Læsetid: 3 min.

Benzinøser skal koste kassen

Danskerne mener, at det skal være dyrere at køre i forurenende biler. Klima- og energiministeren mener, det illustrerer, at vi vil være med til en grøn omstilling. Venstre er negativ og Enhedslisten positiv overfor omlægning af bilafgifter
Hvis det står til danskerne, er det ok, at det bliver dyrere at køre i biler, som forurener, men samtidig er der også flertal for, at det skal være billigere at køre i miljøvenlige biler, som den eldrevne Tesla, der er ved at blive ladet op med strøm.

Hvis det står til danskerne, er det ok, at det bliver dyrere at køre i biler, som forurener, men samtidig er der også flertal for, at det skal være billigere at køre i miljøvenlige biler, som den eldrevne Tesla, der er ved at blive ladet op med strøm.

Jakob Dall

1. august 2012

Et stort flertal af danskerne støtter regeringens plan om at gøre det dyrere at køre i de mest forurenende biler og billigere at køre i de mindre forurenende biler.

Det afslører en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for Klima- og Energiministeriet.

Mens kun 24 procent af de adspurgte i undersøgelsen mener, at det er i orden, at det bliver dyrere at køre bil i Danmark, så mener 75 procent til gengæld, at det er i orden, når det gælder de biler, der forurener mest.Ifølge klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) vil befolkningen godt være med til den såkaldte grønne omstilling, hvis der findes »fornuftige løsninger«.

»Det viser, at der er massiv opbakning i befolkningen til, at der skal være et kraftigt økonomisk incitatement til at købe den rigtige bil. Og det er et af mange eksempler på, at så længe man kan levere fornuftige løsninger, så er der en meget stor opbakning blandt danskerne til den grønne omstiling. Folk vil ikke opgive deres liv, deres velfærd eller deres job. Men hvis man kan finde fornuftige løsninger, så vil de godt være med. Og det er jeg sikker på, at vi kan,« siger Martin Lidegaard.

SRSF-regeringen har i sit grundlag forpligtet sig på at lave en »provenuneutral« omlægning af afgifterne på personbiler, som gør det billigere at købe energirigtige biler.

Senest har Martin Lidegaards eget parti, Radikale Venstre, foreslået at belønne ejerne af energieffektive biler, der udleder mindre end 65 gram CO2 pr. kørt kilometer samt har en minimal partikeludledning og støj. Ifølge regeringspartiet skal de blandt andet kunne parkere gratis og slippe for registreringsafgiften frem til 2015.

Siden 2005 er der blevet solgt 50 biler med en sådan CO2-udledning på under 65 gram pr. kilometer. Og i år der foreløbig kun solgt otte af slagsen.

På forhånd støtter Enhedslisten regeringens bebudede omlægning af bilafgifterne.

»Det overrasker mig ikke, at mange synes, at det ikke skal være dyrere at køre i bil. Men det glæder mig, at endnu flere synes, at det er nødvendigt at omlægge afgifterne, så vi får mindre forurenende biler. Enhedslisten har ikke noget imod, at det bliver dyrere at køre i bil – i det hele taget. Men det skal i det mindste være dyrere at køre i de mest forurenende biler,« siger Enhedslistens trafikordfører, Henning Hyldested.

Til gengæld afviser Venstres klimaordfører, Lars Christian Lilleholt, at skrue afgiften en ekstra tak op på den gamle benzinsluger. Også selv om pengene bruges til at sænke afgiften på den nye miljøbil.

Lars Christian Lilleholt henviser til det tidligere regeringspartis mantra om, at det ikke må blive dyrere at være dansker.

» VK-regeringen tog selv flere tiltag og nedsatte blandt andet registreringsafgiften på de mindre dieselbiler. Så vi har gjort det! Men afgifterne på bilerne er allerede i dag exceptionelt høje og store, så man skal være forsigtig med at røre ved dem. Man har allerede gået et lang stykke af vejen. Det er i forvejen dyrt for den familie, som har brug for en stor bil,« siger Venstres klimaordfører.

Bilisternes egen organisation, FDM, er dog mere venligt stemt over for en omlægning af bilafgifterne.

Selv om afdelingschef Torben Kudsk understreger, at FDM helst ser lavere bilafgifter, så er organisationen »med på« at ændre afgifterne, sålænge bilejernes samlede regning i hvert fald ikke bliver større.

»I dag har Danmark ikke blot verdens højeste afgiftssystem, men også det mest uhensigtsmæssige. Afgiftssystemet er nemlig baseret på bilens værdi, hvilket er med til at holde ny teknologi ude. For alle de her ting, man opfinder, som gør, at bilerne kan køre længere på literen – og bliver mere sikre – er dyrere fra fabrikken,« siger Torben Kudsk og fortsætter:

»Det har skiftende regeringer siddet og stirret på. Problemet er, hvordan de stadig kan få 40 milliarder kroner i statskassen – uden at blive alt for upopulær. Der er nemlig allerede to millioner biler på gaden, som har betalt en høj afgift ved købet. Og hvordan skal man undgå at trække brugtbilsprisen væk under alle disse, som allerede har betalt den høje afgift, og samtidig fremme indførslen af den nye teknologi. Det er spørgsmålet«.

Analyse Danmark A/S har i undersøgelsen spurgt 1019 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år. De adspurgte er blevet bedt om at tage stilling til henholdsvis udsagnet om, at det er i orden, at det bliver dyrere at køre bil i Danmark, samt det er i orden, at det bliver dyre at køre i de biler, der forurener mest.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Hvem er det mon blandt befolkningen,
som ifølge Venstre har brug for en stor, miljøsvinende bil?
Hvis man har 8 børn og skal have kajakker med til dem allesammen, kan jeg godt se problemet, men der findes vel også andre fritidsinteresser for børn.

Dyrere biler selv om vore biler i forvejen er blandt verdens absolut dyreste? Fint nok, men så er vi altså nødt til at have et alternativ til bilen herude på bøhlandet. Herude har vi ikke fungerende kollektiv trafik. Vi har ikke et alternativ til bilen...men det kan man nok ikke forstå, hvis man sidder i Kbh og kan se bybusser, S-tog, Metro der går hvert 6 minut...

Når nu man gerne vil være så miljøvenlig, hvorfor har vi så ikke set de tiltag her i DK, som man har set i udlandet. Hvorfor sender vi danskproduceret bio-diesel til udlandet? Hvorfor kan man ikke købe E86 herhjemme?

Niels-Holger,
TESLAen KAN være en relativt miljøvenlig bil, hvis strømmen til den er produceret på relativt miljøvenlig vis.
Grunden til ordet "relativt" er, at det jo stadig koster energi at lave de systemer (vindmøller, vandkraftværker), der laver "grøn" strøm.

@Niels-Holger

Fordi øko-"kort"slutningen er: eL-bil = miljøvenlig.

Man ser bort fra alle smålige betragtninger omkring batterilevetid og efterfølgende problemer med bortskaffelse. Så "forklaringen" ligger i ligningen og i, at man ser bort fra al udvikling indenfor de klassiske motor typer så som benzin & diesel.

@Niels-Holger
Det bliver ikke nemt. Batterifremstillingen er temmelig miljøbelastende og bilens fremstilling adskiller sig ikke fra andre biler. Men den bruger mindre benzin.

Mads Kjærgård

Hmm svært at forstå, tag ned i et hvilket som helst butikcenter og se de kæmpe øser folk kommer i!
Tænker at når folk svarer ja, så er det fordi de ikke anser deres egen store 6 cylinderet Volvo for at være en energisluger!

Mads Kjærgård

Meen disse undersøgelser??? I dag kunne man også med fede typer se, at et flertal af befolkningen mener at det skal være forbudt med blokader, såfremt der forefindes en eller anden form for overenskomst. Så jeg tænker at folk tænker med en vis legemsdel når de svarer!

Benzin/diesel forbruget er kun en LILLE del af en given bils miljøbelastning.

F.ex. en stor Mercedes der nemt kan køre 1 million km bruger måske lidt mere benzin/diesel end en mindre Kia. Men Kia'en holder måske kun 300.000 km så bliver den smidt ud.
Energimessigt skal man altså sammenligne produktionen af 3 stk Kia'er mod 1 stks Mercedes.

Ud over det findes der tit diverse 'eksotiske' materialer i nyere såkaldt 'miljøvenlige' biler (f.eks. kulfiber, diverse legeringer osv.) og de er ofte mere miljøbelastende end de materialer der er brugt i en ældre 4-hjulstrækker.

@Mads Kjærgaard:

Det er ikke alle der syntes der er sjovt at køre langt på ferie i en lille daihatsu med 1.0 l motor. Og ikke alle har råd til to biler.

Så du burde måske lige revidere din generalisering (misundelse) af folk der kører i 6cyl biler...

Benjamin Bach

@Mads Kjærgaard: Undersøgelsen om blokader var lavet for Krifa. Undersøgelsen om bilafgifter var lavet for Klima- og Energiministeriet.

Det ser ud til, at begge parter har fået nogle tilfredsstillende svar og sikkert gerne betaler, hvad det koster hos deres respektive meningsfirmaer.

olivier goulin

Nu skal man jo lige huske på, at fordi man køber en stor og uøkonomisk bil, så er det ikke ensbetydende med, at man også bruger den så meget, og dermed belaster miljøet.

Vi er jo nogle, der godt kan lide disse ældre, store og uøkonomiske biler - men det er ligeså meget for alle de andre glæder, der er forbundet ved at eje et stykke smukt og veldesignet industrihåndværk.

Hvis det skulle være helt fair og både tage hensyn til samlerne og pendlerne, så skulle man betale en brugsafgift, der både afhang af bilens økonomi og brug, således at det kun var dem, der reelt belastede miljøet mest, der skulle betale mest.

Bilens brug bliver jo indirekte registreret ved det periodiske syn (km-stand), og her kunne man indberette det til den myndighed, der udskriver vægtafgiften, der så kunne blive reguleret hvert andet år.

Lidt mere intelligent og rimeligt.

/O

Jon Rosengren

Det er ikke nødvendigvis en dårlig idé. Men man skal lige huske at det næppe er økologisk tænk at skrotte en gammel (og dermed ikke øko), men fuldt fungerende bil for at bruge penge på at købe en ny. Produktionsomkostninger i økologiske termer skal også faktoreres ind.

Og sider er jeg ikke sikker på at man på nogen måde skal opfordre til mere forbrug på den måde. Det er jo lidt som Obamas "Cash for Clunkers": økonomisk kortslutning at prøve at få folk at skrotte gamle biler for at låne penge til at købe nye for at få gang i økonomien. Argh, det gør ondt i logiknerven.

Søren Kristensen

Under alle omstændigheder er det en stor sejr for folkestyret, at den provokerende røde Audi på Christiansborg Slotsplads nu er fjernet, hvorefter det kun er de tre enorme bobler der står tilbage og som du aktivt skal opsøge, hvis du vil opleve de seneste landvindinger indenfor miljøvenlig teknologi. Til dem der endnu ikke har besøgt Audi-standen på slotspladsen, kan det oplyses at hver boble indeholder en vogn, som er stort set mage til den røde som vi, af årsager som der sikkert også er en eller anden både logisk og fornuftig forklaring på, ikke længere må se. Mit gæt er udstillingen med den røde vogn antog lidt for meget form af reklame og befolkningen har ikke godt af hele tiden at blive mindet om at det er de store selskaber der bestemmer hvor skabet (i dette tilfælde bilen) skal stå.

Jakob Johannsen

Væk med registreringsafgiften og op med afgiften på brændstof. Så regulerer det hele sig selv.

Der er det lille aber dabei at man som i ex. Singapore så skal have minimum 3/4 fuld tank når man forlader landet for ikke bare at tanke udenlands.

Jesper Frimann Ljungberg

Jeg tvivler på at det her kommer til at hvile på et sagligt grundlag.

Bare se hele Diesel versus Benzin bil afgift konstruktionen, som fremmer benzin biler, selv om disse udleder langt flere skadelige stoffer, CO2 og for den sags skyld partikler end diesel biler med filter.

Man føler sig sku lidt snydt når man nu researcher og køber en bil med den motor fra den fabrikant som laver de motorer der forurener mindst, og at man så bliver straffet. Hvorimod folk der køber køb og smid væk biler som kun holder få år, og som også kører kortere på literen, slipper billigere i afgifter.
Det hænger jo ikke sammen.

Et andet spørgsmål er hvad med kommercielle lastbiler, skibe etc etc. Bør disse ikke også udstyres med partikel filtre og pålægges afgifter ?

@Lise Lotte Rahbek
Jeg må indrømme at jeg godt forstår min jyske svigerfamilie hvor der er de her 3-4 børn, 2 forældre, en svigermor og en hund der tit skal transporteres rundt såååå.. ja er det 2-3 små biler eller 1 stor.

// Jesper

@Jakob Johannsen:

"Der er det lille aber dabei at man som i ex. Singapore så skal have minimum 3/4 fuld tank når man forlader landet for ikke bare at tanke udenlands."

Problemet her er så hvem der skal kontrollere det? der er jo ingen grænsebomme mere.

Må jeg i stedet foreslå at km aflæses og indberettes præcis som el-måleren i hjemmet. Ved det periodiske syn kontrolleres så at der ikke er snydt. Endvidere gøres det lovpligtigt for bilfabrikanter at lave km-tælleren sådan at den aldrig kan skrues tilbage (ligesom elmåleren heller ikke kan det da den er plomberet).

Man betaler så afgift pr. km kørt og for at tilgodese at man bruger sin bil længe (og ikke blot brug&smidvæk som er miljøbelastende) så bliver afgiften pr. km mindre efterhånden som bilen har kørt længere.

Anders Jensen

Hæ, hæ.

Folk svarer ja - til at andre skal betale mere. (min bil er jo ikke en af dem der forurener mest).

havde man nu spurgt om afgiften på fossile brændstoffer - uanset art - skulle sættes op, ville 90% sikkert have svaret nej. De sidste 10% ville ikke forstå spørgsmålet ;-)

At folk svarer ja til at andre skal betale er der jo ikke noget nyt i.

Hvis klima og energi-ministeren vil opnå at det skal være billigere at købe en energirigtig bil kan han jo bare sætte afgiften ned.

Lise Lotte Rahbek

Jesper Frimann

Det er dyrt at lade sig transportere rundt, når man er een person og een indkomst.
Hvis man er en familie med en stor bil og 3 indkomster og børnepenge, så forstår jeg ikke helt, hvorfor det skal være billigere (selvom det sviner) at transportere sig rundt, bare fordi man er mange..?

Det er ligesom mængderabetter på fødevarer.
Det er også skide diskriminerende. Hvorfor skal det være relativt billigere pr. person at købe ind til 4 personer frem for til 1 person?

Skal det være i orden at miljø-svine, hvis bare man er mange nok om det?

Jesper Frimann Ljungberg

@Lise Lotte Rahbek.

Min svogers bil er 15 år gammel VW sharan, der kører 15 km på literen.
Over den samme tidsperiode kunne de have haft 5-6 små 'økonomiske' benzin biler.
2 x 20 km/L små plastik biler (som f.eks. Kia Picanto) koster i dag 1120 kr om året i grønne afgifter, mens en enkelt VW sharan koster 6280 kr om året i grønne afgifter.

Hele det 'grønne' afgift system virker ikke, det fremmer ikke grøn adfærd. Det drejer sig om at kradse penge ind.
Og det er synd, at politikerne er så useriøse som de er.

// Jesper

.. er der virkelig ingen som ved hvem Stan Meyer er?, han er manden som opfandt en metode som bygger på adskillige patenter, til at konverter H2O til gas for derefter at køre diesel/benzin motor på det, saltvand er da i hvert fald en natur ressource vi ALDRIG løber tør for.

Det er endda muligt at finde hans patenter online, det synes jeg er trist når sådan en fin opfindelse han kom med bare bliver stukket under en stol og "glemt":

Stan Meyers water powered Buggy :
http://www.youtube.com/watch?v=a74uarqap2E

Søren Kristensen

Helge, tak for dit link.

Som inspirerede mig til at checke Stan Meyer ud og forsøge at forstå hvordan hans motor virker. Men jeg må indrømme at de forskellige videos på YouTube er ret forvirrende. Utroligt, at hans opfindelse, hvis den rent faktisk kører på vand og ikke kemikalier eller andre "tilsætningsstoffer" som fx. elektricitet - at den ikke er sat i serieproduktion for længst? Der er noget her der ikke stemmer.
Hvis jeg var konspirationstilhænger, ville jeg sikkert også hæfte mig ved mandens lidt mærkelige død, men det er så ikke. Jeg undrer mig bare over hvorfor hans opfindelse ikke bliver brugt, hvis den virker. Ingen skal bilde mig ind at verden ikke er interesseret i den slags.

Når man alligevel har tænkt sig at udvinde samtlige olie- og gasforekomster på planeten, har det på den længere bane ingen betydning, om vores biler kører 5 eller 500 km pr. liter. Brændstoføkonomiske biler vil blot forsinke, men ikke stoppe ødelæggelsen af vores naturgrundlag.

@ Helge Berg
Sønderdeling af vand til ilt og brint, kræves energi. Når man lader processen gå den anden vej, vil man maksimalt kunne få den samme mængde energi tilbage – i praksis mindre.
Deraf følger, at Stan Meyers må være svindler ;-)

Benjamin Bach

@Jon Rosengren
Det er ikke nødvendigvis en dårlig idé. Men man skal lige huske at det næppe er økologisk tænk at skrotte en gammel (og dermed ikke øko), men fuldt fungerende bil for at bruge penge på at købe en ny.

En virkelig central pointe. Flere burde snakke om muligheden for at ombygge og opgradere eksisterende biler (selvom jeg mest er tilhænger af kollektiv transport). Hvis vi absolut skal have en privat bilpark, kan vi jo li'så godt gøre det på den bedst-mulige måde.

Det ville i øvrigt være et meget kraftigt slag mod den materialistiske brug-og-smid-væk kultur, hvis man begyndte at genbruge biler... forestil dig en Fiat Punto fra '95 genoplivet med en elmotor og noget nyt stolebetræk i hampestof... og så malet i en praktisk jord-grøn farve :)

Benjamin Bach

Jeg savner en statistik på, hvor mange (egoister), der sidder alene i en bil frem og tilbage på de danske veje... dag ud og dag ind.

Det forekommer mig, at tallet er højt og ville være en god platform for fornyet kritik af privatbilismen.

John Vedsegaard

Nu er det jo ikke sådan at elektriske biler ikke udleder CO2, godt nok gør de det ikke direkte, men indirekte gør de. Den energi der anvendes i dem er for det meste fremstillet på måder som afgiver CO2 i rå mængder.

Alligevel er elektriske køretøjer er god ide på lidt længere sigt, da de kan aftage strøm, produceret af de stadig mere udbredte solceller og vindmøller. De afgiver ikke CO2 overhovedet.
At vi også snart får et problem med lagre til strøm er så noget andet.

Hvorfor ikke lade folk finde ud af det selv?
Hvis energi bliver 5-10 gange dyrere, så kan vi jo sammenligne, hvad der reelt er billigst.

Offentlig transport bruger masser energi på vedligehold og på transport af tomme sæder.
Billige biler holder kortere.
Dyre biler skal forrentes og bruger i praksis mere benzin, fordi jeg kører hurtigere, når jeg kan.

Løsningen er at droppe de grønne misundelsesafgifter, men ret hurtigt at sætte virkelig massive skatter på al energi. Gennemsnitsdanskeren er ret god til at spare penge, så lad dem dog tænke selv.

Sløk: Danskere har brug for krykker af gummi. Hvis du læner dig på dem, slår du næsen!

Hanne Gregersen

Det virker i hvert tilfælde som om, at alle kan se, at den nuværende beskatningsmodel ikke er hensigtsmæssig.....noget må gøres !

Den danske bilpark er vel den mest forurenende i Vesteuropa, fordi folk kører rundt i nogle gamle slæder pga registreringsafgiften (180 % !!!) ---- gør bilen billigere og detailstyr beskatningen vha forbruget sf den.

@Søren Kristensen
Jamen der var da et eller andet mystisk ved hans død, det er der ingen tvivl om. Teknologien virker og det gør så mange andre forresten også, problemet er nok snarere at der ikke er politisk vilje til at gå den vej men det kan vi blive nødt til.

@Olaf Tehrani
"Deraf følger, at Stan Meyers må være svindler ;-)"
aha,.. og,.. er så alle hans patenter på teknologien også noget han bare noget "snyd", havde du overvejet at han måske gjorde tingene bare en lille smule anderledes end den simple elektrolyse som et 5 år barn snart kan lave, en videnskabsmand med lidt selvrespekt begynder ikke at prøve at tage patent på det ;-)

Jack Jönsson

Man kunne jo som en start få det offentlige transportsystem til at fungere. Hvem gider stå op i et overfyldt tog hvis man kan tage bilen.

@Helge Berg:

Man kan IKKE få energi ud af vand uden først at proppe noget endnu mere energi ind i det først. punktum.
Længere er den ikke.

Alle disse myter om en motor der kan køre på vand er enten løgn eller halve sandheder.

Du kan sammenligne det lidt med en elbil (med batterier). Bilen kan ikke 'køre på batterier' uendeligt. De skal lades op først. Det er det samme med vand (altså H2O). Der er ikke energi bundet i vand, energien fremkommer først når du spalter vandet, men dette koster mere energi end du får ud af det. Det er simpel kemi.

"en videnskabsmand med lidt selvrespekt begynder ikke at prøve at tage patent på det"

Jo det gør det. Senest har Apple f.eks. patenteret rektanglet og kører lige nu sag mod Samsung fordi de har lavet en rektangulær tablet computer ligesom Apples rektangulære iPad.

Man kan tage patent på alt muligt, og det behøver ikke at virke!

Stan Meyers 'opfindelse' er blot en 'investor trap'. Altså han prøvede at få godtroende folk til at investere i hans 'opfindelse'. Der er masser af eksempler på sådanne 'investor traps'.

Bilisme og transport er et utroligt omfattende emne at tage fat i.

- Produktion (energiforbrug og miljø)

- Import (afgifter, handelsballance)

- Kørsel (energiforbrug, energidistribution, energiafgifter, nærmiljø, totalmiljø, miljøzoner, trængsel, vejudgifter, grænsehandel, handel og kørsel mellem lande, erhvevslivet, befordringsfradrag, familieliv, privat ferie)

- Ejerskab (vægtafgift, grøn afgift, vedligeholdelse, garager, bilvask, social status, trends, veteranbiler)

- Holdbarhed ("køb og smid væk", udskiftningsfrekvens, vedligeholdelse, statsindtægter, genbrug, mekanikerbranchen)

Tilføj selv
Ikke mærkeligt at emnet er svært tilgængeligt for politikere.
Der er ingen nemme løsninger og faren for hovsaløsninger er indlysende.
Derfor indlysende, at at man må begynde med at klarlægge, hvor vi skal "hen".

Lise Lotte Rahbek

Leo Nygaard

Helt enig i, at det er afgørende nødvendigt og tiltagende presserende at klarlægge, hvor vi skal hen!

Vi skal der hen, hvor vi prissætter samfundsomkostningen, (trængsel, energi, resourcer, forurening, ulykker, parkering). Der skal meget mere skat på benzin og kilometer i hovedstaden og forurening.

Så kan folk helt selv prioritere deres økonomi.

Vi skal ikke der hen, hvor vi bestemmer, hvilken biltype og energiform, der er bedst.

Jeg går ind for afgift på kørsel frem for faste afgifter, af forskellige grunde.
Men hvor meget, er straks vanskeligere at fastlægge. Da differencen på bensin var 2 kr over grænserne, gav det et stort incitament til grænsehandel af alt muligt andet. Turer var jo betalt.

Blot eet eksempel på, at energi og miljø er en grænseoverskridende sag. Vi kan jo ikke forbyde køb af brændstof i udlandet.
Vi skal selvfølgelig gøre så meget som muligt selv, men skal presse på i EU.

At det er en svær opgave, ses af hvormange ministerier der er indblandet i de emner, jeg opremser ovenfor.

randi christiansen

Og alt i mens snakken går bliver ozonlaget tyndere, forureningen tykkere og dekadence og kaos tiltagende

Man kunne jo også tænke i retning af kørselsrationering - der skal være virkelig virkelig påtrængende grunde til at stjæle min ubetalelige luft - som slet ikke er til salg, men bliver tvangseksproprieret

Tag dog cyklen og apostlenes heste og få gratis motion og en sund sjæl i et sundt legeme