Læsetid: 4 min.

Flertal af ufaglærte får ingen efteruddannelse

Jo mindre uddannelse man har, desto mindre efteruddannelse får man, viser nye tal. Meget problematisk, vurderer eksperter, fordi det netop er de ufaglærte, der er i størst fare for at ryge helt ud af arbejdsmarkedet. De efterlyser mulighed for at tage sin optjente efteruddannelse med sig, hvis man bliver ledig
Der er en markant forskel på brugen af efteruddannelse mellem faglærte og ufaglærte. Frygt for at dumme sig for mange ufaglærte til at undlade at dygtiggøre sig, selv om netop er dem, der har mest brug for det.

Der er en markant forskel på brugen af efteruddannelse mellem faglærte og ufaglærte. Frygt for at dumme sig for mange ufaglærte til at undlade at dygtiggøre sig, selv om netop er dem, der har mest brug for det.

Lars Havn Eriksen

11. juli 2012

Ufaglærte på arbejdsmarkedet modtager langt mindre efteruddannelse end faglærte og højtuddannede, viser nye tal fra Dansk Statistik, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udtrukket for Information. Men det er særligt problematisk, at netop de ufaglærte i langt ringere grad benytter sig af muligheden for efteruddannelse, vurderer eksperter og fagfolk. For de er i forvejen den gruppe, der har størst risiko for at miste deres job – og den gruppe, som uden opkvalificering får sværest ved at komme i arbejde igen.

»Det er de ufaglærte job, der forsvinder i disse år, og hvis ikke man får opkvalificeret gruppen, får de mildest talt svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter en fyring,« siger arbejdsmarkedsforsker og adjunkt på Aalborg Universitet Mads Peter Klindt, der har forsket i, hvilke barrierer der hindrer ufaglærte i at takke ja til efteruddannelse.

Tallene fra Dansk Statistik viser eksempelvis, at mens godt 90 procent af beskæftigede med en kort videregående uddannelse benytter sig af muligheden for efteruddannelse, gør det samme sig kun gældende for 47 procent af de ufaglærte i beskæftigelse.

Information beskrev i går, hvordan antallet af ledige, der får reel efteruddannelse på jobcentrene, er faldet markant siden 2008 til i dag. Men altså heller ikke hos de ufaglærte på arbejdsmarkedet står det særlig godt til med efteruddannelsen, forklarer senioranalytiker og uddannelses- og arbejdsmarkedsøkonom fra AE-rådet Mie Dalskov Pihl, der har gennemgået på de nyeste tal:

»Statistikken viser meget tydeligt, at des højere uddannelsesniveau man har, des større sandsynlighed er der for, at man har deltaget i efteruddannelse.«

Hvor meget efteruddannelse, man har ret til, afhænger af den enkelte overenskomst, men i industrien har man eksempelvis ret til to ugers efteruddannelse om året, som man så kan vælge at ’spare op’.

På den måde kan man så efter nogle år stykke det sammen til et længerevarende, målrettet forløb, men det er altså kun halvt så mange ufaglærte, der benytter sig af muligheden som faglærte.

Skam over faglighed

Og spørger man Mads Peter Klindt, ligger den allerstørste udfordring hos de ufaglærte selv – nemlig manges personlige modstand mod alt, hvad der hedder uddannelse:

»Hvis man er en ufaglært industriarbejder, som gik ud af skolen efter 8. klasse og måske ikke havde den store faglige selvtillid med sig, så har mange jo alligevel fået opbygget en selvtillid i kraft af det arbejde, man udfører. Deres job bliver så at sige deres sociale kapital – en kapital, som mange er angste for at miste. Og der kan et fagligt nederlag på efteruddannelse være et hårdt slag, som man selvfølgelig gerne vil undgå,« forklarer han.

Samme problem genkender man i flere VUC-centre rundtomkring i landet. De er derfor begyndt at ty til alternative metoder til at nå ud til de ufaglærte.

Hos VUC i Aalborg har man eksempelvis flere gange hyret en pølsevogn, som man så kører ud på arbejdspladserne i frokostpauserne for at fortælle om fordelene ved efteruddannelse i mindre formelle omgivelser. Eller hos VUC Sønderjylland, hvor man har investeret i en autocamper, som man bruger til at opsøge ordblinde ufaglærte, således at de kan modtage læseundervisning på selve arbejdspladsen – direkte i vognen i trygge omgivelser. Ordblindelærer ved VUC Sønderjylland Dorthe Sommer Petersen, der selv underviser de ufaglærte i autocamperens alternative klasselokale, nikker genkendende til, at mange ufaglærte nærmest er angst ved tanken om efteruddannelse.

»Nu er det jo især de ordblinde ufaglærte, vi går efter. Men jeg oplever generelt, at mange har en skam og en generthed over ikke at være særlig god til det boglige, og mange er bange for arbejdsgiveren skal opdage det. Så er det meget mindre farligt blot at takke nej til efteruddannelse,« forklarer Dorthe Sommer Petersen.

Optjent efteruddannelse

Men benytter man sig ikke af muligheden for efteruddannelse og bliver i mellemtiden ledig, bortfalder retten til den efteruddannelse, man har optjent. Et princip, som ifølge både Mads Peter Klindt og Dorthe Sommer Petersen er meget uhensigtsmæssigt – især når det gælder de ufaglærte.

»Nok har mange af de ufaglærte svært ved at melde sig på banen til efteruddannelse, så længe de er i beskæftigelse, men så snart de mister deres job, er der naturligvis langt flere, der ville udnytte den mulighed, hvis de kunne,« siger Dorthe Sommer Petersen.

Derfor bør systemet laves om, mener hun, sådan at man fremover kan tage sin optjente efteruddannelse med sig, også selv om man nu er i dagpengesystemet. Mads Peter Klindt er enig:

»Det er ret tåbeligt, at man mister sin efteruddannelse, bare fordi man bliver fyret. Alle er enige om, at der skal ske et kvalificeringsløft, men man har alligevel ikke rigtig formået at gøre særlig meget på det her område,« siger han.

Hos regeringspartierne er man åben over for forslaget om at give ledige lov til at tage deres optjente efteruddannelse med sig ind i ledigheden. Arbejdsmarkedsordførerne fra både Radikale Venstre, SF og Socialdemokraterne vurderer, at det kunne være en oplagt måde at imødegå problemet på.

»Al uddannelse mens man er ledig, er noget, vi efterstræber, så jeg synes, det her lyder som en meget spændende idé,« siger arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen (S)

Arbejdsmarkedsordfører for SF Eigil Andersen vurderer, at det som udgangspunkt er en sag for arbejdsmarkedets parter, men også han er positiv over for ideen:

»I det omfang der er lovgivningsmæssige ting, der kan understøtte ideen, vil vi meget gerne kigge på det,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), men alle tre ordførere melder, at de vil tage det op med ministeren efter sommerferien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Aaen

En interessant og yderst god idé ----

som embedsværket i Danmark nok skal skyde ned, endu før den er født. Med forskellige forblommede meninger og holdninger om at det er for dyrt, det er for besværligt, eller det kan ikke lade sig gøre i praksis, der er alt for mange overenskomster....

Og jo, det kan det altså....

Det kræver blot at der er nogle politikere i det her land, der minder embedsværket om, at det er politikerne, der bestemmer, ikke embedsmændene. Og så kan der gennemføres en lovgivning, hvor alle i det her land har ret til to-fire ugers efter uddannelse pr. år man er ansat. Og at man også har ret til at tage denne efter-uddannelse med sig når man bliver ledig....

Og så skal politkerne altså bare overhøre embeds-værket klager over at det bliver alt alt for dyrt, men sige til embedsværket, at dette er en investering i fremtiden, fordi vi om 10 år cirka kommer til at mangle cirka 100.000 faglærte i det her land....

Hmm...
Det lyder dog mystisk!
Det er da helt hen i vejret, at nogen har ret til efteruddannelse, mens de er i arbejde - og at hvis de bliver ledige - og har tiden til det - ja, så er døren smækket i.

Hvis det virkelig ER rigtigt, må der her ligge en forærings-opgave til regeringen (og EL)
Kunstigt åndedræt til de skindøde trepartsforhandlinger?

Karsten Aaen

Det er skam korrekt nok ---- den dag man melder sig ledig mister man sin ret til efteruddannelse.

Men den dag man bliver sagt op fra sit arbejde, har man stadig ret til sin efter-uddannelse forudsat, at man ikke bliver frit-stillet....

Søren Kristensen

Ligesom det skal kunne betale sig at arbejde, så skal det også kunne betale sig at uddanne folk og dem det kan betale sig at uddanne er som regel folk i arbejde og som endnu ikke har bevist deres uduelighed ved fx. at blive arbejdsløse. Sådan tror jeg nu også jeg ville tænke, hvis det var mig der skulle finansiere det.

Søren se nu at få drukket den kaffe,,,

...samfundet har ikke råd til at tabe den arbejdskraft disse mennesker repræsentere - på længere sigt.

,,,og så nævner vi slet ikke det inhumane i din holdning,

Søren Kristensen

@ Bill Atkins

Der er en generel tendens til at tro arbejdsmarkedspolitik er humaniora. En misforståelse som måske udspringer af det tætte samarbejde mellem Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet, som blev funderet allerede under regeringen Nyrup Rasmussen.

Alene det faktum at Bekæftigelsesministeriet ikke længere hedder Arbejdsministeriet (stavekontrollen vil heller ikke acceptere betegnelsen) vidner om at denne misforståelse har bredt sig både til statsadministrationen og pressen.

Arbejdsmarkedspolitik er i virkeligheden en eksakt videnskab og en af grundsætningerne siger at antallet af arbejdspladser er proportionalt med antallet af ledige. Det er fx forklaringen på at regeringen har valgt at øge udbuddet af arbejdskraft i en tid med ledighed.

Endelig nytter det ikke at foregøgle ledige, at der er råd til eller behov for opkvalificering af en overskydende arbejdsstyrke, der p.g.a. automatisering ikke er brug for.

Hvis vejen til en nyt job gik gennem uddannelse og ikke gennem netværk og nepotisme, ville mange flere selv betale deres kurser, for det er jo ofte ikke fordi folk mangler penge, selvom de måske mangler et arbejde. Det de først og fremmest mangler er den pallet af evner der skal til for at møve sig ind på et uhyre konkurrencepræget arbejdsmarked. Endnu mere veluddannet arbejdskraft vil kun gøre konkurrencen endnu hårdere.

Tine Sørensen

Også mange dyrt uddannede mennesker devaluerer deres uddannelser, faglighed og anseelse indenfor eget fag gennem i årevis at være tvungne til at arbejde ufaglært. Disse uddannelser ender med at være spildte investeringer, da en devalueret faglighed reelt meget hurtigt får samme værdi som at være ufaglært....

Maya Nielsen

Det er for dårligt, men vil jeg lige indskyde,nogle ufaglærte VIL IKKE UNDERVISES, jeg har mødt en del ,der har så store aversioner mod undervisning, at de har været afvisende over for alle tilbud på forhånd,til stor forbløffelse for mig.... MEN nogle er måske ufaglærte af årsager som uhyre store problemer med abstrakt undervisning/teori fremfor praktisk oplæring og det bør man også huske når man skaber tilbud til ufaglærte om opkvalificering.....

Maya Nielsen

Det er IKKE alle højtuddannede der helst vil arbejde inden for deres eget fag, de skal man altså også huske. Nogle især mellemledere finder ud af at de reelt aldrig har fri, og vælger derefter et job som ufaglært industriarbejder,hvor man fandme har fri når man kommer hjem og også har ordnede arbejdstimer, og kan regne med sin fritid så man kan prioritere også sit privatliv.....

Robert Kroll

Der er faktisk en hel del "faglærte" arbejdsopgaver ( f eks kontorarbejde, butiksarbejde,hotelbranchen o m a), som udmærket kan klares af en ufaglært med omløb i hovedet.

Men arbejdsgivere , fagforeninger , politikere m v kører en linje, hvor man holde ufaglærte ude , selv om de konkret kan være lige så egnede som dem, der er "udlærte".

De ufaglærtes problem er delvist en refleks af uddannelsessnobberiet - hen ad vejen, så bliver arbejdskraften ( både faglært og ufaglært) i fjernøsten m v i øvrigt så dyr, at vi selv skal til at producere tingene igen.

Kina m fl vil ikke "nøjes" med at være billig arbejdskraft i det lange løb.

Leif Højgaard

Hvis nogen skulle mangle en faglært smed, ingeniør eller HD i Regnskabsvæsen og Verden er ved at gå under, så ring bare til mig. Så kommer jeg lige og ordner sagerne.

Søren, jeg lagde vægt på at det er til gavn for samfundet at få alle gjort parate til samfundets ændrede krav - og netop ikke på det humane i problemet.

John Vedsegaard

Hvis man er ufaglært, kan det vel være meget svært at få øje på fordelen ved efteruddannelse da der alligevel ikke er noget job at få.

Både denne og den sidste regering har været totalt erhvervsfjendske over for små virksomheder, kun de store har man slikket på ryggen, de små har man sparket lidt længere nede.

Der er intet som tyder på det er ved at ændre sig, rent faktisk arbejdes der ikke engang på brugbare løsninger, det har politikerne ikke tid til, de vil hellere lave overflødige regulerings løsninger.

Torben Poulsgaard Jensen

Der er masser af ufaglærte jobs i Danmark.
Både i rengøringsbranchen, hotel og byggebranchen, lamdbrug.
Endda til overenskomstmæssig betaling, men de dovne arbejdsløse gider ikke arbejde nat eller i wekenden.
Disse job går til østeuropæer.
De vil gerne arbejde.
Hvorfor vil de arbjdsløse ikke arbejde på de skæve tider.
Ganske enkelt fordi det gider de ikke og de tjener mere som fattig Carina gør.

Derfor kære politikere så skal kontakthjælpen ned.

Og folk melde sig ud af a kassen.

Så kan de være at samfundet finder ud af at der er nogle der skal betale for jer andre på overførselskomster.

Torben Poulsgaard Jensen

Hvorfor vil de ufaglærte ikke uddanne sig?

Fordi der historisk ikke har været den store økonomiske fordel ved at uddanne sig.

Derfor stram op og tving de ufaglærte på skolebænken eller tag støtten fra dem.

Tine Sørensen

@ TJ.
Hvorfor vælge i forbitrelse at generalisere for at sparke nedad - på dem, der er dårligere stillet end dig selv?

Tænk dig dog om!
Hvem profiterer mest på, at du og mange millioner andre her i verden står op og trækker i arbejdstøjet hver morgen?
Mener du seriøst, at det er lutter arbejdsløse Carina'er?
Er der virkelig ikke andre, du kan få øje på?

- Eller er din mulighed for at hævde dig på andres bekostning mere fristende, end du kan modstå???

Og hvad er det iøvrigt for noget vrøvl, at "der historisk ikke har været den store økonomiske fordel ved at uddanne sig"...?????
Det er så langt ude, at jeg er tilbøjelig til at se dit indlæg her som ren "troll-virksomhed"....

Torben Poulsgaard Jensen

@ Tine J

Årsagen til min forbitrelse skal findes i min egen arbejdssituation.

Jeg arbejder indenfor levnedsmiddelsbranchen. 65 % af mine arbejdstimer ligger udenfor 07.00 til 15.00.

Halvdelen af mine weekender går med arbejde.
Mine muiligheder for at deltage i sociale aktiviteter er begrænset pga. arbejde.

Jeg er dog meget glad for jobbet.

Jeg bliver meget harm over at høre unge mennesker/lærlinge/studerende/fattige Carina der ikke vil bidrage med noget til samfundskagen.

Nej, det gider jeg ikke, da jeg kan tjene mere ved at være på kontanthjælp.

Jeg vil have det og det etc.

Hvis ikke alle tager en åre og ror, så kommer der en dag, hvor båden ingen steder kommer.

Ja, der findes mange lutter arbejdsløse Carinaer.

Det er dem jeg vil have givet et spark i røven og det eneste der kan få dem op af stolen og ud på arbejdsmarkedet er en økonomisk sanktion.

Jeg er bare en sur gammel mand, der bare skal hakke på andre svage mennesker.

Nej, jeg kræver bare min ret til at alle skal løfte i flok.

Nogle har glemt at ret og pligt.

Historisk ikke været en fordel at uddanne sig.

Nej for man kan få mere ved at gå hjemme og få en depression og få udbetalt penge fra den store fælles kasse.

Jeg har selv været aktiv i fagbevægelsen og brugt mange kræfter på at kæmpe for de svage.

Prøv du lige at forestille dig situationen hvor et firma tilbyder alle de ansatte at blive testet for ordblindhed og få konstateret hvor dine evner ligger indenfor dansk og matematik.

Hvis en eller nogle medarbejdere har problemer med at stave/læse/regne, så var der mulighed for at få læsekurser etc.

Rigtig mange var ikke boglige stærke, men de ville sgu ikke bruge så meget som 5 minutter for blive bedre til at læse.

Nej, vi vil have højere løn.

En diskussion du ikke kan vinde.

Nyuddannede fra universitet der skal lære prossen at kende.

De gider sgu ikke møde ind en fredag aften for at se hvordan et stort destillationanlæg lukkes ned og møde søndag aften for at se den startes op.

Nej, opstart og nedluk må kunne flyttes til fredag middag og mandag morgen efter kl. 08.00.

Man regner med at man skal sidde på et fint kontor og ikke have beskidte fingre.

Tag et smut til asien og se hvordan de arbejder.

Hæve mig på andres folks bekostning.

Nej, andre der hæver penge på mine arbejdende hænders vejne.

Nej, jeg siger bare hvad nutiden og fremtiden vil bringe.

Tine Sørensen

Du er da heldig at kunne få så mange af de højt betalte arbejdstimer udenfor normal arbejdstid, - dem er der ingen, der frivilligt vil gå af med, hvis de først har fået fingrene i dem, - der hvor jeg arbejder!!!
Dér er sociale aktiviteter kraftigt nedprioriterede - til fordel for almindelig overlevelse....

Der ud over generaliserer du helt urimeligt omkring lediges holdning til arbejde.
Der findes både redelige mennesker og idioter alle vegne....