Enhedslisten foreslår at oprette et uafhængigt lægemiddelinstitut med forventning om, at man kan spare milliarder af kroner på medicinbudgettet. Og selv om Enhedslistens sundhedsordfører, Stine Brix, ikke har noget bud på hvor mange »milliarder« – som det hedder i forslaget – så lover hun, at et nyt lægemiddelinstitut i hvert fald vil kunne tjene sig selv hjem.
»Vi kan sætte som mål, at instituttet skal hente sine penge hjem igennem besparelser. Så kan man vurdere om nogle år, om det faktisk kan det,« siger Stine Brix.
Enhedslisten vil således i forbindelse med efterårets finanslovsforhandlinger afsætte 50 millioner kroner til oprettelsen af et nyt uafhængigt lægemiddelinstitut, ligesom bevillinger til de eksisterende organisationer løftes ind i dette institut. De nye 50 millioner kroner skal hentes ved en afgift på lægemiddelindustrien.
Lægemiddelinstituttets opgave bliver at rådgive læger, politikere og sundhedsmyndigheder om lægemidler og behandlingsmetoder. Og instituttet skal samle de allerede eksisterende organisationer som Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) og Rådet om Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) samt samarbejde med Medicintilskudsnævnet, Sundhedsstyrelsen og Nordic Cochrane Center.
Uvildighed vigtig
I forvejen overvejer sundhedsminister Astrid Krag (SF) at lægge loft over priserne på sygehusmedicinen, efter Folketingets statsrevisorer har kritiseret den tidligere VK-regerings indsats på området. Én løsning kan her være, at staten sætter en maks.-pris udregnet efter et gennemsnit af de billigste priser i en række lande med lave priser.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Astrid Krag til Enhedslistens forslag om at oprette det uafhængige lægemiddelinstitut. Men sundhedsministerens partifælle, sundhedsordfører Jonas Dahl, kalder det en »interessant ide«.
»Det må vi diskutere i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Men vi tager nu allerede langt hen ad vejen højde for prisen i forholdet til virkningen,« siger SF’s sundhedsordfører.
Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, tvivler på, at der ligefrem er milliarder at spare. Men der er penge at spare, medgiver Flemming Møller Mortensen:
»Vi har allerede nogle gode organer i dag til at vurdere medicinen, men når nu Enhedslisten lægger op til spørgsmålet om uvildigheden, så må vi tale om det. Socialdemokratiet mener nemlig også, at vi må have klare linjer, så det virkelig er et uvildig organ, som træffer beslutningerne«.
Radikales sundhedsordfører, Camilla Hersom, ønsker også at styrke uvildigheden, når det gælder anbefalinger af medicin og brugen af denne.
»Så jeg er sympatisk over for at gennemgå de nuværende systemer for at se, om vi kan gøre det bedre. Om man så skal sige: Vi har allerede nogle eksisterende enheder, som kan arbejde sammen, eller om man skal tage skridtet fuldt ud og sige: Vi opretter et selvstændigt institut – det er for tidligt at sige. Det er selvfølgelig også et spørgsmål om penge. Riget fattes penge. Derfor skal der være tungtvejende grunde til at oprette nye institutioner,« siger Camilla Hersom.
Brug for vagthund
Lægeforeningen støtter utvetydigt ideen om et uafhængigt lægemiddelinstitut. Ifølge Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, er det vigtigere end nogensinde at samle den nationale viden om lægemidler.
»Der lanceres nye lægemidler hele tiden, og at ordinere den rigtige medicin bliver stadig mere komplekst. Der er i høj grad brug for en vagthund, der kan give industrien kvalificeret modspil, og som har de eksperter, der kan gå i dybden med sammenligninger af, hvordan de forskellige lægemidler virker. Nogle gange er det bedste måske helt at udelade behandling med medicin, og andre gange kan patienter have stor nytte af nye effektive midler,« siger Mads Koch Hansen og fortsætter:
»Der er ingen tvivl om, at en samling af ekspertisen vil kunne betyde, at sundhedsvæsnet kan spare penge på lægemidler, som ikke er effektive nok, og på lægemidler, hvor prisen er sat for højt. Hvis vi skal sikre mest mulig sundhed for pengene, har vi brug for grundige, uafhængige vurderinger, så læger har det bedst mulige grundlag at vælge den rigtige medicin på. Der er også behov for at se på, hvordan sygehusene kan bruge de vurderinger. De indkøber hvert år medicin for meget store beløb«.
I perioden fra 2001 og til 2011 steg de samlede medicinudgifter fra 13 milliarder kroner til 20,2 milliarder kroner. Heraf voksede alene den offentlige andel af medicinudgifterne fra 7,5 milliarder kroner til 13,2 milliarder kroner sidste år.
Nok at bruge penge på
Selv om professor ved Center for Sundhedsøkonomisk Forskning på Syddansk Universitet (SDU), Mickael Bech støtter et uafhængigt lægemiddelinstitut, opfordrer han politikere til ikke at have for store forventninger til, hvad de kan spare på medicinudgifterne.
»Det er svært at sige noget fornuftig om besparelsen. Selvfølgelig vil du i sidste ende kunne sætte nogle beløb på det og sige, hvad vi har sparet. Men i bund og grund beslutter vi os for et sundhedsbudget – og så bruger vi det sundhedsbudget. Bruger vi ikke pengene på det ene, bruger vi dem på det andet. Så den mest interessante overvejelse er, hvad vi alternativt kan få for de penge, vi sparer på et område. Om vi kan få mere sundhed for pengene,« siger Mickael Bech.
Selvfølgelig kan vi spare milliarder, men det er for intet at regne mod hvad vi kan spare ved at nationalisere medicinalindustrien. Plat og svindel i længere baner skal man lede længe efter. Pharma er sundhed, sundhed er pharma. Profylakse er en by i Sibirien.