Læsetid: 3 min.

Et farvel til drømmene?

Årets ansøgningstendens til universiteterne bliver i høj grad forklaret med, at de unge frygter arbejdsløshed. På kort sigt er det måske fornuftigt
Årets ansøgningstendens til universiteterne bliver i høj grad forklaret med, at de unge frygter arbejdsløshed. På kort sigt er det måske fornuftigt
14. juli 2012

Markant flere har i år søgt ind på ingeniør- og teknikuddannelser landet over. Det er den tydeligste tendens i årets ansøgertal fra universiteterne. Samtidig oplever de humanistiske uddannelser samlet set en faldende interesse, og det tolker universiteter og samfundsforskere som, at de unge går efter de uddannelser, hvor de tror på, de kan få job.

»Der er det fokus hos os i hvert fald, at man skal have job bagefter. Det er en af forklaringerne i en tid, hvor det er usikkert, hvordan arbejdsmarkedet ser ud om fem år, og hvad skal man så som forældre råde de unge til at søge ind på?« siger prorektor på Aalborg Universitet Inger Askehave.

På Syddansk Universitet har 32 pct. flere søgt ind på ingeniøruddannelserne, på RUC går den humanistisk-tekniske basisuddannelse frem som den eneste med 32 pct., og på Aalborg Universitet har Ingeniør- og Naturvidenskab en fremgang på 19 pct.

Igen i år har det samlede ansøgertal været rekordhøjt. Universiteterne melder om to til 18 pct. flere ansøgere, og det hænger sammen med det stigende antal nyudklækkede studenter. Alligevel er der færre, der vil læse filosofi og andre humanistiske fag. Men det er ikke, fordi de unge er begyndt at interessere sig mere for teknik, mener filosof Arno Victor Nielsen.

»I min barndom drømte alle om teknikken. Men det er forsvundet. De mennesker gør det for at sikre sig villa, vovse og vovhund,« siger han.

»Det er en søgning væk fra selvrealiseringen og mod nogle fag, der peger mere direkte mod arbejdslivet. På kort sig er det måske fornuftigt. Men hvis det er udtryk for, at de unge vælger fag på grund af frygt for arbejdsløshed, er det jo skrækkeligt,« siger Arno Victor Nielsen.

Han mener, samfundet har mere brug for dem, der følger deres drømme.

Masser af DJØF’ere

Tendensen er dog ikke entydig. Der er stadig masser, der vil være DJØF’ere, selv om der er høj ledighed.

Nyuddannede DJØF’ere oplever i øjeblikket den højeste ledighed nogensinde på 34,9 pct. og har for længst overhalet både magistre og ingeniører i den statistik. Men søgningen til jura, økonomi og statskundskab er samlet steget med ni pct. på både Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Det står ikke i modsætning til, at de unge har fokus på arbejdsmarkedet, siger specialkonsulent Pernille Kindtler, der rådgiver unge ved Københavns Universitets uddannelsesservice.

Det handler nemlig ikke kun om ledighedsstatistikker.

»Det kan også være en idé om det gode solide job. Man ved, hvad man bliver. Det virker mere usikkert at vælge en humanistisk uddannelse, som man ikke ved, hvor fører hen,« siger hun.

Et skift i interesse kan også være en del af forklaringen, mener hun.

»De unges interesser er også påvirket af, hvad der sker i samfundet. Lige nu tales der meget om økonomi og samfundet, der er mange økonomer i fjernsynet, der udtaler sig. Der er en oplevelse af, at det er vigtigt,« siger Pernille Kindtler.

Der er dog også en bagside ved, at de unge tilsyneladende er så målrettede. En ting er, at ledigheden hurtigt kan svinge, som man senest har set det for lærere og sygeplejersker, og som man så det for ingeniører i begyndelsen af 1990’erne.

Bonus stresser unge

En anden ting er, at mange forsøger at tage fornuftige valg for så at vælge om efter et år eller to, siger Pernille Kindtler.

»Det oplever vi en stigende tendens til. Vi møder mange, der er i tvivl om deres studie, også efter de er gået i gang,« siger hun.

Den såkaldte hurtigstartsbonus er med til at stresse valget af uddannelse. Den betyder, at man må gange sit gennemsnit med 1,08 op til to år efter, man er færdig med gymnasiet, og den har dermed stor betydning for, om man kan komme ind på en uddannelse eller ej.

»Hvis de så har valgt én uddannelse, så tør de ikke blive på den i lang tid, hvis det ikke er den rigtige. For så får de ikke bonussen, og så er det svært at komme ind på noget andet,« siger hun.

Man kan dog kun vælge om én gang. Anden gang kommer du kun ind, hvis der er ledige pladser, og det ved mange ikke.

»De haster ud i hurtige valg, og så karambolerer de med den regel,« siger Pernille Kindtler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

De kloge unge ;o)

Det er ikke lykkedes regeringen at skabe tilstrækkeligt mange jobs i sin levetid - i hvert fald er ledigheden uændret siden den tiltrådte (9,4 måneder siden i dag søndag den 15. juli 2012).

Arbejdsløsheden i Danmark ligger siden den nye regering kom til mandag d. 3. oktober 2011 på et stort set uændret (højt) niveau på 7.8% af arbejdsstyrken (AKU-ledigheden, Eurostat).

I EU-27 (27 lande) er arbejdsløsheden i samme periode steget fra 9.8% til 10.3%, og i Euro-området (17 lande) er arbejdsløsheden i samme periode steget fra 10.5% til 11.1%.

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&language=en&pcod...

Jeg ved næsten ikke hvad det værste er ved denne artikkel, men lad mig som civilingeniør lige vove pelsen og komme med en faktuel oplysning: der er ingen faggruppe der er mere glad og tilfreds med deres arbejde, end ingeniører. Såvidt jeg ved i hvert fald, jeg lader mig gerne modbevise med en passende henvisning, men spar mig venligst for småracistiske bemærkninger om "kolde teknokrater" eller lignende.

Eller måske alligevel: det værste er vel at artiklens forfatter åbenbart opfatter et alternativ valg end humaniora som "forkert", noget som kun kan forklares ved at man gør det af bitter nød. Nogle mennesker er måske ikke så fokuserede på hvad fag de har stående på visitkortet men bare vælger efter hvad der på sigt kan give smør på brøddet og i det hele taget have en aktiv og givende tilværelse, uanset om det så er at snakke om problemerne, som humaniora, eller at gøre noget ved dem, som ingeniør. Og begge dele er vel nødvendige, hvis vi skal have gjort noget.

Det er i hvert fald en besynderlig indgangsvinkel at det skulle være problematisk at have en praktisk indgangsvinkel til et studievalg. Personligt glædede jeg mig over nyheden om de mange ansøgninger, og glæder mig til om nogle år at byde en ny flok velkommen i broderskabet. Viden er magt og det er godt at være stærk, for så kan man få noget fra hånden. Hvem kan eksempelvis gøre mest ved klimaproblemerne: maskiningeniøren, eller professoren i moderne engelsk litteratur? ;-)

Bjarne Bisgaard Jensen

Broderskaber opstår når fagfæller finder sammen i et fagligt fællesskab og trives indenfor alle områder, såvel de tekniske som humaniora og samfundsvidenskaben osv. Det kan man selvfølgelig lægge noget odiøst i hvis det er det man vil

Lise Lotte Rahbek

Bjarne Bisgaard

Har er definitionen af et broderskab fra sproget. dk

"
Broderskab
det at være brødre; forhold mellem brødre (sj.); jævnfør søsterskab
#. samhørighed (og venskab) mellem to el. flere personer; jævnfør solidaritet, søsterskab
#. sammenslutning, forening el. anden form for fællesskab af især mænd der søger at fremme og værne om fælles interesser • fx et lav el. en loge;
#. rel.; fællesskab af munke tilknyttet samme kloster el. religiøse orden; .
"

Ordet broderskab har været brugt i historien i forskellige sammenhænge. Nogle af dem har at gøre med hemmelige broderskaber og loger som har øvet indflydelse i det skjulte, via korruption og pression.

Jeg føler mig bedst tilpas med, at ikke alle skal være ingeniører og være i broderskab,
men at nogen interesserer sig for historien og for sprogvidenskab og en masse andet.

Så¨dan kan man jo være så forskellige.

Bjørn Pedersen

Fra teksten til artiklens billede af studerende på Gammeltorv:

"Universiteterne har de seneste år oplevet stor stigning i antallet af ansøgere. Sidste år fik det Aalborg Universitet til at byde velkommen til de nye studerende med fælles morgenmad på Gammeltorv midt i Aalborg".

Fælles morgenmad for de studerende på Gammeltorv er da ikke noget nyt, eller relateret til en nylig stigning af ansøgere. Jeg sad selv samme sted i 2003 og nød gratis rundstykker og juice sammen med mine medstuderende.

Karsten Aaen

En lille anekdote fra min studietid i 1980erne, en måske to eller tre:

1) Bertel Haarder lukkede seminarier rundt omkring i landet som uddannede folkeskolelærere i 1980erne, (rygtet vil vide at det var de mest røde seminarier han lukkede...). Han brugte argumentet om at der var blev uddannet alt alt for mange folkeskolelærere. Og ja, det blev der måske, men i 1990, da jeg var færdig, eller i hvert fald i 1992, skete der det mærkelige, at der pludselig var mangel på - folkeskolelærere....

2) Bertel Haarder lukkede også en masse syge-plejeskoler i 1980erne, igen med argumentet om, at der var alt for mange sygeplejersker. I 1992 eller i hvert fald i 1994 var der mangel på - sygeplejersker.

3) Endelig fik Bertel Haarder i 1985 eller 1986 oprettet en ny kort handels-uddannelse, kaldet HA. (og nej, det står ikke for Hells Angels ;) ). Det var en kort 2½-årig uddannelse, Bertel Haarder nærmest tvang ned i halsen på universiteterne mv. Og i sommeren 1990, da jeg var færdig var den stående vits at man kunne fodre svin med HA'ere. Kort sagt: Der var alt, alt for mange af dem...

Og hvilken relevans har alt dette så, spørger I?

Relevansen er denne:

5-7 år tager det at uddanne en ingeniør eller længere. Om 5-7 år eller flere vil der derfor være en masse ingeniører, som ikke kan få arbejde, vil jeg vove at spå om fremtiden. Også 5-7 år eller længere tager det at uddanne humanister, f.eks. cand.mag.er i tysk, engelsk, fransk, dansk, historie, musik mv. Og alle som en kan de, hvis de vil, få arbejde som lærere i den danske gymnasieskole, da de fleste lærere her efterhånden er gået på pension. Men se det tænker systemet slet slet ikke på - fordi der er mangel på ingeniører nu er det altså ikke sikkert at der er mangel på ingeniører om 5-7 år, når ingeniørerne er færdige med deres uddannelse.

Hvorfor artikler om humanister altid skal nævne filosofi er mig altså en gåde? Og hvem der har mest chance for at gøre noget ved klima-forandringerne? Hvad nytter det at have en maskin-ingeniør til at gøre noget ved klima-forandringerne hvis folk ikke forstår det mest basale bag hvorfor der er klima-forandringer. Og netop her kan professoren i engelsk litteratur eller cand.mag.'en i dansk, tysk, eller engelsk formidle maskin-ingeniørens budskab til folk. F.eks. gennem at læse tekster på dansk, tysk, eller engelsk i det gymnasie, hvor de er ansat om netop klima-forandringer eller vindmøller...

Mit problem med at flere vælger ingeniør-studiet er dette: Mange der måske ikke har evnerne for at vælge et - lad os kalde det et matematisk-fysisk studie på højeste niveau - vælger det alligevel, fordi de tror, at det kan give dem brød på bordet. Og når så virkeligheden indfinder sig og de finder ud af de ikke kan finde ud af ligningerne, fysikken eller matematikken eller logikken bag det hele, ja så giver de enten op eller de hænger ved og bliver dårlige ingeniører. Og der havde det nok været bedre hvis de var blevet noget andet, f.eks. cand.mag. i engelsk og dertil professor i engelsk litteratur.

Og nu kan man ikke blive professor i engelsk litteratur medmindre man har en omfattende viden om det engelske sprog og dets grammatik også, medmindre ordet professor her er anvendt i dets angelsaksiske betydning, nemlig lærer. Men man bliver altså heller ikke cand.mag. i engelsk og dermed lærer i gymnasiet uden at have en omfattende viden om fonetik eller grammatik....

Christian Nissen

der vil sikkert ske det at flere højtuddannede kommer til at gå arbejdsløse i fremtiden, noget som allerede er ved at vise sig på nuværende tidspunkt.

Det er bare træls at samfundet så har brugt en del penge på uddannelse som som måske ikke har/får den tilsigtede værdi for samfundet.

Selvfølgelig har det værdi for den enkeltes udvikling og viden men de skulle jo helst bidrage til økonomien i posiktiv retning i kraft af jobs de kan bestride med den uddannelse de får.

Jeg har ikke løsningen på problemet em tror desværre at vi ser det forstærket i årene der kommer.

Det offentlige kunne sikkert bruge nogle nye hoveder men manglen på resurser vil kunne mærkes meget i fremtiden.

Steffen Gliese

Undskyld, men kan nogen ikke være så søde og rare at fortælle mig, hvad det er for ressourcer, der kommer til at mangle i fremtiden?
Bortset fra det, så var interessen for tekniske fag store i min og Karsten Aaens generation. På mit gymnasium var der én sproglig klasse og 4 matematiske. Og rigtigt mange ville være ingeniører, en del blev det også.
Personligt har min oplevelse på jobmarkedet været, at folk i meget høj grad er faldet tilbage på noget, de interesserede sig for i forvejen, og som så på en eller anden måde har fungeret som redningsplanke eller det, som de havde specielle forudsætninger for at kaste sig over. Sådan har jeg også selv haft det, jeg har endog med meget stor ihærdighed arbejdet på at få den uddannelse jeg fik med henblik på at lave det, jeg en del af min tid laver. Og sådan synes jeg jo, det skal være.
Det var fantastisk i gymnasiet at møde entusiastiske lærere, der kæmpede om vores opmærksomhed og også gav os indsigt i emner, som ikke var så alment tilgængelige, som de senere er blevet det. Utvivlsomt hjalp det faktum, at computeren stadig kun var en fantasi, også på koncentrationsevnen - der var ikke hele tiden en verden, man havde direkte adgang til, og man var derfor også nødt til at kæmpe for at komme til indsigt.

Peter Günther

det er altid EKSTREMT stressende at tage et valg, fordi man ofte ikke kan vælge Både A og B. Frygtindgydende.

Et af ethvert menneskelivs afgørende faser i ungdommen, er at træffe valg og tage ansvar for sit liv og hører med til at blive et voksent menneske..

@Karsten: Lige for at rette en misforståelse, der findes ikke dårlige ingeniører. For mig er det at være ingeniør mere et valg af livssyn end det er et stykke papir med en fin titel på, selvom jeg da blankt skal tilstå at jeg går op i min tittel, som jo altså er civilingeniør, ingeniør er ikke en beskyttet titel og det kan alle kalde sig.

Men hvis har valgt at gå i gang med et teknsik studie fordi man mener det er et godt livsvalg, er man allerede godt i gang som ingeniør: man har analyseret, konkluderet og er i gang med at implementere. Og så er man ingeniør. At vi så ikke allesammen kan opfinde fjernsynet eller neutronbomben har ikke noget med sagen at gøre, det at være ingeniør handler om livslang læring.

Jeg har selv en bachelorgrad som svagstrømsingeniør fra 1992 (proceskontrol) og fik min master i 1997 i Anvendt Signalprocessering og Implementation, men selvom jeg altså er svagstrømsingeniør har jeg næsten udelukket arbejdet som softwareudvikler siden jeg kom ud. Fordelen ved ingeniøruddannelserne er nemlig at de giver et kolosalt godt fundament for at komme videre, uanset hvor tæt på udgangspunktet man ender. Der er nemlig meget metode indlæring også, som kan bruges alle steder, eksempelvis mener jeg at vide at det normalt er fifty/fifty om det er over eller under halvdelen af alle danske topchefer der er ingeniører.

Så man er ikke "dårlig ingeniør" fordi man for valgt forkert fra starten af, det sker vel også indenfor humaniora, eller er argumentet at man altid kan blibe professor i moderne engelsk literatur? Hvis man har lysten til at gå i gang skal man gøre det, så kan man altid lave justeringer hen ad vejen. I Aalborg er der en basisuddannelse som alle ingeniør specialer skal starte på, og så kan man justere efter evner/lyst hen ad vejen. Eksempelvis var de dengang jeg gik der noget der hed "direktørlinjen" på maskinretningen, hvor folk der ikke var så gode til det tekniske kunne lægge mere vægt på økonomi og de andre administrative fag, og så blive ingeniør alligevel.

Steffen Gliese

Interessant, Lars Hovesen. I årgangene lige omkring mig valgte mange en ingeniøruddannelse, fordi der var mangel, da de begyndte i gymnasiet. Da vi var færdige i slutfirser, begyndelsen af halvfemserne var mange i årevis usikre på, om de nogensinde ville kunne bruge deres øjensynligt forældede uddannelse; men så blev de efteruddannet, og så gik det igen.