Nyhed
Læsetid: 5 min.

Enhedslisten vil øge beskatningen af fonde

Med det formål at lukke hullet i statskassen foreslår Enhedslisten at øge beskatningen af fonde. Regeringspartierne er skeptiske, mens eksperter – og fondene selv – advarer om, at man risikerer at slå ’gåsen, som lægger guldægget, ihjel
Indland
28. juli 2012
Det danske skattevæsen skal ikke være med til at finansiere store private fondes byggeri af broer over Københavns Havn. Derfor skal beskatning af fonde øges, mener Enhedslisten

Det danske skattevæsen skal ikke være med til at finansiere store private fondes byggeri af broer over Københavns Havn. Derfor skal beskatning af fonde øges, mener Enhedslisten

Heine Pedersen

Forud for forhandlingerne om næste års finanslov peger Enhedslisten på en ny indtægtskilde: En øget beskatning af milliarderne i de mange fonde.

»Når disse fonde stort set ikke betaler skat, selv om alle ved, at de har store indtægter på grund af deres aktiebeholdninger, så burde man stramme reglerne. De fonde burde betale noget skat i stedet for at snige sig uden om – eller i hvert fald skubbe betalingen foran sig,« siger Enhedslistens finanspolitiske ordfører, Frank Aaen.

Kravet kommer, efter at det tidligere på året kom frem, at fondene i 2009 betalte 70 millioner kroner i skat. Et beløb som i 2010 nok var steget til 130 millioner. Men stadig udgør under én procent af fondenes formue.

Ingen kender den præcise størrelse på formuen i de anslåede 14.000 erhvervsdrivende og almennyttige fonde. Men den seneste opgørelse fra konsulentfirmaet Kraft & Partners – over de 42 største af slagsen – viser, at deres formuer i 2010 samlet løb op i 237 milliarder kroner.

Liste Ø forsøgte senest at stramme skatteskruen i forbindelse med forårets forhandlingerne om en skattereform.

Skatte-, Finans- samt Økonomi- og Indenrigsministeriet anslog ved den lejlighed i notatet Beskatning af fonde, at der årligt kan hentes 660 millioner kroner ved en række forslag, som dels øger beskatningen af udbytter og avancer fra selskaber, som fondene (overvejende) ejer, og dels reducerer skatteværdien af fondenes fradrag ved uddelinger til almennyttige og almenvelgørende formål.

Alle forslag som Skattekommisionen også kom med i sin tid.

Ifølge notatet er problemet ved en øget beskatning af fondene, at det for det første giver dem færre penge at dele ud af. Og for det andet giver fondene mindre lyst til at gøre det.

Frank Aaen mener alligevel, at skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) bør kaste et ekstra blik på milliardformuen i fondene. Også af en anden og mere principiel årsag.

»Jeg har ikke nogen stor sympati for, at skattevæsnet skal finansiere store private fonde, som så kan finansiere broer over havnen i København. Eller rytterstatuer! Hvis det offentlige skal betale til nogle formål, så bør vi gøre det på finansloven. Og ikke dirigere dem via nogle private fonde med selvudpegede bestyrelser,« siger Enhedslistens finanspolitiske ordfører.

Regeringspartierne er skeptiske over for Enhedslistens forslag, men udelukker ikke på forhånd at øge beskatningen af fondene i forbindelse med efterårets finanslovforhandlinger.

Pas på dansk guldæg

Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht, fremhæver dog, at de erhvervsdrivende fonde er med til at sikre, at en række store danske virksomheder som Carlsberg, Novo Nordisk og A.P. Møller forbliver på danske hænder.

»Jeg forstår udmærket, at nogle kan synes, at disse milliarder kan se interessante ud. Men jeg vil gerne fremhæve, at fordelen ved de erhvervsdrivende fonde er, at de er med til at sikre danske arbejdspladser. Og jeg vil hellere sikre disse arbejdspladser – og eventuelt stille nogle ekstra krav til fondene – end beskatte dem,« siger Benny Engelbrecht.

SF’s finanspolitiske ordfører, Jonas Dahl, ser hellere, at fondene i højere grad selv åbner op for pengekassen og begynder at dele ud til de gode formål.

I 2010 uddelte de 42 største fonde ellers 6,7 milliarder kroner – mod 3,2 milliarder kroner året forinden.

Men set i forhold til for eksempel USA – hvor fondene som minimum årligt skal uddele fem procent af deres formue – burde dette tal snarere være 20 milliarder kroner.

»Man skal i hvert fald holde sig for øje, at man ikke både kan beskatte fondene – og så stille krav om, at de skal være almennyttige. Derfor er vi et eller andet sted nødt til at finde en balance, hvor man enten sikrer et minimum af uddelinger – eller beskatter dem. Det er de to muligheder, der er. Hvis fondene ikke uddeler ret meget, så er det værd at overveje en beskatning. Men hvis vi kan højne den procentdel, som går til almennyttige formål, så er det måske en bedre vej at gå,« siger Jonas Dahl.

Radikales skatteordfører, Nadeem Farooq, henviser til, at skatteministeren tidligere netop har afvist at hæve skatten på fondene:

» Vi har en god fondsmodel i Danmark, hvor en række fonde støtter gode formål og er med til ikke blot at fastholde, men skabe arbejdspladser her i landet. Men det gælder selvfølgelig for alle Enhedslistens skatteforslag forud for finanslovforhandlingerne: Det må vi diskutere.«

Eksperter frygter, at en øget beskatning af fondene blot vil føre til, at færre af slagsen oprettes. I forvejen oprettes der stort set ikke længere erhvervsdrivende fonde med et almennyttigt formål, fordi det blandt andet er blevet lettere at overdrage en virksomhed til næste generation uden at skulle stifte en fond.

Anker Brink Lund, professor ved CBS og medforfatter til bogen Civilsamfundets ABC, siger:

»Hvis politikerne tror, at de kan proppe disse penge i statskassen – og på den måde lette skattetrykket – så risikerer man at slå den gås, som lægger guldægget, ihjel. Så forsvinder motivationen for at lave fondene. Men modargumentet er selvfølgelig: Er det rimeligt, at fondene har en kapital, der kan være alt fra 237 milliarder kroner og op til 600 – vi kender ikke størrelsen – fordi et politisk flertal nedlagde Fondsregisteret i 1991.«

Hensigten med lovgivningen for fondene er ellers klar: Fondene kan i praksis slippe for at betale skat. Til gengæld er det meningen, at de hvert år skal uddele størstedelen af deres overskud til de formål, de hver især er oprettet til at støtte.

Ifølge Henriette Kinnunen, erhvervsjuridisk seniorkonsulent i den liberale tænketank CEPOS, er det derfor en »myte«, at fondene ikke betaler nok i skat. Og at fondene »putter« med deres milliarder og ikke uddeler nok af dem. Det er nemlig kun hvis/når fondene uddeler penge til almennyttige formål, at disse kan trækkes fra på selvangivelsen. Beholder fondene pengene i banken, bliver de beskattet efter samme regler som aktie- og anpartsselskaber (dog har fondene lov til at trække planlagte donationer fra i skat gennem fem år, før de rent faktisk udbetaler pengene).

Henriette Kinnunen henviser til, at alle notatets forslag – bortset fra et enkelt, som vil indbringe 70 millioner kroner – skattemæssigt blot stiller fondene dårligere i forhold til andre selskabsformer.

»Skærper man beskatningen af fondene, udhuler vi hele deres præmis: At de uddeler en del af deres penge til almennyttige formål. Og de her penge er ikke statens penge. Der er allerede en gang betalt selskabsskat af pengene – og alternativet var, at det var et aktieselskab, som betalte udbytte til aktionærerne,« siger Henriette Kinnunen og fortsætter:

»Så kan man selvfølgelig politisk overveje et opgør med hele fondssystemet. Men for blandt andet selskaber som Novo Nordisk har det jo sikret, at dette – modsat hvis det var et aktieselskab – i højere grad har kunnet fokusere på sine langsigtede mål, herunder bidraget til dansk forskning og danske arbejdspladser. Politisk skal man altså passe på med ikke at ødelægge den danske fondsmodel«.

Samme advarsel kommer fra Realdanias administrerende direktør Flemming Borreskov, selv om netop selvejende institutioner som Realdania og TrygFonden skatteteknisk ikke ville blive berørt at de forslag, som kom på bordet under forhandlingerne om skattereformen. I 2011 androg Realdanias formue 15,4 milliarder kroner, og antallet af igangværende projekter var 573.

»Det er klart, at statskassen er under pres. Men jeg køber ikke argumentet, at en statslig finansiering pr. definition er bedre – eller ringere – end en privat finansiering,« siger Flemming Borreskov.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Kan vi leve af guldæg? Nogle kan, de fleste kan ikke.

Selvfølgelig skal fondene slippe nogle flere slanter.

.alstå så længe en fond generer overskud på aktie handel osv. så burde de også beskattes af det ligesom alle andre.

Johannes Lennar

Gør det ulovligt for en fond at investerer i aktier

Filantropister i lasede bukser, kaldte man i det 1800 århundrede de millioner af lavtlønnede arbejdere, der knokle i England under den industrielle revolution.
Det er et spørgsmål om ikke befolkningen i især de vestlige lande stadig er filantropister. Det er befolkningen der holder hånden over fondene, hvor længe endnu er det retoriske spørgsmål bare?

Bjarne Bisballe

Fondes indtægter genereres af for lave skatter. Fondene bruger bl. a. pengene til at føre kulturpolitik for, vel at mærke kulturpolitik der er uden for demokratisk kontrol. Se fx Operahuset. Der var nok blevet et en del smukkere, hvis ikke hr. Møller havde haft så meget at skulle have sagt mht. arkitekturen. Der blev vi overhalet af Oslo

Maya Nielsen

Også velgørenheds fonde ?

John Vedsegaard

Vil det ikke være bedre at lægge alle fonde sammen i en stor fond, så kan man meget lettere se hvad der egentlig foregår.

Tildelinger fra storfonden, kan så ske i forhold til indskuddets størrelse, så man stadig viser respekt for de oprindelige stiftere.

Hanne Gregersen

Frank Aaens smag for brandbeskatning af hvad som helst er jo ikke ny.....den gamle Sovjetromantiker kan jo ikke få nok af at tilrane sig andres folks midler.
Spørgsmålet er, om det er voldsomt begavet at gøre livet sVærere for de fonde, som støtter almenvellets i stor stil...... Så finder de sgu nok noget andet at bruge skillingerne til og placerer fondene udenfor landets grænser og Aaens griske fangearme !

Niels-Simon Larsen

@Thomas Dalager: Hvis et firma tjener så mange penge, at de har problemer med at bruge dem, giver de for lidt i løn. Det er jo også derfor direktørlønninger er så høje. Et sted skal pengene jo gives ud.

Desværre er det ikke sådan, at den Gud giver embede (penge), giver han også forstand, så nu har vi et væld af firmaer og enkeltpersoner, der fjumser rundt med en masse penge og driver politik på deres måde. Det giver forvridning og et demokratisk underskud. Ydermere forgylder de småøers skattely.
Det er os som borgere, der skal bestemme, og vi må ikke lade os købe.

Hanne Gregersen

@Niels-Simon

Hvem snakker om tjene for mange penge ? Din logik er mig fremmed, men vi er nok bare ikke enige...... Vanvid med endnu mere brandbeskatning i dette land efter min mening....

Det lyder som en af de meget dårlige ideer, selvom man burde få et overblik over fondene og rette op på lovgivningen hvis det bliver misbrugt i noget større omfang til skatteunddragelse osv.

Jesper Wendt

"EL’s logik svarer jo til frugtavleren, der fælder sine træer for at få brænde, da han fryser."

Ja det er kedeligt der ikke er et alternativ til liberalisme, i praksis.

Johannes Lennar
Søren Kristensen

En ting er hvad Enhedslisten vil, noget andet er hvad de kan.

Niels-Simon Larsen

Nogle af debattørerne her vil åbenbart ikke indse, at vi under vilde råb om vækst bevæger os mod global katastrofe. EL’s små tiltag i modsat retning latterliggøres. De myggestik, som EL foreslår, er for intet at regne med det, vi bliver nødt til en dag, fordi vi har sovet i timen. Det er først nu, at vi står med beviserne for, at vi kan ødelægge livsmulighederne på Jorden. Indtil nu har vi kunnet tage nyt land ind, fælde skove, opfiske have og udpine jorde. Nu hales det sidste op af undergrunden, og efter tur tømmes ressourcerne. Det er i det perspektiv, man skal se EL’s små pip.

At fonde skal beskattes, og at man i øvrigt må hente pengene der, hvor de er, siger sig selv. Samfundet skal lægges om til en ny tids krav om overlevelse. Ingen ved endnu, hvad alle de afsvedne marker fra tørken i USA kommer til at betyde for fødevarepriserne, men vi ved, at de fattigste lande kommer til at bøde mest. Vi kan nøjes med at overveje, hvor meget vi har ’råd’ til at hjælpe betrængte lande.

@Thomas Dalager: Du må gerne have dine meninger, men her drejer det sig om at argumentere for sine holdninger. Jeg er ligeglad med, om vi er uenige, men ikke om hvorfor. ’Brandbeskatning’ skriver du. Har du nogen ideer om, hvad vejen mod katastrofen er?

Per Torbensen

Selvfølgelig bør samfundet kende antallet af fonde-formuen-samt det reelle beløb der betales i skat også procentuelt,uanset politiske dagsordener.

Afdøde stifter af Velux firmaet og manden bag Willum fonden, civiling. Willum Kann Rasmussen havde et valgsprog, som han fulgte til punkt og prikke:" Den der lever skjult, lever godt".
Han var anomymiteten selv, samtidig med at han etablerede et af landets største firmaer, som ifdag for oplysningens skyld lever godt af den globale økonomi med mere end 15.000 medarbejdere i 40 lande samt en Nettoomsætning på 15,5 mia. kroner.
Apropos Fam Kann Rasmussen, så er den en af landets rigeste familier med en familieformue på 33,5 mia kr. iflg htpp://www.information.dk/305873
Velux gruppen har en fond til velgørende formål, ok, fred være med det, Men kom ikke og fortælle mig at der bliver brandbeskattet hos de store. Hvis man mener det er man enten dum eller ekstrem naiv.
Tallene taler for sig selv.
Follow the money.
John Hansen, en af de" skatteliderlige" enhedslistefolk

Jesper Wendt

Sådan set enig Niels-Simon Larsen, jeg tror bare ikke rigtig på det, som en pendant til det 'etablerede'. Jeg vil givetvis stemme på dem som jeg gjorde på S, i et håb om at der gøres mere for at harmonisere samfundet. Jeg tror det er berettiget med en smule skepsis pt.

Thomas Dalager.
Det er tilladt, at sætte sig ind i tingene, inden du sætter dig til tastaturet
Havde du gjort dig bare en smule umage, så er det ufatteligt let at se, at De store firmaer har placeret deres produktion i udlandet.
Hvor tror du Bestseller, Ecco og Danfos, Lego for produceret ders ting og sager henne.
Du kender åbenbart ikke svaret, så her er et hint: I den globale økonomi; i lavtlønslandene. Og så sælger de deres produkter i Nordeuropa til langt over produktionsprisen.
Selvfølgelig skal de beskattes hårdt. Der er nok at tage af.
John Hansen,Medl. af Enhedslisten, Syddjurs
Dine stereotyper med gammelkommunister og lign., sig mig er de egentlig ikke en lille smule outdatet?

Jesper Frimann Ljungberg

@John Hansen.

Og du mener så at måden at få dem til at blive i Danmark på er at slagte de fonde der ligger bag ?

Din forståelse for hvordan multinationale virksomhedder virker er også 70/80'er agtig, ligesom hos mange ledere, som jeg har mødt i Danmark, desværre også har.

Tingene er ikke altid så simple, som at arbejdskraften er billig i land X.

// Jesper

@Jesper Friman
Det med at slagte fondene, er ikke min konklusion, det har jeg aldrig udtalt ensige drømt om-så det er må du have på din egen kappe.
Hvordan min forståelse af fondene er: Den er mangetydig; nogle især dem på informations liste er banker og produktionsvirksomheder, men mange har tjent store penge så langt tilbage i tiden, som i 60érne.
De har invisteret pengely iskattely i Scweiz, Lichtenstein mm.
Jeg har stor respekt for mange ,af dem, især Åge V. Jensens fonde, der genskaber nogle af de tapte naturperler i Danmark.

Michael Kongstad Nielsen

Selvfølgelig skal disse erhvervsdrivende og almennyttige fonde beskattes. Som også den tidligere regerings skattekommission foreslog. Men i langt højere grad end tidligere foreslået. Ingen grund til at frygte for uddelingerne. Fondene vokser sig store og fede, og uddeler kun relativt lidt.

Enig i, at nogle af fondene gør et knald godt stykke arbejde, som f. eks. Aage V. Jensens, og måske også Realdania, men sidstnævnte har vokset sig federe og federe som om det havde første prioritet. Der må kunne findes en masse skattepenge i disse fondes gøren og laden, som samfundet med rette kan fordre.

Niklas Monrad

Gad vide hvad EL vil gøre den dag de har taget alle andres penge ...

Michael Kongstad Nielsen

EL tager ikke nogen penge.
Det er samfundet, der i givet fald tager en lille del af de penge tilbage, som tidligere er skabt af mennesker, der der udførte arbejdet, men som ikke selv fik pengene, da de måtte aflevere dem til ejerne af kapitalen. Den kapital, vi her taler om, blev bundet i nogle fondsdannelser, men det er kun ret og rimeligt, at de beskattes i et vist omfang, så nogle af pengene kan komme tilbage til dem, der skabte dem.

steen jensen

@ Bjarne Bisballe
Hvis du giver penge til gode formål så stop øjeblikkeligt.
Dine penge skal du give til en stor fond.
Vi kan jo ikke være sikker på du støtter de rette formål.
Det skal fonden bestemme for dig.
Men hvem er mon klog nok til at finde ud af hvad der skal støttes ?
Hvem kan selv donere - hvem kan ikke ?

steen jensen

Jeg ved det.
Alle medlemmer af EL må selv bestemme hvad pengene skal gå til - alle andre de må hellere under administration.

steen jensen

Der er betalt skat af de penge der indgår i oprettelsen af fondene De penge der ikke uddeles til almennyttige formål beskattes normalt.
statskassen.

steen jensen

Men EL med fans kan ikke tåle at andre end dem selv kan bestemme hvad der er rigtigt - skal støttes.
Superdemokratisk.

steen jensen

Michael K Nielsen
Du finder på at ville sælge limonade - plukker frugten, presser den, hamrer boden sammen.
Du finder en der kan stå i boden og sælge limonaden.
Der bliver overskud - hvordan skal pengene fordeles ?
Hvorfor er det urimeligt at du eller din ansatte bruges sin del af overskuddet til en almennyttig fond ?

Niels-Simon Larsen

@Steen: Så længe fonden er lille og sød, går det, men når den bliver stor og får indflydelse på samfundsudviklingen, bliver den et demokratisk problem.
Og der er mange af dem.

Jesper Frimann Ljungberg

@John Hansen

Undskyld men jeg synes altså det er dig der roder lidt rundt.

Man kan tage en diskussion om loven om erhvervsfonde (erhvervsfondsloven) er up to date.
Om fondene følger loven ..
Om de almennyttige formål, som fondene har er almennyttige nok. etc etc.

Man kunne måske også tage en snak med dem om, hvordan de måske kunne hjælpe til her i krisen, for meget af det de udeler til er lidt flødeskums velgørenhed.

Men ellers så har jeg meget svært ved at se, hvordan man skal øge beskatningen af disse fonde ud over symbol beskatning, uden at det bliver til en underskuds forretning for samfundet som helhed.

Stupid ideologisk politik er ikke vejen frem, bare se hvad VKO efterlod.

// jesper

Hvorfor var det lige at pengene havnede i fondene, når ja for at slippe for skat og arveafgift.
Som spekulanten George Soros har sagt et sted, hvis han skulle oprette en fond, så blev det i Danmark, så slap man for at betale skat.
Hvis en fond vil undgå skat så skal den lade være med at være erhvervsdrivende.

@Jesper Friman
Politik skal efter min mening være ideologisk. Hvilke politikker, der er stupide er der heldigvis flere meninger om.
Men VKO har åbenbart ikke opført sig stupidt nok eller er det befolkningen, der er frustreret over løftebrud fra S-SF.
Jeg har et bud, men det er der mange der kender.

steen jensen

@Niels-Simon Larsen

Hvad er det største demokratiske problem ?

At man ikke selv kan bestemme hvilke lovlige formål man vil støtte ud af de penge man selv har tjent eller at det skal forbydes at man selv kan bestemme hvad de penge man har tjent skal bruges til af lovlige formål ?