pyramidespil, er at sætte nye igang, når de forrige er ved at uddø

Baroso og Co. har aldrig fattet en brik, heller ikke engang den dag idag.

Hvis man i Mellemøsten kan tale om det arabiske forår - kan man i EU tale om det forsømte 10-år.

Oveni hatten kommer kineserne så buldrende med et program som minder om efterkrigstidens Europa. Overgangen fra landbrug til industrisamfund. Opbygning af fagforeninger, højere levestandard, offentlige sygehuse og pensionsordning til alle - for derefter at bevæge sig mod privatskoler, privathospitaler og privat pensionsopsparinger, samt muligheden for at formøble hele privatøkonomien, familiens bolig og sin egen arbejdsplads via adgang til børsmarkederne online - dvs. det rene spekulationssamfund.

Kinserne kører bare LP'en baglæns og med 700 omdrejninger i minuttet istedet for 33 1/3.

Man må håbe de når at hive pick-up'en af inden den hopper ud over kanten.

Olaf Tehrani

DREAM og de andre af vismændenes økonomiske modeller indkalkulerer næppe resultaterne af det forhold, at en klasse af parasitære rigmænd og finansfyrster køber sig til afgørende indflydelse på landenes statsapparater.
Vismændene er systemets ypperstepræster. Deres opgave er at få os til at tro, at den aktuelle krise skyldes ’irrationelle aktører’ og ikke grundlæggende strukturelle forhold.

Niels-Holger Nielsen

Jo mere disse 'økonomer' udtaler sig, des mere bliver deres standpunkter uforståelige. Var der nogen, der sagde elfenbenstårn? Ja, rigtig mange. Var der mange der sagde konspiration? Kun få. Hvad vi ser er alle tiders trafiksammenstød mellem et uopretholdeligt system og dets febrilske fortalere. At disse folk dækker sig ind under deres faglighed er både ynkværdigt og farligt. For dem er civilisationens overlevelse udelukkende en økonomisk 'kalkule'. Kan det være mere verdensfjernt?

Claus Piculell

Tak til Jørgen Steen Nielsen for et interview med stor underholdningsværdi ... ;-)

Soren Andersen

"Egentlig foregår det helt nede på individ-niveau: Man ønsker at forbedre situationen for sig selv og sine børn og at få det bedre, end ens forældre havde det. Den kraft er der konstant"

Det er så sandt at det kan være meget vanskeligt at forstå hvorfor så mange mennekser nægter at erkende det?

Steffen Gliese

Afgjort, Søren Andersen, spørgsmålet er dog et andet: hvad vil det sige?

Soren Andersen

@Peter Hansen

"Hvad vil det sige?"

Indtil videre vil det sige at forskellige grupper af mennsesker står og peger fingre ad hinanden - gerne op ad velstandsstigen og siger "hvorfor skal jeg holde igen når der er nogle der har meget højere velstand end mig?".

Fælles for dem alle er, at ingen er villige til at skære ned på noget som helst - de er højst klar til at identificere hvem der skal holde igen for at de selv kan forbedre status quo.

Herinde på Informations forum har man jo set sig gal på kapitalismen ud at skele til, at man i en større sammenhæng selv er utrolig priviligeret og velstillet.