Et forbud mod købesex resulterede i mere vold mod sexarbejdere. Sådan lød konklusionen i en nyligt udgivet norsk rapport, der skitserede, hvordan 52 procent af kvinderne før 2009 havde oplevet vold, hvor tallet i 2012 var oppe på 59 procent.
Sådan blev det også gengivet i Dagbladet Information forleden, der beskrev rapportens konklusioner i artiklen »Regeringen vil kriminalisere sexkunder trods dårlige erfaringer«.
Rapporten fik hurtigt de forskellige interessenter op af stolene, da den blev offentliggjort i Norge, og affødte debat om, hvorvidt loven skulle trækkes tilbage.
Nu viser det viser sig, at rapportens tal ikke kan lede til så faste konklusioner, som først antaget. Den norske avis Klassekampen har gennemgået undersøgelsen og påpeger, at tallene fra 2009 bygger på interview med 90 sexarbejdere, mens tallene fra 2012 er besvaret af 123 sexarbejdere. Omfanget af adspurgte er så lille, at det kan dreje sig om blot en håndfuld personer, der har svaret anderledes før og efter 2009.
Klassekampen dokumenterer desuden, at de spørgsmål, sexarbejderne har besvaret, ikke er de samme.
Leder indrømmer fejl
Efter at være blevet foreholdt informationerne erkender Bjørg Norli, leder af Pro Sentret, som står bag rapporten, at man ikke kan tolke en stigning i voldssagerne ud fra rapportens beregninger:
»Denne kortlægning af situationen har jo mange begrænsninger i form af, at der er så få, der har svaret på undersøgelsen. Hvis man ser statistisk på det, kan dette jo være modsat,« siger Bjørg Norli til Klassekampen.
Oslos politi har også blandet sig i debatten og oplyser, at man ikke mener, volden er steget blandt sexarbejdere, siden loven blev indført i 2009. De mener snarere, at volden er faldet.
Rapportens slutninger har fået flere kommentatorer til at bebude, at det er tid til et nyt kompetencecenter for sexarbejde i Norge.
Det er IKKE den norske rapport, men Informations egen tidligere artikel, der har konkluderet at volden mod sexarbejdere er steget som konsekvens af forbuddet. Rapporten konkluderer, at skellet mellem de 52 og 59 procent stadig rimeligvis falder indenfor normal statistisk usikkerhed:
"Dette datamaterialet gir ikke svar på hvorvidt den høye voldsforekomsten og sårbarheten kvinner i prostitusjon opplever skyldes kriminaliseringen av sexkjøp eller andre faktorer. Det vi med sikkerhet kan slå fast er at det ikke er færre kvinner i prostitusjon som svarer at de har blitt utsatt for vold etter innføringen av sexkjøpsloven, og at kvinner i prostitusjon er en gruppe som fortsatt er svært sårbare."
"Om sexkjøpsloven har ført til endringer i voldsforekomsten blant de som selger sex i Norge vil vi trolig aldri få svar på."
http://prosentret.no/wp-content/uploads/2012/06/FARLIGE-FORBINDELSER.pdf (s. 52 og fremefter)
Konklusionen er altså først og fremmest, at der ikke er påvist nogen positiv ændring af de norske sexarbejderes vilkår som resultat af loven.
Det er sandsynligvis også derfor, at de danske politikere som konsekvens indrømmer, at deres planer om kriminalisering er ment som signallovgivning og ikke rettet mod at gøre sexarbejdere mere sikre eller hjælpe dem.
"Lovens kerne er at sende et stærkt signal til borgerne om, hvad man som land vil acceptere." (Pernille Vigsø Bagge) og at "sende et signal til kommende prostituerede. Og så også et signal til samfundet" (Trine Bramsen)
http://www.information.dk/306588
Med andre ord, kriminaliseringens formål er at straffe, ikke redde/hjælpe sexarbejdere.
Der har nu ikke rigtig været noget at afsløre.
Prosentrets rapport gør selv flere steder opmærksom på, at tallene fra de to undersøgelser ikke kan sammenlignes direkte.
Så vidt jeg ved er det ikke kun Information, der har konkluderet noget i forbindelse med Prosenterets rapport men også Bjarke Hartmeyer Christiansen DR P1 Orientering, har talt med Ulla Edith Bjørndahl, forfoatter til rapporten.
Norske erfaringer med købesex-forbud er ikke dårlige
Orientering 25. juli 2012 kl. 17:11 på P1
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2012/07/25/153957_1_1_1_1_1_1.htm
Kun hvis man troede købesexforbudet ville mindske menneskesmugling og bedre forholdene for de prostituerede.
Men så er den til gengæld også kedelig læsning.