Læsetid: 4 min.

Enhedslistens ’revolution’ er ingen revolution

Enhedslisten ønsker at ’omstyrte det bestående’ med ’radikale samfundsforandringer’. Men der er ikke meget revolution over Enhedslistens revolution, siger historikere og debattører. Det er blot klassisk kapitalismekritik, som den har lydt i årevis, og i praksis udfører Enhedslisten en reformpolitik og en pragmatisme, der ligger meget langt fra barrikaderne
Enhedslisten ønsker at ’omstyrte det bestående’ med ’radikale samfundsforandringer’. Men der er ikke meget revolution over Enhedslistens revolution, siger historikere og debattører. Det er blot klassisk kapitalismekritik, som den har lydt i årevis, og i praksis udfører Enhedslisten en reformpolitik og en pragmatisme, der ligger meget langt fra barrikaderne
17. juli 2012

Revolutionen er på vej. I hvert fald, hvis man spørger Enhedslistens Per Clausen, som de seneste par dage har været omdrejningspunkt for en mindre mediestorm om Enhedslistens ideologiske dagsorden. Først i Berlingske i weekenden, hvor han er citeret for at ville »omstyrte Danmark«, og sidenhen i Information, hvor Per Clausen uddybede og nuancerede sit standpunkt ved at slå fast, at Enhedslisten vil »revolutionere for at bevare«. I begge versioner er udgangspunktet dog stadig den folkelige opstand, men spørger man historikere og debattører, er der ikke meget revolution at spore i Enhedslistens planer.

»Det er mildest talt en meget harmløs revolution, hvis man overhovedet kan kalde den det. Det er ren kapitalismekritik, som den har lydt i årtier,« siger professor i historie Claus Bryld, RUC, der har forsket i arbejderbevægelsens historie.

Per Clausen forklarede i gårsdagens Information, hvordan Enhedslisten som led i de forestående »radikale samfundsforandringer« eksempelvis vil forsøge at indføre en »almennyttig banksektor ved siden af den nuværende spekultionsorienterede«, »inddrage pensionskasserne i energirenoveringen og vedvarende energi« og »nedsætte et råd, der som korrektiv til det økonomiske råd kan lave forslag til, hvordan vi omlægger Danmark til et mere bæredygtigt samfund«.

Men spørger man Claus Bryld, skal man se langt efter det revolutionære i Enhedslistens udmelding:

»De konkrete forslag, Per Clausen kommer med, har intet med revolution at gøre. Det er nogle meget moderate krav – og i øvrigt nogle, som både Socialdemokraterne og SF tidligere historisk har luftet. Én ting er, hvad Enhedslisten måske mener rent idealistisk, men kigger man på den politik, de reelt fører, er det en reformpolitik, der ligger meget, meget langt fra både fredelig og væbnet revolution,« siger han.

Heller ikke debatredaktør på Børsen Christopher Arzrouni kan se skyggen af revolution i det, Enhedslisten fremlægger som en del af ’omstyrtningen af det bestående’:

»Revolution i marxistisk forstand er jo, når en bestemt klasse – arbejderklassen – overtager ejerskabet til produktionsmidlerne og dermed frigør sig fra udbytningen. Og hvis ikke der er tale om, at arbejdspladserne overgår til arbejderne. Det er trods alt ikke ligefrem det, Per Clausen har foreslået de sidste par dage – så man kan svært tale om revolution som sådan,« siger Christopher Arzrouni.

Krise medfører ikke revolution

I de seneste par dages debat har Per Clausen flere gang henvist til den folkelige opstand i Sydeuropa som eksempel på, at der kan være nye samfundsændringer under opseljling på europæisk plan. Men ifølge Claus Bryld er der intet historisk belæg for, at økonomisk krise skulle medføre revolution – snarere tværtimod, siger han:

»I Europas historie har de store økonomiske kriser snarere ført til en højreorienteret udvikling, end til en venstreorienteret. Hitlers magtovertagelse i 1933 er det bedste eksempel – det var jo netop på baggrund af den vanvittige økonomiske krise, der var på det tidspunkt, med 30-40 procents arbejdsløshed og så videre,« forklarer Claus Bryld og henviser ligeledes til Mussolinis magtovertagelse i Italien i 1922:

»Han kom jo også til magten på baggrund af en voldsom økonomisk krise. Så man kan slet ikke sige noget om, at kriser fører til socialistiske revolutioner, snarere tværtimod.«

Ingen folkelig opbakning

Heller ikke forfatter og projektleder i den liberale tænketank CEPOS, Henrik Gade Jensen, tror på, at den økonomiske krise kommer til at medføre nogen folkelig opstand.

»Det er jo påfaldende, at ingen af de store krisefænomener – finanskrisen, bankkrisen, eurokrisen – har ført til noget, der ligner en revolutionær mobilisering. Man må sige, at venstrefløjen har tabt kampen om meningerne, for det burde jo være en fest for dem med alle de potentielle muligheder for at vække en socialistisk revolution. Men det får ingen folkelig opbakning,« siger Henrik Gade Jensen: »Selv den tidligere formand for SF, Gert Petersen, stod i 80’erne og talte om, at lønarbejderne skulle stå sammen mod kapitalismen, og hele den der klassekampsfortælling, som jo var almindelig retorik på det tidspunkt. Men den store fortælling fra 70’erne og 80’erne om revolutionen finder man jo i dag kun i hjørnerne af Enhedslisten, for det ligger ikke i tiden.«

Revolutionær organisering

Og selv hvis den gjorde, slår Claus Bryld fast, ville en bred, folkelig motivation til opstand ikke være nok. For en revolution kræver ikke blot folkelig opstand – den kræver revolutionær organisering: »Man burde spørge Per Clausen om, hvem det er, der skal gennemføre denne revolution? Han vil så sige ’folket’, men for det første: Hvem er folket? For det andet: Folkelig vrede er langt fra nok – der skal jo være en egentlig revolutionær organisation, hvis en revolution skal gennemføres. Det var sådan, den blev gennemført i Rusland i 1917 – det bolsjevikiske parti var eksempelvis en meget stærk organisation, der var i stand til at tage magten og beholde den – og sådan en organisation findes jo ikke i dag i Danmark, ej heller i Sydeuropa,« siger Claus Bryld.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Er en "stille" revolution ikker danskernes "varemærke" og dermed er Per Clausen og Enhedslisten mere på bølgelænge med "danskheden" end fx. DF, der ellers har taget patent på danskheden.

Hvem i Danmark kan have noget imod et bæredygtigt og demokratisk land?

Niels-Simon Larsen

Prøv lige at sammenligne socialismen i Danmark med folkekirken. Begge har en grundtekst, der ikke må tages for pålydende. Begge funderet i 1800-tals forståelse af, hvordan verden hænger sammen.
Rent teoretisk er fjenden for begge en ødelæggende pengemagt (Gud eller Mammon). I virkeligheden har ingen af dem kunnet stille noget op imod ’dansen om guldkalven’, og så må man vel sige, at de begge i praksis er med til at bevare det, de teoretisk er imod.

Derfor gælder det om at slippe begge dele og ikke som nu, hvor mange socialister er medlemmer af folkekirken, og mange præster stemmer rødt. Det er totalt forvirrende. Man skal ikke bruge ordet revolution, men fortælle hvad det er, man vil gøre. Heller ikke ordet Gud, men gerne hvad det er, man har i tankerne.

Det er nye og forståelige begreber, vi har brug for, der dækker evt. nye handlinger, ellers er vi bare ude i politisk og religiøst markedsgøgl.

Maya Nielsen

Revolutioner kan være både af det gode og af det onde...hvis de er voldelige og morderiske og selvretfærdige som de fleste mennesker forståer ordet revolition, så rummer de jo den samme riciko som vi har set udfoldet så uendeligt mange stader , hvor det har udviklet sig til diktatur..nemlig at når mange i flok handler på en gang så sker der fejl, så opstår der uenigheder indbyrdes mellem "de hellige krigere" og som modreaktion strammer nogen grebet om magten og diktatets punkt indtræffer, hvor mere og mere topstyring forsøges for at opnå fuld kontrol, og med naturligtvis en selvforståelse af at man jo er den der vil det rigtige og at målet helliger midlet.... VOILA ! Så er diktauret indført, og det skal evigt retfærdigtgøre sig selv ved at neddæmpe kritikken "som naturligvis er forrædderi og ukammeratligt og ødelæggende for den nødvendige damage control" og VOILA ! Så har vi censuren...

MEN det er da prisværdigt at Enhedslisten gerne vil afklare forståelsen af begrebet "revolution" med hele folket, er det muligt at også den folkelige forståelse af begrebet kommer ind i den samlede vurdering af hvordan man forstår begrebet "revolution" eller vil enhedslisten fastholde den elitære forståelse af begrebet eller den fragmenterede forståelse, som når vi opdeler ordet i "RE" og "volution" og det blir helt øb og bøv i menigmands opfattelse... ?

hvad med at få alle aviserne til at lade folk vælge hvordan de forstår ordet.... Så vi ved hvordan vi skal nå hinanden gennem ordenes betydning igen, alternativt kan enhedslisten jo også starte en krammekampagne som viser at det ikke er vold, der menes ... Just in case...and not in space !

Brian Pietersen

Niels.,,,,

jamen, vi er rigtig mange der er er socialister og ikke medlem af folkekirken, de mest troende er jo vel borgerlige mennesker, som f.eks konservative.

Nick Mogensen

Der mangler frontfigurer der kan og tør. Christopher Hitchens, Sir Robinson eller Cornel West måtte gerne opstå som danske udgivelser!

Vibeke Svenningsen

En ting er nok sikker - verden om 20 år vil være forandret ift verden af i dag. Også vores egen lille andedam.

Kristian Laursen

Jeg må lige gentage hvad jeg skrev i en anden artikel, beklager.

Jeg bliver mindet om hvad en klog russisk kommunist engang sagde til en tysk trosfælle, og som herunder overføres her til Danmark:

De danske kammerater ville ikke storme en togstation før alle havde købt billet.

Niels Engelsted

Enhedslisten er et Robin Hood-parti, hvilket lyder grinagtigt for mange, men intet er mere tidsaktuelt og relevant end netop Robin Hood og hans raske flok, hvilket en hurtig historisk analyse kan demonstrere.

I tusindvis af år var den herskende klasse jordejende oligarker, også kaldet adel, der stillede deres jord (vundet og forsvaret først med våben så med love) til rådighed for bønderne mod de pligter og afgifter, som økonomerne kalder rente. Så dukkede i fremvoksende byer en kommerciel borgerklasser op, der levede af handelsprofit i stedet for rente. I samarbejde med kongemagten (staten) tog de magten fra adelen, først i form af enevælde, senere i form af et konstitutionelt monarki, der gav demokratisk medbestemmelse til de mest velstående borgere. Så kom der med den industrielle revolution industrikapitalisme, stadig baseret på profit og ikke rente, og med industrikapitalismen også en ny klasse, arbejderklassen, der fik tilkæmpet sig en andel i demokratiet og dermed en andel af de samfundsskabte goder. Efter de store krige opbyggede arbejderklassen endda nationer efter socialistiske principper om fælleseje. Da disse nationer tabte den kolde krig og gik under, svækkedes også arbejderklassen og dens organisationer og partier. Den industrielle og kommercielle borgerklasse glædede sig over modpartens fallit, og opdagede slet ikke, at også de selv var ved at blive kørt ud på historiens mødding. En ny klasse af oligarker, der levede af rente, var nemlig vokset op, først som handels- og industrisamfundets tjener, men nu som dets herre, nemlig finanseliten.

I dag er hele verden i deres magt, og de bestemmer over alle regeringer og nationer, der er i gæld til ’finansmarkederne’ og må betale store dele af deres nationalprodukt i renter til den nye pengeadel. På en måde kan man sige, at det er lykkedes det rentebaserede oligarki at genetablere sig selv efter urbaniseringens udfordringer og gøre en ende på de to historiske mellemspil. Først den socialistiske model, der kun varede en menneskealder, så den omliggende borgerligt-demokratiske model, der har varet 3-4 gange så længe.

Med det rentebaserede oligarkis tilbagekomst som verdensherskere er vi på en måde tilbage i middelalderen. En opmærksom læser vil finde sammenligningerne med middelalder og feudaltid overalt og det skal ikke forstås metaforisk. Her er blot et paar eksempler.

Da Sarkozy—oligarkernes præsident og stolt af det—efter en valgsejr holdt sejrsrally på Bastillepladsen, udtalte han, at nu skulle udviklingen rulles tilbage til før 1789. Og da engelske Labours chefideolog Maurice Glasman skulle udstikke en ny kurs for det engelske arbejderparti dykkede han dybt i posen og tog udgangspunkt i Normannernes erobring af England i 1066—”Within three weeks of the Norman Conquest, more´than half the land in England was owned by eleven Norman aristocrats, and it has been pretty much uphill ever since.” Labours tradition er grundet i de angelsaksiske landsbyers modstand mod de normaniske overherrer, siger Glasman, og da situationen i dag er temmelig meget den samme, må det også være opskriften for Labours kamp i dag, små modstandslommer baseret på lokalsamfund, der holder sammen på tværs af klasseskel.
http://www.lwbooks.co.uk/register.php?r=journals/soundings/articles/s46g...

Men har man sagt normaniske baroner—og de var virkelig fæle, meget mere end drengebøgerne om Ivanhoe og de fredsløse i Sherwood lader ane—har man også sagt Robin Hood og sheriffen af Nottingham. På hvis side skal man vælge at være? Enhedslisten har valgt Robin Hood, lad flere følge efter.

Blandt kommentatorerne er der kun Bryld, der som vanligt siger noget brugbart. Át sætte Assrouni og en Ceposmnad til at kommentere socialisme og EL - far out. Hvorfor skulle meningspusherne Henrik Dahl og Henrik Byager ikke spørges - for nu at få hele den borgerlige palet af automatsvar.
Kom igen, Inf! Ren agurketidsspild.

Så se at få nyskrevet partiprogramet til nudansk.
Så den efterhånden overvejende borgerlige medie/presse ikke kaster sig frådende over begreber som kan fordrejes.
Danmark og hele den overforbrugende vestlige verden står de kommende årtier overfor kæmpe udfordringer som kræver en større BEVIDSHED, FORSTÅELSE, FORANDRINGER og TILPASNING.
Vi har levet i en overflodsboble i flere generationer...fordi drivet har været vækst....vækst = velstand.
Hvert år kommer der fra Østen/BRIC/Afrika hvor lønninger er en brøkdel af vores, millioner af nye mennesker fra fattigdom til en bedre levestandart...det presser vores gigantiske overforbrug og dermed vækst.

Når Fogh brugte ordet revolution ( fordelingspolitik ) i starten af sin regeringsperiode, var der ikke rammaskrig.
Men det gør der jo altså når et venstreorienterede parti bruger ordet.

Og så virkelig dårlig Medie timming!!!!!

Peter Jensen

"Der mangler frontfigurer der kan og tør."

Snarere end individer, figurer og rollemodeller mangler der vel nødvendige fællesskaber, som sammen kan tage sig af de undertrykkende og usolidariske forhold. Som det er idag, er fællesskaberne eroderede, opløst i smags- og knagesammenslutninger, der alle hviler på netværkstænkning og egocentri. Vi har set en udvikling hvor individ, konkurrence og personlig kapabilitet presses i forgrunden - mens solidaritet og fællesskabslivet er reduceret til symboler på værdier. Disse forhold kan tilkomsten af 'karismatiske', individuelle ledere ikke ændre på; der skal et helt anderledes kollektivt træk til.

Og de nødvendige fællesskaber skal nok genopstå, spørgsmålet er blot om de vil tone frem i konsekvens af befolkningernes indre ønsker - eller som resultatet af en ydre nødvendighed når det fremherskende system kollapser og efterlader et ragnarok, mange vil have vanskeligt ved at overleve - og som enhver historisk kendt samfundsrevolution formentligt vil ligne en kaffetur i parken ved siden af.

At en flerhed af listens talsmænd idag er fedtet ind i tilskuerdemokratisk leflen for det neurotiske Dnmark kan vel næppe overraske.

Robert Ørsted-Jensen

Peter Jensen
Virkeligheden er snarere at der mangler en god grund til at folk skulle finde på at bevæge sig ud i noget så usikkert som revolutiuoner. Resultaterne afr sådanne øvelser skriger sgu ikke på gentagelset. Der er ikke ret mange revolutioner i denne verden der endte i noget der kan siges at være attroværdigt. Se det er det hold i - det andet der er fantasier.

Hvis EL ønsker gennemgribende samfundsændringer så burde de sige det istedet, det er sgu noget man forstår og langt hen vil mange være enige.Men det andet er retorisk lefrlen for romantisk nonsens fra en tid vi Marx være lovet har lagt bag os. :)

Robert Ørsted-Jensen

Desuden laver partier og individer ikke revolutione - omstændigheder kan somme tider udløse revulutioner - og så kan man kun håber at der så også er gode og ansvarlige ledertyper ved hånden.

Robert Ørsted-Jensen

Men jeg kan da godt se at du leder efter din Lenin - må skæbnen bevare os for en gentagelse af det eksperiment!

I en verden i så hastig forandring giver det ikke meget mening at sammenligne med revolutioner fra forrige århundrede.
Det institutionaliserede og kapitalistiske system har kræft (vækst, som er ude af helhedens kontrol), og alt tyder på, at vi taler om den uhelbredelige slags.
Det er muligvis sværere at få øje på fra CEPOS direktionsgang i Dannevang, men har man sin daglige gang her i sydeuropa, synes det bare at være et spørgsmål om tid før det endelige sammenbrud sker.
Der er en massiv udplyndring i gang og tålmodigheden, samt tillliden til at andre vil fikse det, er ved at rinde ud.
Så ét af de få steder, der helt sikkert ikke vil være nedskæringer i den kommende tid, er hos de politistyrker, der bekæmper den folkelige opstand. Se: http://politiken.dk/poltv/nyheder/udland/ECE1687092/se-videoreportage-fr...
På græsrodsplan bliver der gudskelov arbejdet på en mere fredelig fremtid.
Én ting er dog sikkert: at vi står foran enorme forandringer i verden.

Betyder det så at politikerne i Enhedslisten er nogle idioter der ikke kender sit eget partis partiprogram eller hved hvad de selv mener - eller hvordan?

David Karlsen

Enhedslisten om politiet:

"Enhedslisten vil afskaffe politi og hær ifølge principprogrammet. Mikael Hertoft var med i 'Forældre mod politibrutalitet', da Ungdomshuset på Jagtvej i København blev stormet af politiet og lukket efter voldsomme gadekampe".

»Politiet fungerer som et voldsapparat, der undertrykker sociale bevægelser som en kamp for et ungdomshus i København. Men selvfølgelig vil der altid være brug for en landbetjent, fordi der er uenighed i familierne«, siger han.

En landbetjent, fordi der er uenighed i familierne siger han?.

Det er sgu' for useriøst efter min smag.

John Vedsegaard

Det er godt at se Enhedslisten, som jo er det eneste Danske socialistiske parti, også får nogle opsange.
Man skal aldrig hvile på laurbærrene, intet er godt nok alt kan blive bedre.
Det vil være fornuftigt at opdatere mindst en gang årligt, på alle tekster, idegrundlag og så videre.

Niels-Holger Nielsen

Enhedslisten vil afskaffe politi og militær, hvilket spidsborgeren finder absurd, men det forhindrer ham ikke i at frygte den voldelige undertrykkelse efter revolutionen. Det er fløjtende ligegyldigt hvad EL siger om den nødvendige revolution, hvis stemmetallene går op kommer hetzen so oder so. Om man så helt holdt sin kæft ville det også være suspekt og dække over væmmelige hensigter.

Niels-Holger Nielsen

Er det forkert at lukke et medie, som fx. har været medvirkende i et kupforsøg mod en demokratisk valgt præsident eller regering? Det er sjovt nok law-and-order-fetichisterne fra K og omegn, som her gør en undtagelse.

Niels-Holger Nielsen

Slangen i paradis

Per Clausen har en tendens til at oversælge ELs forlig, men det er jo vigtigt også at holde den flanke fri, som anklager for manglende realitetssans. Det er sandelig ikke nemt at være revolutionær i dagen Danmark. Heldigvis. Kun kan det forbavse, hvor nemt det i følge hovedstrømsmedierne er at forsvare det 'vi' har.

Niels-Holger Nielsen

Holger Madsen

Jeg skævede også til den kolde sommer i den globale opvarmnings favntag, som vi oplever.

Tommy Karstensen

:-) De sidste par dage har været underholdende læsning i diverse medier. Gamle betonkommunister, der stadig lever i Marx-drømme desuagtet tiden har vist de er luftige teorier og drømme, lufter ærligt deres syn på sagen. Forsøges hevet ned på jorden igen af folk som Per Clausen, som lettere uforskyldt kommer til at fremstå uforberedt og klovnet, da de "Gamle Kammerater" bliver ved med at ytre sig. Dejligt at se Enhedslistens elite melde ærligt ud. Forhåbentlig går det ikke familien Danmark næsen forbi, at Enhedslisten genopfører "Konen med Æggene" :-)!
Afskaffelsen af det individundertrykkende politi og militær. "Kapitalens lejehær", som vi nok husker. Når den demokratiske revolution er sket og nogle anvender vold fordi de ikke indfinder sig under det nye socialistiske regime, så skal der naturligvis svares igen med vold, siger Per Clausen. Så han erkender at "een-eller-anden form for politi" stadig skal findes. Godt så! Hvad er så lige forskellen til det politi der findes idag?? De udtalelser der er kommet siger mig intet andet, end at Enhedslisten taler med spaltet tunge! Borgerløn, alle skal tjene det samme. Den sikre vej til at tage alt initiativ og uddanne-lyst ud af folk. Nogle skal bo være ledere. Hvem skulle gide det bøvl? Ingen gider da høre på sure kollegaer - og prøv lige at få dem til at enes? Vorherre bevares!
"Smask..."..... og der vågnede størsteparten af os da æggebakken faldt til jorden!

randi christiansen

Jeg håber, at samtalen kan fortsætte med, at vi alle nærmer os et fælles udgangspunkt, og bidrager med inspiration til vores politiske repræsentanter og samarbejdspartnere.

Blokpolitik er jo håbløst, og som mennesker har vi trods alt mere til fælles end det modsatte.

Det bør jo være indlysende for enhver, at et hus i splid med sig selv, er et svagt hus, og at vi derfor er nødt til at identificere og inddrage alle retmæssige interessenter i samtalen. De tider bør være forbi, hvor bragesnak og floromvunden tale om upræcise og utopiske idealer omtåger den klare tanke. Tiden må være inde, til at realitetsforhandlinger kommer i gang.

Nok er nok, og vi må have trukket en streg i sandet mht den livsfarligt ringe forvaltning af fællesskabets reservoir. Kommunismen gjorde det ikke, nyliberalismen har sandt for dyden heller ikke forvaltet sit mandat tilfredsstillende - den tid er også løbet ud.

Det er nu, ordentlige mennesker skal byde ind med realistiske administrationsmodeller - og her handler det i høj grad om at tænke helhedsorienteret - mht både miljø og mennesker. Vi kan ikke længere tillade denne løsagtige omgang med vores fælles habitat, og ingen skal bilde mig ind, at det er for kompliceret at finde en anstændig måde at indrette sig på, som tilgodeser alle retmæssige interessenter. Deler man ikke den opfattelse, tillader jeg mig at mene, at man har diskvalificeret sig i samtalen.

EL er det pt bedste bud på ´den store omsttilling´, og vi må bidrage med response og ideer, så EL kender og har kontakt til deres bagland

Niels-Holger Nielsen

Sommer med isklumper

Glacial Change Ain’t What It Used To Be: Petermann Calves Another Huge Chunk of Greenland Ice

Husk nu, når sommeren går på hæld, så er det ved at være tid til at indstille kikkerten mod Antarktis og Australien.

Det forekommer mig at kapitalismen er i gang med en 'stille' (det brager som ind i helvedet når gletcheren kælver) revolution. Når vi får våde tæer er det for sent.

Viggo Okholm

Randi er inde på det væsentlige i den nødvendige diskussion om en udvikling i en anden retning,hvis vi skal overleve som folk i nogenlunde harmoni .

I stedet for revolution burde anvendes begrebet nytænkning eller innovation ,som jo er et modeord.
Vi mennesker har i nogle årtier kun set en vej vækst og under ingen omstændigheder en ekstra indsats uden betaling, det sidste uanset hvor i hiarakiet vi befinder os.Enhedslisten er vores nye nytænkere, men frygtes tilsyneladende uanset at vi alle kan være sikre på at kun en smule af deres ideer bliver mulige at udføre foreløbig. Men det klæder ikke en vis Sass Larsen at bruge så nedladende udtryk om et parti som han gør.

Robert Ørsted-Jensen

Viggo
Ja eller bare gennemgribende samfundsændringer - partier laver jo ikke revolutioner det er folket der nogengange gør den slags. Mern partier foreslår eller peger på nødvendigheden af - samfundsændringer

Men for nogen på fløjen er det forrædderi og en borgerlig glidebane at fjerne ord som 'revolution' - det er sådan nogle fundamentalister der giver fanden i at ord sommetider kan være for belastede og derfor blive misforstået - det skal være som Lenin foreskrev og sådan

Chris Jahnsen

Lad os da kun håbe på, at socialdemokraterne ikke ender med mandater som de konservative grundet deres kønne markedspartiforkæmpere skulle charmere nogle single socialister.

Ville også bruge Robin Hood som forbillede, hvis jeg skulle tale til pandelapper der ikke var fuldt udviklet som tror verdenen er kompliceret som en kravlegård, ja bevarres hvor er det fortumpet udmelding af komme med, ligeledes som der står, kender han ikke meget til historiebøgerne, men intet nyt under solen. DF og EL, lige snot dumme

Robert Ørsted-Jensen

Med ord som gennemgribende samfundsændringer bliver der stillet spørgsmål og der er derfor anledning til at forklare hvad man mener og gå i dialog om de problemer der er

med ord som revolution - behøver man ikke gå i dialog med nogen - for selv den gennesnitlige læser af Se og Hør ved at man har til hensigt at trække kongefamilien og de små prinser ned i en kælder og lade sine rødgardister myrde og begrave deres lig

Men sådanne detaljer er man bedøvende ligeglad med nå man nu er medlem af SAP centralkommitte og ka sin lenin og trotsky på fingrende

Robert Ørsted-Jensen

En god leninist skal have hele den historiske begage med hvergang - om man opnår faktiske resultater er sgu ligeyldigt foir den slags dogmatikere

Hanne Gregersen

@Arne
Ville det ikke være voldsomt mere anløbent kun at lade den tidligere venstrefløjsforkæmper Claus Bryld udtale sig ?

Det er da alt afgørende for den pluralistiske debat, at andre tunger kommer til orde også, ellers ender vi i det rygklapperi, som er så helvedes (undskyld sproget) udtalt i disse spalter.
Det er direkte modstrid med Informations idé, hvis debatten og spalterne udvikler sig til en klub, hvor alle de rettroende blot skal bekræfte hinanden om, at de vantro med andre holdninger er gale.

Derfor er Azrouni og Gade Jensen essentielle også her..... uanset om man er totalt uenige med dem.

Robert Ørsted-Jensen

Niels Holger - Når nu du insistere på at citere Lenin burde du måske fundere lidt over at han blandt andet brugte den bemærknin om 'omelet' tror jeg nu nok det blev oversat til. Ti al sætte Chekaen ind mod Anarkister

Tommy Karstensen

Niels-Holger,
nej, nemlig, og først der kommer realiteterne ind, som Enhedslisten på et tidspunkt vel må forholde sig til. Indtil videre vokser drømmene, men lad os se. Måske bliver bakken med æg til Danmarksherredømme og "omstyrtelse" :-D.

randi christiansen

Det er som om nogen - jeg ved sgu snart ikke hvem - ikke kan se skoven for bare træer. Vi har en opgave med at forvalte vores habitat bedst muligt og på en måde, der tilgodeser alle retmæssige interessenter. Det er da kun, fordi vi stadig slæber rundt med den gamle indsnævrede mentalitet, at enhver er sin egen lykkes smed, at vi ikke kan enes om den ellers indlysende fælles opgave. Vi er alle del af en helhed med iboende lovmæssigheder, som skal respekteres, hvis det ikke skal gå galt. At det skal være så svært at forstå er mig en gåde, og kan vel kun forklares med menneskehedens stadig tilbagestående bevidsthedsniveau.

Så de, der har ´set lyset´, må jo blive ved med på en kærlig måde at opfordre sine medmennesker til tilbundsgående refleksion, over hvilket ansvar der følger med at få lov til at leve på denne vidunderlige planet, med alt hvad det indebærer af glæde og besvær.

Som tidligere sagt, hvis man ikke tror på muligheden for enighed, har man diskvalificeret sig i samtalen.

Revolutioner har det med at komme når der er brug for dem. De planlagte revolutioner har det med at udeblive. Og revolutioner ender altid med et andet resultat end det ønskede.
Men hvor havde Europa været uden den franske revolution?

Heinrich R. Jørgensen

Det udenlandsk klingende ord "revolution" betyder blot "genstart", "at begynde på en ny omgang", "en ny cyklus".

En klassisk tankegang handler om cykliske gentagelser eller genfødsler. Hver døgn, sin cykel -- dagen fødes med solens opstigning, og når dagen går på hæld er solen ligeledes på vej ned. Natten sænker sit mørke, men efterfølges at en ny cyklus. En cyklus, der markeres med hanegal (også anvendt som revolutions-metafor).

Andre cykler er f.eks. året eller en persons livslængde.

Året "fødes" ved forårsjævndøgn (når dagen vinder over natten), alt levende spirer frem påny, klimaks nås ved midsommer, frugterne høstes siden ("efterår", "høst"), hvorefter den mørke vinter må overstås ved at tære på res-sourcerne alt imens mismodet holdes stangen ved indsigten om, at livet vil genopstå.

Forår, sommer, efterår, vinter, er pendenter til den daglige cyklus, der ligeså er delt i fire lige store dele. Morgen og solopgang kl. 06, er formiddag ("før mid-dag") indtil middag, hvorefter det er eftermiddag indtil kl. 18, aften indtil midnat ("midt om natten", når det er mørkest), hvorefter resten af natten forløbet indtil lyset bryder igennem, og endnu en "ring" (dog ikke af "skum") indledes.

Af samme årsag, blev dage tidligere regnet påbegyndt ved daggry, og år ved forårsjævndøgn. Det ved først med kronometriens empiriske diktat og logik, og den- gregoriansk-papale kalender-revision, at dage og år begyndte i det dybeste mørke, snarere end med et naturligt og intuitivt udgangspunkt.

Det var først i 1752, at konventionen om at januar skulle være årets første måned, blev indført i mange lande. Før da, havde årets første måned været marts, og årets begyndelse regnet fra hvad vi (med vores nuværende kalendersystem betegner) den 25. marts.

Ikke præcist datoen for forårsjævndøgn, men det var det engang, iflg. det præ-gregorianske kalendersystem, der gik én dag "forkert" per ca. 133 år. Det er nemt at beregne, hvornår det tidligere kalendersystem (det "julianske") havde årets første dag som første dag efter forårsjævndøgn. Det var for ca. 2600 år siden -- kalendersystemet kan dateres til at have sin "oprindelse" på den vis.

At en ny cyklus nødvendigvis involverer vold, er en relativt moderne myte.

I det hele taget, er alt der involverer cykler taget ud af dagligdagens sprog og dermed bevidsthed. Hvilken hjemme-gartner bruger en almanak, f.eks.?

Det velkendte en-hånds håndvåben, hvor patronerne er placeret i en tromle, kaldes som bekendt en "revolver" ("omdrejer"). Det var engang et helt almindeligt ord (på engelsk), der beskrev et værktøjs karakteristika. På dansk har samme værktøj været betegnet "tromle-pistol" og "seks-løber", der i begge tilfælder understreget det cykliske og kontinuerlige aspekt ved værktøjets design.

Et dansk ord for "revolution" kunne være passende være "systemskifte". Efter sigende fandt et systemskifte sted i både 1901 og 2001. Begge foranlediget af en vis agrar-liberalistisk forsamling, der etablerede sig som et modstykke til en personkreds der sværgede til Høyre eller højere værdier. Denne bonde- og handelsmandsforening kaldte sig dog ikke Nederen eller vedgik at de sværgede til lavere værdier, men besynderligt nok "Venstre".

Den såkaldte "Virkelighed" og "Verden" er sproglige konstruktioner, formet af ord. Samme grundkomponent, der bruger til andre former for illusioner, bedrag, løgn osv.

David Karlsen

@Heinrich R. Jørgensen,

iflg. nydansk ordbog:

revolution substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [ʁεvoluˈɕoˀn]
Oprindelse via fransk fra senlatin revolutio (genitiv -onis), afledt af revolvere, af re- 'tilbage' og volvere 'dreje, rulle' beslægtet med revolte

Betydninger:

"pludselig, gennemgribende omvæltning af et samfund og dets styreform og institutioner, gennemført med magt til fordel for et nyt system"

Systemskifte:
systemskifte substantiv, intetkøn
Bøjning -t, -r, -rne

Betydninger:

"det at en regering eller en ledelse skiftes ud med en anden der har en helt anden grundlæggende opfattelse"

Hvis Enhedslisten mener systemskifte skrev de vel dette i deres program -og ikke revolution?

randi christiansen

Tak til Heinrich for hans informative sproglige gennemgang.

Må jeg tilføje, at efter ´systemskiftet´ i 2001 er dette ord efter min mening desværre også behæftet med så ubehagelige associationer, at et andet og endnu mere neutralt ord ville være at foretrække ... men altså, man skal selvfølgelig også passe på med at være for meget nede i detaljen, selv om dén som bekendt kan huse djævlen, og vi jo er belastede med evindelige ordkævlerier om hvem, der har definitionsretten. Sproget kan misbruges, derfor er det vigtigt at være så præcis, at det ikke er formuleringen, der skiller konsensus.

Handling gir´ Forvandling i den

Naturlige Evolutions-proces

Sæd(e)skifte

Omstilling (den store)

Og hvorfor skal det i det hele taget hedde noget bestemt? Vi kan vel bare beskrive det, der bør ske, med præcise ord. Så mundlamme er vi vel heller ikke. Det er på tide at få samtalen ned på jorden fra de iltfattige, højere luftlag og være konkrete. Teorier og ideer er vigtigt i en udviklingsfase, men må være i tæt samspil med materien.

Hvorledes fordeles de nødvendige overlevelsesressourcer på en hensigtsmæssig og retfærdig måde ? Dét er opgaven. Som tydeligvis ikke er løst, fordi menneskeheden ikke har forstået sin forbundethed til og dermed arten af sin forpligtelse overfor sig selv og sin habitats iboende lovmæssigheder. Den store omstilling må derfor ske i overensstemmelse med disse lovmæssigheder.

randi christiansen

David Karlsen - Dèt, man bør hæfte sig ved, er den egentlige etymologiske betydning af ordet, som du også så udmærket citerer Nu Dansk ordbog for.

Den efterfølgende eksemplificering af anvendt sammenhæng refererer til bestemte historiske hændelser, der har ´kuppet´ordet til at ´markedsføre´eget projekt. At dette projekt så har haft overvældende betydning - den franske revolution, russiske etc - og dermed har belastet ordet med negative associationer, er netop hvad vi må gøre os fri af.

Det er ikke ordets betydning, som er problemet, men dets historiske sammenhæng. Også derfor at EL bør være så sprogligt og historisk bevidste, at de navigerer udenom en sproglig problematik, der omtåger det egentlige budskab om den hensigtsmæssige og retfærdige forandring, den store omstilling, som vi er nødt til at tage hånd om, hvis ikke den skal tage hånd om os.

Robert Ørsted-Jensen

Søren Lom
'Revolutioner har det med at komme når der er brug for dem. De planlagte revolutioner har det med at udeblive. Og revolutioner ender altid med et andet resultat end det ønskede.'

Meget enigh men -

'Men hvor havde Europa været uden den franske revolution?'

Virkelig - fortæl os lige hvor og hvad vi mondstro gik så grueligt glib af og ikke kunne have været foruden?

Var det Robespierre, Napoleons diktatur, de mange krige eller kejserdømmet?

Heinrich R. Jørgensen

Louis XVI ville gerne vide, om begivenheder den 14. juli 1789 var en revolte (optøjer, opstand), men fik at vide at det var det ikke -- det var en revolution (systemskifte).

Not the same thing!

Et rige kan have kontinuitet gennem f.eks. dynastier, der afløser andre. Når et dynasti der bevist deres uformåen, har mistet deres styrke og tilstrækkelig opbakning, sidder de løst på tronen/sædet, og andre aktører med større opbakning og goodwill kan vælte dem af pinden. Hver gang et nyt dynasti kommer til, er der sket en "revolution". Om denne var blodig eller ej, handler alene om hvordan revolutionen fandt sted (altså om midlerne der blev anvendt).

Magthavere til enhver tid, frygter naturligvis altid den dag, hvor de vil blive afsat og andre aktører vil overtage rigets ledelse. At det vil ske for ethvert dynasti, er uvægerligt -- det er et spørgsmål om hvornår det sker. Optøjer derimod, er sjældent trusler. Det er en ofte kærkommen lejlighed til at demonstrere, at fyrsten er magtfuldkommen og skruppelløs, og at embedsværket adlyder og udfører de forlangender de gives. Er det muligt, at nogen revolution næppe nært forestående.

Robert Ørsted-Jensen

Det forekommer mig at der er flere af dem der ellers ser et stort lys i revolutioner som for tiden går rundt og begræder udviklingen i Syrien - mærkeigt - hvordan får de mon det regnestykke til at gå op?

Sider