Læsetid: 4 min.

Asiatisk Plads: Vi har et problem

Er det en avis-and, bare fordi Udenrigs-ministeriet og Dansk Industri afviser, at Indien har ændret visumpraksis, eller gør de bare deres arbejde? … lidt for godt?
21. juli 2012

Det er ikke så tit, at Danmark finder vej til de indiske avisforsider, af den simple grund at vi er et lillebitte land, der ikke længere giver udviklingsbistanden til Indien, og derfor er forsvindende ligegyldigt. Men det var tilfældet i sidste uge, da den indiske avis The Telegraf bragte historien om, at Indien har bedt sine ambassader i Skandinavien om at stramme praksis i forhold til visumansøgninger – i Danmark som reaktion på sagen om Niels Holck, der er mistænkt for i 1995 at smide våben ned over den indiske delstat Vestbengalen.

Information valgte at referere historien, der bla. citerede en højtstående regeringskilde for, at forretningsfolk, NGO’er og nok også en del uheldige turister i fremtiden kunne skyde en hvid pil efter et indisk visum, og medier fulgte efter. Men torsdag eftermiddag meldte det danske udenrigsministerium så ud, at der intet kød var på historien.

»Udenrigsministeriet har ikke modtaget formel information om et sådant skridt fra de indiske myndigheder og har heller ikke konkret kunnet konstatere, at der er indført stramninger i den seneste tid,« lød responsen. Og Avisen.dk kunne så lave en ny historie om, at historien var en en and. Og vi gik så videre til den rystende afsløring, at vaffel-is feder.

Kendt sag

Virkeligheden er, at det siden sidste sommer, hvor statsadvokaten valgte ikke at henvise sagen om udlevering af Holck til Højesteret, har været en kendt sag, at danske NGO’er og virksomheder har haft svære problemer med at få visum til deres ansatte. Information har talt med kilder i NGO-miljøet, der bekræfter, at det er tilfældet og har ligeledes kendskab til i hvert fald fire journalister, der måtte droppe deres ferieplaner i Indien, alene fordi de er tilknyttet Danmarks Radio. Og torsdag glødede Informations indbakke af mails fra akademikere og forretningsfolk, der har fået den besked, at deres visumansøgning vil tage mindst ’meget lang tid’. Alle har de gode grunde til ikke at ville i avisen, men det ændrer ikke ved, at enhver, der beskæftiger sig med Indien, ved, at der er nye arbejdsvilkår.

Deres job

Der er naturligvis ingen grund til at mistænke det danske udenrigsministerium for at lyve. Men der er god grund til at mistænke det for at gøre deres arbejde. Og i en krisesituation som denne er deres job at sørge for tilstrækkelig arbejdsro til, at den følsomme sag kan håndteres efter alle diplomatiets regler.

Også Dansk Industri valgte at indtage den uforstående rolle. De ville da også repræsentere deres medlemmer dårligt, hvis de medvirkede til at piske en stemning op i pressen – så længe de da har tillid til, at sagen behandles professionelt og med den højeste prioritet, som den fortjener af ministeriet og ministeriets politiske ansvarlige.

Lige ret

Men det betyder ikke, at historien er en and. For der er lige så lidt grund til at antage, at de indiske journalister ikke gør deres arbejde. Eller at den regeringsembedsmand, der udtalte sig til dem, ikke vidste, hvad han gjorde.

Når der også er larmende tavshed fra den indiske ambassade i denne sag, kunne en nærliggende forklaring være, at heller ikke de finder det fordelagtigt at føre diplomatiske forhandlinger i danske medier. At de hjemme derimod har politisk interesse i at signalere, at regeringen ikke lader sig banke rundt i manegen af et lille land højt mod nord i en sag, der for inderne handler om deres nations sikkerhed og anerkendelse af, at de har ligeså meget ret til at retsforfølge deres terrorister som for eksempel USA har, er en anden sag.

Men vi har et problem …

Diplomati er noget svært noget. Og bevares, arbejdsro er da altid at foretrække.

Derfor skal Udenrigsministeriet da have lov til at benægte, at vi har et problem. Det ændrer bare ikke på, at det har vi bestemt. Accepterer vi den officielle forklaring, og går tilbage til at skrive om sommerlandets slet skjulte kaloriebomber, mister vi muligheden for en kvalificeret debat om, hvad der har bragt os på kollisionskurs med at af verdens største lande. For det her er langtfra kun historien om en enkelt danskers retssikkerhed.

Indien straffer os ikke for ikke at udlevere deres terrorist/vores statsborger. De benytter de våben, der er i den diplomatiske værktøjskasse til at protestere imod, at Danmark – trods garantier om, at Holck kunne blive mandsopdækket under retssagen og efterfølgende afsone i Danmark – stadig ikke fandt sagen principiel nok til at kræve den prøvet ved vores højeste retsinstans.

Kilden til historien kalder det et ’signal’ til alle europæiske lande om ikke at behandle Indien med ’ligegyldighed’ og giver derved udtryk for en dyb frustration, der præger den indiske debat, nemlig at det gamle udviklingsland ikke i de europæiske øjne er fint nok til at blive lukket ind i klubben af ansvarlige stater.

Det er et alvorligt problem. Og det er ikke kun inderne, der skal snuppe en tudekiks. Det er også os, der skal tage et reality-tjek.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Anna von Sperling, du vrøvler , når du skriver, at Niels Holck er mistænkt for at have smidt våben ned over Vestbengalen. Niels Holck har på TV erkendt at have medvirket til våbennedkastning, så der er tale om en tilståelsessag.
Så det er da godt, at Niels Holck nåede hjem til Danmatk inden inderne fik fat i ham.

Karsten Aaen

Inderne har at forstå at vi her i landet har et rets-system, uafhængigt af politikerne. Og Indien burde forstå og anerkende samt respektere et andet lands rets-system.

Karsten Aaen

Nu er det ikke Indien, vel, som afgør om en sag er principiel nok til at blive prøvet ved Højesteret i det her land...det er den danske stats-advokat....

Og Indien burde forstå at i Danmark kan man kun ankee en sag to gange, ikke tre gange. Højesteret i Danmark fungerer ikke som Højesteret gør i hverken USA eller Indien...

Og det handler aldeles ikke om at Indien ikke er parat til at blive lukket ind i 'ansvarlige staters' land, men om at Indien åbenbart ikke vil acceptere et andet lands juridiske afgørelse...

Og tror de kan true og presse os til at gøre som de vil....

@Karsten Aaen
Lovgiverne har vel ansvaret for de love, som retssystemet håndhæver. Det er vel det ansvar, som Indien nu holder Dannmark op på.