Læsetid 4 min.

Fed mad er fedt, men fedme er ufedt

I dag skal man være så godt et menneske, at man kan hengive sig hedonistisk til livet og samtidig forblive tynd. Det afspejles på tv, hvor Price og Blomsterberg ikke ligefrem sparer på kalorierne, for selv om fedme er ufedt, er fed mad in-mad
Mette Blomsterberg sparer ikke ligefrem på kalorierne i mad-programmet ’Det søde liv’

Mette Blomsterberg sparer ikke ligefrem på kalorierne i mad-programmet ’Det søde liv’

Esben Salling

20. juli 2012

En hel pakke smør syder og bobler i en gryde. Foran komfuret pisker James Price citron, sennep og rigelige mængder mayonnaise sammen i en skål, og bagefter hælder han olie i.

»Jo mere olie man knalder i, jo tykkere bliver mayonnaisen,« siger han til sin bror.

Ind gennem de store vinduer står solen, og den kaster lys på de blanke paneler, der danner rammen om de tos tv-køkken. Det hele er lækkert, forfinet og fyldt med mad. Fed mad.

Tidligere på ugen kunne Information berette, at danske avisers omtale af fedme er totalt ensidig. De overvægtige beskrives stort set altid som dumme, lød det. Fattige, svage og bosat i Udkantsdanmark. Men selv om den overvægtige dansker ikke fremstilles positivt i medierne, og selv om helse er vor tids kongstanke, så stopfodres vi med tv-programmer om mad, hvor sundheden langtfra er i top.

Ifølge en opgørelse, Søndagsavisen har foretaget, beskæftiger tv sig i dag otte gange så meget med madlavning som for fem år siden. I 2007 var det ugentlige timetal for mad-programmer fem, i dag er det 38 timer.

I primetime tirsdag aften viste DR2 for eksempel dokumentaren Kagernes konge, som handler om en fransk konditor, der deltager i en stor konkurrence om at lave de bedste kager.

Og to af de mest populære madprogrammer i Danmark er Spise med Price og Mette Blomsterbergs Det søde liv. Brødrene Price laver fed mad med smør, og Blomsterberg lever sødt med sukker og kager.

»Idealet er at være slank og samtidig være livsnyder,« siger sociolog og professor ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet Lotte Holm.

»I hvert fald er det et middel- og overklasseideal, at man helst skal være kreativ i forhold til madlavning. Det at lave mad er konkret sansemættet arbejde uden abstraktion, men rettet mod øjeblikkelig glæde, og det kan være en reaktion på vores arbejdsliv, hvor abstrakte størrelser, computerskærme og papir fylder,« siger hun og understreger, at det slanke og hedonistiske ideal for mange er en slags demonstration af kontrol over sig selv, sin krop og sin karriere. Særligt når det netop er dyr, lækker og fed mad, man indtager.

Lidt, men godt

Livsstilsekspert og direktør i Drømmefabrikken Helle Lundsgaard kalder det et »pudsigt modsætningsforhold«, at den kreative overklasse dyrker den fede mad, men det handler om at kunne vise, at man netop kan håndtere det.

»De fleste i den kreative overklasse er slanke, og for dem er det nødvendigt at vise, at man har selvkontrol. Man ønsker at vise, at man har styr på livet og sin karriere ved at leve sundt, løbe i fritiden, men også spise overskudsagtigt,« siger hun.

Og hun bakkes op af sociolog Birthe Linddal.

»Det er et stort paradoks, men det er en tendens i tiden. Mens for mange kalorier specielt er et problem blandt de socialt dårligst stillede, tillader de ressourcestærke med styr på sundheden den lille synd og den gode smag,« siger hun og forklarer, at light-produkter var populære for ti år siden, men at udviklingen er vendt, og at tendensen i dag peger på rene råvarer, som gerne må være usunde.

»Lidt, men godt,« siger hun.

»Det er moderne for den kul-turelle middel- og overklasse at signalere overskud og rigtige prio-riteter gennem maden, også selv om den ikke altid er kaloriefattig.«

Livsstilseksperten Helle Lunds-gaard mener ikke, at de ’usunde’ madprogrammer er et nyt fænomen, men hun påpeger, at det kan undre, at programmer, hvor man steger i rigeligt smør og laver søde desserter, er blevet så udbredte, samtidig med at der er en tendens til, at man skal spare på fedtet og være slank.

»Det er et tegn på, at vi vil det hele. Og skal vi synde, kan vi lige så godt gøre det med stil,« siger hun.

Hun understreger dog, at ’rene produkter’ er in, og at vi hellere vil have en god historie om varens autentiske oprindelse, end vi vil have store mængder tvivlsomme lightprodukter.Men ifølge Birthe Linddal handler det også om, at vi er ved at være trætte af sundhed-sundhed-sundhed.

»Hvis tv-kokkene laver koldskål, er det gerne fyldt med fløde, for der skal være plads til forkælelse,« siger hun.

»Selvdisciplinen skiller i høj grad fårene fra bukkene, og hvis man vil signalere, at man har succes i livet, må man nødvendigvis også holde den slanke linje og samtidig spise lækkert og fedt indimellem. Det handler om en eller anden form for selvdisciplin, hvor man vælger til og fra, men holder fast i sin diskurs i livet.«

Fristende

»I madkulturen er der for øjeblikket ny fokus på nydelse og sanselighed,« siger Bi Skaarup, madhistoriker og præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi.

»Vi har været igennem det med, at vi skal spise sundt. Nu skal vi lære at nyde maden og lære at nyde god mad,« siger hun og påpeger, at nydelsen hænger sammen med manges kamp for at være veltrænede og se godt ud, og der er prestige i både fed mad og veltrænethed.

Det er professor Lotte Holm enig i. Hun hævder dog, at det er pinligt at være slank, hvis det altså det indebærer, at man ikke under sig selv noget som helst.

»Idealet er, at man skal nyde livet, have det godt med sin mad, men for alt i verden ikke være fanatisk. Så hvis man kan jonglere med fede sovser og samtidig være slank ... dét er idealet.«

Men hvilken betydning har det for de, der rent faktisk kæmper mod overvægten, at middel- og overklassen dyrker den fede og usunde mad for at demonstrere kontrol over kroppen? Næppe den helt store, mener Helle Lundsgaard.

»For dem, der ikke er så disciplinerede, at et syndigt måltid afføder tilsvarende kalorieforbrænding i form af motion, kan det være et problem hele tiden at blive udsat for fristende madprogrammer på tv,« siger hun.

»Men det opvejes til en vis grad af et tilsvarende antal slankeprogrammer.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Det gælder om at foretage sig så meget spændende, som optager hænderne,
at man ikke samtidig kan stå og lave mad eller spise det.
Jeg personligt hælder til at slå søm i og denslags.
Det er faneme ikke nemt at putte fed eller fedtet mad i ansigtet, når man har hænderne optaget med søm, skruemaskiner og andet grej. Det er faktisk noget grisseri.
Havearbejde kan også anbefales. Især hvis man ikke vasker hænder alt for tit, hæmmer det også appetitten.

Bortset fra det, så er jeg lidt træt af den super-selvkontrollerede klasse. De er mildest talt røvkedelige, selvom de spiser godt. :-)

Brugerbillede for Nick Mogensen
Nick Mogensen

Mange af de angiveligt selvkontrollerede kan have andre problemzoner. Mange af sandsynligvis vældig konformeret af sportsmagasiner eller kollegaers pralende maraton bedrifter.

Spise med Prize er på mange måder et pseudo-venden-tilbage-til-gamle-dage madprogram, som frembringer folks minder om bedstemors smørbrug. Faktum er, at "rigeligt med smør" er et skodtema for et moderne madprogram. Det er nemlig oftest tydeligt unødvendigt, at bruge så meget smør som dette program angiver. Alle ville blive tæskefede hvis de spiste som mange madprogrammer angiver. Det handler om at finde sin egen balance.

Brugerbillede for Søren Lom

Nu har man jo aldrig fundet en forklaring på hvorfor folk bliver tykke, men man ved nu at det ikke skyldes fedt - altså den naturlige slags.
Årsagen skal nok findes i de industrielt modificerede fedt- og sukkerstoffer, så madprogrammerne gør folk tyndere. De viser jo at man skal lave hjemmelavet mad med naturlige ingredienser f.eks. smør og ikke margarine.
Så artiklen har fået helt galt fat i emnet. At de fleste så ville blive ruineret hvis de skulle leve efter Price og Blomsterbergs recepter er en anden historie.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Nu er det jo i mindre grad fedt end uforbrændt kulhydrat, man tager på af, så der er måske lidt af forklaringen.
Men ellers er det da rigtigt, at man ikke skal bruge så meget fedt som Brdr. Price, hvis det også skal smage godt. Det er imidlertid lettere at tabe sig, hvis man gør noget ud af måltidet.

Brugerbillede for Anders Krog

Du har fat i noget Søren Lom. Kaldes det ikke " det franske paradoks", at franskmænd spiser stik imod alle kostråd men er slanke og lever længere. Måske fordi de laver maden selv.

Brugerbillede for Anders Krog

Du har fat i noget Søren Lom. Kaldes det ikke " det franske paradoks", at franskmænd spiser stik imod alle kostråd men er slanke og lever længere. Måske fordi de laver maden selv.

Brugerbillede for Anders Krog

Du har fat i noget Søren Lom. Kaldes det ikke " det franske paradoks", at franskmænd spiser stik imod alle kostråd men er slanke og lever længere. Måske fordi de laver maden selv.

Brugerbillede for Anders Krog

Du har fat i noget Søren Lom. Kaldes det ikke " det franske paradoks", at franskmænd spiser stik imod alle kostråd men er slanke og lever længere. Måske fordi de laver maden selv.

Brugerbillede for Anders Krog

Du har fat i noget Søren Lom. Kaldes det ikke " det franske paradoks", at franskmænd spiser stik imod alle kostråd men er slanke og lever længere. Måske fordi de laver maden selv.

Brugerbillede for John Robert Parkins
John Robert Parkins

Gastro-porn!!!!
Madlavning synes at være noget, vi kun ser på tv i disse dage, og mens vi sidder og savle, mens du ser tv-kokkene tilberede måltider egnet til en konge (og gøre det ser let ud med i købet), vi synes at begrænse sig egne bestræbelser på at købe den bog, som går sammen med tv-serien, og læse opskrifterne højt. Det er ikke hedder "gastro porn" for ingenting - de fleste af vores kogebøger er der til pynt og savlen alene, og sjældent bliver bragt ud af deres skjulesteder i køkkenet ved særlige lejligheder! Det er billigere at være fedt!

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det er en daglig fornøjelse at planlægge og fremstille et varieret måltid.
Hvis man derimod en dag må have kage, er der ingen grund til at afstå - man skal så bare ikke spise andet den dag.

Brugerbillede for Arne Astrup

jeg synes det er en fin artikel, som sætter fokus på et reelt paradoks, som vi har været opmærksomme på gennem de sidste 10 år. For at tilgodese både madlavning med velsmag og sundhed etablerede vi netop OPUS Centret, som tværvidenskabeligt har skabt Ny Nordisk Hverdagsmad, som både er sund, miljørigtig og tilgodeser manges behov for kulinariske oplevelser. På den måde behøver der ikke være et paradoks mellem at gå op i madlavning og samtidig holde en normal vægt.

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Mad skal der jo til.

Smager den godt og er den samtidig sund, er det væsentligste på plads.

Men de mange mad-programmer på tv og de mange restaurant-anmeldelser i aviserne er da noget af det mest gabende kedelige. Er der virkelig så mange, der ser/læser dem?

En udmærket artikel, der fint belyser det paradoks, at ligner man en bønnestage, kan man svælge i fløde, sukker, dyr chokolade og vine uden misbilligende blikke og kommentarer.

Brugerbillede for Knud Madsen

@ Arne Astrup
Som tidligere discipel i Shopus, kan jeg kun bekræfte dine betragtninger.
Vi lever stadig efter principperne, men ved ihærdighed kan det lade sig gøre at overspise, og så alligevel blive trind! :-)

Men helt enig, sund mad behøver overhovedet ikke at være trist, slet ikke!

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Maj-Britt Kent Hansen, som så meget andet i vor tid mangler humoren! Politikens madanmeldelser i gamle dage med Kaufmann og Dwinger var jo giftigt-morsomme, men nu er andægtigheden virkelig dræbende.
Jeg husker med vemod Kaufmanns anmeldelse af "Bøf og Ost", der blev sablet ned - og som svarede igen med en annonce om, at man ikke kan gøre alle tilfredse, og at de da var der endnu - men nok med lidt bedre plads i de kommende dage.
Jeg har ikke sat mig så meget ind i det dér umami, alle nu taler om; men snakken har gjort mig opmærksom på, at mange smagsingredienser intuitivt er det, jeg bruger i måltidet, når jeg er på kur. (ikke voldsomt, jeg skal bare helst tabe 4 kg. mere).

Brugerbillede for Rolf Hansen

Nu er det jo også en myte at fed mad skulle være mindre sundt og gøre en mere fed.

Man kan også blive fed selvom man kun lever af gulerødder, det afhænger helt af mængden man spiser, og det kan godt være der er flere kalorier i fed mad, til gengæld mætter fed mad også dobbelt så godt og vi har brug for både mættet og umættet fedt. Til gengæld har vi ikke brug for sikker, som vi indtager i store mængder.

Brugerbillede for Knud Madsen

@ Rolf Hansen. Det har du delvist ret i, men tvinger man sig så til at overspise af den fede mad, ja så går det ekstra stærkt med at komme sig. Taler af erfaring.

@ Peter Hansen. For din egen skyld bør du jagte viden om umami! :-)

Brugerbillede for Karsten Aaen
Karsten Aaen

Hvem er den kreative klasse egentlig? Og har vi her i Danmark, ikke mindst takket være Dt Radikale Venstre, misforstået Richard Florida's begreb om den kreative klasse....

----

Man kan sagtens lave en god bearnaise eller hollandaise sauce med smør, man skan bare bruge cirka halvdelen af det smør, som står i opskriften. Og faktisk synes jeg også det smager bedre...

Franskmændene spiser fedt mv. - men de spiser faktisk ikke så meget som vi gør heroppe. Og så er der også det at i hvert fald på landet sidder man stadigvæk og nyder maden i 3-4 timer i gode venners selskab. Og det nedsætter også folks madforbrug vil jeg tro.

Noget andet er at BT faktisk har kørt en artikel i den uge om selen, et grundstof, som der ikke findes nok af i den danske jord, og som videnskaben faktisk har påvist, at vi skal have, bl.a. for at undgå diabetes 2.

Artiklen mangler det grundlæggende at der er folk der kan spise is, flødekager, wienerbrød mv. uden at tage særligt meget på - og så er der folk som bare skal kigge på et stykke wienerbrød, så hopper kalorierne op på dem.....

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Det er svært så ondt i ”leveren” folk har over at nogen kan lide at se madprogrammer, hvor de selv elsker at se svenske krimier. Er der nogen der har regnet på stigningen i timeantallet for krimier og udviklingen i ekstrem voldsscener, eller er det bare helt i orden og naturligt at det er sådan?

”Ifølge en opgørelse, Søndagsavisen har foretaget, beskæftiger tv sig i dag otte gange så meget med madlavning som for fem år siden. I 2007 var det ugentlige timetal for mad-programmer fem, i dag er det 38 timer.”

Det må være når de tæller alle genudsendelserne med, og muligvis regner programmer med fra alverdens satellitprogrammer. Over 5 timer om dagen…!

Jeg vil gerne have noget ordentligt at spise, og ser brdr. Price på samme måde som andre fornøjer sig med at se mord og lemlæstelse, og jeg bliver inspireret til selv at prøve noget nyt ind imellem, og ja, det hænder også at jeg bruger smør og piskefløde. Desuden har jeg flere kogebøger, som jeg ikke føler mig forpligtet til at læse i hver dag, ligesom der er andre bøger der bare står i reolen, og som jeg aldrig læser mere end én gang.

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Peter Hansen - du har ret. Anmeldelserne nu om dage er ofte (selv)højtidelige.

Det får mig til at tænke på, hvad man kan opleve på de velanmeldte restauranter. I ren benovelse over at være til stede opfører visse storskrydende - fortrinsvis mandeselskaber, undskyld, undskyld - sære ritualer ved afgivelse af ordre til tjeneren, ved omgang med vinglassene og i den indbyrdes samtale.

Umami! Er det ikke en slags smagsforstærker? Som det tredje krydderi?

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Nej, umami, som jeg forstår det, er den syntese forskellige smage giver - altså at tilstedeværelsen af sødt og surt, salt og bittert tilsammen giver en stærkere og meget tilfredsstillende smagsoplevelse.

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Hvordan kom svenske krimier lige ind i diskussionen? Og som noget dem, der ikke ser madprogrammer, så ser?

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

"Umami udgør efter surt, sødt, salt og bittert, den femte grundsmag som menneskets smagssans kan registrere .
Både betegnelsen og begrebet er relativt nye i madlitteraturen, og ordet kommer fra japansk.
Opfattelsen af umamismagen skyldes at smagsløgene registrerer carboxylatanionen fra glutaminsyre, en naturligt forekommende aminosyre i kød, ost, supper og andre proteinholdige fødevarer.
Salte af glutaminsyrer hydrolyserer nemt og giver samme smag, hvorfor de ofte benyttes som smagsforstærkere. Det mest kendte af disse salte er mononatriumglutamat, også kendt som det tredje krydderi."

Brugerbillede for Arne Astrup

@Rolf m.fl.
Jeg tror ikke det er muligt at blive fed af gulerødder, broccoli og kål, medmindre man lyder af en svær spiseforstyrrelse. Hemmeligheden ved at ændre på kostens sammensætning er at man kan opnå en større mæthed for færre kalorier, og det er det vi udnytter i OPUS med Ny Nordisk Hverdagsmad. Man kan også gå lidt hårdere til den som f.eks. Verdens Bedste Kur (jeg har skrevet med Christian Bitz). Tilsammen har de solgt over 100.000 ex, så der er mange der synes at velsmag, gastronomi og sundhed kan forenes. PS: Jeg elsker også Price & Price ! kh God weekend

Brugerbillede for Arne Astrup

@Rolf m.fl.
Jeg tror ikke det er muligt at blive fed af gulerødder, broccoli og kål, medmindre man lyder af en svær spiseforstyrrelse. Hemmeligheden ved at ændre på kostens sammensætning er at man kan opnå en større mæthed for færre kalorier, og det er det vi udnytter i OPUS med Ny Nordisk Hverdagsmad. Man kan også gå lidt hårdere til den som f.eks. Verdens Bedste Kur (jeg har skrevet med Christian Bitz). Tilsammen har de solgt over 100.000 ex, så der er mange der synes at velsmag, gastronomi og sundhed kan forenes. PS: Jeg elsker også Price & Price ! kh God weekend

Brugerbillede for Sune Olsen

Brødrene Price er jo ikke ligefrem slanke, så de er da et meget godt forbillede for den (rigtig gode) mad de laver.

Brugerbillede for morten hansen
morten hansen

Sociologer tilhører behavourist-kategorien.

I dette tilfælde udtaler en sociolog sig om et emne, hvor han er på udebane, og ikke har gidet at gøre sit hjemmearbejde.

Fedme skyldes ikke fedt, det skyldes sukker. Industrimad er PUMPET med sukker, og vi kan ikke tåle det. Vi kan heller ikke tåle hvidt mel og dets overbud af stivelsessukker. Vi kan ikke tåle fødevarer fra udpint jord. Vi kan ikke tåle giftrester i mad. Vi kan heller ikke tåle gen-modificeret mad. Og vi kan OVERHODET ikke tåle mad, der mangler de essentielle fedtstoffer.

Mad kunne være - og var oprindelig - vores allesammens forebyggende medicin. I stedet har industrien gjort det til en gift. Forleden lovpriste en kvindelige sociolog industrimadens velsignelser.

Der findes SÅ meget skadelig misinformation om fødevarer og ernæring, at man ikke ved, hvor man skal begynde. Det gælder desværre både indenfor videnskab og medier. Og politikere, der træffer afgørende og indgribende beslutninger på vores allesammens vegne lader sig villigt og ubekymret fodre af begge.

Fordi politikere ikke har gjort deres hjemmearbejde, har de sat en fedtforskrækkelses og antikolesterol og jeg-skal-gi-dig-ska-jeg-kampagne inkl. en fedtbeskatning i værk. Virkningerne vil ramme vores børn og børnebørn, hvis det ikke stoppes. Og det kan kun stoppes ved at bøtten vendes og REEL information slår igennem. Da det ikke sker i mainstream-medierne, kan det kun ske i de alternative medier og ved, at folk tager skeen i egen hånd og gør det hjemmearbejde, videnskaben, medierne og politikerne ikke har gidet, turdet eller evnet. Eller som en check ned i lommen har sat forpurret.

Brugerbillede for Knud Madsen

Jeg håber virkelig, at de mange, efterhånden ret gode og hyggelige madprogrammer, inspirerer folk i almindelighed til at gå ombord i madlavning.
Uanset alt andet, er det da for de allerfleste en glæde at få ordentlig mad, i stedet for en industrielt, underligt fremstillet kemibombe.
Det kan da være OK i en snæver vending at lade sig nøje med en pizza, men hvis man gerne vil have lidt glæde i sit liv, så er egen madlavning et must! :-)

Brugerbillede for Lars Andersen
Lars Andersen

Arne Astrup. Vi er stadig mange der husker dengang du sagde at kun fedt feder og sukker kunne man bare spise. Det var dengang du van ansat af sukkerindustrien. Hvilke interesser varetager du så nu?

Brugerbillede for Suz Skov

Storm P skrev:

Det er let at blive svær, men det er ualmindelig svært at blive let.

Brugerbillede for Peter Günther
Peter Günther

..sålænge man spiser u-bevidst og alene for at høre med i en livsstils-gruppe har man ikke fattet pointen.

At spise skal være en nydelse, OG samtidig understøtte kroppens behov for fornyelse og derved sundhed.

Spise som trøst og for at dæmpe psykens råb om hjælp danner et misbrug.

Brugerbillede for Rolf Hansen

Arne Astrup:

Folk der er svært overvægtige lider også af en svær spiseforstyrrelse eller andet psykisk problem. I det hele taget har man ikke en sund tilgang til mad hvis man ikke kan føle efter og realistisk fornemme hvornår man har fået den nødvendige antal kalorier at spise og føle sig mæt. Det kan være man har en overdrevet trang til at spise for at blive mere lykkelig, hvilken igen kan skyldes forskelige årsager, lige fra depression til sværere psykiske lidelser eller sociale og personlige problemer.

Brugerbillede for Nick Mogensen
Nick Mogensen

@Morten Hansen.

Jeg synes du har nogle gode pointer. Visse undersøgelser viser bl.a. at fedtet i ost, fx i 'parma-ost', er gavnligt og nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme.

Jeg er helt enig for så vidt angår det - i mine øjne - dybt usunde ved færdigproduceret mad. Her er det dog ikke alene sukker, men også salt i overdosis der gør sig gældende, som spiller på blodproppernes bane.

Jeg synes dog du er rigeligt retorisk, når du angiver at:

"Fedme skyldes ikke fedt, det skyldes sukker".

Langt hen af vejen er det rigtig nok, men fedtet, især det usunde af slagsen, er også 'partner in crime', når det angår fedme/dårlig livsstil.

Dertil må man lægge den manglende fysiske aktivitet mange borgere 'lider' af.

Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Hva' med os, der har en høj metobolisme, og som kæmper for at holde BMI indekset oppe? Ingen sympati, ingen medfølelse, kun hån og spot.
Hvorfor er det altid de fede, der løber med sympatien???

Brugerbillede for Nikolaj Petersen
Nikolaj Petersen

Nu er jeg laktose intolerant dvs mine tarme er ude af stand til at spalte noget i mælken, så det farer lige igennem mig ala chokolademælk.
Spørgsmålet er om der er flere stoffer i mad som man kan være intolerant overfor der i virkeligheden holde en slank, jeg har kendt en del som ikke får følgesygdomme eller tager på uanset hvor meget de indtager af usundt, der er nok også en del andre faktorer højt stofskifte ect..
det er noget vrøvl at folk bliver påvirkede af madprogrammer, det er kulturelt inkorporeret fra barnsben intet andet, manipulation via reklamer vaner osv..

Sider