Claus Hjort Frederiksens udmelding om, at en eventuel kommende Venstre-ledet regering ikke længere vil gennemføre trepartsforhandlinger, retter et alvorligt slag mod den særlige danske model. Sådan lyder reaktionen fra en række fagforeningsledere. Formand for FOA, Dennis Kristensen mener, at Venstres forslag lægger op til, at vi på sigt får sydeuropæiske tilstande på arbejdsmarkedet: »Hvis fagbevægelsen ikke kan få resultater gennem forhandlinger, så ender det med, at den må gøre som i Sydeuropa, hvor fagbevægelsen opnår resultater ved at strejke og demonstrere.«
En sådan udvikling vil være skadelig for Danmark, som ellers historisk har været skånet for de værste konflikter mellem arbejdsmarkedets parter, der har løst problemerne ved forhandlingsbordet. Af samme grund kalder Dennis Kristensen Claus Hjort Frederiksens udmelding »ugennemtænkt«: »Venstre leger med ilden. Jeg vil opfordre til, at de slår koldt vand i blodet og tænker på hele samfundet i stedet for at lege muskelmænd. Det er dømt til at gå galt.«
I LO er formand Harald Børsting overrasket over Claus Hjort Frederiksens udmelding:
»Det er helt ude i hampen og ganske uforståeligt. Trepartsforhandlingerne er uundværlige for Danmarks udvikling. Det forekommer helt vildt, at Venstre nu vil afsværge den danske model,« siger Harald Børsting. Han mener, at Claus Hjort Frederiksens udmelding siger mere om Venstre end om fagbevægelsen:
»Vi har ikke haft et Venstre, der har villet tale med os, siden Anders Fogh var statsminister. Vi oplever i dag et Venstre, der er fuldstændig liberalt kuldsejlet. Den politik, de fører, er så lønmodtagerfjendsk, at der efterhånden ikke er nogen berøringsflader med fagbevægelsen,« siger Harald Børsting.
Også FTF-formand Bente Sorgenfrey oplever, at Venstres holdning til fagbevægelsen ændrede sig, da Lars Løkke indtog formandsstolen:
»Fogh startede med at være negativ over for fagbevægelsen, men med tiden endte han med at blive ret positiv. Men den begejstring har Løkke ikke overtaget. Det overraskede mig, da Løkke oprindelig kommer fra det kommunale bagland, hvor man ellers er ret pragmatisk.«
Ufleksible og langsomme
Også Dennis Kristensen ser, at Venstre har skærpet sin holdning til fagbevægelsen: »Vi har jo lavet adskillige trepartsaftaler med Fogh. Han var liberal og venstremand, men han havde en anden holdning til den danske model. Der skete et meget tydeligt skifte i Venstres holdning til arbejdsmarkedets parter, da Fogh tog til NATO, og Lars Løkke kom til. Han lagde en kurs, som klart er på arbejdsgivernes side,« siger Dennis Kristensen. Når Claus Hjort Frederiksen taler om, at fagbevægelsen i dag fremstår splittet, er det derfor blot et »figenblad,« der skal dække over en politik, der grundlæggende er fagforeningsfjendsk, mener Dennis Kristensen.
»Allerede inden forhandlingerne brød sammen, var Peter Christensen (finansordfører i Venstre, red.) ude og sige, at man ville ændre dele af aftalen, når Venstre igen kom i regering. Allerede der undsagde de trepartsinstitutionen,« siger Dennis Kristensen.
Et andet af Claus Hjorts kritikpunkter går på, at særlig de offentligt ansattes fagforeninger er ufleksible, langsomme, centralistiske og ikke mindst utroligt svære at forhandle med.
Demokratisk styrke
Men det billede er svært at genkende hos Bente Sorgenfrey:
»Man kan ikke sammenligne et gennemreguleret offentligt arbejdsmarked med det private arbejdsmarked. Jeg kan slet ikke genkende billedet af, at vi har centralistiske fagforeninger, der ikke vil sætte det fri,« siger hun og tilføjer:
»Og rent faktisk var det jo Dansk Metal (som primært organiserer privatansatte, red.), der trak stikket ved de seneste forhandlinger, så det passer ikke helt ind i Hjort Frederiksens forklaring.«
Skønt de seneste trepartsforhandlinger forliste, mener Bente Sorgenfrey langtfra, at de har mistet deres betydning for udformningen af fremtidens samfund:
»Det er selvfølgeligt beklageligt, at det ikke lykkedes denne gang, men det betyder ikke, at trepartsforhandlingerne er døende. Claus Hjort Frederiksen har tidligere været med til at gennemføre trepartsforhandlinger, der landede på benene, så hans udmelding undrer mig.
Det er et voldsomt angreb på en institution, som har stor betydning for det danske samfund,« siger Bente Sorgenfrey. Hun medgiver, at fagbevægelsen ikke har været god nok til at gøre fælles front under de sidste trepartsforhandlinger: »Det har ikke været et lige kønt syn, når fagbevægelsen har været offentligt indbyrdes uenig under forhandlingerne. Fagbevægelsen må tage ansvar, hvis vi vil tages alvorligt ved fremtidige trepartsforhandlinger. Især er det vigtigt at have en løbende dialog med baglandet, så man har sit mandat ordentligt afklaret.«
Hverken Harald Børsting eller Dennis Kristensen mener, at fagbevægelsen i dag står mindre samlet end tidligere. Forskellen er, at man førhen holdt uenighederne bag lukkede døre, hvorimod de i dag bliver diskuteret i medierne.
»Det betyder, at mange flere medlemmer bliver engageret i debatten end tidligere, og det er en demokratisk styrke, som mange politiske partier kunne lære af,« siger Harald Børsting.
Venstre leger med ilden - ja de lægger op til storkonflikt, gør de. Ved at optræder som Dansk Arbejdsgiverforenings villige murbrækkere, udfordrer de danske lønmodtageres opnåede rettigheder på arbejdsmarkedet og Venstre optræder som et ægte klassekampsparti. Gevinsten der skal hives hjem er baseret på den løndumping EU påfører et veludviklet land som Danmark.
Arbejdsgiverne forbereder storkonflikt i ly af et helt urimeligt bodssystem, som gang på gang dømmer lønmodtagerne til at betale store bodssummer til arbejdsgiverne, og disse står således meget stærkt i konfliktsituationer. Traditionelt har lønmodtagerne derfor, i sådanne konfliktsituationer, anvendt mere assymetriske aktiviteter - men her er det så, at arbejdsgiverne nu har fået et nyt klassekampsvåben - terrorlovgivnigen. Det er i faglige konfliktsituationener mod egen befolkning terrorlovgivningen kommer til at vise sit værd.
Venstre vejrer lønmodtager blod.
Vil gerne lige erindre om Claus Hjort Frederiksens meritter ud i beskæftigelsespolitik:
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE902957/hvorfor-er-claus-hjort-stad...
Det er vel også på sin plads at nævne, at fagbevægelsen ved sin egen afmagt har demonstreret, at de ikke kan levere varen (uanset om man kan lide den eller ej). Det var jo Børsting og co. der reelt stoppede 3 parts forhandlingerne da det viste sig, at de ikke havde noget forhandlingsmandat fra deres medlemmer. Magen til amatør agtig optræden skal man godt nok lede længe efter. Hvad får fagbevægelsen til at tro, at de kan bidrage i sådanne forhandlinger, når de ikke er til at stole på. Her forstår jeg godt CJF og Bjarne C . - skal man indgå i seriøse forhandlinger skal man forinden have sikret sig sit eget mandat - ellers skal man blive hjemme.
Ved nu ikke hvad jeg synes er mest amatøragtigt, ikke at have mandat til at fjerne to hellig-/feriedage eller at lade forhandlingerne afhænge af at én bestemt løsning på et problem som de fleste af os ikke kan se.
Eller også ved jeg det godt ... men hvad Claus Hjort burde slet ikke sidde på Chr.borg. Men når bare man er minister er det ikke loven der afgør om man skal stilles til ansvar, men hvor mange venner man har med stemmeret i folketinget.
Venstre har da uden problemer pisset på fagbevægelsen i et årti. Hvorfor skulle de ikke kunne fortsætte med det?
Fagbevægelsen er en kamporganisation som skærpes gennem kamp, og på samme måde som der er mange, der mener det var sundt at det danske militær kom i kamp - uanset at krigene var forfejlede - så vil det også blive en helt anden styrket fagbevægelse, der kommer ud af en arbejdskamp.
Men "hjorten" er nu også kendt for at have et foruroligende ejendomsforhold til magten her til lands. Jeg tror, man kalder det for: megalomi (storhedsvanvid). Måske arvet fra NATO generalen...
Så rolig nu, fagbevægelse. I offentligheden handler det såmænd blot om at modsige ham godt og grundigt hver eneste, gang han misforstår adgangen til offentligheden formidlet over den public service, som styres af politiske chefer. Det har vi da gennemskuet herude. Faktisk er journalisteres rating en direkte konsekvens af at misforstå, hvilke oplysninger, man synes bør tilgå offentlighen. Men herude er det slet ikke kommunikations-eksperternes forestilling om førbarhed, der gælder. Vin har såvel langt mere ekspertise koblet med grundig erfaring end departementernes gulddrenge nogensinde kan hamle op med. Så stik fingeren i jorden og modsig 1984-maskinen, når den hævder, at man har vundet 'historiske' sejre I EU eller med blå blok.
Eller på havnearbejderski: kald dog en spade for spade for h......
Man kan faktisk godt tale med offentligheden, kære fagbevægelse. Kyskys...
Med venlig hilsen
Og, dansk fagbevægelse, husk så lige førtidspensionisterne, som bidrog på de værste vilkår på arbejdsmarkedet, og fik regeringens finger for at være "ikke'-kernevælgere". En direkte ubehagelig kynisme, som fagbevægelsen ikke i sin iver for de aktive bør glemme. Er vi enige om det?
Vi herude i offentligheden hører gerne fra jer i den forbindelse. 250.000 potentielle vælgere, som foreløbigt er så skuffede over, hvor dybt man kan falde, når man glider ud af focus. Vi gav alt og vil derfor gerne høre fra fagbebvægelsen, at ude af øje ikke er ude af sind. Forstår vi hinanden?...
Med venlig hilsen
Godtså, kære fagbevægelse, vi førtidspensionister har i mangel af stærke organisationer behov for, at vores interesser bliver medtænkt. Og med fare for, at jeg måske fylder for meget på Informations debatsider, rækker jeg på førtidspensionisternes vegne ud til jer for at få en fornuftig repræsentation af dette segments forhold til arbejdsmarkedet. Omend man har slået sig på villigt at tilgå de betingelser, som arbejdsmarkedet har tilbudt. Med andre ord, kære fagbevægelse, grav dybt og husk vores indsats. Det kommer ikke skidt tilbage, rent ud sagt...
Med venlig hilsen