Nyhed
Læsetid: 1 min.

Enhedslisten slår ned på de revolutionære

Nu må revolutions-snakken stoppe, lyder det fra liste Ø’s toppolitikere
Indland
23. juli 2012

Enhedslisten forsøger engang for alle at lukke debatten om partiets principprogram, forholdet til revolutionen og ikke mindst tiden derefter. En debat som truer ikke blot Enhedslistens, men også regeringens popularitet.

Efter Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, har lagt afstand til en række hovedbestyrelsesmedlemmers udtalelser, fastslår fire fremtrædende folketingsmedlemmer i en fælles pressemeddelelse, at hun har deres fulde opbakning.

»Ethvert medlem af Enhedslisten er enig i, at der skal ske demokratiske forandringer, der ændrer på den økonomiske magt, som for eksempel finanssektoren og de multinationale selskaber har i dag. Det er sådanne diskussioner, der er brug for. Derfor er det helt ude i hampen at begynde at tale om ret til at eje sin tandbørste. Den slags platheder har vi ikke brug for,« siger Enhedslistens finanspolitiske ordfører, Frank Aaen. 

Enhedslistens retspolitiske ordfører, Pernille Skipper, mener, at Johanne Schmidt-Nielsen »sætter skabet, hvor det skal stå«.

»Jeg kan 100 procent bakke op om Johannes udtalelser vedrørende vores principprogram. Der er blandt andet en hamrende uklar formulering, som kan forstås derhen, at vi ikke ønsker et politi. Men intet kunne være mere forkert,« siger Pernille Skipper.

Flere fra Enhedslistens traditionelle venstrefløj ønsker ikke at kommentere angrebet, herunder hovedbestyrelsesmedlem Mikael Hertoft og medlem af en firemandsgruppen, som netop arbejder med at revidere principprogrammet.

»Jeg vil ikke udtale mig til pressen om den der Johanne-sag. Jeg vil vente med at sige noget, til vi har haft hovedbestyrelsesmøde. Jeg synes, at vi trænger til at diskutere de her ting internt,« siger Mikael Hertoft.

Selv skriver Johanne Schmidt-Nielsen på sin Facebook-side, at hun har sagt, hvad der bør siges:

»Overskriften er måske vinklet lidt skarpt, men budskabet er lige til: Både finans- og klimakrisen er eksempler på, at der i den grad er brug for grundlæggende forandringer. Men ingen skal være i tvivl om, at de forandringer Enhedslisten arbejder for, skal gennemføres af fredelig og demokratisk vej«.

En meningsmåling afslørede søndag, at 60 pct. har fået mindre lyst til at stemme på rød blok efter Enhedslistens revolutionsdebat.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Måske skulle de forskellige hovedbestyrelses-medlemmer overveje, om de overhovedet behøver at udtale sig, når pressen fisker efter yderligtgående udsagn.

Som kommentator Lotte Hansen sagde til Berlingske i går:
"Alle partier har jo nogle gakkede typer, der ikke forstår, at de begår partiskadelig virksomhed, når de udtaler sig ..."

http://www.b.dk/politiko/kommentator-enhedslisten-staar-foran-et-generat...

Pernille Skipper udtaler:
»Der er blandt andet en hamrende uklar formulering, som kan forstås derhen, at vi ikke ønsker et politi. Men intet kunne være mere forkert,«

Kan man opfordre kvinden til at læse sit eget partiprogram måske?

Inger Sundsvald

Det er netop det der skal ændres. Hvis det har været meningen at afskaffe politiet tidligere, så er det ikke tilfældet mere.
Verden forandrer sig, hjulet er opfundet.

" En meningsmåing afslørede søndag, at 60 % har fået mindre lyst til at stemme på rød blok efter Enhedslistens revolutionsdebat.
Jamen herre Jemini, så gå i tilbage til Lars Fadbamse. I øvrigt kan de fravegne købe den samme vare; altså den dybblå hos både S og til dels også SF, så hvad er problemet.
Er det nu igen Enhedslistens skyld, at det går af helvede til med tilslutningen til Regeringen?
I øvrigt er revolutions/ den samfundsforandrende debat i live og den har det godt, uanset hvad et par mediedarlinger siger.
John Hansen, EL Syddjurs

Karsten Aaen

I Berlingske i dag er der nogle der har en kronik i ang. Salvador Allende og hans socialistiske politik i Chile fra 1970-1973. Og ja, han gjorde sikkert meget forkert, men de her mennesker glemmer helt, at USA indførte en total boykot af varer fra Chile, og at det var det, som fik Chile til at nationalisere bl.a. landets kobberminer. Noget som USA's multinationale selskaber ikke ville finde sig i....

Pointen er denne at hvis Enhedslisten fik magt som det har agt vil det gå som i Chile....

Jon W Leonon

'En meningsmåling afslørede søndag, at 60 pct. har fået mindre lyst til at stemme på rød blok efter Enhedslistens revolutionsdebat.'

60% af hvad, De Blå Lejesvende ?

Henrik Darlie

"En meningsmåling afslørede søndag, at 60 pct. har fået mindre lyst til at stemme på rød blok efter Enhedslistens revolutionsdebat."

60%, er det cirka dem der stemmer i blå nuancer?
Hvor meget mindre lyst har de så nu?
Og vil de så fremover stemme 'blåt'?
Er EL's tilslutning faldet eller er det bare 'rød blok'?
Er det ikke bare det sædvanlige sludder fra en 'blå' presse?

Og så en ting til:
Enhedslistens 'revolutionsdebat' føres ikke i den borgerlige presse, det burde selv et barn kunne regne ud.

Lars Villumsen

Jeg vil lease min næste tandbørste og den skal være rød!

Niels-Holger Nielsen

'Enhedslisten slår ned på de revolutionære
Nu må revolutions-snakken stoppe, lyder det fra liste Ø’s toppolitikere'

Som sædvanlig er overskriften trukket langt hinsides hvad der er belæg for i artiklen. Johanne SN har bragt de samme momenter ind i debatten som Per Clausen tidligere har understreget, nemlig at klima- og finanskrisen kræver grundlæggende samfundsændringer. Substansen interesserer ikke nogen, men om folketingsgruppen nu har udtrykt sig mere eller mindre i overensstemmelse med enkeltstående hovedbestyrelsesmedlemmer eller programmet bliver gransket med en energi, som ville gøre fortidens kremlologer grønne af misundelse. Man må konstatere, at den borgerlige presses motiver til at køre revolutionsdebatten over hele tapetet skal tjene to formål: 1. Bortlede opmærksomheden fra utilfredsheden med regeringen og give den tid til at finde sine ben at stå på inden finanslovsforhandlingerne, 2. Hindre EL i at komme ud med sin politik - Listen er sat i skammekrogen. Koldt og kynisk. Jeg synes modtrækket må bestå i, at diskutere substansen: Er det rigtigt, at klimakatastrofen og økonomisammenbruddet kræver dybtgående reformer hellere før end senere? Mit personlige svar, som jeg fortærsket har gentaget i årevis er naturligvis ja. Hvem har fantasi til at forestille sig, at forholdene skal fortsætte som de er nu? Om seksten år kan vi ikke udlede mere CO2 uden med sikkerhed at overstige 2 grader C. Økonomien ligger i grus og den eneste kur man kender er vækst, som foruden at være umulig også kun vil gøre alt meget værre. Det er der ingen, der vil snakke om, og da slet ikke med EL. Metadebatten har på syret vis overtaget hele diskursen. Bvadr.

Man kan jo også læse om revolutionen (demokratisk samfundsforandring) på Listens egen hjemmeside:

http://www.enhedslisten.dk/artikel/vi-vil-en-demokratisk-samfundsforandr...

@Niels- Holger Nielsen
Tak for et godt og velargumenteret indlæg.
Det virker lidt som at åbne et vindue og få noget frisk og iltrig luft ind i huset.
Jeg kan kun være enig i din argumentationskæde, menh vil for god ordens skyld henvise til Søren Søndergårds blok af den 22. 7.2012 www.modkraft.dk:" Mr. Universe."
Det er ikke så meget Rohde, som det er Sass-Larsen, der omtalt i andet afsnit skulle have gjort sig skyldig i lækage fra soc.dem hovedkvarter til partiet Venstre for at hindre den daværende statsministerkandidat, Mogens Lykketoft i at blive statsminister i 2005.

Sass har for ikke så længe siden råbt ulven kommer
og værre ting efter en sagesløs Pernille Skipper.
S eneste chance er vækst og nedskæring hos de værdig trængende; Det skulle i grunden heller ikke forbavse mig hvis de radikale laver beskidt spin i sommervarmen. Der er nogle af EL´s forslag til den kommende finanslov, der virker som et brækmiddel på hos RV og resten af det borgerlige neo- og gammelliberale sammenrend.
John Hansen

Lennart Kampmann

Så når enhedslisten siger revolution, mener de blot forandring. Så er vi alle rolige.....

Med venlig hilsen
Lennart

jan henrik wegener

Et kort blik på partiets principprogram på dets hjemmeside giver et rodet indtryk. Hvorfor dog give en omstændelig beskrivelse af hvad man mener om kapitalismen og alt muligt andet i stædet for ganske precist at redegøre for hvad EL vil?

Niels-Simon Larsen

Der er foregået mange revolutioner i Danmark inden for de sidste hundrede år:
1. Bilismens indførelse har fuldstændig ændret byers og landskabers udseende.
2. Industrilandbruget udryddede de frie bønder og gjorde dem til forretningsfolk med bondepartiet Venstres velsignelse.
3. 1 mio. mennesker (inkl. den skjulte arbejdsløshed) blev gjort til et samfundsproblem, der igen medførte afhængighedsproblemer, der igen nødvendiggjorde en medicinsk revolution.
4. Kvalitet, som noget der kunne fylde livet, blev gjort til et spørgsmål om ’seertal’. Var der ikke penge i skidtet, måtte det ud. Forbrug og materialisme blev båret frem af reklame og vendte op og ned på, hvad der var noget værd. En ufattelig revolution.
Fortsæt selv!
Lad os endelig få noget mere diskussion om, hvad vi lægger i ord og begreber – især de værdiladede.
80% af befolkningen siger ja til trosbekendelsen. Hvorfor?
Der er ikke flertal for at ændre grundloven så ord som demokrati, ligeberettigelse og humanisme kommer ind. Hvorfor?

Niels-Simon Larsen

@John Hansen: Jeg kunne godt tænke mig at se EL i offensiven over for de andres partiprogrammer. Jeg plukker lidt fra Venstres:
”et frit folkestyre med lige ret for alle til at øve indflydelse på landets ledelse.”
Med ’lige ret for alle’ tænker jeg på individers ret, men slutter disse individer sig sammen i lobbyer som fx landbrugslobbyen, så får alle de frie individer ikke et ben til jorden.

”Den politiske frihed forudsætter, at samfundet sikrer den enkelte borger personlig, åndelig og økonomisk frihed.”
’åndelig frihed’! Ih, hvor interessant. Lad os høre noget mere om, hvad det er for noget!

Der er masser af eksempler, man kunne hive frem. Konklusionen vil hurtigt blive, at alle partier vrøvler, og deres succes består i at narre folk til at tro på vrøvlet.

Lige en fra DF: ”Den danske kultur er under pres fra flere sider.” Ja, bl.a. Mc’Donaldiseringen, men den har DF vist ikke så meget imod.

Niels-Holger Nielsen

Stormen på Bastillen og stormen på Vinterpaladset er vand mod den perfekte storm, som 'konsensus' er ved at føre os ud i.

Ole Chemnitz Larsen

Agurke-revolutionen

Der er ikke mange almindelige vælgere, der tager agurkerevolutionen alvorlig.

Højst som god underholdning.

Brian Larsen

Selvfølgelig skal vi da have et politi. Mennskets essens eller natur er jo ondt. Husk det nu (tsk-tsk, mage til fantasiløshed skal man lede længe efter )

Niels-Simon Larsen

@Niels-Holger: ”Stormen på Bastillen og stormen på Vinterpaladset er vand mod den perfekte storm, som ‘konsensus’ er ved at føre os ud i.”

Hvad går denne ’konsensus’ ud på? Jeg kan desværre heller ikke se, fra hvilket hjørne af samfundet den skulle komme, men det kan du og andre måske, eller er det bare ønsketænkning?

Ole Falstoft

Enhedslisten er et sammnerend af gammel kommunister, VS'ere, SAP'er og KAP'er og diverse venstrefløjsbevægelser som søgte sammen efter murens fald og østblokkens opløsning.
Jeg tror aldrig de har haft en internt afklaring om mål og metoder og mange 'vragrester' af revolutionærromantiske forestilinger har overlevet -delvis i det skjulte.
Så det er da på tide at de får 'luftet ud' og smidt alt det gamle ubrugelig revolutinære vrøvl over bord.
Jeg er ikke uenig med dem der mener at denne debat er en taktisk manøvre fra den blå blok men
enhedslisten har kun sig selv at takke for at de har sået tvivl om at de alle (ikke kun hovedbestyrelsen)er grundfæstede demokrater

@Ole Falstrof
SIC.

Du tror aldrig at....
Du skal fan.. vide hvad du skriver om, istedet for at komme med sådan engang borgerlig lort.

Ole Falstoft

@John Hansen: Var det muligt du kunne prøve at argumentere i stedet for?

Niels-Simon Larsen

Ole: Du siger kun det, vi alle ved i forvejen, men nu er det sådan, at EL er det eneste parti, der tænker i lidt ideelle baner. Hvilket parti anbefaler du selv?

EL er også fanget i vækstfælden, som består i, at man skal sørge for arbejdspladser. Man kan ikke føre politik uden, men man kan sideløbende føre en debat om, hvordan vi kommer ud af fælden. Jeg håber virkelig, at diskussionen om EL breder sig til de andre partier, for de hænger også fast i fortiden.