Læsetid: 4 min.

Jeg er dansk, derfor drikker jeg

Vil man forstå danskernes alkoholkultur, er det ikke nok at vide, ’hvor meget’ og ’hvor tit’ vi drikker. Det afgørende er ’hvor’ og ’med hvem’. Ny ph.d.-afhandling fremhæver drikkekontekstens betydning som nøglen til at forstå og ændre vores alkoholvaner
Alt afhænger af konteksten: Så længe vi drikker sammen med andre er det socialt acceptabelt, men sidder man alene på en bænk med en bajer, betragtes man som misbruger.

Alt afhænger af konteksten: Så længe vi drikker sammen med andre er det socialt acceptabelt, men sidder man alene på en bænk med en bajer, betragtes man som misbruger.

Michael Bothager

11. juli 2012

Du ser en mand. Han sidder på en bænk i en park og drikker en øl. Hvad tænker du? At han er dranker, at hans trang til alkohol er ude af kontrol, at hans vennekreds er smuldret, og at han derfor nu er overladt til sit eget ensomme selskab. Du tænker, at det er lidt trist.

Du ser fire mænd. De sidder i en rundkreds på græsset i den samme park med to kasser bajere imellem sig. Hvad tænker du? At de har noget at fejre, måske en studentereksamen eller en lønforhøjelse, at de er gode venner, at de hygger sig i hinandens selskab. Du tænker, at det er livskvalitet.

Da Mette Grønkjær fra Forskningens Hus i Aalborg for tre år siden gik i gang med sin ph.d. var det med et andet fokus end de fleste andre danske alkoholforskere. I stedet for at se på alkoholmængde og -frekvens, ville hun se på den kultur, der omgiver vores alkoholforbrug.

»Udgangspunktet var at anlægge et helt nyt perspektiv på alkoholforskningen ved at inddrage drikkekonteksten – altså den måde, vi drikker vores alkohol på – og så spørge til de herskende normer: Hvor er det okay at drikke, og hvor er det ikke okay?«

Hvor meget vi drikker, er ifølge Mette Grønkjær stadig interessant ud fra et rent sundhedsmæssigt perspektiv. Men antallet af genstande er ikke afgørende for, om vores forbrug betragtes som socialt acceptabelt. Det afgørende er, hvor og hvordan vi drikker dem.

»Om vi drikker meget eller lidt, er faktisk fuldstændig irrelevant i forhold til den sociale accept – så længe vi drikker sammen med andre,« siger forskeren, der i sin undersøgelse har kombineret kvantitativ data om danskernes alkoholvaner med en række nye fokusgruppeinterview.

»Deltagerne fortalte levende om de steder, de drak og ikke drak, og de var eksempelvis alle enige om, at det ikke er så smart at sidde på en bænk og drikke en enkelt øl. Det signalerer, at man har et problem. Men man kan sagtens sidde i parken sammen med nogle venner og drikke en hel trækvogn fuld af bajere – så længe man kalder det en skovtur, er det okay.«

Drikkepres

Mette Grønkjærs budskab til sine forskningskolleger er dette: Vi kan godt fortsætte med at måle og veje, hvor mange liter alkohol, danskerne drikker – men hvis vi ikke forstår den kultur, som omgiver vores alkoholforbrug, så kan det være lige meget.

»Hvis vi vil rette nye sundhedsinitiativer mod alkoholforbrug – og det er der gode grunde til at gøre – så må vi først forstå, hvad vores alkoholkultur ’gør’, og hvad den ’tænker’.«

Så hvad tænker vores alkoholkultur? Den tænker, at fordi alkohol og fuldskab er bredt accepteret i festligt lag, så bliver alkohol og fuldskab også forventet i festligt lag. Med accepten følger forventningen.

»Der hersker et usynligt, men massivt kulturelt drikkepres i vores samfund, som gør det meget svært at sige nej tak til alkohol,« siger Mette Grønkjær.

Det er et pres, de fleste af os kender, og som ofte kommer til udtryk i vendinger som: ’Du kan da godt lige tage en enkelt’, ’er du kedelig?’, ’er vi ikke godt nok selskab eller hva’?’

»Hvis du ikke drikker, sætter du dig ikke bare uden for fællesskabet – dit fravalg opleves også som en indirekte kritik af fællesskabet,« forklarer Mette Grønkjær.

»Som én fra mine fokusgrupper sagde: Det er ikke normalt ikke at drikke alkohol. Og det stemmer meget godt overens med de andre tal, vi har på det her område. For eksempel at der kun er syv procent af den danske befolkning, som slet ikke drikker – og at det for de flestes vedkommende enten skyldes, at de er holdt op, eller at de har specifikke religiøse grunde til ikke at gøre det.«

Kulturelle billeder

Men det sociale gruppepres er ikke den eneste tvang, som omgiver vores alkoholvaner. Ifølge Mette Grønkjær hersker der også et kulturelt pres, som bedst lader sig opsummere i sætningen: ’Jeg er dansk, derfor drikker jeg.’

»Der er et drikkepres, som ikke er knyttet til almindelig gruppedynamik, men til forestillingen om dansk identitet. Til hele den måde, vi identificerer os på som danskere. Som en af deltagerne siger: Jeg er lige blevet 30, så nu skal jeg jo til at drikke et glas rødvin, mens jeg laver mad. Det er et kulturelt pres. Der står ikke syv gutter og siger: Kom nu, drik! Det er et indre pres, som er tilvejebragt af en række kulturelle billeder,« forklarer Mette Grønkjær.

En undersøgelse foretaget af Ugebrevet Mandag Morgen viste i 2009, at 30 procent af danskerne har prøvet både at servere og drikke alkohol, selv om de ikke havde lyst. Undersøgelsen viste samtidig, at de mest acceptable undskyldninger for at undslå sig at drikke er, hvis man skal køre bil, eller hvis man er gravid.

»At det er usundt, at man er træt, eller at det feder går simpelthen ikke. Vi synes ikke, det er i orden,« siger Mette Grønkjær.

»Vi havde en kvinde i gruppen, der gav udtryk for, at hun var så træt af altid at blive spurgt, at hun til sidst løj og sagde, at hun var på antabus. Det var den eneste undskyldning, hun kunne slippe af sted med – og resultatet var, at der ikke længere var nogen, som gad at snakke med hende. Men hun fik dem trods alt til at holde op med at spørge.«

Ifølge Mette Grønkjær ser man de samme mønstre og tendenser gå igen i såvel de ældre som de yngre generationer.

»Det er ikke kun noget, man ser blandt gymnasieelever. Også blandt de 70-årige sidder man og taler om at være Karen Kedelig.«

– Hvordan er dit eget forhold til alkohol?

»Jeg falder vist nok ind under den kategori, der hedder en ’normalforbruger’. Det er en, der drikker, men som forsøger at drikke under genstandsgrænserne. Men altså, jeg er jo en del af den samme kultur som alle andre.«

Serie

Skål, Danmark

Vi drikker Gammel Dansk til rundstykkerne, rødvin til osten, fadøl til fodbolden og Cult Shakers til de bankende basrytmer i byen. Stort set alle voksne danskere hygger sig med alkohol – men hyggen har en slagside. Over 3.000 danskere dør hvert år af alkoholisme, hver fjerde trafikdrab skyldes spritkørsel, og behandlingen af alkoholrelaterede sygdomme koster årligt samfundet over tre milliarder kroner.

Spørgsmålet er, om glæderne ved alkoholen er omkostningerne værd – eller om flaskehalsen peger på en syg alkoholkultur.

Seneste artikler

  • Ølhunden glammer

    17. juli 2012
    Når ’den sidste øl’ er drukket, opstår der et tomrum, som skal fyldes ud, og det kræver en kulturændring. Fordømmelse af alkoholen med entydigt fokus på skadevirkningerne er ikke konstruktivt i forhold til at skabe en sådan ændring.
  • Skååål, kære læser!

    16. juli 2012
    Gin, rom, øl, vin, snaps, cognac og champagne. Informations læsere elsker tilsyneladende alkohol og drikker markant oftere end den gennemsnitlige dansker. ’Selvfølgelig,’ siger livsstilsekspert
  • ’Tag dit glas, min ven’

    14. juli 2012
    Danskerne har sunget drukviser siden middelalderen. Nogle er platte – andre er direkte dumme. Information har været på jagt efter de værste – og mødt Svend Nielsen i en kælder under Dansk Folkemindesamling
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Nåh, måske videnskaben alligevel ikke er helt fortabt.
Det mærkelige er, at druk i så høj grad er blevet mere skjult end tidligere. Før kunne man drikke på arbejdet, men der blev gennemgående drukket mindre. I min gymnasietid drak vi meget, men i dag ville det være det rene ingenting. Måske er myterne om andres druk også med til at få folk i gang?
Det handlede også mere om at gå i byen i min ungdom, end at drikke. Man kunne strække en øl meget langt, hvis galt skulle være, nogle steder kunne man skjule sig i mængden, så man ikke engang behøvede at drikke noget.

Maya Nielsen

Jeg tænker på en flok soldater i toget jeg spionerede lidt på, og jeg glemmer aldrig denne sætning ;" hold da kæft hvor var det sjovt ,vi var pissefulde og jeg kan sgu ikke huske ret meget må være gået ud som et lys ! haha !"

ja hvor sjovt er det ikke at ku huske en skid haha ! Jeg tror man i næsten alle andre kulturer end den danske ville kalde det for seriøst ukultiveret og bøvet at feste i det toneleje... Men men men i Danmark handler det om at drikke sig selv omkuld og ikke så meget og menneskeligt samvær... Der er noget underligt parralelt over den måde at være sammen på, noget ikke gensiddigt noget eskapistisk fra det ægte emotionelle og nærværende dybe menneskelige møde ... Nærværsflugt og gorilla-depriverende !

Maya Nielsen

Man kunne også tænke ; "de får for lidt !"

altså de ligner en stribe børn der har fået alt for lidt sutteflaske eller dejlig modermælk som små. X-)

Robert Kroll

Jeg ser en mere relevant skillelinje.

På den ene side har vi dem, der motionerer regelmæssigt flere gange om ugen, spiser sundt og i moderate mængder , drikker med måde , aldrig ryger, lægger vægt på at se godt ud o s v

På den anden side har vi dem, der helst ikke bevæger sig mere end højst nødvendigt, sidder foran fjerneren og drikker øl, spiser fedt og sukkersødt, ryger i et eller andet omfang o s v

OK - det er hårdt trukket op ( jeg har udeladt mellemgruppen), men der er noget rigtigt i det alligevel ??

Steffen Gliese

Det tror jeg ikke, Robert Kroll. Personligt er jeg noget træt af løbere - især fordi løb tydeligvis ikke er fantastisk til vægttab, så ville folk nok ikke okse afsted og ligne et kollaps på vej om næste hjørne.

Marianne Christensen

Vi ville være nået langt, hvis vi fokuserede på at rette vores egne dårlige vaner og lod vores medmennesker være om at rette deres.

Farisæere er til enhver tid mere uudholdelige at omgås end syndere.

Maya Nielsen

Ja på nær når det handler om rygere , det er noget lettere at lukke ørerne end det er at holde op med at indhalere !

Hanne Gregersen

@Kroll

Jeg omgås en del i aldersgruppen ml 17 og 23, og, de falder definitvt udenfor din generalisering.

De motionerer som sindssyge (alle mulige slags men ækvivalent til måske 30-60 km løb pr uge), studerer seriøst, drikker som huller i jorden, ser bold og andet underlødigt (i din optik ;o) i tv. Sandsynligvis vil de fleste af dem gå en tryg og sikker fremtid i møde på samfundets solside på trods af uvanerne .....

Alt dette sagt for at understrege at grove generaliseringer ingen mening giver......

@Thomas Dalager: Der vil altid være laster hos mennesket, men vil blot lige orientere dig om at for meget motion altså heller ikke er sundt.
Overdreven motion som for meget løb (og maraton) er en kæmpe belastning for knæ og hjerter. Man ser også folk der falder om pga det. Og hos unge kvinder nedsætter det ligefrem fertiliteten.

Bjørn Pedersen

Er der nogle der kan forklare hvorfor dansk alkoholkultur pludselig er den store aktuelle nyhed på både Politiken og Information?

Er det en ny alarmerende undersøgelse, et politisk initiativ, eller er det bare sådan en trend startet af én avis som en anden avis følger? Og nej, jeg spørger ikke for at agitere.

Og så til spørgsmålet om alkohol og gruppepres. Hvis problemet med misbrug er socialt, så er løsningen jo også social: Så kan man enten vælge nye venner, eller lade være med at være et skvat på bunden af det sociale hieraki der gør alt hvad vennerne vil have én til.

Jeg har dog ingen venner, der får ondt i røven over at jeg ikke drikker mig i hegnet. Nok fordi de faktisk er mine venner. Alle andre tilfældige bekendtskaber, der måtte blive indigneret over min ædruelighed til en fest kan da rende mig noget så grusomt.

Henrik Rude Hvid

Skal da personligt gerne indrømme, at jeg også til enhver tid foretrækker mennesker med selverklærede laster og skavanker - fremfor (formentligt) velmenende nypuritanere.

Der sker tit det, at når nypuritaneren en sjælden gang ved skade er kommet i et "dårligt selskab,"og kigger dybt i flasken, så tager fanden ved hende/ham.

Nypuritaneren excellerer oftest i jævnt hen fiktivt afdansningsbal af menneskelige laster og onder.

Brian Pietersen

jeg synes det er sjovt, at vi vil bestemme hvordan naboen lever i en grad så det er grænseoverskridende.... folk skal bare ik blande sig i hvordan jeg lever, så længe det ikke går ud over andre end mig.

nu er jeg så nået en alder, hvor jeg måske er fuld én gang om året, men sådan har det ik altid været.

Maya Nielsen

Men hvis man lammedrikker kroppen er det vek også fair at man ved at f.eks. Sukkersyge også ofte opstår som følge af voldsomme alkoholiske chok af bugspytkirtlen gang på gang, det er altså ikke altid vingummibamser og cocacola og kager der fremkalder den grimme ødelæggende sygdom.... Og så er det altså slut med at pimpe,hvis først man er så vidt, med mindre man også er villig til at ofre både synet og sine ben.... Og en trediedel af livslængden i snit !

Claus Strøm

Jeg drikker ikke og har oplevet ikke at kunne få noget at drikke efter endt frivilligt arbejde, fordi der kun var øl. En enkelt gang fik jeg dog en sodavand og blev mod forventning ganske fornøjet over denne lille søde 25 cl flaske. It´s a strange world

olivier goulin

Alkohol er ikke kun kultur. Det kan det være for Feinscmäckere, vinavlere, gourmet'er osv. Men det er folk, der som regel nipper mådeholdigt til kvalitetsprodukter, og for hvem 'kulturen' består af meget andet end selve indtagelsen.

Men den udbredte 'drikken-sig-i-hegnet kultur' i Danmark skal desværre nok også ses i sammenhæng med en lige så omfattende 'kultur' af eksistentiel tomhed og forskellige former for social angst, der skal dulmes, for at mennesker overhovedet kan finde ud af at omgås 'naturligt' og 'uhæmmet 'sammen

Der er ingen grund til at kamouflere eller forskønne fænomemet. Det er, når alt kommer til alt, et åndeligt forfald af dimensioner.

Sørgeligt.

/O

olivier goulin

Jeg er selv afholdsmand på 27. år, og falder ind under de 7%, der har fravalgt alkohol, blandt andre ting, af religiøse grunde.

Og naturligvis omgås jeg heller ikke fulde mennesker. Det er ikke selskab, jeg værdsætter. Længere er den ikke. Jeg har ikke noget mod personerne, når de er ædru, men jeg ønsker ikke at tilbringe min tid med dem, når de er fulde.

Man vælger jo helt naturligt den omgangskreds, der matcher ens værdigrundlag.

Jeg har aldrig oplevet, at det vakte negative reaktioner, at takke nej til alkohol. Måske uddybende spørgsmål, men så får de bare (et høfligt) svar.

Det afgørende er, at man må træffe sine livstilsvalg, baseret på egne værdier og så holde fast ved dem, upåagtet af reaktioner fra omverdenen.

Ellers er man først for alvor i problemer.

/O

Hanne Gregersen

@Ann
Alt med måde forstås, men de omtalte gutter tager efter min bedste overbevisning ikke skade af deres idrætslige aktiviteterer, og de synes, at det er fedt at svede som svin, mens de bl.a. løber efter en bold :o)

Jeg ville være langt mere bekymret, hvis de sad på deres flade hele tiden.....

Karen von Sydow

Afgifterne på alkohol skal op. Indfør et systembolaget-lignende system, hvor salg af øl, vin og sprut sker ud fra et ikke-kommercielt og sundhedsoplysende udgangspunkt. Nej til salg af alkohol 24/7.

Den danske alkokultur er i særdeleshed pervers.

De opblæste og bedrevidende Radikalere er lykkedes med at få ram på rygerne og bombe de sidste rester af religion ud af folkekirken.
Så nu er turen kommet til de modbydelige, vulgære alkoholnydere.

Mikkel Nielsen

Jeg er også selv afholdsmand (Surprice surprice) og jeg er hverken religiøs fanatiker eller sundhedsfreak. Jeg har fravalgt det fordi jeg syntes det er tåbeligt.

jeg fortrækker at være ved min fulde fem og behøver ikke en stimuli for at have det "sjovt" man kan sagtens have det ligeså sjovt på et glas vand.

Og så slipper jeg også for tømmermænd, skrumpelever, forøget chancer for livsstilssygdomme og visse kræftformer. Og siden jeg stoppede har jeg ikke haft en eneste dag med hovedpine, mavepine etc etc. omend der sikkert også er andre grunde til dette.

Så er jeg da fuldstændig kold i røven hvis folk ikke kan acceptere min afholdenhed, jeg tror ligeså meget det handler om ikke at prædike afholdenhed i sin dagligdag. så kan de fleste altså godt acceptere at man ikke drikker sig i hegnet, kan de ikke så er de tydeligvis ikke særligt gode venner. Ligesom en afholdsmand heller ikke er en god ven hvis vedkommende konstant kritisere vennerenes druk tendenser.

Folk skal have lov til at drikke alkohol, det blander jeg mig normalt ikke i, bare jeg slipper for at være til stede. Så kan man være sammen med dem når de har lyst til en mere ædruelig oplevelse.

Magnus Pranov

Karen:

Ja stimulanser forøger følelsen af velvære - endda så meget, at det nu kan måles på en lykkeskala.

"Vi er verdens lykkeligste folk" Ja, der må være en sammenhæng mellem danskerne drikketrang, forbruget af lykkepiller og så dette absurde mantra.

Her i det spanske hersker der en anderledes drikkekultur, som adskiller fra den nordeuropæiske ved, at man oftest ikke søger beruselsen, med mindre man er helt ung eller nordboer.

Personligt finder jeg det befriende. For man skal ikke glemme at fulde folk oftest er ualmindelige dumme at høre på. SKÅL!

Nick Mogensen

En sjov aften i Danmark: Jeg blev stiv… Flere steder. Og kastede op... Flere steder.

En sjov aften i Sydtyskland: Jeg havde det sjovt med andre… Flere steder.

Nick Mogensen

@Mikkel Serup.

Jeg er enig med dig på flere punkter.

Jeg ikke afholdsmand. Jeg er vild med vild og spirtus. Men for kvaliteten. Ikke for kvantiteten. Jeg er enig. Det er farlig vej. Det er en 'forfaldets vej', at skulle drikke sig fra konformiteten. Vi har fået en mærkelig kultur på det punkt. Jeg gik en tur med min bror forleden og sagde "hej" til to mænd i min alder. De gik forbi og grinede af min bror og jeg. Hverken min bror og jeg ligner Quasimodo (selvom man også burde hilse på ham). Jeg tror da fanden, at man skal drikke kraniet ud i slingrekurs, hvis vi griner af hinanden når vi siger ”hej”?

Gid vi kunne have det sjovt med hinanden uden at vi bliver betegnet som ’kedelige’, hvis ikke vi drikker ½ kasse pilsner (på en time).

Berøringsangsten er blevet så stor, at vi ikke tør komme hinanden ved, uden at kunne undskylde dage efter, at vi overhovedet turde sige noget personligt til hinanden, ved at skyde skylden på beruselsen. Nej hvor flot. Det er smukt.

Magnus Pranov

Siden alle på dette forum er afholdsmænd eller blot livsnydere med et modereret forhold til alkohol, så burde problemet da ikke være så stort.
Ligeleds lader det ikke til, at nogen er ofre for såkaldt gruppepres.

Alkohol kan overforbruges - ligesom kaffe, cigaretter, arbejde, fjernsyn, smartphone, træning, sex osv.

Nick Mogensen

@Olivier Goulin.

Du skriver:

"Men den udbredte ‘drikken-sig-i-hegnet kultur’ i Danmark skal desværre nok også ses i sammenhæng med en lige så omfattende ‘kultur’ af eksistentiel tomhed og forskellige former for social angst, der skal dulmes, for at mennesker overhovedet kan finde ud af at omgås ‘naturligt’ og ‘uhæmmet ‘sammen".

Jeg kunne ikke være mere enig.

PS: Kære debattører. Skulle vi ikke dele en kasse øl sammen - i den sociale af-konformiterings navn? Jeg foreslår naturligvis en blanding af de bedre belgiske øl ;)

Nick Mogensen

@Magnus Pranov.

At flere på dette forum ikke drikker-sig-i-hegnet, fortæller vel mere om dette forum, end om forfaldskulturen i alkohol-sammenhæng? :)

Nick Mogensen

@Jonas Jørgensen.

Er det at drikke-sig-i-hegnet en menneskelig bastion? Ikke i min optik. Ja, der skal være plads til beruselse. Men det fanden-knasme ikke udgøre vort mellemmenneskelig samvær. Det må ikke være nødvendigt at drikke sig stanglakrids for at kunne imødekomme hinanden. Det er for langt væk - fra alt der burde være en menneskelig bastion.

Nick Mogensen

@Bo Carlsen.

Hvem taler du om? Hvad taler du om?

Vågn op. Det ikke et mareridt. Du ligger ikke i sengen. Det er virkeligheden. Træk vejret dybt.

Husk altid at validerer et udsag med omvendt testen.
Jeg drikker, derfor er jeg dansker - er der heller ikke meget sandhed i.

Magnus Pranov

@Nick Mogensen

At alkoholkulturen har eller er ved at erstatte almindelig social kontakt, forekommer mig at være et postulat af dimensioner.

Der er i sandhed mange subkulturer, man med rette kunne kalde "forfaldskulturer". Man vælger vel sit eget personlige forfald i passende sammenhænge.

johnny bravo

Karen:

Jeg synes nu mere det er den danske forbudskultur der er pervers. Den udspringer af en anden dansk perversitet hvor de "perverse" hele tiden skal blande sig i og moralisere over hvordan andre lever. Ja det er ligefrem en borgerpligt/ret at bidrage til kontrollen og opdragelsen at det stærkt overregulerede danske menneske.

Jeg er ikke den store dranker for at sige det mildt, men jeg ser med bekymring på statens succes med at spille danskere ud mod hinanden i "fællesskabets" tjeneste. Jeg er ikke tilhænger af et samfund der konstant strammer grebet om borgeren med kontrol, forbud, påbud, straf ovs. Danmark er overreguleret. Statens indblanding er overalt.
Hvad skete der i øvrigt med almindelig information? Den slags der gør borgeren i stand til at træffe fornuftige beslutninger på et oplyst grundlag - hvis det da passer borgeren.
Den type information der ikke moraliserer og peger fingre..........

Nick Mogensen

@Magnus Pranov.

”At alkoholkulturen har eller er ved at erstatte almindelig social kontakt, forekommer mig at være et postulat af dimensioner.”

Hvem har postuleret det?

Blandt teenagere er alkohol (blandt andre ting) ikke uvæsentligt i forhold til det sociale rollespil.

olivier goulin

Der er en subtil forskel mellem at 'moralisere og pege fingre', og så at påpege åbenlyse problemer og 'patalogiske' træk ved samfundet og kulturen.

Det sidste kaldes kulturkritik, og når det er vendt mod eliten og magthavere, er der ingen, der løfter et øjenbryn. Her kan alle forenes i fælles forargelse.

Vendes det derimod mod danskernes uvaner og indgroede livstilskultur, så skal jeg love for, det rammer et ømt punkt. Så bliver der råbt: Facist! Smagsdommer! Moralist!

/O

Magnus Pranov

@ Nick Mogensen

Du skrev:
"Ja, der skal være plads til beruselse. Men det fanden-knasme ikke udgøre vort mellemmenneskelig samvær. "
Jeg opfattede dette (måske fejlagtigt) som din frygt for at social samvær generelt blev alkoholiseret.
Ja det er muligt, at alkohol er betydningsfuldt for det sociale rollespil i ungdomsårene - det er næppe et nyt fænomen.

Det er morsomt hvordan "danskerne" omtales som en flok af bøvede drankere; så skal jeg ikke kunne sige, om der er tale om en national masochisme eller om behovet for ikke distancere sig selv fra "danskerne".

Nick Mogensen

@Magnus Pranov.

Jeg har en mor fra Afrika, med har tysk nationalitet. Jeg synes nok at andre kulturer har deres positiv elementer, ligesom den danske har sine. Det sociale lad-os-brække-os-i-flok er ikke godt - uanset om det er i Herning eller Hawaii.

Bjørn Pedersen

Vi er dem de andre ikke lege med
vi er det usunde selskab
Vi har en svag karakter
og en blævret, blegfed krop
Det da godt at vi blev fee'
før Astrid Krag hun lav' en lov!

Ååge jæær!!

Genha Faldtstein

Ja, sæt afgifterne på alkohol op. Indfør et systembolaget-lignende system, hvor salg af øl, vin og sprut sker ud fra et ikke-kommercielt og sundhedsoplysende udgangspunkt. Nej til salg af alkohol 24/7.

Så længe samfundet ikke straffer mig for at ignorere reglerne og købe min alkohol ad illegal vej (til gunstigere priser). Jeg ønsker ikke at leve i en gigantisk rehabiliteringsklinik. Nej tak, jeg kan lide at bo i Danmark. Et dejligt grønt land med frie valg og personligt ansvar, hvor mennesket kan folde sig ud i alle de farver og energier han/hun gemmer på. Så kan alle jer der er for utryg ved livet og den store onde verden blive hjemme under dynen i weekenden og drikke grøn te med brandnælder. Jeg frygter mest af alt, at have en pædagog rendende i mit hjem der skal belære mig, en grandvoksen mand, om hvad der er rigtigt og forkert i MIT liv. Jeg drikker i øvrigt omkring 6-12 genstande om måneden. Det passer ca. med en lille bytur hver 4-5 uge. Nej, jeg har ikke alkoholproblemer, men jeg ønsker at beholde muligheden (det lyder forskruet, men det gør kærlighed også for tilskuere). Det er mit liv og det skal ikke leves indirekte på grund af tvang.

Magnus Pranov

@Nick Mogensen

Nej det er ikke specielt spændende at brække sig i flok - det kan vi allesammen blive enige om, selvom det helt sikkert er federe på Hawaii end i Herning.

Jeg ville egentlig også bare opponere imod, at man omtaler adfærd som dansk (eller udansk for den sags skyld). Der florerer en eller anden mærkelig ide om, at alt kan forklares med kultur eller nationalitet.

Nick Mogensen

@Magnus Pranov.

Hvis der ikke findes noget særligt ved den enkelte kultur, ville vi vel alle være ens? Det er vi ikke, så noget må have en grundlæggende fundering i forskellige kulturer, for at de overhovedet kan være forskellige.?

Jeg har aldrig været beruset på Hawaii. Jeg købte whisky for flybilletten ;)

Karsten Aaen

Danskerne har altid drukket meget - især til de store fester i året, jul, påske, pinse, sommer mv. Og da vi så - siger alle undersøgelser - tog til Sydeuropa i 1960erne, så vi hvordan f.eks. grækerne eller spanierne drak til hverdag, så det begyndte vi også på. Problemet var og er blot dette:

Vi så ikke at spanierne, grækerne, italienerne, også drak vand og sad og hyggede sig med et glas vin eller to i mange timer. Og det har så ført til at de to alkohol-kulturer er smeltet sammen....

---

Før folk går helt i selvsving over hvor mange folk som drikker meget - og som drikker rigtig meget - må vi huske på, at vin, øl, whiskey også er gavnligt i meget små mængder samt at det kan løse op for sociale spændinger og bidrage til at give os en følelse af fælles-skab, dem vi spiser og drikker sammen med er dem vi er venner med eller dem som hører til os.

---

Med en alkoholisk far er jeg helt med på at der bør skabes et system som de har i Sverige; ikke mindst fordi på System Bolaget kan man få gode, spændende øl fra Mexico, Indien og Japan, altså øl som man ikke kan få i Danmark så nemt. Og jeg så gerne, som tidligere nævnt, at den gode gamle tobaks-handler kom til ære og værdighed igen, altså at man lavede et sted, hvor man kunne få øl, vin, aviser, whiskey mv. Og så kunne man lave det sådan at kun folk over 18 år kunne komme ind...

---

Jeg ved ikke hvorfor Politiken og Information sætter fokus på det samme, men måske handler det om at netop Information og Politiken læses i det segment af befolkningen som drikker mest? Altså de højt-uddannede....

Peter Nygaard

Der er tidligere i Danmark blevet forsket i den specifikke danske alkoholkultur. Karen Elmeland ved Center for Rusmiddelforskning udgav i 1996 hendes Ph.D. afhandlig på forlaget SocPol under titlen: Dansk Alkoholkultur. Rus, ritual og regulering. Hun analyserer heri den danske beruselseskultur. Jeg selv har også skrevet en Ph.D. afhandling fra Center for Rusmiddelforskning om den specifikke danske alkoholkultur med specielt fokus på sociale netværks indflydelse på individuel alkoholbrug i sociale situationer. Undersøgelsen tog udgangspunkt i såkaldt almindelige menneskers erfaringer med at være afholdende i en periode på seks uger. Denne afhandling er desværre aldrig blevet publiceret, da der ikke var finansielle midler til det. I stedet er den blevet beskrevet i et par internationale tidsskriftsartikler. Fra min egen erfaring under planlægningen af ovennævnte projekt forsøgte jeg selv at deltage i en stort anlagt kandidatfest uden at drikke. I begyndelsen syntes alle tilstedeværende, at det var enormt interessant, men efterhånden som de blev mere og mere berusede, begyndte folk at blive mere og mere aggressive og forsøge at overtale mig til at drikke. Enden på det hele blev, at jeg var nødt til at forlade festen, fordi gruppepresset simpelthen blev for stort. Hvis man vil lære noget om sine egne drikkevaner i social sammenhænge, kan det varmt anbefales at prøve en periode uden at drikke og opretholde sin normale livsstil.

Sjovt nok er de Radikale tosser netop nu i gang med en anti-alkohol kampagne.
Første skridt er at nedsætte max. promille ved bilkørsel.

Sider