Nyhed
Læsetid: 4 min.

Finanstilsynet risikerer at puste til krisen

Et nyt sæt stramme regler fra Finanstilsynet skal tvinge de danske banker til at rette op på fortidens uforholdsmæssigt store optimisme. Men spørgsmålet er, om tiden er den rette, eller om stramme regler midt i en krisetid nu blot gør bankerne unødvendigt pessimistiske
Indland
21. juli 2012
Dansk landbrug risikerer at få vanskeligheder med at opnå de nødvendige driftkreditter, efter at Finanstilsynet har strammet reglerne over for bankerne.

Dansk landbrug risikerer at få vanskeligheder med at opnå de nødvendige driftkreditter, efter at Finanstilsynet har strammet reglerne over for bankerne.

Nicolai Howalt

Nye regnskabsregler fra Fi-nanstilsynet har allerede givet en række store banker trecifrede milliontab. En række små banker kan følge efter.

Reglerne skal tvinge bankerne til at tage de tab på ejendomsudlån, som de hidtil har kunnet udskyde. Men tabene gør bankerne mere sårbare og naturligt mere forsigtige med udlån. Dermed har man dilemmaet, siger Jan Holm Ingemann, der er lektor i landbrugsøkonomi på Aalborg Universitet.

»Det fundamentale problem er, at den finansielle sektor har ydet belåning, som i højere grad var på baggrund af nogle forventninger til fremtidige prisstigninger, end på baggrund af det produktmæssige afkast,« siger Jan Holm Ingemann.

»Dilemmaet er så, at hvis man skal til at skifte praksis – og det er der noget, der taler for kunne være fornuftigt – så gør det ondt.«

Kort fortalt vil Finanstilsynet med de nye regler indsnævre bankernes spillerum for selv at skønne sig frem til, hvor meget deres udlån i ejendomme og landbrug er værd. Ændringerne kommer blandt andet på baggrund af de dårlige erfaringer med Amagerbanken, der formåede at skjule sine egne svagheder i regnskaberne.

Eksempelvis kræver Finanstilsynet nu, at bankerne skal værdiansætte de ejendomme, som kunderne har lån i, som om de skulle sælges inden for seks måneder. På den måde skal de skærpede regler tvinge bankerne til at forholde sig til, når en ejendom eller et landbrug objektivt set er faldet i værdi.

Da de nye nedskrivningsregler var i høring i marts, lød bekymringen fra blandt andet foreningerne Lokale Pengeinstitutter og Landbrug & Fødevarer, at sådanne stramninger midt i en økonomisk krise ville overdrive værdiforringelserne og dermed blot forværre krisen, fordi bankerne så ville være mere karrige med udlån.

Men det afviste Finanstilsynet med en bemærkning om, at der var tale om en »relevant opstramning« på de nødlidende ejendomslån, som kun ville berøre en mindre gruppe pengeinstitutter.

Unødvendige tab

Nu ser man imidlertid de første konsekvenser af de nye regler i bankernes halvårsrapporter, som er begyndt at blive offentliggjort.

Jyske Bank harmåttet nedskrive udlån for ekstra 900 mio. kr., Spar Nord for 96 mio. kr. og Sydbank for op imod 600 mio. kr. Også Nordea har måttet nedskrive mere end 500 mio. kr. på udlån, men har dog ikke opgjort, hvor meget af det, der skyldes de nye regler.

De store tab gør bankerne mere sårbare, og reglerne kan også have ramt en række mindre banker, som endnu ikke har fremlagt halvårsregnskab, siger John Norden, adm. direktør i den uafhængige bankportal Mybanker.

»Problemet er, at bankerne skal gøre ejendommene op ud fra en realistisk pris på et marked, der måske ikke eksisterer i øjeblikket. Så er det svært at sige, hvilken pris du med sikkerhed kan sælge ejendommen for inden for seks måneder. Det er en relativ konservativ betragtning, og man kan diskutere, om det er for meget. Det kan være med til at skubbe til læsset,« siger John Norden.

Med et lidt længere tidsperspektiv kunne man måske få en højere pris, og på den måde kan man sætte spørgsmål ved, om Finanstilsynet presser nogle tab igennem hos bankerne, som ikke behøvede at være der.

»Finanstilsynet kan stort set sætte priser og regler op på en måde, så enhver bank kan komme i knibe. Det store spørgsmål er så, om det er med til at skabe sikkerhed – en finansiel stabilitet – eller det modsatte,« siger John Norden.

Ingen undskyldning

De nye regler øger ikke lysten til at tage risici på fast ejendom, sagde direktør i Jyske Bank, Anders Dam, i forbindelse med bankens tab.

Helt konkret kan det blive sværere også for private boligejere at optage lån, vurderede professor Casper Rose, CBS, i den anledning.

Men Finanstilsynets nye retningslinjer om seks måneders-perioden er ikke en stramning, selv om det bliver fremlagt sådan, siger Jørn Andersen, chef for kontoret for realkreditinstitutter, der samtidig er ekspertisecenter for ejendomsrisici.

Der er tale om en mangeårig praksis, der nu blot er kommet på skrift på også andre områder end realkreditområdet,« siger Jørn Andersen.

Hvad angår de jordpriser, som Finanstilsynet har meldt ud, har det været en reaktion på, at der nogle steder ikke rigtigt bliver handlet landbrugsejendomme.

»Så kan man ikke bruge undskyldningen, at der ikke handles noget, så det derfor kan være svært at få fastslået jordprisen,« siger Jørn Andersen og understreger, at hvis institutterne selv har mere detaljerede oplysninger om markedsværdier i det konkrete område, kan de også bruge dem.

Ifølge Jan Holm Ingemann risikerer man dog at ramme de regionale pengeinstitutter uforholdsmæssigt hårdt, da de i høj grad finansierer landbrugsejendomme. Det kan igen gøre det vanskeligt for landbruget at opnå de nødvendige driftskreditter, og så har man pludselig forstærket krisen.

»Nu skal vi så passe på ikke at gå i den anden grøft og tro, det bare bliver ved med at gå nedad. Der kan den her disposition være med til at forstærke en nedadgående tendens, så vi får bremset for meget op,« siger Jan Holm Ingemann.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Split landbrugsejendommene op i brug på 30 til 60 tønder land, byg præfabrikerede smågårde og gør de store landbrugsejendomme til maskin- og lagercentraler i et kollektiveret økologisk bæredygtigt landbrug. Det vil gavne beskæftigelsen med mindst 20.000 job.

Hvordan kommer jeg til den konklusion på finansartikel om dansk bankvæsen, helt uden kød på?

stramme regler midt i en krisetid nu blot gør bankerne unødvendigt pessimistiske

...Jamen det er rigtigt - man skal da ikke være 'unødvendigt pessimistisk' - bankdirektører er da intelligente mennesker så det må de da nemt kunne forstå.

store banker har trecifrede milliontab - og nedskriver udlån
og dårlige erfaringer med Amagerbanken

Det viser sig jo netop i Amagerbankens tilfælde at nedskrivningerne ikke var tab, men at udlånene tilbagebetales.


De nye regler øger ikke lysten til at tage risici på fast ejendom

Nej risici skal man ikke løbe i disse tider...

Og så kommer vi endelig til noget med ’kød’ på:


det gør det vanskeligt for landbruget at opnå de nødvendige driftskreditter

Måske skulle samfundet tage tyren ved hornene og indse at de landmænd der har troet at dygtigt landmandskab, er at pine den sidste krone ud af jord, dyr, natur og miljø, mens de spillede roulette på valutabørsen, ikke skal sidde på magten over dansk landbrugsjord. - de ejer jo ikke jorden de forpagter den af låneinstitutterne.

Derfor min indledning.

Niels Engelsted

Det gør altid ondt, når luften skal lukkes ud af en boble. Men det er vel bedre end den bare brister og river landet med i faldet.

Iøvrigt må man formode, at de nye regler er afstemt med--too big to fail--Danske Bank, så de mulige banklukninger bliver blandt de mindre banker og overkommelige for finansiel stabilitet.

Værdierne findes stadig i jorden og i landbrugsejendommene, så det er kun belåningen af den forventede vækst i produktionen - som vore natur alligevel ikke kan bære - der skal på tabskontoen. Det er nu eller aldrig hvis Danmark ønsker en ny lanbrugsprofil med bæredygtighed og mange flere beskæftigede - og eksportmarkedet? Der begrænser vi blot importen af personbiler og fladskærme - det vil tvinge Volkswagen og Samsung til at flytte noget af deres produktion til Danmark.

Steffen Gliese

Og når man så tænker på alt det, man lærte om skolen, om det cykliske liv på landet, hvor årstid følger årstid og livet præges af uforanderlighed, nærmst tilbage til jernalderen.

Peter, jeg tror mange, der i dag ved det er urealistisk at komme ind i et dansk landbrug uden de har 10 mil. i lommen, vil lade sig friste - sådan er vi med vores mange intelligenser så forskellige ;-)

Claus Piculell

Undskyld, jeg må være gået forkert.
Jeg må være kommet til at skrive Jyllands-Posten, hvor jeg ville søge efter Information ...

Hmm..unødvendig pessisme fordi de ikke kan få lov til at opretholde en naiv optimisme om at selv den værste bunke mursten ude på bøhlandet ville blive flere millioner værd, hvis man lige smed et samtalekøkken til 100.000 i det.

Bankerne har været stærkt medvirkende til at puste boblen op og har jongleret med værdier, som i bedste fald er fiktive. Tilsyneladende kan man ikke klandre dem for det.

Fornemmer jeg en vis arrogance overfor et erhverv der eksporterer for 70 mia. kr. og som er en bombe under både landets økonomi og miljø?

Split realkreditten ud fra bankerne igen og fjern indskydergarantien fra banker der blander almindelig bank med finansspekulationer.

John Fredsted

"Reglerne skal tvinge bankerne til at tage de tab på ejendomsudlån, som de hidtil har kunnet udskyde."

Jamen, det er da fantastisk. Jeg var slet ikke klar over, at der var en sådan fornuft tilbage.

randi christiansen

Man er jo nødt til at se på ´de dynamiske effekter´. Hvor havner sorteper - hvis det som sædvanlig er hos kunderne, må modellen strammes op.

Jeg stemmer på Finanstilsynet til næste valg.

I <3 U.

Staten Danmark fremfor Bankstaten DKK.

Det er en kamp om, hvem som skal betale regningen. Eliten, som jeg efterhånden må konkludere omfatter landbruget, når man ser hvor nemt de kommer igennem med deres dagsorden, vil vælte regningen over på alle andre end sig selv, og det er på skatteyderne og i sidste instans de svageste.

Så er den ikke længere.
Al hylen op om, at tiltag skaber usikkerhed i markedet, bremser væksten osv. skal ses i dette perspektiv.

Ligesom bankerne burde nationaliseres, da de ikke kan varetage den funktion, som deres eksistens berettiger, burde også landbruget nationaliseres og genudstykkes med henblik på fremtiden - hvilket betyder mindre, økologisk landbrug, drevet af mennesker med kærlighed til naturen.

Har finanstilsynet ikke hele tiden haft benzin i deres brandslukkere?

Søren Kramer

Økologi ala Nord Korea

Søren Kramer

Nyhed:
finanstilsynet kræver at bankerne værdisætter ejendommene til det de er værd.

Reaktion fra Informations debat panel:
Finanstilsynet kaster benzin på bålet. Indfør i stedet Nordkoreanske styringsmodeller.

Martin B. Vestergaard

Der var engang dem der lånte penge ud måtte bære risikoen ved deres forretning og derfor tog høje renter, og jo mere risikabelt et udlån jo højere.

Mon ikke det ville være en god ide at komme tilbage dertil, om det er det rigtige tidspunkt at stramme op overfor bankerne eller ej og om 6 måneder er den rigtige horisont kan man så diskutere. Men at bruge en stramning overfor bankernes regnskabspraksis, og evt. overbelåning af landbruget, til at argumentere for at indføre små enkeltmands brug eller kollektiver...

Ja, lad os alle sammen drage ud på landet og leve direkte af jorden, så skal det nok gå godt med miljøet, økonomien, betalingsbalancen, arbejdsløsheden, sundheden ... det gik jo så godt i Cambodja.

Niels Engelsted

Bankerne har bogført deres aktiver (udestående fordringer) til fiktivt høje værdier for at undgå nedskrivninger og tab, der reducerer deres kapitalgrundlag og dermed udlånsmuligheder ved gearing.

Det siger Finanstilsynet så nej til. og bankerne beklager sig.

Men det er jo ikke til den aktuelle markedsværdi, som bankerne nu skal bogføre deres aktiver, men til den forventede værdi inden for 6 måneder, og der forlyder ikke noget om, hvad der sker, hvis de mod forventning forventer galt.

Så måske lyder kravet skrapt, men det er forsynet med rigelig elastik.
.

Søren Kramer

Regnskaber er også en socialkonstruktivistisk størrelse. Men tallene der indrapporteres er bevis nok på at de ændrede regler har effekt.

Reglerne ændrer dog ikke ved det grundlæggende problem at sel e markedets værdiansættelse har vist sig at være for at sige det lige ud: ikke en skid værd.

Det er den virkelige læring af det forløb vi har været igennem men det ser ikke ud til at være slået igennem på politisk niveau. Men det er selvfølgeligt fordi den erkendelse gør ondt.

Søren Kramer

Der skal etableres en række meget stærke stabilatorer:

Ejendomsværdiskat og grundskyld skal reguleres omvendt proportionalt med værdi stigningerne

Personskatten ligedan.

Heraf følger at statens under-over skud skal forventes at svinge mere end det er accepteret nu. Der skal være krav om store underskud og overskud. Beløbene kan passende placeres i en konjunktur fond xor at blive beskyttet.

I stedet for regulering gennem over underskud skal staten i højere grad fokusere på balancen mellem produktion og forbrug. I dette regnskab skal aktiverne tages ud. Produktivitet og innovations nøgletal skal stå tydeligere i styringen.

Der skal statueres et eksempel for bankerne og det er danske bank som ville være gået konkurs hvis ikke skatteyderne havde betalt for sikkerheden. For det kan banken passende betale 20 milliarder tilbage over de næste 30 år. Det er ikke skatteydernes opgave at finansiere investorer. Næste gang skal banken gå konkurs.

randi christiansen

Det er ikke skatteydernes opgave at finansiere private investorer.

Søren Kramer

Ja hvis det skulle præciseres er det at hjælpen ikke skal komme på bagkant. Grøn el er jo et eksempel på forkant og så er betingelserne lige og synlige for alle.

Mona Blenstrup

og låneciekussset fortsætter. man køber stadigt for lånte penge ejendomme op.

Hvordan man kan tvinge realkreditt og bank til at være med på denne roulette er mig ubegribeligt.