Nyhed
Læsetid: 4 min.

Danmark forpassede chance for at bygge bæredygtigt

Dansk byggeri sov i timen under 0’ernes byggeboom, hævder ny ph.d. i arkitektur. Mens resten af Europa byggede lavenergihuse, opførte vi i Danmark boliger, der var forældede fra det øjeblik, de stod færdige
Signalgården er Danmarks første almene boligbyggeri, der er lavet som lavenergihuse. Der er ekstra isolering, superlavenergiruder, solceller på taget og et særlig udluftningssystem i alle lejligheder.

Signalgården er Danmarks første almene boligbyggeri, der er lavet som lavenergihuse. Der er ekstra isolering, superlavenergiruder, solceller på taget og et særlig udluftningssystem i alle lejligheder.

Indland
30. juli 2012

Tove Frederiksen åbner skabet over sin emhætte og trykker på en lille sort kasse.

»Så, nu suger den luft ind gennem emhætten og ren, kold luft ud oppe i soveværelset,« forklarer hun.

For den uindviede er den lille sorte kasse et af de få synlige beviser på, at vi befinder os i en nyskabelse i dansk byggeri. Fra 66-årige Tove Frederiksens køkken kan man kigge lige over på DR Byen, og kigger man den anden vej, ligner hendes boligblok blot endnu en af områdets nybyggerier.

Men Signalgården, som Tove Frederiksen er formand for, er altså en nyskabelse. Det er den første afdeling i et nyt koncept af almene lavenergiboliger, AlmenBolig+. Det særlige ventilationssystem genbruger den naturlige varme i luften til at varme vandet i hanerne, og i vinduerne er der superlavenergiruder, der hiver mere varme ind, end de lukker ud. I murene er der ekstra tyk isolering, og på taget er der solceller. På den måde har boligerne fået status af Lavenergiklasse 1, som betyder, at de bruger halvt så meget energi som en almindelig nybygget bolig.

Egentlig er det ikke så svært, siger Ionee Skovgaard, projektleder i Boligforeningen 3B, der står bag afdelingen.

»Selv uden solceller kunne Signalgården leve op til kravene. Mere skal der ikke til,« siger hun.

Signalgården stod færdig i december 2011. Men teknikkerne bag lavenergibyggeri blev allerede brugt i andre dele af Europa for ti år siden. Derfor er historien om de nyskabende almene boliger også historien om, hvordan dansk byggeri sov i timen under sidste årtis byggeboom, fortæller en ny ph.d.-afhandling om bæredygtighed og energioptimeret arkitektur.

»Det er den samme historie som i 1960’erne. Som samfund havde vi midlerne til at bygge noget, der var væsentlig bedre, men gjorde det ikke. Vi havde så travlt, så vi ikke fik tænkt os ordentligt om,« siger arkitekt Peter Andreas Sattrup, der er forskeren bag ph.d.en og nu lektor på DTU.

I Tyskland, Østrig og Sverige byggede man lavenergivillaer, -rækkehuse, -boligejendomme og -kontorer i relativ stor skala, men i Danmark investerede man slet ikke i lavenergi på samme niveau. I stedet byggede man løs på noget, der i princippet var forældet på opførelsestidspunktet, siger Peter Andreas Sattrup.

Skiftet kom med COP15

Bygninger står for 40 pct. af samfundets samlede energiforbrug. Men det var først op til COP15-klimatopmødet i København i 2009, at vi som samfund blev opmærksomme på den centrale rolle, arkitekturen kunne spille i bestræbelserne på at reducere vores energiforbrug, siger Peter Andreas Sattrup.

I modsætning til i de andre lande kom der ikke nogen politiske initiativer, der kunne fremme lavenergi, før byggeboomet klingede af. Men der var heller ikke nogen private initiativer og kun meget få arkitekter til at drive udviklingen fremad.

»Så et eller andet sted har vi som kollektiv sovet i timen i Danmark. Men i forbindelse med COP15 og hele den medieopmærksomhed, der var på miljøet, så begyndte man at rykke i den rigtige retning,« siger Peter Andreas Sattrup.

Hos Boligforeningen 3B vil man gerne være visionære. Men det handler også om politiske incitamenter til at betale det ekstra for at få lavenergi, siger Ionee Skovgaard.

»Man får ikke folk til at gøre det selv,« siger hun.

I AlmenBolig+ konceptet har man kombineret lave byggeudgifter med lave løbende udgifter til el og varme for at nå ned på så lave månedlige udgifter som muligt for beboerne. Tove Frederiksen har ikke fået sin første varmeregning endnu i den nye lejlighed. Men her betaler hun kun 200 kr. a conto om måneden mod 600 kr. i sin gamle lejlighed.

»Og så er indeklimaet meget bedre. Det trak meget ind i den gamle lejlighed,« siger Tove Frederiksen.

»Til gengæld er det ikke til at holde afskårne blomster. Her er meget tørt i luften.«

De menneskelige fejl

Signalgården er ikke perfekt. Ligesom mange andre nybyggerier blev projektet forsinket, nogle ting blev bygget færdigt i al hast, og nu er man så i gang med at rette op på en række fejl og mangler. En revne i malingen på trappen hos Tove Frederiksen afslører eksempelvis, hvor de to etager er begyndt at give sig i forhold til hinanden.

En anden begyndervanskelighed er netop det særlige ventilationssystem, der skal genbruge varmen i lejlighederne. Det virker, som det skal, men nogle beboere har sværere ved at lære at betjene det end andre.

»Men nu har vi en, der har gjort sig selv til superbruger, så han går rundt og hjælper folk,« siger Tove Frederiksen.

Risikoen for menneskelige fejl stiger i takt med omfanget af teknologi. Det måtte man også sande på flagskibet Green Lighthouse, der blev opført som landets første offentlige CO2-neutrale bygning i 2009 som optakt til COP15-klimatopmødet. Huset brugte over dobbelt så meget energi som planlagt det første år, fordi byggefolkene havde glemt et ventilationsspjæld, så der blev suget kold luft ind, hver gang døren gik, hvilket igen fik medarbejderne i huset til at skrue op for varmen. Samtidig var halvdelen af solcellerne aldrig blevet sat til.

Men med de nye arkitektoniske muligheder kan man komme rigtigt langt uden teknologi, fortæller Peter Andreas Sattrup.

»Energi handler grundlæggende om livskvalitet. Det er ikke bare kilowatt-timer – det er også, hvor meget sol du har, hvor meget dagslys du har, hvor varmt og hvor koldt det er. Det handler om at omsætte de klimatiske betingelser til noget, som er rart at være i. Huset kan gøre det meste af arbejdet. Så kan du klare dig med simplere teknologi,« siger han.

Og det er hans virkelige pointe. I dag har man værktøjerne til at vurdere energiforbruget fra begyndelsen. Man kan simulere, hvordan dagslyset falder ind ad vinduerne, og hvor meget passiv solvarme, det giver, fra det øjeblik arkitekten sætter pennen på papiret. Men det kræver, at både bygherrer, beboere og offentlige myndigheder efterspørger det. Også når vi løbende skal renovere det byggeri, vi allerede har.

»Min ph.d. handler om, at vi nu har den viden, som skal til for at træffe de rigtige beslutninger.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Jongberg

Det var (er) bundlinje, der tæller. Den økonomiske bundlinje.

Ikke samfundets bundlinje, men de foretagsomme anlægsvirksomheders bundlinje ...

... privat foretagsomhed var (er) GUD:

Christian Yde

Sikke noget sludder Per :)

Naturligvis skal firmaer tilskyndes til det, men så længe kunderne IKKE efterspørger det og har fokus snævert på opførselsprisen (fordi man ikke kan overskue de langsigtede regnestykker) så kan man sgu da ikke forvente at firmaet gør det for kunden - bevares det ville være god service, men langt fra alle kunder ønsker at blive gjort opmærksom på deres egen dobbeltmoral.

Torben Selch

Man fornemmer små kongedømmer - både indenfor den private sektor, men især indenfor den offentlige sektor indenfor ansvaret omkring miljø, energi og bæredygtig innovation - som slet ikke har intention om forandring - da de er mudret ind i kammerateri, business as usual - og en nærmest logeagtig sammenhold, som gør at "vennerne på goldbanen", stadig kan få afsat deres "beton løsninger".

Lad mig nævne i flæng:

Bærebare løsninger på opsamling og brug af regnvand i de store byer, hvor "bi-virkningen" kunne være kontrol af oversvømmelser. Nææ kongerne inden for kloaksystemerne snakker skam ikke sammen med kongerne for vandforsyningen.

Anden problematik - 69000 kolonihavehuse, skal nu have styr på deres klooakudledninger - og hvad er løsningen? Selvfølgelig flere betonrør, til en pris på ca. 65.000 kroner pr. hus - hvorimod små decentrale løsninger kunne laves til ca. 1/3 del.

Teknologien eksisterer på den sidste, den første ville have kollosal eksport muligheder - men nej Beton-kongerne ruler. Og konsulentfirmerne inde i varmen såsom teknologisk institut - skal jo have tilført midlerne, så den tidligere offentlige institution, nu gjort "privat" - fortsat kan rule..

Dens største bremseklods for bæredygtig innovation, ligger ikke hos befolkningen, virksomhederne især SMV-virksomhederne - men det store sorte hul af fravær på reel intention og lysten til fornyelse hos "baronerne og lakajerne" - i de tekniske forvaltninger, miljøstyrelserne, Denva og alle de andre ...

Per Jongberg

@ Christian Yde

Så vidt jeg ved, Christian, så bygges der ikke én eneste bygning i Danmark uden "myndighedernes = vores" samtykke ... og sådan har det vist været i rigtig mange år.

Christian Yde

Den debat du forsøger at dreje sporet over på Torben, er ret så anderledes og en mere fundamental diskussion omkring 'herlighederne' ved vores institutionalisering af den offentlige mening.

Jeg ser ofte utrolig megen sund debat sande ud i meta-teoretiske gisninger og diskussioner om hvor skylden ligger.

I dette tilfælde har du ret i, at man kan finde ufattelig mange eksempler på dorskhed i den offentlige administration. Men faktum er, at folk i kolonihavehuse dumper deres ekstrementer på upassende steder - men i stedet for at lave et cirkulære der beordrer kommunerne til at få styr på det vælger man at forordne det centralt - på godt og ondt.

Ja er man koloni-have ejer kan man rase over beslutningen. Men det skal debatten her jo ikke handle om, vel?

Problemets kerne er, at folk gerne vil have et demokrati og leve frit - men de fleste magter ikke ansvaret og vores magthavere er mere tændte på at lefle for den del af den offentlige udsigtsløse mening der holder dem mest sikkert ved magten, fremfor at tilbyde visionær ledelse.

Christian Yde

@ Per

Det er korrekt du skal have byggetilladelse, men administrationen blander sig ikke i hvordan du ønsker at bygge dit hus så længe det er indenfor den meget bredt formulerede lokalplan og opfylder de lovkrav der måtte være til huset (sanitet, afstand til skel, etc).

Jens Overgaard Bjerre

Det er den gamle sang: arkitekterne bor der ikke selv.

Heinrich R. Jørgensen

Handler det ikke mest om, at mange af de store friværdier der deus ex-machina opstod i løbet af 00'erne, partout skulle formøbles hurtigst muligt?

Tidens store status-symboler og lykke-bringende objekter var bl.a. samtalekøkkener, nye badeværelser, udekøkkener og ombygninger af boligmassen. Der blev bygget intenst i de år, og kvaliteten blev ofte derefter.

Mon ikke det meste er revet ned eller er blevet renoveret/ombygget, i løbet af tredive år?

Det var dog et stort bonus, at så mange udnyttede deres friværdi, og solgte deres bolig tilbage til pengeinstut eller kreditforening. Det har positioneret Danmarks befolkning til en fornem førsteplads i gældsætning, og dermod uansvarlighed. Tillykke.

Torben Selch

Christian - enig.

Desuden synes stjerne arkitekternes ypperste bud på miljørigtig præmieret byggeri, at være at kunne lægge græsplænen op på taget. Så ser det ihvertfald grøn ud.

Hvor ser de huse dog triste og ghettoagtige ud!

Glad for, at jeg ikke skal bo der.

Vil en enlig lejer med indkomst i den lavere ende, kunne bo i den slags lejligheder?

Michael Kongstad Nielsen

@Torben Selch.

Myndighederne er bestemt interesseret i, at regnvand ikke ledes til kloak, men i stedet til fascine eller naturlig nedsivning på ubefæstede arealer.

Dine tanker om opsamling af regnvand til brug i husholdningerne eller eventuelt industrien lyder interessante. Jeg er sikker på, at du kunne komme igennem med dem, hvis du formulerede mere på det.

Lise Lotte Rahbek

Suz Skov

Her er et link til udlejningen af boligerne: http://www.unikventeliste.dk/UnikVenteliste/Ejendom.aspx?ID=99

Så vidt jeg kan læse, kan boligerne kun søges af

- Boligsøgende med hjemmeboende børn under 23 år og med fast arbejde.
- Boligsøgende uden hjemmeboende børn og med fast arbejde.
- Boligsøgende over 55 år med bopæl i Københavns kommune og med erfaring med vedligeholdelse af bygninger.

Priserne ligger fra ca. 6400,- pr. måned og opefter, så nej, det er ikke boliger for alle og enhver.

Jesper Frimann Ljungberg

@Heinrich R. Jørgensen

En anden faktor er jo sådan noget energi rigtighed koster penge, en hel del penge.
En af mine venner byggede sådan et 0 energi hus, så jeg har på første hånd set hans cost benefit beregninger. Foruden at skulle være et 0 energi hus, var der også lokal plan krav om regnvands opsamling, ingen trykimpreneret træ... og og ...
En af de ting, som folk så ikke tager med i betragtingen er at man snilt kan smide 500.000 efter energi forbedringer og bæredygtighed.

Og sådanne forbedringer ryger lige oven i den offentlige ejendomsvurdering. Og hvis du så først skal lægge 500.000 kr i forbedringer, og så oven i det skal lægge 15.000 kr i ejendomsværdi skat hvert år, pga forbedringen så er vi derude hvor det mere er idealismen end den økonomiske fornuft der råder.

// Jesper

Per Torbensen

Dybt enig Jesper Frimann.

Hvergang befolkningen opfører sig fornuftig og sparer på energi-vand etc -medfører det et tab for staten i afgifter som så hurtigt modsvares med endnu højere afgifter og så er forbrugerne ligevidt-sørgeligt men en kendsgerning.

Husker i affaldssorteringen i AAhus ,beboerne sorterede og sorterede og ved forbrændningen blev det hele blandet igen til forbrændning.

En beboerforening på vesterbro i 90erne,sløjfødede cykelkældre til fordel for store tanke til opsamling af regnvand til toiletvand og forventede en besparelse.
De fik såmænd bare en ekstra afgift som udlignede deres besparelse fra kommunen-resultatet blev selvfølgelig at de droppede anlægget.

Min tømrerhandler i Rødovre brugte weekenden på at sortere sit erhvervsaffald i brandbart og ikke brandbart -da containerne kom til forbrændingen blev de såmænd smidt i den samme ovn-mageløst.

Nu er den store dille solfangere og alle forventer en besparelse -vendt og se de får sådan en lang næse om nogle år-når afregningen falder og afgifterne stiger.

Danmark er på mange måder et molbo land.

Steffen Gliese

Problemet er jo så grundlæggende, at man ikke kan lave et land, der bygger på demokratiske, solidariske løsninger under en så rendyrket kapitalisme, som vi har fået indenfor de seneste 15-18 år!
Der er sket et voldsomt skred i demokratiopfattelse, hvad Christian Yde demonstrerer vældig godt i sit første indlæg - nemlig at folkestyre skulle sætte individet fri til hvad som helst af egne valg. Det er ikke demokrati, det er anarki. Demokrati er, at folket finder acceptable løsninger på fælles problemer, og dette ville formodentlig, hvis det blev praktiseret, føre til, at man på boligområdet, hvor det kun kan være praktisk, ikke nødvendigvis fordyrende og helt afgjort forbedrende, ville kunne enes om opførelsen af boliger med positiv miljøprofil.
De besparelser, som samfundet som helhed vil opnå på den konto, må fremover kunne spares for afgifter - eller ihvertfald ikke direkte pålægges dem, om samfundet skulle mangle penge. Bedre ville det være, hvis samfundet i stedet for skat fandt nogle andre indtægter, f.eks. igennem et agentur for bæredygtighed.

Steffen Gliese

Og 'vi ved det sikkert godt inderst inde', hvorfor det er, at projekter i offentligt regi altid fremstår dyrere, ikke? Det er, fordi man i Schlüterregeringen bestemte, at det offentlige ikke for skattepenge måtte konkurrere med det private, fordi man vel syntes, det var synd, at folk kunne risikere at måtte lukke virksomheder efter at have finansieret en offentlig konkurrent. Det lyder plausibelt, men kun hvis man mener, at det handler om at tjene penge fremfor at få opgaverne løst.

Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Hansen.

Jeg kan principielt ikke li' at presse specifikke løsninger ned over hovedet på folk, på en planøkonomisk måde, jeg mener ikke at det gavner samfundet, jeg mener at det gør os mere sårbare, og det fremmer ikke innovation og nytænkning.

Jeg tror derimod på relativt simple rammer og minimums krav, hvor folk så kan agere med frihed inden for.
Jeg tror på et simpelt skattesystem, hvor de fleste afgifter er ekstra indtægter, som det offentlige ikke er afhængige af, men som bruges til det som afgifter egentlig bør bruges til, nemlig adfærds regulering.

Problemet nu er jo at ejendomsværdi skatten er blevet et indtægtsgrundlag for det offentlige, og rigtig mange folk himler op om at ejendomsværdi skatten skal stige stige stige.. for så er det jo de forfærdelige bolig ejere i og omkring de store byer, der skal betale, og de er jo et mindretal.

Det koblet med at det offentlige bruger way way way way for mange penge, i forhold til hvad der kommer ind, gør at man ikke kan tillade sig at reformere systemet, på en måde der koster penge.

Så folk er ikke villige til at lave de investeringer der skal til under de nuværende forhold, for det kan simpelt hen ikke betale sig.

VKO havde chancen for at gøre noget ved det problemet, under bolig boblen hvor de havde alle muligheder for det, men undlod, som så meget andet på miljø området.

Det der skal til er en strategisk fokuseret indsats på tværs af flere politiske områder.

Og der er så en hel del politiske hellige køer der skal slagtes. Og vi får en del råben og skrigen.

Igen så nytter det ikke at det er billigere for folk at købe importeret træ/koks/kul, som de så smider i en lousy brændeovn som de ikke kan finde ud af at bruge og at de så forpester hele kvarteret med sod, imens de tror de bruger grøn energi (hvis de fyrer med træ), end det er at energi effektivisere deres hus, og så måske ha' et jordvarme anlæg der kører på billig overskuds vindmølle strøm, om natten.

Det er sku ikke så svært, når man tager de ideologiske briller af.

// jesper

Andreas Trägårdh

"Danmark forpassede chance for at bygge bæredygtigt
Dansk byggeri sov i timen under 0’ernes byggeboom, hævder ny ph.d. i arkitektur. Mens resten af Europa byggede lavenergihuse, opførte vi i Danmark boliger, der var forældede fra det øjeblik, de stod færdige."

JA, men vi var nogen der kritiserede disse kendsgerninger allerede den gang.

Andreas Trägårdh

Det gode er at det hele kan og bør rives ned igen, for arkitekturen og ikke mindst byplanlægningen er så rædselsfuld og menneskefjendsk at det burde fjernes, og give anledning til lovændring på bygge området.

Det ville give en masse arbejde igen - så win/win
riv lortet ned.

John Vedsegaard

Jeg ser det som mangel på problemløsere, problemskabere har vi rigeligt af.