Læsetid: 2 min.

Enhedslistens partiprogram er vigtigere for baglandet end for vælgerne

Diskussionen om indholdet af Enhedslistens partiprogram er vigtig for partiets bagland, politiske modstandere og for journalister. Vælgerne er ligeglade
Diskussionen om indholdet af Enhedslistens partiprogram er vigtig for partiets bagland, politiske modstandere og for journalister. Vælgerne er ligeglade
18. juli 2012

Skønt Enhedslistens forhold til regeringen i disse dage er køligt, og skønt venstrefløjspartiet befinder sig i en mindre sommermediestorm omkring dets revolutionære tilbøjeligheder, ligger det fortsat lunt i meningsmålingerne. Men selv om cirka 13 procent af vælgerne i skrivende stund ville sætte kryds ved liste Ø, har de færreste sat sig ind i Enhedslistens partiprogram.

»Man skulle umiddelbart tro, at partiernes programmer er skrevet for at skaffe nye vælgere, men i virkeligheden er partiprogrammet et fælles dokument for de allerede frelste – og det gælder også Enhedslisten. Vælgerne læser ikke partiprogrammet. Det er kun en lille kerne af medlemmer, der går op i det ved kongresser og partimøder,« siger Klaus Petersen, der er professor ved Syddansk Universitet.

Han påpeger, at partiprogrammet lever en hengemt tilværelse i den daglige politiske trummerum, men får opmærksomhed ved særlige lejligheder.

»Det er noget, journalisterne kan finde frem hver sommer, og så kan folk sige ’gud, står der det?’ Og under valgkampene sidder partierne og graver i modstandernes programmer og leder efter en formulering, de kan slå dem i hovedet med,« siger Klaus Petersen.

Ikke samme interesser

Når Enhedslisten i disse år diskuterer, om den – som folketingsgruppen ønsker – skal støve deres partiprogram af, er det ikke så meget for vælgernes skyld, men i højere grad udtryk for en intern magtkamp i partiet. Et ideologisk tydeligt partiprogram giver nemlig baglandet mulighed for at holde folketingsgruppen på ideologisk ret kurs, vurderer Klaus Petersen.

»Baglandet og folketingsgruppen har ikke altid samme interesser. Men jo vagere partiprogram, jo mere elastik får folketingsgruppen til at føre en politik, som måske er mere kompromissøgende, end baglandet ønsker. De er bange for at miste magt, hvis partiet omskriver partiprogrammet til at være mindre ideologisk.«

Lektor Karina Kosiara-Pedersen fra Institut for Statskundskab på KU påpeger, at Enhedslisten står i samme slags dilemma, som en lang række andre partier har bakset med tidligere. Venstre har haft opgøret fra partiets liberale, ideologiske fløj, og også Socialdemokraterne har haft store diskussioner om teksten i partiprogrammet.

»Socialdemokraterne har været igennem en periode, hvor man har taget de skarpe formuleringer ud af programmet, fordi man godt ved, de er urealistiske i forhold til den førte politik. I stedet ville man hellere have et program at arbejde efter, og som ikke sender uheldige signaler.«

Udvandede værdier

Forskellen er, at mange af Enhedslistens aktive medlemmer vitterligt mener, at det nuværende program er den rette vej frem, vurderer Karina Kosiara-Pedersen: »Og så får man den her strammer-slapper-diskussion. Skal man arbejde for sin ideologiske renhed eller være kompromissøgende?«

Det er ikke længe siden, SF reviderede og forkortede partiprogrammet drastisk. I den forbindelse lød der højlydte protester fra medlemmer, der mente, at forfatterne til det ny program havde udvandet folkepartiets socialistiske værdier. Men oftest ændrer partierne deres program, så det tilpasser sig en politisk udvikling, der allerede har fundet sted, mener Klaus Petersen:

»Partiprogrammer ændrer sig langsommere end partiernes politik – de bliver skrevet i historiens klare lys. Derfor er det i en vis grad en illusion, at partiprogrammet viser vejen for den førte politik. Det er nærmere omvendt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Hvorfor er det kun EL, der skal stå skoleret? Hvad med de andre partier? De konservatives Gud, konge og fædreland fx . Var det ikke Lars Barfod, der for et år siden ville have os ind i euroen, og kunne man ikke kalde det fædrelands-skadelig virksomhed?

Grundloven burde også have en overhaling. Det samme med folkekirkes trosbekendelse, som kun er metaforer, men ikke metaforer for noget reelt eksisterende.

Hvis EL skal igennem vridemaskinen, skal de andres grundtekster også.

Maya Nielsen

Hvis det elitære bagland er så perfektionistisk og ordkløvende pedantiske, så sir jeg bare halleluja ! I BLIR SGU ALDRIG FOLKELIGE...hvis man vil have folket med skal forklaringerne ikke være så snirklede at man skal have en magistergrad i kommunikation for at decifrere hvad Enhedslisten præcist mener. Men fred være med jeres lille intellektuelle diskussionsklub, jeg er kun glad for at de få af jer der mener vold er nødvendigt (og måske endda mord ?) aldrig får magt, oh hvis der skal være konsensus beslutninger på folkelig plan før nogen løfter våbnet op og lader det, så blir der vel næppe fyret et skud før jordens undergang...
SÅ yes så kan vi konsentrere os om vores dejlige demokrati imens... Selv om der er en del punkter som er væsentlige og som kun Enhedslisten står tilstrøkkeligt fast på.... For pokker da kom da lige ud af salig Lenins tid, han skød sine egne kammerater/fik nogle af dem skudt...!

Carsten Hansen

Jeg tror, at ikke alene er mange af Ø´s nye vælgere ligeglade med partiprogrammet; De er også direkte imod !

Den eneste grund til at Ø står stærkt i meningsmålingerne er, at S/SF ikke har leveret varen endnu.

Folk agerer i protest: De er ikke blevet tilhængere af den yderste venstrefløj, hen over natten.

Lise Lotte Rahbek

Jeg giver artiklen ret:
Som vælger er jeg ligeglad med partiprogrammet, så længe partiets politiske sager og mål er i tråd med mine egne.

Maya Nielsen

Nu er det nok fordi der ikke er andre der decideret går ind for revolution, og at det i langt de fleste menneskers forståelse er noget ned hærværk,vold og våben, afbrændinger og fængslinger af sine politiske modstander, og til tider henrettelser....og det virker skræmmende på de fleste mennesker, når de ikke live ved om det er det de vil, hvem præcist fjenden er, hvor lidt man må eje og hvor omfattende en revolution der forestilles at skulle ske og hvor langvarig og hvem er de gode og hvem er de onde i fortællingen, som det er nu kan det til tider lyde som om alle andre end medelmmer af enhedslisten er ondskabsfulde kapitalistiske psykopater eller måske emne for revolutionsdomstolen en gang i fremtiden... Hvis I vil vinde mennesker over på jeres ide, skal I måske overvej en kommunikation der appellerer til dem...og gør at de grundlæggende er trygge ved hvilken vej I vil gå....

Steen Ole Rasmussen

Det eneste, der er værd at lægge mærke til ved al den fokus, der PLUDSELIGT retter sig
mod EL's partiprogram, er, at man LIGE PLUDSELIGT finder EL's partiprogram så fantastisk interessant!

Det er ikke fordi, der er skrevet noget nyt! Nej, det er det, at det skrevne står der, lige som det har gjort rigtigt længe, alt for længe, må forstås!

Det er ikke fordi, at der er sket et kæmpe skred i S, SF og fru dronning Margrethe d. I' s måde at orientere sig på. Nej, det interessante er det, som man hele tiden har vidst, og som så for gud, dronning og fædrelands skyld skal tages for fra, bag fra morgen middag og aften, lige ind til enhver har glemt, hvorfor man nu lige afslører hvordan man lægger sin opmærksom her, omkring åbningen, indgangen til noget centralt, betydningsfuldt for det sidste parti i opposition.

Læs avisens læber, skamlæber, som den lille søde modstandsavis siger om noget af det skrøbeligste og følsomme, som dette univers har skabt, og se så på den lille søde avis. Tænk selv. Og konkluder så, at her har vi vidst med sagens kerne at gøre, lige så skamfuldt står avisens intentioner der, som de for længst er afsløret i resten af det forpulede medieunivers.

Mediernes magt består i magten og evnen til at sætte den politiske dagsorden.

https://www.google.dk/#hl=da&gs_nf=1&pq=den%20herskende%20orden&cp=36&gs...

Niels Engelsted

Enhedslistens partiprogram er vel først og fremmest en tillidsskabende kontrakt mellem de meget forskelige grupperinger--anarkister, kommunister, grønne, osv--der er gået sammen i Enhedslisten.

Det er meget flot, at det er lykkedes og burde inspirere alle. Det er også flot, at baglandet har givet folketingsgruppen snor til at føre en både realistisk og progressiv politik.

Rasmus Kongshøj

Enhedslisten skriver i sit program at det nuværende kapitalistiske system ikke er holdbart, hverken økonomisk, økologisk eller menneskeligt, og ønsker følgeligt et bedre, socialistisk, system. Det kaldes også en revolution.

Det kan man være for eller imod. Man kan jo sagtens være så naiv at man tror at ubegrænset vækst på en begrænset planet kan blive ved i al evighed. Men lad da være med at føre skræmmekampagner på baggrund af det.

Det er meget godt at Enhedslistens program rent faktisk vil noget, i modsætning til mange andre partiers programmer, der er en gang uforpligtende bavl, i stil med virksomheders "værdigrundlag". Et program med reelt politisk indhold gør det netop sværere for folketingspolitikerne at føre en politik, der er ude af trit med medlemmernes ønsker. Det burde visse andre partier måske lære noget af i stedet for at spille tøsefornærmede.

Carsten Hansen

Niels E.

Og en realistisk politik med tilhørende kompromisvillighed er nødvendig, hvis man vil tages alvorligt.
Derfor er Enhedslistens partiprogram i bedste fald en ligegyldighed for mange af patiets vælgere Og i værste fald i direkte modstrid mod de "nye" vælgeres ønske.

Maya Nielsen

Nej grunden til at folk interesserer sig nu er at Enhedslisten er blevet så stor at det kan komme til at betyde noget reelt set i samfundet, hvilket de jo selvindlysende ikke kunne før i tiden hvor mandatantallet kunne tælles på få fingre...men det er da også underligt så tilbagestræberisk at ville stå på et ord som revolution, som er så belastet...underlig konservativt sprogbrug = konserverende stillestående...

Partiernes programmer er varm luft.
Luften blæses væk i magtkampens stormvejr.
Hvem har hørt i valgkamp eller til daglig at politikere læser op af teksten.
I EL`s tilfælde er det bare så grelt, at det er mindre seriøst end en sommer revy.

Brian Pietersen

er baglandet ikke vælgerne ??

har venstre og konservative ikke også et principprogram, det her handler om politik, det er ikke et underholdningsprogram på tv2.

jeg synes det er fint, så ved man hvad man går ind til.. desuden vil der komme revoultion uanset parti, hvis man udnytter folk.

Daniel Mikkelsen

Det er stadigveæk imponerende at se alle de småborgerlige skribenter komme ud fra den sten de har gemt sig under og blæse kommunist paranoia ud over det agurketids ramte danske (sommer)land.
@ Maya Nielsen du virker specielt oprørt over at EL er gået lidt frem hvorfor er du så bange for os ? hvis interesser plejer du her i information

Brian Pietersen

jeg vil sige, at man ikke undersøger godt nok hvad man går ind til hvis man ikke læser partiets program og hvad det står for som udgangspunkt, så har man noget at forholde sig til og spørge ind til...
det har i jo ikke hvis jeg står og blabrer op nede på hjørnet.

Maya Nielsen

Jeg er ikke skræmt over at EL går frem, kun over at de er så revolutionsromantiske, jeg ejes ikke af andre end mig selv... Jeg er ikke medlem af noget parti...jeg kan ikke lide konsencus kun ærlige kompromisser, hvvor man kender alle parters standpunkt... DET MESTE AF ENHEDSLISTENS POLITIK KAN JEG LIDE OG GÅ IND FOR, MEN SPECIFIKT IKKE REVOLUTIONS-FIXERINGEN....

Brian Pietersen

Maya

du vil som alle andre reagere hvis nogle træder længe og hårdt nok på dig, du ligner på ingen måder en der overgiver dig frivilligt.

Maya Nielsen:

Ord som revolution er kun et belastende ord for folk der ikke forstår ordets reelle betydning.

Det svarer til at ord som død altid betragtes som negativ selvom det også kan blive brugt i en positiv betydning, feks en der har gennemgået lidelser og endeligt har fået fred.

Problemer opstår når man ligger forudindtaget følelser i visse ord.

Revolte: fra fransk révolte, af latin re- og volutare 'vælte omkring'.

Det er sådan set ikke nogen speciel socialistisk opfindelse.

Svend Tveskæg stillede sig i spidsen for en revolte, der for 1000 år siden kostede Harald Blåtand livet d. 1. november
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=revolte

Og til at bekæmpe kapitalismen det nok ikke en gang nødvendig, det ligger nemlig i kapitalismens natur at den er revolutionær, så det sørger den selv for. Kapitalismen er en større trussel for kapitalismen end marxismen.

Brian Pietersen

Lom

**Kapitalismen er en større trussel for kapitalismen end marxismen**

jeg tror du har ret, men den er altødelæggende, og det er ikke ret godt.

håber den forsvinder ret hurtigt, faktisk hellere i går end i dag.

Inger Sundsvald

Det er faktisk ikke et krav at man skal være anarkist eller kommunist for at måtte stemme på Ø. Den måde folketingsgruppen fører politik på passer mig glimrende, og den antikverede sprogbrug om ”herskende klasser” og ”folkemagtsorganer” m.v., må gerne blive støvet af, så nutidens unge også forstår hvad der menes.
For min personlige skyld behøver man ikke at ulejlige sig, jeg kan godt oversætte sprogbrugen til nutidsdansk.

Tine Sørensen

Enhedslisten må definere deres brug af ordet "revolution".
Det er ikke givet eller selvfølgeligt, hvad det dækker.

Ordet “revolution" har vi efterhånden brugt i så mange forbindelser, at betydningen vel næppe længere kan fastholdes som beskrivende andet end - “igangsættelsen af en omvæltende forandrings-proces.”

Det har ikke kun rødder tilbage til voldelige revolutioner - den russiske - eller den franske...
Det refererer også til "den industrielle revolution", og revolutioner indenfor snart sagt hvad som helst - musik, landbrug osv osv...

- Og guderne skal da vide, at vi har hårdt brug for at dreje skarp af fra den politiske- og økonomiske inerti, der buldrer afsted uden styring!!!

Inger Sundsvald

Nej, det skal Enhedslisten ikke, for ordet har forskellig betydning, og en bestemt definition som passer alle i partiet kan ikke opnås.

Tine Sørensen

@ Sundsvald.
- Så må de sgu la vær' med at bruge det ord, - og skrive noget, de kan blive enige om!....
Med det rotationsprincip EL har, er de nødt til at finde enighed.
Ellers forsvinder alle stemmer, når Johanne "roterer" baglæns.... - og tanken med rotationsprincippet var vel næppe at gøre stemmerne personafhængige....

Inger Sundsvald

Jeg er ikke medlem af Enhedslisten for at blive klemt ned i en bestemt skabelon. Der er mange opfattelser, og ikke nogen kadaverdisciplin. Jeg er og bliver en borgerlig, liberal, venstreorienteret socialist, og så kan man selv definere hvad man vil lægge i de ord.

Hvis folk ikke kan finde ud af hvad ordet revolution dækker, så er det fint med mig at de ikke stemmer på partiet. Men partiet skal ikke lave principprogram efter hvad man mener er passende i andre partier. Vi bestemmer selv!

Al den snak om Revolution får mange til at lyde som en gang hysterisk skræppen op i en hønsegård.
Hvad med at se realiteterne i øjnene.
Klimaforandringernes forfærdelige resultater er ved at få store dele af verden i en eller anden form for direkte undtagelsestilstand. Desværre lukker mange bare øjnene i ligesom de tre aber: ikke se, ikke høre og bestemt ikke tale.
Når så endelig nogle politisk aktive mennesker rundt omkring i kongeriget og heldigvis også andre steder råber vagt i gevær, ja så bliver de forstemmende nok
kaldt ved sprogets værste gloser. Jeg synes den borgerlige og nyliberale og klimabenægtende sump i den grad har diskvalificeret sig selv til at være beslutningstager i mit liv. Hvis du ikke er overbevist så prøv at se på følgende link, hvordan olieselskabernes grådighed ingen grænser har
:www.greenpeace.org.
.Imens vi sider her og slår hinanden oven i hovedet er Ragnarok ved at indsnige sig Kapitalismens ultimative og destruktive krampetrækninger.
Venlig hilsen og revolutionær sommer.

John Hansen, medl. af EL, Syddjurs

Tine Sørensen

Kald det "kadaver-disciplin"!!!!
- eller kald det demokrati.
Hvad skal kommunikationen omkring "revolution" overhovedet gøre godt for, hvis den ikke kommunikerer noget? - hvis enhver kan tolke det efter forgodtbefindende?
hvorfor så overhovedet kommunikere?
Med din argumentation vil EL gøre klogest i helt at holde mund, - hvis alle fælles standpunkter skal betragtes som kadaverdisciplin???

Læs iøvrigt her!
Den argumentation er unægteligt sjovere.....
http://modkraft.dk/blogindlæg/revolutionsdrømme-i-folketinget

Marianne Christensen

Hele diskussionen og angrebene på EL er et forsøg på at flytte fokus fra regeringens fiasko.

Jo mindre medierne skriver om Helle og Villy jo hurtigere tror spinfolkene med Sass-Larsen i spidsen, at vælgerne glemmer, hvilken politik regeringen fører.

Men vælgerne flytter sig næppe p.g.a. angrebene på EL.

De fleste er i stand til at vurdere, hvad en halvering af dagpengeperioden, afskaffelse af efterløn, annulering af trepartsforhandlinger, nedlæggelse af offentlige stillinger, beskæring af overførselsindkomster betyder for dem og deres familie og venner.

Vælgerne lever ikke i medieverdenen.
- og tror i øvrigt ikke ret meget på journalisters og politikeres ord. De vurderer dem på deres handlinger. (heldigvis)

Marianne:

Hvilke vælgere er det lige du snakker om, fordi ifg. meningsmålingerne er det venstre der ligger nummer uno og hvis vælgerne skulle vurdere dem på deres handlinger så forklar lige hvorfor så mange vil stemme venstre eller DF?

@Marianne Christensen
Tak for dit indlæg, du har fuldstændig ret.
Bare til at græde over at en person som Claus Bryld, som jeg personligt troede noget mere om som person i den grad underkender EL´ parlamentariske arbejdsindsats til gavn for almindelige mennesker. Det tillader han sig at kalde reformistisk pladder, men ok so be it. EL er de eneste der udbedrer skaderne for almindelige mennesker.
Nu må man jo heller ikke glemme, at selvsamme Bryld var med i VS leninistfraktion indtil 1972 iflg Den store Danske, men da var han jo kun en årsunge.
Venlig hilsen
John EL, Syddjurs

Marianne Christensen

Rolf Hansen.

Jeg mener de tidligere S og SF vælgere, der p.g.a. den førte politik har flyttet deres stemme til EL.
Dem vil spinfolkene gerne have tilbage i folden.

John Hansen.

Tak for indlægget.
S og SF har åbenbart haft den klare strategi, at de ikke vil være et "klientparti". Det klogeste de kunne gøre var så at sørge for, at flere kunne få et reelt job.
Så ville der ikke være så mange "klienter", der kunne straffe dem på valgdagen.

Inger Sundsvald

De der går mest op i Enhedslistens principprogram, er dem fra andre partier. Men jeg hilser debatten velkommen. Det giver partiets folketingsmedlemmer og andre medlemmer lejlighed til at sige, hver især, hvad man mener med dit og dat.

Selvfølgelig får man ikke overbevist modstanderne om, at deres fastgroede fordomme og rædselsscenarier er bivirkningen af en livlig fantasi, men det ser da ud til at Information er blevet beroliget, og som det eneste medie behandler ”sagen” nobelt.

Niklas Monrad

Det er da klart at det er blevet mere interessant at debattere ELs partiprogram. Tidligere har partiet ikke haft nogen indflydelse på de store spørgsmål, det har de nu.

@Tine Sørensen
For dig betyder underholdningsværdien nok en hel del.
Det har jeg ladet mig fortælle, at DF er nogle hyggelige nogle med Joddle Birger og bægerklag.
Det lugter jo også lidt af 30érnes Munchen.
Ellers kan du jo bare nøjes med at se Terminator to med Swarzenegger.
Men forøvrigt er det også fornøjeligt og konstruktivt at være aktiv i EL uanset om man er leninist, humanist eller noget andet med .. ist.
Men du har nok på forhånd afskrevet dig selv i din borgerlige skræmte konformitet.
Men der er ingen der vil røre et hår på dit hovede.
Med venlig hilsen
John Hansen
Enhedslisten, Syddjurs

Inger Sundsvald

Frem for alt vil jeg hellere have Enhedslisten i fokus i agurketiden, end at se DF erobre sommerfladen med forstemmende, sindssyge indfald.

@ Inger Sundsvald
Vi skal i EL Syddjurs lave noget så subversivt som en lang række åbne foredrag om bl.a klima-og miljøproblematikken.
Samfunds - og den regionale og kommunale økonomi med meget mere.
EL er heldigvis et demokratisk basisparti med øjt til loftet og som jeg skrev til en af min gode partikammerater idag, så er det sgu dejligt at være Enhedslistemand/kvinde for tiden.
Venlig hilsen
John Hansen

Inger Sundsvald

Sidst vi havde en ”fredelig revolution” her i landet var i 2001. Det var en meget ”pludselig kvalitativ forandring” (= revolution), som man ligefrem kaldte ”systemskifte”. Dengang havde man ikke betænkeligheder ved at lade et yderfløjsparti få indflydelse på politikken.

@ Steffen Nielsen
Ja, det er artige sager Ole Sandberg har fundet frem om Saxo Lars Seier. Han er ved at skide i en vis beklædningsdel over udsigten til de fattige og socialistiske horder.
Han må jo ikke være kommet ærligt til de 3 mia. han har som personlig formue, eller hur?
John Hansen

Niels-Holger Nielsen

Er der der noget, der hedder ærlighed i de kredse?

Hvis der nogen vi 'savner' i debatten for tiden, så er det alle dem, der har grinet deres røv i laser over, at nogen kunne finde på at se sammensværgelser og konspirationer i hjertet af 'ærværdige' samfundsinstitutioner. Banker og centralbanker, hvad er det de har gang i?

Tine Sørensen

@ John Hansen:
Magen til ondskabsfuld debattone skal man lede længe efter. Du aner ikke hvem jeg er, og det interesserer dig åbenbart heller ikke. - Ikke at jeg begræder det....

@ Tine Sørensen
Nej, jeg har ikke haft den fornøjelsen endnu, Tine Sørensen.
Men du synes jo også bare at EL skal holde munden lukket.
Men ved du hvad en lille overraskelse: Vi er først lige begyndt og vi er heldigvis mange.
Danskerne er jo et oplyst folk; mange af dem er ihvertfald.
Venlig hilsen
John Hansen

Tine Sørensen

Min debat er fokuseret 100% på sagen og ikke på personlige angreb eller ondskabsfuldheder..
Jeg mener ikke at EL bare skal holde munden lukket, - du tager den pointe ud af sin sammenhæng!!! _ Prøv at læse igen, hvad der rent faktisk står! - Det er en argumentationsrække.....!

Jeg har stemt EL i mange år, men jeg må virkelig indrømme, at jeg er lykkelig over, at jeg ikke behøver deltage i det temmelig rædselsfulde rivegilde, det tydeligvis bliver, at skulle finde frem til noget fælles formuleret.
Og sjovt nok tyder det ikke på at blive mindre rædselsfuldt af, at romantiske floromvundne fraser som "- og lad mangfoldigheden blomstre.." - bruges til at lukke munden på evt uenigheder.
Lige præcis HVOR tom den frase er, - viser du, John Hansen - i din perfide nedsabling af min person!!!
Jeg har deltaget i masser af sammenhænge, hvor det har været forsøgt at praktisere direkte demokrati. Og med ganske få undtagelser er det hver gang strandet i magtkampe, hvor de mest udholdende kværulanter tvinger deres synspunkter igennem.Trænede debattører i de sammenhænge ved nemlig også, at hvis de bare blir ved længe nok, så falder al modstand fra henad vejen - i ren udmattelse.

@ Tine Sørensen.
Apropos disciplinen, det med at udmatte de andre debattører, ser du jo ud til at være god til at beherske.
Gad vide hvilket parti du så fremover vil sætte din lid til. Men undr alleomstændigheder har man jo også selv en stemme og en mening, og den bliver ikke trådt under fode i EL med det kendskab jeg har til både sympatisører medlemmer og hang outs.
Venligste hilsener
John Hansen
Mangeårigt medlem af EL.

Tine Sørensen

@ John Hansen
Du glemmer at gå tilbage, og læse om der faktisk er belæg for de ting, du beskylder mig for!!!
Igen argumenterer du kun for at ramme min person, - og ikke for at fokusere på debatten....

Holger Madsen

Overskriften på denne artikel - Enhedslistens partiprogram er meget vigtigere for baglandet end for vælgerne. - passer ikke for mit vedkommende.
For mig er Enhedslistens skridt i virkeligheden her og nu, meget vigtigere at holde fokus på end en kommende afpudsning af partiprogrammet.!