Læsetid 4 min.

’Al usikkerheden har helt sikkert påvirket mig’

Den tidligere institutionsleder Kim Poulsens krop reagerede på hans krævende job ved på 10 år at blive mere end dobbelt så tung. I dag ville han gerne i psykoterapeutisk behandling. Hvis bare han havde råd
Kim Poulsen vejer 177 kilo. Han vil gerne i psykoterapeutisk behandling for sin overvægt, men han er jobsøgende og har selv betalt for 17 ugers højskoleophold, så han har ikke råd til flere behandlinger.

Kim Poulsen vejer 177 kilo. Han vil gerne i psykoterapeutisk behandling for sin overvægt, men han er jobsøgende og har selv betalt for 17 ugers højskoleophold, så han har ikke råd til flere behandlinger.

Sigrid Nygaard
27. juli 2012

»I dagligdagen tænker jeg ikke så meget over min størrelse. Men når der kører debatter og programmer i medierne, så tænker jeg: Jeg er jo også fed.«

Foran den lille landejendom i udkanten af Maribo står solens stråler ned på parasollen, og i solskærmens skygge sidder Kim Poulsen. Han bor her alene i sin 177 kilo tunge krop. Svedperler pibler frem på hans pande, det er 26 grader varmt.

»Det har da sine problemer,« siger han.

»Ondt i ryggen, ondt i knæ og skuldre. Kroppen skriger. Men det har den gjort i mange år, man bliver bare først rigtig opmærksom på det, når folk snakker om de fede.«

Han hviler sit 50-årige hoved på sin store næve. Kim Poulsen måler 198 centimeter, og han forklarer, at hans normalvægt ligger på omkring 100 kilo. Altså »ifølge BMI og alt det dér«. Det var også 100 kilo, han vejede, da han i 1987 tog jobbet som pædagog på en institution for utilpassede unge i Brøndby. De var nogle rigtige banditter, som han siger, og nogle af dem plejede omgang med rockere. Han blev afdelingsleder i 1989.

»Det var et krævende job. Trusler på livet og magtanvendelser var hverdag, og på et eller andet tidspunkt – kan jeg se i bakspejlet – gav jeg lidt op på det hele.«

Han begyndte at drikke for meget, og i 1993 indså Kim Poulsen, at han var nødt til at komme væk fra København og fra ’banditterne’. Så flyttede han til Lolland og fik job som leder i en børne- og ungdomsklub. Det gik fint med at holde op med at drikke, men et andet misbrug kom til. Døden, siger han, skal jo have en årsag.

»Jeg begyndte at spise alt muligt i stedet for at bearbejde det, der skete. Og i takt med at jeg spiste, blev jeg bare større og større.«

Det sker inde i hovedet

Kim Poulsen taler dybt og langsomt, men han har ikke noget imod at fortælle. For nylig er han vendt hjem fra et højskoleophold for overvægtige. Han vejede 223 kilo, før han startede, men efter 17 ugers hjælp fra en kok, en fysioterapeut og ikke mindst en psykolog smed han mere end 40 kilo. Først da han accepterede psykologens nærgåenhed, fandt han ud af, at fedmen bundede i hans krævende arbejdstid som pædagog.

– Hvordan forklarer du selv din vægtstigning i dag?

Han tier et øjeblik og kigger ud i luften.

»Det handler i bund og grund om toppen,« siger han og peger illustrativt på sin pande.

»Det er inde i hovedet, det sker. Jeg kommer fra en familie, hvor man ikke talte om følelser. Man klarede det bare. Jeg dopede mig så ’bare’ for at klare det. Jeg dækkede over mig selv mange gange; en pose Gajoler, så kører den,« siger han.

»Vi talte aldrig om, at noget var noget lort, og at vi skulle have hjælp.«

Kim Poulsen var langtfra den eneste, der sagde op på institutionen i 1993. Han husker det ikke, som om særlig mange af de unge havde fungerende familier, så han arbejdede fra kl. 6 til 22. Også i weekenderne. Og ligesom det gik for mange af de andre medarbejdere, gik hans forhold med kæresten i stykker.

»Hun havde også skiftende arbejdstider, så det gjorde ikke sagen lettere. Mange andre ting end lige kvalitetstid var vigtige.«

Råddent system

I gårsdagens Information fremførte fedmeforsker Thorkild I.A. Sørensen en teori om, at jo mere usikker tilværelsen er, jo større er sandsynligheden for fedme. En teori, Kim Poulsen genkender fra sit eget lille verdensbillede.

»Når jeg tænker baglæns, går det op for mig, hvor meget det gik mig på, at jeg aldrig vidste, hvad dagen ville bringe. Hvem af banditterne står og banker på døren næste dag? Da jeg så flyttede herned, var vi ret usikre på, hvor længe institutionen kunne overleve. Kommunereformen rumsterede, og i sidste ende blev hele fritidsklubsystemet nedlagt. Al usikkerheden har helt sikkert påvirket mig.«

– Til august oprettes et center, der tilbyder kognitiv behandling af fedme. Er det noget, du kunne finde på at tilmelde dig?

»Det er glimrende, at man fokuserer på hovedet, og at man rundt om hovedet bygger kost og motion. Det er den rigtige vej,« siger han.

»Men egentlig synes jeg, det er mærkeligt. Jeg postulerer, at jeg har eller har haft et misbrug. Men holdningen blandt danskerne er, at jeg bare skal tage mig sammen. Lukke kæften, spise nogle gulerødder og komme op på kondicyklen. Havde jeg været alkoholiker, havde samfundet hjulpet mig.«

Han vedstår, at han selv er skyld i en stor del af sin situation, men han siger, at hvis samfundet accepterer, at der er en egentlig fedmeepidemi, så må samfundet også være indstillet på at gøre noget ved det.

»Oplysningskampagner kan være fint, men i den her situation har det ikke virket. Man må gøre noget andet. Jeg siger ikke, jeg har den endelige løsning, men for nogle er løsningen at komme i behandling.«

Men en behandling er meget dyr, og eftersom Kim Poulsen er på dagpenge, har svært ved at få et job og selv har betalt for 17 ugers højskole, har han ikke råd til flere behandlinger. Heller ikke den, som Adipositascentret åbner i august.

»Systemet er råddent,« siger han. »Staten støtter rygestopkurser, men hvorfor ikke de overvægtige? Jeg ved godt, at holdningen er, at man bare kan tage sig sammen, men hvis det er så let, hvorfor kommer de 1,3 millioner overvægtige danskere så ikke bare i gang?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Godt interview med en sympatisk mand.

Hvordan er samfundets syn på sygdom? Den skal væk, ikke forstås.
Her er en mand, der gerne vil tage sit kors op, men ikke har råd. Terapi blev for mange år siden erklæret al for omstændelig og for dyr for samfundet, og så valgte vi medicinvejen med alle dens bivirkninger. Vi kastede dermed i armene på en medicinalindustri, der skulle tjene penge – på os.
Her læser man så om udfaldet af kampen om synet på sygdom. Den stakkels mand skal selvfølgelig have al den støtte, der skal til, men det kan han ikke få, når vi bruger pengene helt forkert.

Brugerbillede for Rolf Hansen

Det er også for dårligt at personale som feks. Arbejder med socialt udsatte og belastede mennesker ikke bliver tildelt en ugentlig psykisk debriefing, så de får afklaret sine tanker og følelser omkring arbejdet.

Brugerbillede for peter fonnesbech
peter fonnesbech

" Fede skyldes hverken dovenskab eller overspisning, men meget mere avancerede mekanismer. Social og psykologisk usikkerhed, som for eksempel kan være affødt af en neoliberal velfærdspolitik, spiller en vigtig rolle, siger den internationalt anerkendte fedmeforsker Thorkild I.A. Sørensen."

Jeg kan i den sammenhæng ikke lade være med at tænke på fedmeepidemien i eksempelvis USA, og om denne erkendelse er nået derover endnu.

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Artiklen er en hån mod alle der der arbejder hårdt og passer på sig selv og sine.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Lars A. Bruun
Lars A. Bruun

@Lennart Kampmann

Jeg vil meget gerne have uddybet hvorfor du mener artiklen er en hån mod alle der arbejder hårdt og passer på sig selv og sine.

Lars Bruun

Brugerbillede for Claus Strøm
Claus Strøm

Til Lennart vil jeg lige spørge, hvordan man i alverden kan afslutte en så notorisk, kortfattet, simpel fornærmelse af med et "med venlig hilsen"?

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Der er desværre også megen uvidenhed om ernæring, som jeg f.eks. så i en tv-udsendelse, hvor fattige spansktalende mennesker kogte pastaskruer i olie. Men vidste ikke at de kunne koges i vand. ALT blev friturestegt.

I går hørte jeg om et forsøg på en slankeret med salat med cashews nødder, som der er flere kalorier i end i smør, på posen står der at de er populære i wokken. Men hvis man ikke ved at 800 kalorier/100 g er meget, og når de smager så godt, at man sagtens kan spise en hel pose på et øjeblik, så hjælper det ikke så meget at de formentlig også er sunde.

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Tusinder af mennesker går dagligt på arbejde med usikkerheden hængende om halsen og de løfter opgaven. De siger ikke, det er samfundets skyld, de udfører deres arbejde med ansvarsfølelse og bærer de byrder der må bæres.

Her er en sjæl, der har ignoreret alle sunde levevaner og samtidigt siger at systemet er råddent fordi det ikke tilsidesætter alt for at hjælpe ham tilbage.

Det er da synd for ham, men han kan ikke bare tørre sit ansvar på omgivelserne. Hvis Danmarks vælgere kun bestod af Informations læsere kunne han måske.....?

Er det også synd for Frederik Fetterlein at han ikke har flere penge?

Men det er naturligvis et spørgsmål om moral, og jeg ligner ikke alle jer andre ;)

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Kim Houmøller
Kim Houmøller

Du kan få tilskud til psykologbehandling, men ikke til en Diætist. Din læge ved intet om kost. Har allerhøjst fået et par timers undervisning. Han ved gulerødder feder mindre en øl. Men så er det det!

Brugerbillede for Anne Fuglsang
Anne Fuglsang

Lennart Kampmann:

Jeg synes, du overser det faktum, at mennesker er dybt forskellige, og derfor reagerer mennesker også forskelligt på usikre arbejdsforhold.

Nogle tager det i stiv arm, beholder overblikket og deres psykiske sundhed, mens andre desværre taber overblikket og går ned på det. Jeg undrer mig meget over ”Hvis jeg kan, så kan du også”- holdningen. Den er meget unuanceret.

Ydermere siger Kim Poulsen ikke, at systemet er råddet, fordi det ikke tilsidesætter alt for at hjælpe ham. Det er din forsimplede fortolkning. Han påpeger det utrolige i, at det offentlige bruger masser af penge på at tilbyde gratis ryge stop-kurser til rygere, mens der ikke findes nogen gratis stop overvægt kurser for de overvægtige. Det er et interessant synspunkt, fordi det siger noget om, hvordan rygning vs. overvægt betragtes.

Og hvori består ligheden mellem Frederik Fetterlein og Kim Poulsen? Jeg aner den ikke.

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

@ Anne Fuglsang
Jeg er helt på det rene med at folk er forskellige, lever under forskellige vilkår, etc. Det der generer mig er når folk forventer at andre skal rydde op efter dem. Hvis du smider papir på gaden bør du selv samle det op. Hvis du låner penge i banken, bør du betale dem tilbage. Hvis du får børn bør du passe på dem. Hvis man ikke kan, skal man ikke anklage samfundet for at svigte, der hvor man selv har stukket kursen ud.
Måske er det bare begrebet myndighed jeg efterlyser. Ellers må man jo have en værge, men det er en noget mere indtrængende måde at behandle borgere på.

mht. sammenligningen med Fetterlein: Ansvarsfraskrivelsen er den samme.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Ruth Gjesing
Ruth Gjesing

Jeg vil godt lige støtte Lennart i det synspunkt, at hvis folk ikke ligefrem har fået tilkendt en værge, må de altså tage et vist ansvar for sig selv. Selv om man måtte kalde fedme en sygdom, så er det i dag bredt anerkendt, at man ikke bare kan lægge ansvaret for egen helbredelse over på behandlingssystemet. Man må også selv arbejde for sagen.

Brugerbillede for Niels Weiglin
Niels Weiglin

@ Lennart Kampmann
Jeg er i den heldige situation at jeg har haft lejlighed til at lære Kim Poulsen at kende. Dine fordømmende udtalelser om ansvarsfraskrivelse er udelukkende baseret på antagelser og gisninger.
Alene det faktum, at Kim Poulsen har taget kampen op med 17 ugers højskoleophold for egen regning og med tydelige resultater til følge er et bevis på at han selv har taget ansvar for den situation han er havnet i - selvforskyldt eller ej.

Rygestopkurser er gratis... Men myndighederne er slet ikke klar til at håntere spiseforstyrrelser...

Man kan leve uden at ryge.. Det kan myndighederne forholde sig til med vejledning, trusler eller forbud...Men man kan ikke leve uden at spise.Det har de ikke rigtig nogen endegyldig løsning på...

Med venlig hilsen
Niels

Brugerbillede for Søren Kramer
Søren Kramer

Godt interview. Set herfra kunne det endda godt være længere, og så bare lade manden tale og lad os få nogle helt praktiske eksempler og nuancer på.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

I den her slags debatter, sker det altid, at man blander det personlige ansvar og samfundsansvaret sammen. Det skal holdes adskilt på denne måde: Hvis en person er fed, er det vedkommendes egen sag, men hvis en tredjedel af befolkningen er overvægtig, så er det alles sag.
Når afhængighed er udbredt, bliver man nødt til at betragte det som en samfundssygdom, for ellers går det helt galt. Narkomani giver kriminalitet osv. De, der lægger ansvaret over på den enkelte, venter billedlig talt bare på at få et narko-indbrud. Derefter forlanger de mere politi og strengere straf.

Vi kan ikke rigtigt bestemme os, straffer lidt og behandler lidt. Man bliver nødt til at se på det samfund, hvor en masse mennesker udstødes, og det kan ikke nytte at se os selv som det lykkeligste folk. Det er blålys.
Vi overforbruger, ødelægger naturen, piner dyrene inden vi spiser dem, ødelægger verden. Det er da lige til at tage sig en tår over tørsten af, æde eller lade være med at spise, skade sig selv, blive deprimeret. Lad os nu se sandheden om vores samfund i øjnene.

Brugerbillede for Torben Selch
Torben Selch

Folk reagerer forskelligt på psykologiske påvirkninger.
Har selv arbejdet som massør på et nyskabende projekt i Arden, hvor vi skulle skabe "smil på læberne" og ikke andet sagde borgmesteren.

Projektet vedrørte matchgruppe 4-5 borgere, som bestod af få alkoholikere, en del incest ramte kvinder, overvægtige, flygtninge/indvandrer med svære psykiske og fysiske arv efter krig og ødelæggelse.

Projektet udlivlede sig nærmest spontat ved jeg blev en del af en firkant - hvor Samtale, bevægelse, god mad og massage blev konceptet.

Det blev en solstråle oplevelse, hvor omkring 25-30 mennesker ud af ca. 50 kom videre i systemet, enten via jobtræning, reelt job, hjulpet til invalide pension eller uddannelse. Husker en ung kvinde som var helt nede på knæ - og som 3 mdr efter søgte ind som fængselsbetjents aspirant i Horsens etc etc.

Det jeg vil frem til at hvis du ikke har en stærk psyke - så tager du oplevelserne med hjem. Ved følsomme natur, sniger det sig ind i kroppen, og ofte hos en massør af den karat. Jeg havde ingen problemer med det - men arbejde også kun effektivt 18-20 timer MEN sov 4-5 timer hver dag efter arbejde. Meget unormalt for en "normal" massør.

Der var decideret angst bevægelse hos kvinderne der kom fra Kosovo og Serbien - da der var uroligheder på Nørrebro, som ligger så langt væk.

Jeg har selv i mange år forinden været indenfor IT branchen som konsulent og sælger - og en dag da jeg stod og smøgede den uden for behandlingscentret, kom der en IT sælger på besøg, da han slulle låne et konference-rum.

Så sagde han: "det er underligt at vi skal til at importere arbejdskraft fra Polen, når der sidder sådan en ordentlig flok derinde, som bare kunne tage fat" - så jeg slukkede smøgen og gik ind og fortsatte - uden forsøg på noget.

Ham sælgeren - der er DIG Lennart Kampmann!

Brugerbillede for Marta Sørensen
Marta Sørensen

Jeg synes, det er lidt misvisende, at Kim Poulsen bruges som case i forbindelse med Thorkild Sørensens forskning, som derved fremstår mere fornuftig - helt ufortjent.

Sørensen siger, at usikkerhed er den DIREKTE årsag til, at folk bliver overvægtige: "Der er ingen tal, der viser, at fedme skyldes, at man spiser meget i stedet for lidt; bevæger sig lidt i stedet for meget."

Kim Poulsen siger derimod, at hans egen usikre situation var den indirekte årsag, men at maden/alkoholen var den direkte: "Jeg begyndte at spise alt muligt i stedet for at bearbejde det, der skete. Og i takt med at jeg spiste, blev jeg bare større og større."

Brugerbillede for Soren Andersen
Soren Andersen

"Og hvori består ligheden mellem Frederik Fetterlein og Kim Poulsen? Jeg aner den ikke"

Frederik kunne tydeligevis ikke styre sit forbrug af mildest talt alting - alkohol, stoffer, kvinder, luxus osv. osv. Han opfylder samtlige kriterier for at få strøget gælden og gå i behandling på det offentliges regning. Staklen forsøgte jo bare desperat at "være som de andre" i Monaco - et typisk offer for gruppepres der ganske simpelt ikke kunne klare det i længden.

Er I klar til at godkende ham, og "hans slags" som patient også? Jeg vil næsten påstå at ham automatisk er godkendt i de øjeblik i lukker døren op for Kim Poulsen.

Brugerbillede for Soren Andersen
Soren Andersen

Tilføjelse:

jeg prøver ikke på at være sarkastisk, men på at nuancere debatten lidt. Det er så sort/hvidt at det grænser til ren manipulation.

Selvfølgelig arbejder Kim i det rigtige job hvor han hjælper samfundets udsatte med sig selv og sit helbred som indsats. Selvfølgelig skal han have hjælp, det er den eneste konklusion man kan komme frem til når man læser om hvor meget godt han gør og hvor høj en pris han har betalt.

Problemet er, at det svarer til at bringe en artikel om en mand der har spist firs børn levende og lovet at han vil gøre det igen så snart han fik chancen - og så derefter bede læseren om at tage stilling til strafudmåling i Damark. Ren manipulation!

Såvel Kim som den fiktive kanibal er alt for simple tilfælde at tage stilling til. De repræsenterer yderpunkterne.

Hvad med en mere principiel diskussion om hvad der på sigt sker når vi gradvist flytter ansvaret længere og længere væk fra individdet - det er lige præcis er det sagen handler om hvis man træder et skridt tilbage.

Det kommer ikke kun til at påvirke Kims mulighed for behandling. Det kommer også til at påvirke alle mulige og umuligt ubehagelige personagers mulighed for at påberåbe som en masse milijøfaktorer som egentlig årsag til at deres handlinger og fraskrive sig ansvaret. Herunder også hele det persongalleri som Informations læsere overhovedet ikke bryder sig om - folk med en helveds masse penge der snyder og bedrager.

De er reelt set uden skyld viser det sig på baggrund af ny forskning.

Brugerbillede for Søren Kramer
Søren Kramer

@Marta
Thorkild Sørensen må ligge i top halvtres af vores forskere herhjemme dømt ud fra ansvarsområde, publikationsliste og rangering på google. Hele verdens top ekspertise refererer og bruger hans forskningsresultater. Det er ikke nogen Arne Astrup det her. Det er den helt tunge grund forskningsklasse.

Det ville være fint med en opfølgning på artiklen tidligere, for det virker utroligt og det ville være fint med en nuancering, men hvordan er det faglige niveau i dit arbejde siden du ved bedre end resten af verden?

Hvad er det du ved som jeg eller Thorkild Sørensen ikke ved?

Brugerbillede for Søren Kramer
Søren Kramer

Det kan være svært med personligt ansvar i et land hvor en borgerlig regering har holdt hånden under en rentestigning på et årige flekslån for husejerne og har rddet fx danske bank fra konkurs og reddet investorernes penge.

Kunne de folk ikke selv tage ansvar for konsekvenserne over deres handlinger?

Selvfølgeligt kunne de det. Det var jo ikke arvelighed, gener eller miljø der spillede ind.

Men uhh det var sørme synd for dem.

Når så det viser sig at folk optager mere energi fra kosten pga stress usikkerhed mm. Så kommer den samme sang om personligt ansvar frem. Den dur til det hele, præcis som magt og klasse. Gab...

Brugerbillede for Soren Andersen
Soren Andersen

@Søren

"Det var jo ikke arvelighed, gener eller miljø der spillede ind"

Det kan det da sagten være? Frederik Fetterlein kan have haft en umådelig svær barndom med et ekstremt forventningspres.

Du bliver nødt til at forholde dig til, at den slags argumenter i stigende grad vil blive taget frem af advokater når du skal undsige folk som Frederik - og de vil henvise til Kim.

Beklageligt at du ikke kan se sammenhængen.

Brugerbillede for Søren Kramer
Søren Kramer

Citat fra ovenstående link:
---------
Objective: Despite several studies indicating that social gradients are predictive of cardiovascular mortality, the pathogenetic mechanisms remain incompletely understood.Research Methods and Procedures: A population sample of 51-year-old men (N = 284) was divided into a socioeconomic gradient with manual laborers, civil servants, and university graduates. Anthropometric measurements were registered. Cortisol concentrations were measured in saliva, collected repeatedly during an ordinary working day, and a low-dose dexamethasone suppression test was performed.Results: Lower socioeconomic status was associated with visceral obesity and higher cortisol values in relation to perceived stress. However, total cortisol secretion over the day of study was not elevated. The regulation of cortisol secretion showed less plasticity and dexamethasone inhibition was less efficient in the men in the lower socioeconomic status group than in those with a higher socioeconomic status. These are known consequences of long term stress. Longer duration in low socioeconomic conditions seemed to worsen these phenomena.Discussion: It was concluded that a low socioeconomic status is associated with perturbed cortisol secretion, which is elevated in relation to perceived stress. When the hypothalamic-pituitary-adrenal axis is subjected to prolonged increases in cortisol elicited by chronic stress, the regulation of cortisol secretion is affected, indicating neuroendocrine dysregulations. These observations may provide a means for understanding the association of socioeconomic impairments with visceral obesity and the social inequality in risk for prevalent and serious diseases.

Brugerbillede for Søren Kramer
Søren Kramer

Kæden er altså:
Oplevet usikkerhed
Stress
Cortisol
Fedtoptag
Fedme

Og herefter
Fordømmelse
Skyldfølelse
Usikkerhed
...

Brugerbillede for Søren Kramer
Søren Kramer

@Søren Andersen
Hvad med om du tog din latterlige Fetterlein under armen og gik 180 grader. Jeg orker ham ikke mere.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Hvis ham Fetterlein har fået en behandlingskrævende tilstand, så skal han vel også have hjælp. Der er jo ikke tale om at samfundet skal give ham nogle mistede penge tilbage, for at han skal blive glad igen.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Der vil altid være tale om et skøn, hvem der skal have hjælp. Der er desuden et problem, hvis nogle nægter at modtage hjælp og vejledning. Her tænker jeg på alle former for spekulanter og andre, der nedbryder samfundet, toppen af aristokratiet og kongehuset fx , partiet Venstre og Liberal Alliance. Nå, det fører vist for vidt - .

Brugerbillede for Leo Nygaard

Fedme er nu så udbredt, at det kaldes en epidemi.
Ikke at det er sket over night, men over mange årtier.
Mange antagelser om årsagen er på bordet, blandt fagfolk og os alm dødelige.
Alle antagelser skal, hvis de skal være seriøse, baseres på analyser af alle de samfundsforhold der ligger forud, og deres samspil.

At udelukkende give samfundet skylden eller udelukkende den enkelte, er forkert.
At påstå at årsagen er den samme for alle fede, er også forkert.

Borgere, der er opdraget til at tillægge samfundet ansvaret for alt muligt, fortsætter dermed.
Borgere, der er vant til at tage ansvar for eget liv, fortsætter med det.

Og så kunne jeg starte/fortsætte med det politiske.
Det vil jeg ikke, men I kan jo selv spekulere videre.

Brugerbillede for Ellen Kjær

Kim Poulsen bruger sin fortælling om sig selv, som et eksempel på de nyeste teorier indenfor fedmeforskningen.

Politikerne har selv lagt brænde på bålet ved at tage "ansvaret" fra rygerne og lavet gratis rygeafvænning. Nu står den næste udskældte gruppe så parat til at få de samme privilegier.

ER det sådan at mange har mere imod fede end rygere. Det var jo altid de fede der blev mobbet i skolen, ikke rygerne.

Som flere ganske rigtigt skriver et fedmeproblemet gået fra at være et mere privat problem til at blive et samfundsproblem og at det er blevet et samfundsproblem er altså noget samfundet har bestemt ikke Kim Poulsen.

Meget fattige familier kan blive virkelig fede for ingen penge, olier er een af mulighederne. De bliver så mineral og vitaminløse og deraf dvaske også er spiraludviklingen igang.

Konklusionen er: Hvis samfundet mener at fedmeepidemien er blevet et samfundsproblem, må de komme med nogle brugbare løsningsmodeller. Imens kan alle de der fra skoletiden er blevet afhængige af at mobbe andre boltre sig i de nye muligheder, indtil vi opfatter dem.......som et samfundsproblem der skader mere end de gavner

Brugerbillede for Marta Sørensen
Marta Sørensen

@Søren Kramer

Jeg ved, at kalorierne/energien må komme et sted fra og finder det derfor meget svært at tro, at en person, der spiser nøjagtig det samme som altid, kan tage voldsomt på pga. stress og usikkerhed, højst nogle kilo, der lagres anderledes. Hvis vedkommende derimod spiser/drikker mere pga. stress og deraf følgende større appetit/behov for trøst/whatever, er der selvfølgelig tale om en anden mekanisme.

Brugerbillede for lene johansen
lene johansen

Nu bliver man OGSÅ fed af usikkerhed.....

Skal alt i Danmark da være sikkert - skal livet være sååå sikkert, intet at tackle, intet Uforudsigeligt. alt tilrettelagt og faldet i hak - ingen - gentager ingen slinger i valsen. Hvis ikke - så overspiser jeg og det er samfundets skyld.

Ikke noget at sige til Danmark er sååå kedeligt, sååå forudsigeligt, sååå lige ud af landevejen.
Jeg kan forvente svaret - hvis du synes DK er så kedeligt., hvorfor flytter du så ikke til et andet land.

Det sidste afsnit illustrerer denne diskussion, mener jeg - FORUDSIGELIGT.

Hvis man nu (også) bliver tyk af livsituationer, kunne man prøve at ændre sine perspektiver på flere planer....- i stedet for det evige det er samfundets skyld ALTSAMMEN.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Fedme er et tegn på at man trænger til at tabe sig. Jo før man opdager det jo bedre. På Lolland er der, så vidt jeg kan se, jeg har nemlig lige været der, forholdsvis mange fede og det kan derfor være fristende nemt at flyde med strømmen. Er man meget opsat på at tabe sig er det derfor alfa omega at man har et godt spejl, en god dømmekraft og nogle ordentlige rollemodeller. Især hvis man hverken vil eller kan flytte til en egn hvor sundhedsidealerne og den genetiske arvemasse er bedre gearet til at leve op til et rimeligt BMI. Hellerup er i den forbindelse et godt sted at flytte hen, selv om jeg godt er klar over at det ligger uden for de økonomske muligheder for langt de fleste. Men så gælder det bare om at flytte Hellerup til Lolland, sådan rent mentalt. Det hele handler om værdier og de findes inde i hovedet på hin enkelte, for i princippet er der jo intet der hindrer enhver i at arbejde på at blive så velproportioneret som muligt. Det hander b.l.a. om prioriteter og hvis alle andre omkring dig er småfede er det selvfølgelig svært at mobiliser den styrke der skal til for at sætte en anden standard. Det er noget man selv må kæmpe med, hvis man har lyst. Man skal nemlig have lyst til det, ellers går det ikke.

Brugerbillede for Soren Andersen
Soren Andersen

@Søren Kramer

Du overfortolker altså det hele en smule. Sagen er den at man indenfor forskningen arbejder med den hypotese at stress og søvn m.m. kan være en medvirkende årsag.

Der er hverken tale om fakta eller at man tror det skulle være hele forklaringen.

Brugerbillede for Ellen Kjær

@ Martha Sørensen. Din "viden" er forkert. Stofskiftet påvirker også vægten. Pas nu på min at din meninger kommer til at påvirke din "viden". Hvor ville det da også være nemt at det er de fedes egen skyld det hele. Så kunne vi få lov til at se ned på dem i fred og ro.

@ Lene Johansen. Jeg har på fornemmelsen at de har større forståelse over for rygerne end de fede. Min veninde blev fed ad seksuelt misbrug af sin far, et samfund der fjernede hendes eneste søn fra hende i 2 år, indtil de fandt ud af at det var bivirkninger af epilepsimedicinen der var årsagen, (som hun hele tiden havde påpeget), At hendes eneste søn døde som 19-årig. At hun på grund af spastisk lammelse fik hjemmeundervisning af sin far og først kom i skole som 13 årig og derfor fik "kun" blev hjemmehjælper, senere social og sundhedsassistent. Som haltede sig igennem hele livet og blev ydmyget af samfundet, da hun blev fyret på grund af midlertidig angst ovenpå sin mands lange dødslidelser og meget blodige død. Det første samfundet sagde til hende var at hun skulle aflive sine hunde, sælge huset og det kunne ikke gå hurtigt nok. Desuden påstod lægekonsulenten at hun var narkoman og hendes fysiske problemer skyldtes fedme og hun "bare" skulle tabe sig, så ville problemet med hendes spastiske lammelse forsvinde.

Du virker meget uempatisk, men det er jo heller ikke moderne i disse liberale egenkærlige tider. Nej selvfølgelig er dit pragtsamfund ikke skyld i noget som helst.

Brugerbillede for Lena Smirnova
Lena Smirnova

Tak for en spændende debat og tak til Lene Johansens kommentar!

Man har fundet en ny dille for at forklare fedme hos maa-a-ange mennesker i vores meget privilegeret verdensdel. Nu ved vi det, at usikkerhed og utryghed gør os fede. Hvor det er blevet nemt at sygeliggøre alle sociale problemer og at kræve af samfundet at gøre noget med vores overvægtige kroppe (som jeg læser det i Rasmus Elmelunds artikel ”Al usikkerheden har helt sikkert påvirket mig” 27/0712 og leder ”Fed i hovedet” 28/0712).

Er det ikke kedsomhed og dalende intellektuel niveau, der er skyldige i fedmeepidemi? Man kan ikke tænde for TV uden at støde på et eller andet madprogram. Man kan ikke åbne en avis uden at se kolonner af madopskrifter. Køkkenbøger optager metervis af hylder i enhver boghandel. Et køkken i et hvert hus er blevet et tempel. Har nu det dejlige danske begreb ”hygge” mere indhold end fortæring af slik og kartoffelchips i salig sammendrægtighed?
Om man spiser for at leve eller lever for at spise nu om dage?

Uden at afvise flere kilder til fedme, debatteret i ”Information” på den sidste tid, vil jeg slutte mig til den synsvinkel, at fedme er et socialt problem. Især i lyset af det faktum, at fedmeepidemi rammer land efter land, hvor mennesker lever organiseret på en bestemt social måde.

Fedmeepidemi vil vokse sig større før samfundet (massemedia inkl.) virkeligt satser på uddannelse og dannelse i stedet for at visselulle borgerne i søde mætte dovenskab.
Hvis man ikke sætter intellekt og dannelse på dagsorden, er slaget tabt. Det er klart at al den madlavningsvanvid i massemedia skal ud og uddannelsesprestige - ind. For eksampel, flere oplysnings- og uddannelsesprogrammer i fjernsyn hjælper. Tak!

Vi vil have en slankere krop og et fyldigere sind og sjæl.

Mvh
www.smirnova.dk

Brugerbillede for lene johansen
lene johansen

Ellen Kjær; Hvor har jeg skrevet at din veninde, der er sexmisbrugt af sin far, fik fjernet sin eneste søn i to år, fik undervisning af sin far gr. spastisk lammelse og kom i skole som 13 årig, hendes eneste søn død som 19 årig, blev fyret gr. angst over sin mands blodige død osv. osv. - gentager hvor har jeg skrevet at hun ikke skulle have hjælp?????
Hvad har det dog med artiklen at gøre???

Har vi læst den samme artikel - næppe...

Jeg skrev om perspektiver- du skriver om en venindes sørgelige livshistorie.

Brugerbillede for Marta Sørensen
Marta Sørensen

@Ellen Kjær
Jeg har ingen steder skrevet, at jeg mener, det er "de fedes skyld det hele", eller at jeg ser ned på overvægtige.

Jeg mener, det er usandsynligt, at en voldsom vægtøgning kan finde sted uden et større kalorieindtag/mindre motion, så hvis du vil debattere, kan du evt. finde forskning ud over Thorkild Sørensen, der dokumenterer det modsatte, frem for at tage stilling til holdninger, jeg ikke har givet udtryk for.

Brugerbillede for Ellen Kjær

Jamen Martha, det kan en voldsom vægtstigning uden øget kalorieindtag kan godt finde sted. Man kan få et for lavt stofskifte, der kan være meget svært at regulere, eller som hos en jeg kender, blive fejlbehandlet for det i over 25 år.

Hun motionerede meget, svømmede og gjorde ved, men endte på grund af sygdommen med leddegigt og fedme. Hun svømmer stadig og kæmper stadig for sit helbred, hun er rigtig sej. Men et ældre menneske har sværere ved at tabe sig varigt end et ungt.

Jeg har selv for højt stofskifte og er meget meget slank, mod min vilje, selv om jeg æder en halv bondegår hver dag.

Stofskifteproblemer, som en del lider af, stammer fra skjoldbrugskirtlen og delvis hypofysen.

Brugerbillede for Ellen Kjær

Sygeliggørelsen af fede, kom den første dag ordet fedmeepidemi blev introduceret politisk og det var ikke de fede der opfandt dette ord. Har man nogensinde talt om "rygeepidemi", "egoistepidemi".

@ Lene Johanson, Jeg har læst artiklen, men responderer på dit indlæg om den.

Da jeg i sin tid var til fællessamtaler med andre kræftsyge opdagede vi at samfundet, pressen m.m. prøvede at kaste samfundets ansvar fra sig og lægge det over på de kræftsyge, for de kunne da bare havde valgt at leve anderledes. De kom sig af vidunderberetninger om kræftsyge mennesker, der gennem sund levevis havde besejret kræften, det blev pludselig vendt 180 grader og brugt til angreb imod de kræftsyge. Sådan følte vi alle det og var godt rystede.

Du skriver til sidst "Hvis man nu (også) bliver tyk af livsituationer, kunne man prøve at ændre sine perspektiver på flere planer….- i stedet for det evige det er samfundets skyld"

Bare fordi at du er stærk og har overskud til at ændre din egen livssituation, behøver det ikke at betyde at andre kan.

For jeg håber virkelig ikke at du mener at der ikke er noget der er samfundets skyld, bare sådan af politiske principper.