Nyhed
Læsetid: 4 min.

Eksperter og de grønne: Vi skal lære at regne i natur

Der er brug for en bæredygtighedskommission, siger eksperter og organisationer og hilser Enhedslistens forslag velkommen. Men kommissionen må ikke blive en syltekrukke, lyder en samtidig advarsel
Danmark bruger soja fra Mellemamerika som svinefoder. Men Danmark har endnu ikke gjort sig klart, at produktionen af foder til grise i Danmark afstedkommer naturødelæggelser i Mellemamerika.

Danmark bruger soja fra Mellemamerika som svinefoder. Men Danmark har endnu ikke gjort sig klart, at produktionen af foder til grise i Danmark afstedkommer naturødelæggelser i Mellemamerika.

Henning Bagger

Indland
20. juli 2012

Skal vi køre mindre i bil, spise mindre kød og flyve mindre på ferie i fremtiden? Overlever Danmarks store svineproduktion en omstilling til grøn økonomi, og hvordan regner man overhovedet på grøn økonomi?

Det er nogle af de spørgsmål, en bæredygtighedskommission vil være oplagt til at søge svar på, mener eksperter og organisationer. Enhedslisten har smidt en bæredygtighedskommission på bordet til efterårets finanslovsforhandlinger. En kommission, der har nok at tage fat på, mener Inge Røpke, der er lektor ved DTU.

»Når man ser på de udfordringer, vi står over for, er det vigtigt også at se på ressourceforbrug og miljøeffekter i stedet for kun at se på penge. Vi skal lære at regne i natur,« siger Inge Røpke.

I dag ser man helt bort fra spørgsmålet om ressourcer, miljø og klima, når man diskuterer fremtidens økonomi. Det er en fejl, mener Inge Røpke, der blandt andet kritiserer Det Økonomiske Råd for et forfejlet syn på bæredygtighed: »Det Økonomiske Råd ser kun bæredygtighed fra et nationalt, dansk synspunkt, og derfor kan de regne sig frem til, at dansk økonomi er bæredygtig. Men det er kun, fordi de ikke medregner de skader, vi påfører andre i andre lande,« siger Inge Røpke og peger på import af tøj som eksempel. Der kan være brugt masser af pesticider eller utrolig meget vand i produktionen af en bomulds-T-shirt.

John Nordbo, der er klima- og miljøchef i Verdensnaturfonden, WWF, byder også en bæredygtighedskommission velkommen.

»Jeg synes, det lyder som en god idé. Vi har heller ikke i Danmark fundet ud af, hvordan man kan praktisere en grøn økonomi. Det på trods af at vi stod i Rio for en måned siden og sagde, det er vigtigt, at lande gør det,« siger John Nordbo.

En omstilling til grøn økonomi vil samtidig betyde store udfordringer for landbruget og fødevareindustrien i Danmark, spår miljøchefen.

»Man har endnu ikke gjort sig klart, hvordan den danske produktion er afhængig af naturødelæggelser andre steder på kloden,« siger John Nordbo og peger på importen af soja fra Sydamerika. Sojaen bruges til svinefoder i Danmark, men skader ifølge John Nordbo naturen, der hvor den produceres.

Privatøkonomien må skrumpe

Et formål for en bæredygtighedskommission kan også være at bevidstgøre befolkningen om nødvendigheden af en grøn omstilling, siger John Nordbo.

»Det ville være rigtig godt, hvis en kommission kunne skabe en national forståelse af Danmarks udfordringer. Men også hvilke mulighederne det skaber for Danmark og de af vores virksomheder og erhverv, der langt hen ad vejen er gearet til disse udfordringer,« siger John Nordbo.

Fremover vil der ikke længere være de samme ressourcer at gøre godt med. Spørgsmålet er så, om ressourcerne bruges bedst privat eller offentligt.

Inge Røpke forestiller sig, at danskernes privatøkonomi fremover må skrumpe til fordel for offentlige serviceydelser.

»Det er ikke ressourcekrævende, målt i naturressourcer, at lave sundheds- og omsorgsydelser, så det er meget fornuftigt. Men det betyder, at vi vil få færre penge til rådighed i privatøkonomien til villaer, Volvo’er, vovser og rejser.«

Det lyder måske skræmmende og uspiseligt for dele af befolkningen, men hvis en kommission kan opstille scenarier for, hvordan den grønne omstilling kan påvirke samfundet, vil det også gøre selve omstillingen lettere at sælge for politikerne, pointerer Inge Røpke.

»Hvis man kan se for sig, at det er meget mere miljømæssigt bæredygtigt, vil det være nemmere at skabe politisk opbakning til, at pengene ikke skal ligge i borgenes lommer, men i højere grad hos det offentlige, som skaffer de kollektive goder.«

Sekretariatsleder i Det Økologiske Råd Christian Ege advarer imidlertid om, at en kommission risikerer at forsinke selve omstillingen.

»Det er vigtigt, at en kommission bliver handlingsorienteret. Det må ikke være en syltekrukke i forhold til de nødvendige handlinger, som skal foretages nu og her,« siger Christian Ege, der blandt andet efterlyser en omlægning af skat, så ressourcer beskattes hårdere til fordel for lavere skat på arbejde. Noget regeringen ikke lykkedes helt med i skattereformen. Derudover er det ifølge Christian Ege oplagt at få transport- og landbrugssektoren til at bidrage til en reduktion af klimagasser. Det kan en kommission godt kigge på, men ikke i flere år.

»Det er også en mere kortsigtet opgave. Hvis en kommission skal se på reduktioner af klimagasser, skal det defineres som en kortsigtet, afgrænset opgave,« siger Christian Ege.

Lektor i miljøøkonomi ved Roskilde Universitet Anders Chr. Hansen mener ligeledes, man på en række områder har tilstrækkelig med viden så, at det snarere drejer sig om at komme i gang end at nedsætte en kommission.

»Vi ved, hvordan vi omstiller Danmarks økonomi til at trives og vokse uden at bruge fossil energi. De første skridt er taget i energiforliget. Vi ved udmærket, hvordan vi skal omstille landbruget, så man kan have en meget stor svineproduktion, uden at det ødelægger vandmiljøet,« siger Anders Chr. Hansen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Artiklen peger på nogle væsentlige og centrale syns-punkter, som at få resourcebelastningen i forbindelse med produktionen ind i regnskaberne.
Det kan kun gå for langsomt med atkomme igang.
Der hænger dog stadig en sviner i luften apropos Anders Chr. Hansen: Er det ikke gået op for dig at vi med vores al for store svineproduktion er medvirkende til en kæmpe Co2 udledning til atmosfæren.
John Hansen

Brian Pietersen

John Hansen

kan man ikke fjerne den co2 ???
jeg kan nemlig godt lig svin.....

frilandsgrise ? forurener de lige så meget ???

så kunne man ha en grissebasse gående og luge ude i haven.

Niels-Holger Nielsen

Benægtelse af facts:

'»Vi ved, hvordan vi omstiller Danmarks økonomi til at trives og vokse uden at bruge fossil energi. De første skridt er taget i energiforliget. Vi ved udmærket, hvordan vi skal omstille landbruget, så man kan have en meget stor svineproduktion, uden at det ødelægger vandmiljøet,« siger Anders Chr. Hansen'

Vi lader den lige stå et øjeblik.

John Hansen:

Om grisene forurener afhænger helt og andeles om hvordan deres føde er produceret og behandlet og om man kan gøre den produktion økologisk samtidigt med CO2 neutral.

Hvis grisenes og vores efterladensskaber bliver renset afgasset til biogas og brugt til at gøde marken hvor grisenes føde bliver dyrket, så går nærringstofferne i kredsløb. og hvis vi så kan bruge den biogas til at brændstof til traktorer, mejetærskere, el produktion osv. Ja så må vi siges at være økologiske i den naturlige forstand.

Jep det er vist på tide med en revulotion, så stem liste Ø.

randi christiansen

Jeg synes, at det trods alt ser ud som om, vi nærmer os den store omstilling.

Fremragende at EL kender deres besøgelsestid, og benytter deres mandat til at promovere en bæredygtighedsagenda.

Men som Christian Ege og Anders Chr. Hansen påpeger : "Det er vigtigt, at en kommission bliver handlingsorienteret." - ikke en syltekrukke, og at der er viden nok til at gå i gang.

Men selvfølgelig, lad os skynde os langsomt, bruge de nødvendige ressourcer til at få så omfattende en afdækning af situationen og derefter gå i gang med i passende tempo at indføre den nødvendige omsorg for os selv og planeten.

Hvis man skal i konstruktiv dialog inden-og udenlands omkring den nødvendige økonomiske omlægning, er det nødvendigt med en overbevisende køreplan.

De tungtvejende argumenter for miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed kan ikke længere rationelt afvises, hvilket med en overbevisende køreplan for den store omstilling bør kunne pacificere selv de værste modstandere.

Økologi, bæredygtighed og miljø... teknisk ikke særlig svært at leve op til.. men problemet er at der ikke er mange der har lyst til at betale prisen for det..

Benny Larsen

Chris Green siger:

ikke er mange der har lyst til at betale prisen for det..

Men den altenative pris, den betaler vi gerne???

Bare euro/kroner/dollar og vækst er i top, så skidt med forurening, rovdrift på ressourcerne, mensesklige lidelser, og forarmelsen af største delen af klodens befolkning, den beskedne pris betaler vi gerne?

Chris Green:

Jo det ville de nok godt, hvis de betalte den reelle pris for varen, altså medregnet de ressourcer som naturen bidrager med, og som bliver udnyttet og fortrængt og som bare gør varens reelle værdi endnu større med tiden osv.

randi christiansen

Så derfor slip slanterne - og her tænker jeg ikke på den almindelige forbruger, som har svært ved at få pengene til at slå til men på de, der har ansvaret for, at markedet er herre og ikke tjener og derfor tillader nogen få skruppelløse idioter at lede verdensøkonomien ud i kaos og millioner af mennesker at lide under unødvendig nød og elendighed.

Nu må det høre op, og den administration af fællesskabets ressourcer, som tilgodeser alle retmæssige interessenter, implementeres. Hvis man ikke mener, det er muligt, og ikke vil arbejde for den agenda, har man diskvalificeret sig selv i rollen som magthaver over fællesskabets ressourcer.

Leif Højgaard

randi - ... som tilgodeser alle retmæssige interessenter, implementeres... - fantastisk godt indlæg, men det er netop lige her at det hele strander. Der er pt ingen kloge hoveder, der er istand til at 'tilgodese' og hvis det endelig skulle lykkes bare tilnærmelsesvist at beskrive enkelte af interessegruppernes såkaldte interesser så falder det hele på gulvet ved implementeringen. Der er ingen der kan blive enige om nogetsomhelst.

@ Kære alle bidragydere til ovenstående artikel.
Artiklen peger på noget væsentligt, og især du Niels -Holger, har fået godt fat i ondets rod.
Nemlig den kendsgerning, at man åbenbart har nogle remedier til at forhindre tilsvining af vandmiljø mm, men på grund af Axelborgs og de store fødevare-mejerigiganters råben op om tab af arbejdspladser, så er der så godt som ingen politikere, der har turdet anfægte status quo.
Imidlertid er Per Clausen ikke en der sover i timen. Selv S og SF synes det virker fornyftigt ned grønne regnskaber i vores nationalbudget.
Jeg håber for hele klodens skyld, at man kommer igang.
Biogas baseret på gylle er meget mere kontroversielt end i drømmer om.
Det økologiske regnestykke er ikke ligefrem proportionalt med den mængde gylle, der bliver proppet i et sådan anlæg.
Desuden sviner det i et omfang som et større industrianlæg; altså i den helt tunge miljøklasse, nemlig miljøklasse 7.
Desuden kræver det at der findes eksisterende kraftvarmeværker, som vil afse gyllegassen, menj det er de ikke glade for.
Endelig havner vi i balladen om den "rådne banan": Anlæggene skal i sagen natur opstilles der hvor der er mange dyreenheder- læs x antal dyr med en masse gylle.
Desuden skal man også have andre komponenter, som katalysatorter; alt fra fiskeriaffald til gamle rapskolber alt sammen i det nærmest affolkede udkantsdanmark.
I)øvrigt bor jeg selv i den gamle Ebeltoft kommune, nu Syddjurs og folk vil ikke have det presset ned over hovedet p.g.a. øget transport med gyllle i døgndrift, lugtgener og ingen sikkerhed for at der bliver færre svin, som er en gene i sig selv, når de optræder i de mængder som tilfældet er.
Jeg tillader mig selv ikke at være hovski snovski på nogen måde, men når man oplever, at mindre gårdanlæg bliver gjort til skamme af kommunen, så ved alle i Syddjurs at der er noget råddent i landbruget.
Venlig hilsen til jer alle
Skulle i ønske mere information så gå ind på www.dn.dk
og se efter PDF filen, "Sådan ligger landet"
John Hansen, medl. af EL Syddjurs .og DN´s lokale klimapanel

Niels Ishøj Christensen

Artiklen har fat i den rigtige ende vedrørende omstillingen til grøn økonomi - men gør det også klart, at det i fremtiden kun kan realiseres effektivt på et globalt plan, hvis pengekapitalernes skalten og valten og fortsatte beslaglæggelse og erobring af den globale naturkapital bringes under en eller anden form for direkte international kontrol. Og i Danmark og andre vestlige lande vil det blive nødvendigt, at omstille sig til en lavere, mindre pengeforbrugende livsstil. Det vil opleves som tilbagevenden til ny form for fattigdom. Vil nogle politiske partier opstille handlingsprogrammer, der gør dette acceptabelt?

@ Brian Pedersen.Det var en god ide det med en lille grisebasse i haven eller på taget i et stor beboelseskompleks.
Så kunne du også plante et par frugttræer og lidt andet godt, så ved man hvad man putter i munden

Holger Madsen

En bæredygtighedskommission må endelig ikke ende som en syltekrukke. Derfor er det vigtigt, at kommissionsarbejdet ledsages af en offentlig debat om bæredygtighed, og om hvilke interesser der ikke bliver tilgodeset ved en sådan kursændring.!

Niels-Holger Nielsen

Kun for folk med solide maver og gode nerver:

Global Warming's Terrifying New Math
By Bill McKibben

Der er ganske vist ikke meget nyt i denne artikel, jeg og andre har i disse spalter sagt det meste i årevis. Jeg har endda sagt det snesevis af gange: 2 grader er en opskrift på masser af katastrofer, med det nuværende globale forbrug af fossile brændsler er der 16 år til de 2 grader er i hus, og hvis vi afbrænder alt hvad der er på regnearket, så når vi nemt seks grader inden dette århundredes udgang.

2 grader er ingen barneleg, vi er halvvejs og verden er ved at kløjs i klimaulykker/-katastrofer. Men det er, selv for mig vanskeligt at se en vej, der fører til under to grader - tiden taget i betragtning. Så meget stejlere må nedtrapningen fra den fossile narkomani, som er inbegrebet af kapitalistisk business, blive. Det kræver tre ting at undgå den ultimative katastrofe:
1. En samfundsmæssig plan for omstillingen, den eksisterer ikke.
2. En samfundsmæssig overtagelse af produktionen. Det er tabu.
3. Et folkeligt oprør mod business as usual og samme folkelige kræfters overtagelse af produktionens tilpasning til realiteterne. Vi ved hvad, der er bedst for os.

Hvad vi famler os frem til er intet mindre end en revolution for at sikre humanitære fremskridt og fortsat udvikling af det solidariske samfund.

Jeg har en drøm. Den går ud på, at rigtig mange har modet til at læse Bill McKibbens artikel, og at de gør det, så vi kan starte diskussioner derfra. Mindre kan ikke gøre det. Uden fælles referencer kan vi kun kommunikere med største vanskelighed. Vi befinder os i en nødsituation.

Niels-Holger Nielsen

Videnskaben siger, at der er 50-80% 'sikkerhed' ikke fører til både tre og fire grader, så det er ikke overbud og kompromisløshed, at sætte to grader som den yderste grænse, vi kan tillade. Det er et af verdenshistoriens mest beskidte kompromisser. Seksten år, det er når dine børn er godt(?) i vej. Det er det otium, som du synes, at du har fortjent. Dine pensionsmidler undergraver din alderdom!

Niels-Holger Nielsen

'Videnskaben siger, at der er 50-80% ‘sikkerhed’ ikke fører til både tre og fire grader,'

skulle have været:

Videnskaben siger, at der er 50-80% ‘sikkerhed’ for at to grader ikke fører til både tre og fire grader,

Så lær dog at læse korrektur hver gang!

@ Benny og Roolf,

Sådan set enig... men prisen skal i den sidste ende betales af konsumenten.. There's no free lunch Gentlemen..

Niels-Holger Nielsen

Dansk landbrug er en klimabombe under slow motion udløsning. Du kan æde svin, men du kan ikke drikke gylle.

Niels-Holger Nielsen

Blå Chris Green

Dine begreber svar til at prøve at forstå et barns udvikling ved hjælp ingeniørvidenskab. Du er i hastigt tempo ved at blive fortidens ekko. Bekymrer det dig ikke? Du forveksler diagnosen med kuren.

Salget af økologiske føde og drikke varer i Danmark er p.t. under 8%...

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR227.pdf

Måske lidt for mange der synes andre skal tage ansvar og betale merprisen...?

@ Niels-Holger,

Hvad er det vi er uenige om..? Min pointe er at konsumenterne fravælger økologiske varer og ikke vil betale prisen..

Det er ikke så svært Indput minus output = nul

Robert Kroll

Kommissioner er altså ikke altid en betryggende fremgangsmåde.

Det ville være noget bedre, med lidt politisk rygrad i Folketinget.

Problemet er vel, at politikerne gerne vil "gemme sig" bag en række "ekspertudtalelser" i en fin Kommission, så de kan unddrage sig det direkte ansvar over for vælgerne.

Og NGO'erne elsker Kommissioner, for så kan de rigtigt brilliere og skaffe sig omtale og større økonomiske bidrag fra folk .

Forskerne elsker det, fordi det nok kaster lidt ekstra forskningsbevillinger af sig.
.

Den nødvendige faktuelle viden er tilstede - den skal blot erkendes uden hverken under- eller overdrivelser og derefter bringes i anvendelse ( - og det behøver man ikke en Kommission til.)

Michael Kongstad Nielsen

Regeringen har nedsat en anden kommission. Den hedder "Natur- og Landbrugskommissionen", se her:
http://www.naturoglandbrug.dk/

John Hansen har helt ret (17.27) i, at Axelborg og Arla og Danish Crown osv. er stærke lobbyister, og nu er den nye regering er slået ind på nøjagtig den samme følgagtighed overfor landbruget, som VKO.

Læs lidt i kommissionens site, og fornem hvor det bærer hen ad. F. eks. fra "Om kommissionen":

"På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj kvalitet samt en varieret, mangfoldig og sammenhængende natur.

Regeringen ønsker derfor et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt og fremtidsorienteret landbrugserhverv, der fortsat kan bidrage væsentligt til beskæftigelse og eksport i fødevaresektoren."

Regeringen prøver det umuliges kunst.De to emner er blevet hinandens modsætning. Regeringen skulle have nøjedes med at nedsætte en "Naturkommission", og ikke blade landbruget ind som en ligeværdig komponent. Landbrugen må rette ind efter "naturen" - ikke omvendt.

@ Michael,

Landbruget retter til dels ind efter naturen (lige meget hvad du tror) men i den sidste ende efter konsumenten.. Vil konsumenten købe billige ikke økologiske fødevarer så er det hvad der produceres.

Michael Kongstad Nielsen

Chris Green, sprøjtegift og overgødskning er ikke at rette ind efter naturen.Sammenstuvning af for mange grise i store staldanlæg, og at presse dem til hurtigere reproduktion, er ikke at rette ind efter naturen.

Med hensyn til konsumenterne i supermarkedet, så er prisen selvfølgelig en faktor, og mange orker ikke at tænke på, hvordan hønsene har haft det, da de lagde ægget, men prisen er ikke fri og markedsbestemt.

Prisen er bl.a. styret af EU-støtte, bankpakke 5, overbelåning af jordtilligendet,stordrift og regeringens milde øjne når der gælder rovdrift på naturen. Hvis man kan tillade sig at se bort fra vandmiljøets tilstand, kan prisen sænkes i supermarkedet.

@ Michael,

Nu er den danske landmand ikke så ondskabsfuld som du postulerer.. men min pointe er satdigvæk, hvorfor er salget af økologiske fødevarer ikke højere end 8%...? JO, fordi der kun er tilsvarende %-del af konsumenterne der har lyst til at betale merprisen for økologisk produktion. Strengere krav til konventionelt landbrug er så en mulighed = høje fødevarepriser, som ingen har lyst til at betale. Betale hvad et bedre miljø koster så skal det sikkert komme..

Niels-Holger Nielsen

Chris Green

Jorden er flad.

Michael Kongstad Nielsen

Chris Green, der er ikke tale om ondskabsfuldhed, men om manglende interesse for naturen, eller at man hensynet til den vige for en større interesse, nemlig interessen for landbrugsbedriftens afkastningsgrad. Altså at man ser landbruget som en forretning, og ikke andet.

Din pointe er de 8 %. Det er også for lidt efter min mening, men dog stigende. Og der er forskel på økologiens tiltrækning alt efter hvilke produkter, vi taler om. For æg, mælk og ost ligger procenten helt oppe på 17 %. Jeg skyder på, at det er fordi folk nemmere associerer til koens yver og hønens rugen, og så vil man gerne have, at koen og hønen har det godt, inden man køber deres produkter. Jeg ved det ikke, men jeg håber ligesom Danmarks Naturfredningsforening, at vi nærmer os 100 %.

Leif Højgaard

John Hansen - tak for den livagtige redegørelse. Har du en link til en - in-put/out-put model for dette foder/gas/svineri ? Jeg mener at med x antal svin der spiser y tons fode fra nær og fjern, afgiver z tons urin, p tons shit, bidrager med n tons udskæringer af forskellig art til export osv...frem til udledning af CO2 mv. Således bør man gå hele landbrugssortimentet igennem og konsolidere hele molevitten. Der må da findes nogle agro- eller bioøkonomiske retninger på universiteterne, som gør sig sådanne tanker - skulle man tro. Eller der der fuldstændig permafrost på dette område ?

Mads Brinck Lillelund

Det vil være godt, at kunne gøre natur op i penge, og indregne dette i stykprisen...
...men regnestykket er vist sværere end som så. Her er et bud:

1) find løsningen på at stoppe befolkningstilvæksten
2) fortsæt ved at få den rigtige stykpris på varen
3) vælg modige politikere, der tør stoppe uønskede produktionsformer, også i et frit marked må det kunne lade sig gøre
4) få 2) og 3) til at virke internationalt

1) er første prioritet, fordi det jo øger presset på vores ressourcer. Moder Jord kan nemt smide 1 million år ind i evolutionen, det har hun gjort rigtig mange gange før, kan menneskeheden gøre hende kunsten efter?

Politisk forbruger? Jeg tror ikke på ideen. Det var et begreb vores politikere opfandt i 1990'erne, og dermed købte de sig politisk aflad ved at fortælle os, at markedskræfterne ville regulere os hen i en skøn økologisk verden. Hvis ellers forbrugerne var mange nok.

Men de fleste handler efter prisen, når de ser flere forskellige mærker af det samme.

I køledisken eller 20 kr-rodekassens ses produktionsforholdene ikke, og varen er jo pakket præsentabelt ind.

Så jo, lad miljø- og naturomkostningerne indregne i stykprisen.

Niels-Holger Nielsen

Chris Green

Jeg har fundet en lille tegnefilm til dig, andre må godt se med:

The Story of Change

Det vil bestemt heller ikke skade nogen at læse Annie Leonards artikel.

Chris Green, hvis dette er i stand til at vække din interesse for andet en førsteårspensum på købmandsskolen, så vil jeg anbefale dette lidt grundigere skrift:

Green capitalism: the god that failed
Richard Smith [Institute for Policy Research & Development, London]

Benny Larsen

Skal vi køre mindre i bil, spise mindre kød og flyve mindre på ferie i fremtiden?
Ja!
Der vil komme en økorevolution, uanset efterspørgslen på denne(villighed til merpris og begrænsninger).
Der kommer måske forbrugsvogtere, som lærer/viser os at undgå vores tvangstrangsmæsige hang til overforbrug, måske forbrugkommisærer som skal forbyde den mest skadelige og overflødige produktion, kort sagt farvel til bling-bling, tiér kramsbutikker, og velkommen til "waste as resource"
varer.
Hvor længe tør vi vente ?
Jeg tror de lande der først ser den uundgåelige virkelighed i øjnene, de får nemmest stillet befolkningens mentalitet parat til (fagre) nye tider.
Det skal ske globalt, bevares, men lande i front vil være fremtidens nye velfærdssamfund, velfærd er ikke nødvendigvis frit valg af skadelige vare på alle hylder. Revolutioner kan være gode, eller grusomme, vi vælger selv. Vi har valget mellem alles kamp mod alle, vinderne bliver selv taberne når resourcene slipper op, og de moralske tømmermænd bliver ved med at martre.
Vi kan også vælge at kæmpe for inovative/bæredygtige ideer, begge kampe er besværlige og hårde, men i den sidste version er der fremtid i. Måske kommer Per Clausens revolution inden for nær fremtid, bare i en lidt anden udgave.
Vi mangler en fremtidstænketank, som kan,vil og tør tænke tanken om hvilket samfund der er muligt i fremtiden. Demokati,ytringsfrihed(måske ikke på papir), meneskerettighedder mm skal ikke være til diskussion.
Helheden må overvejes/ændres og ikke kun landbrugsproduktionen.
Tankesættet "jeg gør det fordi jeg kan", må blive første offer i kampen, og afløses af "jeg gør det fordi det er fornuftigt"

Hanton Flilk

Vi lærer ingenting, vi fortsætter som hidtil indtil det er slut.
Det er det snart.

Lise Lotte Rahbek

Hanton Flilk

Ville det ikke være rart, hvis du tog fejl?
Det kan stadig nåes - men ikke hvis man har givet op på forhånd. :-)

Forbrugsvogtere? Nu ikke hænge med næbet, op med humøret. Danmark har tidligere haft både en Valutacentral og et Direktoratet for Vareforsyning, med så prominente ledere som Erik Ib Schmidt og Jens Otto Krag ...

...først så sent som 1962 blev der givet los for import af al mulig skrammel, made in Italy, som vi tidligere havde måtte tage Vikingebådene til Sverige for at købe.

Det var sgu en god tid og smørrebrøddet var af en helt anden kvalitet dengang.

Jeg tror sagtens jeg kunne vende tilbage til datidens forbrugsbegrænsning.

Brian Pietersen

Lise Lotte c¨,)

jamen vi handler jo ikke......

og hver gang man siger BEGRÆNS ANTALLET AF BØRN, så er der ingen der synes det er en god ide........ så jeg har næsten lyst til bare at sige...fuck den her befolkning..og la naturen køre os med hård hånd.

jeg gider ik leve som i en puppe hængende oppe på væggen med mad og vædske som kommer ind med drop fordi folk ik kan styre deres trang til at repruducere sig..

der burde indføres 1-barns politik overalt på kloden.

Brian Pietersen

John Hansen

ja, jeg holder ik op med at spise kød fordi vi nu er over 7 milliarder mennesker....

så, andre løsninger må jo findes hvis landbruget ikke gør det...

Niels Ishøj Christensen

@ Benny Larsen. En fremtidstænketank - god idé! Den bør også gå igang med en filosofisk analyse af vores pengeøkonomi og brugen af naturerobrende kapital henover landegrænserne. Det bliver nødvendigt at frigøre dele af den globale natur og dens ressourcer fra pengekapitalernes omklamring. Vigtige naturresourcer bør efter fælles beslutning ikke længere kunne købes, udnyttes og sælges med fortjeneste som varer på et marked, men derimod fordeles efter fælles globale aftaler. I Danmark kunne vi f.eks. begynde med at ophæve køb og salg af landbrugsjorden for penge.

En kommission kan vel ikke skade nogen.
Den kunne foreslå at sukker og fedt afgifterne blev indført, når de er blevet afskaffet. :-)
Altså sammen med resurse afgifter på alt andet.
Husk at sende en besked til tyskerne og alle de andre, at de skal gøre det samme samtidigt.

Der mangler ikke viden, men politisk handlekraft.
Endelig en værdig sag for EU.

@ Kære Leif , tak for dit input.
Ja, som aktiv i DN foregår der jo heldigvis også artige og efter min mening fornuftige og konstruktive meningsudvekslinger.
Du efterspørger precise beregninger, og dem skal man desværre til Tyskland for at få foretaget. Selv om tyskerne er 80.000.000 mensker ungefær, så er antal svin pr. indbygger væsentlig lavere end i Danmark. USA og DK har den højeste tæthed af svin i hele verden. På årsbasis svare det til en fæcesækvilalent på lige præsic 80.000.000 mennesker. Så vi taler altså om strømme af lort, der bliver transporteret fra de megalomane gyllebeholdere, der står og fordamper luftbåren kvælstof til det omgivende miljø. Hvis du placerer 10 stk af de største gyllebeholdere, hvoraf mange kun har fået pålagt et krav om en flydespærre af halm midt på Rådhuspladsen, ja, så garenterer jeg dig at industriel svineproduktion i Danmark ville blive bandlyst.
Men med hensyn til danske specialister, der er hardcore modstandere af svinegyllebiogas, så vil jeg anbefale www.haugmark.dk som en meget kompetent person. Kan du ikke finde ham på sitet, så prøv at google Knud Haugmark, Lyngby. Han er en person med mange jern i ilden.Og jeg er personlig enig med ham.
Apropos biogas af husholdningsaffald, så er svenskerne igen, igen langt foran mange andre.
Venlig hilsen
John Hansen
Syddjurs

Kære Niels-Holger,

Jeg ser bort fra dine sarkastiske bemærkninger... og vi er sådan set enige i at mange ting. Min pointe er stadigvæk at problemet er at mindre end 8% af alle fødevarer der købes i Danmark er økologiske. Min konklusion er så at alt, ALT for mange synes at ALLE andre skal løse problemet og vil selv ikke bidrage. Hvis konsumenterne (det er så også dig og mig) KUN købte økologiske varer og levede et miljømæssigt fornuftigt liv, så ville produktionen følge efter og problemet være overskueligt .

Er vi uenige om noget..?

Svar til ovenstående.
Hvorfor er der så stor en berøringsangst i forhold til at fritage alle øko- og usprøjtede produkter for moms.
Det ville intet betyde rent økonomisk fpor staten.
Tvært imod folkesudheden ville blive forbedret og
samfundet ville spare enorme ressourcer, da der ville ske en forbedring af folkesundheden.
Og så lad for himlens skyld være med at være eftergivende overfor slik og chokoladeindustrien samt Arla.
I skulle læse PDF filen " Sådan liger landet 2011" Den findes på Google. Ellers kan i få den gratis hos DN.
Venlig Hilsen
John Hansen

Svar til ovenstående.
Hvorfor er der så stor en berøringsangst i forhold til at fritage alle øko- og usprøjtede produkter for moms.
Det ville intet betyde rent økonomisk fpor staten.
Tvært imod folkesudheden ville blive forbedret og
samfundet ville spare enorme ressourcer, da der ville ske en forbedring af folkesundheden.
Og så lad for himlens skyld være med at være eftergivende overfor slik og chokoladeindustrien samt Arla.
I skulle læse PDF filen " Sådan liger landet 2011" Den findes på Google. Ellers kan i få den gratis hos DN.
Venlig Hilsen
John Hansen

Kære John,
Det ville da være dejligt hvis vi kunne løse alle problemer med at fritage for moms eller lade andre betale.. I den sidste ende er det alligevel os konsumenter der skal betale for et bedre miljø, så det kan vi lige så godt gøre ved kasse 1.. Så min opfordring er at, se nu stort på det med at miljø og økologi koster et par kroner mere og
'walk-the-talk'

randi christiansen

Leif Mønniche – ” randi - … som tilgodeser alle retmæssige interessenter, implementeres… - fantastisk godt indlæg,( r.c. takker) men det er netop lige her at det hele strander. Der er pt ingen kloge hoveder, der er istand til at ‘tilgodese’ og hvis det endelig skulle lykkes bare tilnærmelsesvist at beskrive enkelte af interessegruppernes såkaldte interesser så falder det hele på gulvet ved implementeringen. Der er ingen der kan blive enige om nogetsomhelst.”

Med ´retmæssig interessent´ henviser jeg til det faktum, at individet er en del af menneskeheden, en del af fællesskabet, og at det derfor er forvaltningen af fællesskabets ressourcer, vi bør se på. Ydermere : »Vi ved, hvordan vi omstiller Danmarks økonomi til at trives og vokse uden at bruge fossil energi. De første skridt er taget i energiforliget. Vi ved udmærket, hvordan vi skal omstille landbruget, så man kan have en meget stor svineproduktion, uden at det ødelægger vandmiljøet,« siger Anders Chr. Hansen”

Så de kloge hoveder er der, løsningerne er der, og de retmæssige interessenter må vedholdende på banen og kræve deres ret. Insistere på at de bæredygtige visioner bliver videreudviklet og implementeret.

Mht til implementering mener jeg, det er et spørgsmål om folkeretten – den sag må føres, og de rationelle argumenter er ikke til at komme udenom.

Den store omstilling må beskrives i detaljer og derefter fremlægges for verdenssamfundet. Det, som er fantastisk er, at det kan gøres, og at det således vil kunne udstille evt. modstanderes moralske forfald. ´Follow the money´ kan være en interessant øvelse, hvis man ønsker magtforhold afdækket – og det er jo en forudsætning for at kunne ændre magtens beslutninger.

Som Benny Larsen foreslår, er en fremtidstænketank netop meget relevant. Hvilke visioner har vi for fremtidens samfund, og hvordan ser vi dem realiseret?

randi christiansen

Det har vi også krav på, at vore politikere byder ind med. Derfor stor tak til John Hansen for at deltage her, og forhåbentlig videreformidle til EL, som også skal have tak for at kende deres besøgelsestid med forslaget om en bæredygtighedskommission.

Det er nu, at EL har mulighed for at få substantiel modydelse for støtte til regeringen, kan træde i karakter og vise sig som et nutidigt folkeparti, der forstår at formulere den vision, som tilgodeser et miljø-og socioøkonomisk retfærdigt og bæredygtigt samfund.

Kære Randi.
Er der nogen, der ikke sover i timen, så er det en lille gruppe i EL, der arbejder i døgndrift med at prioritere reelle og fremtidssikrede forslag igennem den næste finanslov.
Det med at implementere belastningen på miljøet i nationalregnskabet og i de enkelte firmaer regskaber kom jo også frem i Rio+20, da Friis Bach fremlagde forslaget.
Så skal han bare hjem til Margrete og have gjort det spiseligt for hende. Det ser tilsyneladende ud til at være gledet lige ind hos S og SF.
Jonas Dahl, bliver jo også ved med at sige at SF har mere tilfælles med EL end med S og RV.
Ellers kunne vi jo prioritere og samle nogle af de mest presserende forslag og indsende dem pr.mail til
EL´s folketingsgruppe.
Man kan også sagtens gøre det som enkeltperson, hvis man ikke har en gruppe i baghånden.
Mange Venlige hilsener
John Hansen

@Kære Chris
Ja, men hvis vi ikke forlanger, at få fjernet momsen fra de økologiske samt sprøjtefrie grøntsager, så vil der alligevel være en skævhed.
Folk, der har tilstrækkeligt råd kan bare handle i Irma eller Kvickly eller alternativt på det lokale grønsagsmaked. Der bugner det med øko grønt.
Vi har den højeste moms i hele EU, for min skyld må de godt lave varieret moms. Så skal alle konventionelle fødevarer have et hak op af og de andre varer, skal tilsvarende sættes ned.
Det vil være ansvarligt efter min mening.
Det vil minimere livsstilsygdommene i en grad som vi nok ikke vil kunne forestille os.
Fortsat god weekend
John Hansen, Syddjurs

Sider